AGM Information • Apr 2, 2014
AGM Information
Open in ViewerOpens in native device viewer
Selskabsmeddelelse nr. 6/2014 | 2. april 2014
I henhold til vedtægternes § 12 indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Danske Andelskassers Bank A/S
med følgende
a) Godkendelse af vederlag til bestyrelsen for det indeværende regnskabsår. Bestyrelsen foreslår uændret vederlag til medlemmerne af bestyrelsen, således at menige bestyrelsesmedlemmer modtager DKK 150.000, formanden modtager DKK 500.000 og næstformanden modtager DKK 250.000. Herudover modtager de nedsatte udvalgs medlemmer DKK 25.000, idet revisionsudvalgets medlemmer dog modtager DKK 50.000 og det særlige revisionsvalgte medlem DKK 100.000. Fordelingen af bestyrelsens og udvalgenes nuværende honorar kan ses i oversigtsform i årsrapporten for 2013 note 9.
b) Godkendelse af revideret lønpolitik.
Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen godkender den af bestyrelsen udarbejdede lønpolitik. En kopi heraf kan rekvireres på bankens hjemmeside www.andelskassen.dk
Ad pkt. 6:
Som følge af udløbet af den i vedtægternes § 19a beskrevne overgangsordning for Danske Andelskassers Banks bestyrelse er alle generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen på valg.
I henhold til Danske Andelskassers Banks vedtægter, § 19, stk. 1, skal Danske Andelskassers Banks bestyrelse forud for generalforsamlingen fastsætte antallet af bestyrelsesmedlemmer i et interval mellem 6 og 10 personer. Bestyrelsen har fastsat antallet af generalforsamlingsvalgte medlemmer til 8.
Jens Holt Ladefoged og Hans Jørn Madsen har meddelt bestyrelsen, at de ikke opstiller til genvalg. De øvrige nuværende bestyrelsesmedlemmer har meddelt, at de opstiller til genvalg, og endvidere har Klaus Moltesen Ravn og Knud Haugmark meddelt, at de hver især opstiller som nye kandidater til Danske Andelskassers Banks bestyrelse.
Danske Andelskassers Banks bestyrelse indstiller til genvalg af den nuværende bestyrelse.
Oplysninger om de på indkaldelsestidspunktet opstillede kandidater kan findes i bilag 1 til denne indkaldelse, ligesom den samlede liste på ethvert tidspunkt kan findes på http://investor.andelskassen.dk/agm.cfm.
Det bemærkes, at halvdelen af de valgte bestyrelsesmedlemmer vil blive valgt for to år, mens den anden halvdel vil blive valgt for et år. Fra og med generalforsamlingen i 2015 vil valgte bestyrelsesmedlemmer blive valgt for to år, således at der etableres et rotationsprincip.
Bestyrelsen foreslår genvalg af Preben Arndal som revisionskyndigt bestyrelsesmedlem.
Oplysninger om den opstillede kandidat kan findes på http://investor.andelskassen.dk/agm.cfm samt i bilag 1 til denne indkaldelse, og det bemærkes, at det alene er bestyrelsen, der kan opstille kandidater til posten som revisionskyndigt medlem.
Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.
Bestyrelsen foreslår redaktionelle ændringer i vedtægterne for at tilpasse disse til ændringer i Selskabsloven og Lov om finansiel virksomhed samt udløbet af de overgangsordninger, der har været gældende frem til generalforsamlingen i 2014, ligesom der foreslås enkelte mindre justeringer af hensyn til fleksibilitet og praktiske hensyn.
§ 2, stk. 1 foreslås uddybet, således at den dækker bredere. Vedtægternes § 2, stk. 1 får herefter følgende ordlyd:
"Bankens formål er at drive bankvirksomhed af enhver art samt anden efter lovgivningen for pengeinstitutter tilladt virksomhed."
