Legal Proceedings Report • Apr 1, 2014
Preview not available for this file type.
Download Source FileDe europæiske patentmyndigheder har i dag truffet afgørelse om, at BioPortos
NGAL cutoff-patent nr. EP1831699 ikke opfylder kravet om tilstrækkelig
beskrivelse. Patentet kendes dermed ugyldigt.
Det er BioPortos vurdering, at selskabet forsat har en særdeles stærk
patentportefølje. Blandt andet har selskabet indleveret en afdelt europæisk
NGAL cutoff-patentansøgning til behandling hos EPO, der dækker samme område og
har samme prioritetsdato som det netop ugyldiggjorte patent. Selskabet vil
derfor søge en afhjælpning af de mangler, som førte til ugyldiggørelsen.
Herudover har selskabet fået udstedt en række andre vigtige patenter (NGAL
Eksklusion, NGAL Ratio, NGAL Traume og NGAL Former patenterne), der tilsammen
betyder, at BioPorto fortsat vil have en konkurrencefordel. BioPortos produkt,
The NGAL Test™, er afprøvet i markedet og finder allerede anvendelse på de mest
udbredte analyseapparater. BioPortos markedsføringsadgang for NGAL produkterne
forventes ikke påvirket af sagens udfald.
Peter Mørch Eriksen, CEO i BioPorto, udtaler: ”Vi havde håbet på et positivt
udfald, men har stadig en solid IP portefølje at falde tilbage på med øvrige
patenter og ansøgninger. Afgørelsen giver os lidt mere arbejde på IP siden, men
giver ikke anledning til større bekymring eller ændring af vores nye strategi.”
For yderligere information kontakt:
Peter Mørch Eriksen, Adm. Direktør
Christina Thomsen, Investor Relations Manager
Telefon 45 29 00 00, mail [email protected]
Om biomarkøren NGAL
Hvert år bliver cirka 13 millioner mennesker ramt af akut nyreskade, hvoraf
omkring 4 millioner dør. Til trods herfor har udviklingen inden for
nyreskadediagnostik stået stille de seneste halvtreds år. Nuværende metoder,
som eksempelvis måling af serum-kreatinin, giver først signal om nyresvigt
24-72 timer efter at nyren har taget skade. NGAL-stigningen kan derimod måles
ganske få timer efter skaden er sket, og giver dermed lægen mulighed for at
træffe afgørende beslutninger, før nyreskaden udvikler sig til et potentielt
dødeligt nyresvigt.
Om BioPorto
BioPorto Diagnostics A/S er et in-vitro diagnostisk selskab, som leverer en
række diagnostiske tests og antistoffer til både klinisk og forskningsmæssigt
brug. Selskabets banebrydende produktportefølje omfatter tests til sygdomme,
til hvilke der ikke findes tilstrækkelige diagnostiske redskaber, såsom NGAL
til akut nyreskade. Produkterne sælges i mere end 80 lande gennem forskellige
salgskanaler. BioPorto er beliggende i København og er noteret på NASDAQ OMX
København.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.