§ 6, stk. 1 foreslås omformuleret, således at der gives en større fleksibilitet i forhold til antallet af regioner i banken ved ikke længere at angive et specifikt antal. Som følge af omformuleringen foreslås det, at vedtægternes bilag 1 udgår. Vedtægternes § 6, stk. 1 får herefter følgende ordlyd:
"Bankens geografiske arbejdsområde er opdelt i flere regioner med en aktionærkreds tilknyttet hver region. Beslutning om sammenlægning af aktionærkredse kan træffes af bankens bestyrelse, såfremt et flertal af de involverede aktionærrådsmedlemmer er enige heri."
§ 7, stk. 1 foreslås omformuleret, således at der gives en større fleksibilitet i forhold til minimumsantallet af aktionærrådsmedlemmer i bankens aktionærråd ved at sænke dette antal fra 15 til 6. Vedtægternes § 7, stk. 1 får herefter følgende ordlyd:
"I hver af bankens aktionærkredse vælger aktionærerne et aktionærråd på 6-30 medlemmer. Antallet fastsættes af bankens bestyrelse umiddelbart forud for afholdelse af aktionærmøder, jfr. § 9. Aktionærrådsmedlemmer vælges for 2 år ad gangen, således at halvdelen er på valg hvert år. Valget afholdes på de i § 9 nævnte aktionærmøder. Valget er gældende fra valgtidspunktet, og genvalg kan finde sted."
§ 7a foreslås slettet grundet udløb af overgangsbestemmelserne for, hvilke personer, der udgør bankens aktionærråd.
§ 11, stk. 1 forslås omformuleret og uddybet, således at der gives en større fleksibilitet i forhold til den geografiske placering af bankens generalforsamlinger. Vedtægternes § 11, stk. 1 får herefter følgende ordlyd:
"Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden den 30. april på et af bankens bestyrelse valgt sted i Jylland, inklusive Als, eller på Fyn."
§ 12, stk. 1 og 3 foreslås omformuleret, således at formuleringerne er mere præcise. Vedtægternes § 12, stk. 1 og 3 får herefter følgende ordlyd:
"Generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen ved bekendtgørelse i et landsdækkende dagblad, samt ved brev til hver noteret aktionær, der til ejerbogen har fremsat begæring herom. Indkaldelsen offentliggøres endvidere via bankens hjemmeside. Indkaldelsen, der skal indeholde tid og sted samt dagsorden for generalforsamlingen, skal foretages tidligst 5 uger og senest 3 uger forud for denne. Hvis der er fremsat forslag, til hvis vedtagelse der kræves kvalificeret majoritet, skal forslagets væsentligste indhold tillige angives i indkaldelsen. I de tilfælde, hvor lovgivningen stiller krav herom, skal indkaldelsen indeholde den fulde ordlyd af forslaget og sendes til enhver noteret aktionær."
"Senest 3 uger før generalforsamlingen skal dagsorden og de fuldstændige forslag, som agtes fremsat på generalforsamlingen og for den ordinære generalforsamlings vedkommende tillige årsrapporten, samt de dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, offentliggøres på bankens hjemmeside, www.dabank.dk, tillige med angivelse af det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen samt formularer til brug for stemmeafgivelse ved fuldmagt og ved brev."
§ 14 foreslås præciseret i henhold til bl.a. Selskabsloven § 101. Vedtægternes § 14 får herefter følgende ordlyd:
"Stk. 1. Generalforsamlingen vælger, efter forslag fra bestyrelsen, ved simpelt stemmeflertal en dirigent, der leder forhandlingerne, sikrer, at generalforsamlingen afholdes på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde og afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes behandling, stemmeafgivningen og dennes resultater. Dirigenten råder over de nødvendige beføjelser hertil, herunder retten til at tilrettelægge drøftelser, udforme afstemningstemaer og -måde, beslutte hvornår debatten er afsluttet og afskære indlæg om nødvendigt samt bortvise deltagere fra generalforsamlingen.
Stk. 2. Stemmeafgivningen sker skriftligt medmindre generalforsamlingen vedtager anden afstemningsmåde.
Stk. 3. Over forhandlingerne på generalforsamlingen skal føres en protokol, der underskrives af dirigenten."
§ 15, stk. 3 foreslås uddybet og omformuleret, således at formuleringerne er mere præcise. Bemærk, at dette skal ses i sammenhæng med forslag til ændringer i vedtægternes § 17, stk. 3, jf. nedenfor. Vedtægternes § 15, stk. 3 får herefter følgende ordlyd:
"Stemmeafgivelse kan ske ved fuldmagt. Fuldmagter skal være skriftlige og daterede og skal fremlægges ved udstedelse af adgangskort. Fuldmagter til selskabets ledelse skal være skriftlige og dateret højst 1 år forud for generalforsamlingen og kan kun gives til én bestemt generalforsamling med en på afgivelsestidspunktet kendt dagsorden."
§ 16, stk. 2 foreslås uddybet, således at det er præciseret, at stemmeafgivelse kan ske elektronisk. Vedtægternes § 16, stk. 2 får herefter følgende ordlyd
"Stemmeafgivelse ved valg af medlemmer til bestyrelsen sker på stemmesedler påtrykt antal stemmer eller elektronisk. Stemmeafgivelsen på generalforsamlingen sker ved, at der skriftligt eller elektronisk kan påføres stemmesedlen de kandidater, der ønskes valgt. En stemmeseddel er gyldig, når den ikke indeholder flere kandidater end det antal, der skal vælges på generalforsamlingen. Stemmeafgivelse vedrørende andre anliggender sker tillige ved anvendelse af stemmesedler påtrykt antal stemmer eller elektronisk."
§ 17, stk. 3 vedrørende stemmeafgivelse foreslås slettet, da dette, jf. forslag til ændringer i § 15, stk. 3, foreslås indarbejdet i denne paragraf. Som konsekvens heraf foreslås § 17, stk. 4 og 5 ændret til § 17, stk. 3 og 4.
§ 17, stk. 3 (tidligere 4) foreslås uddybet og præciseret, således at tidsfrist for modtagelse af brevstemme fremgår. Vedtægternes § 17, stk. 3 får herefter følgende formulering:
"Inden afholdelse af generalforsamlingen er det muligt at afgive stemme elektronisk eller ved brev. Stemmeseddel hertil findes på bankens hjemmeside. En brevstemme skal være modtaget senest kl. 16.00 dagen før generalforsamlingen."
§ 18, stk. 3 foreslås præciseret, således at banken ikke er forpligtet til at anmode navnenoterede aktionærer om en elektronisk adresse. Vedtægternes § 18, stk. 3 får herefter følgende formulering:
"Det er den enkelte aktionærs ansvar at sikre, at banken til enhver tid er i besiddelse af den korrekte elektroniske adresse."
§ 19a foreslås slettet grundet udløb af overgangsbestemmelserne for, hvilke personer, der udgør bankens bestyrelse.
§ 22 foreslås uddybet, således at det fremgår, at banken kan tegnes af to medlemmer af direktionen i forening. Vedtægternes § 22 får herefter følgende formulering:
I henhold til Selskabslovens § 97, stk. 1, nr. 1 oplyses, at aktiekapitalen på indkaldelsestidspunktet er nominelt DKK 550,6 mio. fordelt på aktier à DKK 10,00 eller multipla heraf.
Aktionærernes stemmeret er reguleret i vedtægternes § 15, hvoraf det blandt andet fremgår, at hvert aktiebeløb på DKK 10,00 repræsenterer én stemme, dog således, at ingen aktionær kan afgive stemme for mere end 1 % af den samlede aktiekapital.
En aktionærs ret til at deltage på generalforsamlingen og afgive stemme på sine aktier fastsættes i forhold til de aktier, som aktionæren besidder på registreringsdatoen. Registreringsdatoen er mandag den 21. april 2014 ved døgnets udløb kl. 23.59.
Tilmelding til generalforsamlingen kan ske fra den 3. april på bankens hjemmeside www.andelskassen.dk eller ved henvendelse i en af bankens filialer. Adgangskort til generalforsamlingen udstedes i overensstemmelse med vedtægternes § 15, stk. 2, hvorefter adgangskort til generalforsamlingen kan bestilles til og med torsdag den 24. april kl. 23:59.
Det er muligt at afgive stemme elektronisk eller ved brev. Stemmeseddel hertil findes på bankens hjemmeside, jf. vedtægterne § 17, stk. 4. Der kan brevstemmes indtil den 25. april kl. 23:59. Det er ikke nødvendigt at løse adgangskort for at brevstemme.
Har en aktionær ikke mulighed for at deltage i generalforsamlingen, kan der gives fuldmagt for de stemmer, der knytter sig til aktierne. Fuldmagter skal være skriftlige og daterede og skal fremlægges ved udstedelse af adgangskort. Fuldmagter til selskabets ledelse skal være skriftlige og dateret højst 1 år forud for generalforsamlingen og kan kun gives til én bestemt generalforsamling.
Såfremt der ønskes afgivet fuldmagt til selskabets bestyrelse, skal fuldmagtsblanket sendes til og være VP Investor Service i hænde senest den 25. april kl. 23:59 enten på fax 43 58 88 67 eller via e-mail [email protected]. Fuldmagt kan endvidere afgives elektronisk via bankens hjemmeside og VP´s hjemmeside www.vp.dk/gf senest den 25. april kl. 23:59.
Fra torsdag den 3. april og frem til generalforsamlingen vil følgende dokumenter være tilgængelige på bankens hjemmeside www.andelskassen.dk:
Fra samme tidspunkt vil årsrapport med revisionspåtegning være fremlagt til eftersyn for aktionærerne i bankens kontor.
Aktionærer kan skriftligt stille spørgsmål til dagsorden og dokumenter til brug for generalforsamlingen. Spørgsmål kan fremsendes pr. post til Direktionssekretariatet, Baneskellet 1, Hammershøj, 8830 Tjele eller pr. e-mail til [email protected]. Fremsendte spørgsmål vil blive besvaret skriftligt eller mundtligt på generalforsamlingen.
Inden generalforsamlingen er banken fra kl. 16.30 vært ved kage og kaffe eller the, og efterfølgende byder banken på en sandwich og drikkevarer.
Hammershøj, den 2. april 2014
Bestyrelsen Danske Andelskassers Bank A/S
I henhold til vedtægternes § 19 består bestyrelsen af 6-10 medlemmer, valgt af generalforsamlingen. Antallet fastsættes af bestyrelsen forud for hver ordinær generalforsamling, og bestyrelsen har forud for den ordinære generalforsamling i 2014 fastsat antallet til 8.
Kandidater til bestyrelsen indstilles af bestyrelsen og af enhver stemmeberettiget aktionær og vælges af generalforsamlingen; dog indstiller bestyrelsen de(n) regnskabsog revisionskyndige kandidat(er).
Danske Andelskassers Banks bestyrelse indstiller til genvalg af den nuværende bestyrelse.
Bestyrelsen tilstræber, at bestyrelsen samlet er i besiddelse af en bred faglig, menneskelig og ledelsesmæssig kompetence, samt at der i den samlede bestyrelse er en god alders- og kønsfordeling. Det af bestyrelsen nedsatte nomineringsudvalg gennemgår mindst en gang årligt bestyrelsens kompetencer og sammensætning.
Hvert enkelt bestyrelsesmedlem skal ikke dække alle områder (i lige høj grad), men i fællesskab skal bestyrelsen have kompetencer og erfaring indenfor/med:
Hertil kommer, at mindst et af bestyrelsens medlemmer skal have regnskabskompetencer, der opfylder kravene i henhold til Bekendtgørelse nr. 690 af 23. juni 2010 om revisionsudvalg i virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, ligesom samtlige bestyrelsens medlemmer naturligvis til enhver tid skal levende op til gældende krav i henhold til finansiel lovgivning. Som følge af, at Danske Andelskassers Banks arbejdende kapital er faldet fra 2012 til 2013 er banken i dag at regne som et gruppe 3-pengeinstititut, hvor der ikke er krav om et branchekyndigt medlem af bankens bestyrelse. Det er imidlertid bestyrelsens vurdering, at de hensyn, der ligger bag det officielle krav om et branchekyndigt medlem, fortsat gør sig gældende,
ligesom bankens arbejdende kapital er tæt på grænsen til et gruppe 2 pengeinstitut, hvorfor bestyrelsen vil indstille Helle Okholm til genvalg.
Den samlede kompetenceprofil for Danske Andelskassers Bank kan findes på http://investor.andelskassen.dk/governance.cfm
Kenneth Hyldig Clausen er født i 1966 og bosiddende i Vibøge på Sydals.
Kenneth Hyldig Clausen er uddannet landmand og har gennem mange år drevet eget landbrug på Sydals. I Danske Andelskassers Banks bestyrelse bidrager Kenneth Hyldig Clausen bl.a. med viden om og erfaring med landbrug, virksomhedsledelse, økonomi, bestyrelsesarbejde og samfundsforholdene på og omkring Als.
Kenneth Hyldig Clausen har været medlem af Danske Andelskassers Banks bestyrelse siden 2010, og han er medlem af bestyrelsens nomineringsudvalg.
I henhold til Komitéen for god selskabsledelses definition er Kenneth Hyldig Clausen at betragte som et uafhængigt bestyrelsesmedlem.
Leder af eget landbrug
Bestyrelsesformand i Andelskassen Sønderjylland. Bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen Danske Andelskasser og Bonusgrisen A.M.B.A.
Jakob Fastrup er født i 1957 og bosiddende i Sinding, nær Herning.
Jakob Fastrup er uddannet cand. jur. og har mange års erfaring som advokat, siden 2003 med møderet for Højesteret. Jakob Fastrup er partner, direktør og bestyrelsesmedlem hos MidtAdvokaterne i Ikast. I Danske Andelskassers Banks bestyrelse bidrager Jakob Fastrup bl.a. med viden om og erfaring med økonomi, virksomhedsledelse, forretningsudvikling, bestyrelsesarbejde og samfundsforholdene i Midtjylland.
Jakob Fastrup har været medlem af Danske Andelskassers Banks bestyrelse siden 2006 og formand siden 2008. Han er formand for bestyrelsens nomineringsudvalg og vederlagsudvalg samt medlem af bestyrelsens revisionsudvalg og marketmaker-udvalg.
I henhold til Komitéen for god selskabsledelses definition er Jakob Fastrup at betragte som et uafhængigt bestyrelsesmedlem.
Partner, direktør og bestyrelsesmedlem i MidtAdvokaterne A/S. Bestyrelsesmedlem i Garanti Invest A/S (næstformand).
Bestyrelsesformand for Sammenslutningen Danske Andelskasser, I.B og Co. A/S, I.B. Holding ApS, I.B Gruppen Holding A/S, I.B Medier A/S og I.B Facilities A/S. Næstformand i Andelskassen MidtVest. Bestyrelsesmedlem i Effect Denmark A/S, Capacity Ejendomme A/S og Advokatforum A/S. Direktør i Advokatforum A/S og B.B.J. Holding ApS.
Jens Jørgensen Hald er født i 1946 og bosiddende i Hobro.
Jens Jørgensen Hald er uddannet landmand og har mange års erfaring som leder af eget landbrug og som projektleder og konsulent for forskellige danske ministerier og Verdensbanken, særligt i Østeuropa. Han er endvidere engageret i ledelsen og udviklingen af virksomheder i Uganda og Polen tillige med udviklingsarbejde i Uganda. I Danske Andelskassers Banks bestyrelse bidrager Jens Jørgensen bl.a. med viden om og erfaring med økonomi, virksomhedsledelse, forretningsudvikling, bestyrelsesarbejde, landbrug og samfundsforhold i Nord- og Østjylland.
Jens Jørgensen Hald har været medlem af Danske Andelskassers Banks bestyrelse siden 2003 og næstformand siden 2010. Han er formand for bestyrelsens revisionsudvalg og medlem af bestyrelsens nomineringsudvalg.
I henhold til Komitéen for god selskabsledelses definition er Jens Jørgensen Hald at betragte som et uafhængigt bestyrelsesmedlem.
Direktør i JJHald Consulting, JMN spolka cywilna S.Z.O.O, Polen og HKZ Agro Processing Company Limited Uganda. Formand for Kap Water Ltd. og Waterteck Ltd., der begge opererer ud fra Kampala, Uganda. Stifter af Ulfix ApS. Bestyrelsesmedlem i Rural Savings and Credit Co-operative Union LTD, Bushenyi, Uganda og K/S Opton Solenergi Antwerpen.
Bestyrelsesformand i Andelskassen Østjylland. Næstformand i Sammenslutningen Danske Andelskasser.
Knud Haugmark er født i 1953 og bosiddende i Kgs. Lyngby.
Knud Haugmark er uddannet lærer og cand. mag. i tysk sprog og litteratur fra Københavns Universitet. Knud Haugmark har været iværksætter på Ribekanten og har bl.a., som direktør, drevet virksomhed inden for kunst, håndværk, rejseledelse og
undervisning. Knud Haugmark er pt. bosiddende i hovedstadsområdet og er en aktiv deltager i den offentlige debat omkring Danske Andelskassers Bank og særligt landbruget, hvor han bl.a. er læserbrevsskribent og webmaster på hjemmesiden www.sickpigs.dk. Knud Haugmark oplyser, at han i Danske Andelskassers Banks bestyrelse bl.a. vil kunne bidrage med viden om og erfaring med virksomhedsledelse, forretningsudvikling, branchemæssige forhold og samfundsforholdene og de politiske og økonomiske strømninger omkring hovedstadsområdet.
Knud Haugmark opstiller som nyt medlem af Danske Andelskassers Banks bestyrelse, og han vil i henhold til Komitéen for god selskabsledelses definition være at betragte som et uafhængigt bestyrelsesmedlem.
Ingen
Tidligere ledelsesposter inden for de seneste fem år Ingen
Jens Nørvang Madsen er født i 1949 og bosiddende i Viborg.
Jens Nørvang Madsen er uddannet inden for politiet og har mange års erfaring inden for dansk politi, bl.a. som vicekriminalinspektør og vicepolitiinspektør. I Danske Andelskassers Banks bestyrelse bidrager Jens Nørvang Madsen bl.a. med viden om og erfaring med økonomi, ledelse, bestyrelsesarbejde og samfundsforholdene i Midtjylland.
Jens Nørvang Madsen har været medlem af Danske Andelskassers Banks bestyrelse siden 2011. Han er medlem af bestyrelsens lokalstrategiudvalg og marketmaker-udvalg.
I henhold til Komitéen for god selskabsledelses definition er Jens Nørvang Madsen at betragte som et uafhængigt bestyrelsesmedlem.
Bestyrelsesmedlem i Flemming Sølvsteen Holding A/S og Flemming Sølvsteen Ejendomme ApS
Bestyrelsesformand i Løgstrup Andelskasse. Næstformand i Andelskassen MidtVest. Bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen Danske Andelskasser og A/S Kaj Romby Larsen, Murer- og entreprenørfirma. Vicepolitiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Helle Okholm er født i 1965 og bosiddende i Gilleleje.
Helle Okholm er uddannet statsautoriseret revisor og har mange års erfaring som økonomiansvarlig i større internationale produktions- og servicevirksomheder, pt som
nordisk CFO i Bluegarden Holding A/S. Helle Okholm har været branchekyndigt medlem af Danske Andelskassers Banks bestyrelse siden 2013 og er indstillet til fortsat at varetage denne post, uagtet at dette ikke længere er lovkrav for banken. I bestyrelsen bidrager Helle Okholm endvidere med viden om og erfaring med økonomi (i særlig høj grad), virksomhedsledelse, bestyrelsesarbejde og forretningsudvikling.
Helle Okholm har været medlem af Danske Andelskassers Banks bestyrelse siden 2013, og hun er medlem af bestyrelsens revisionsudvalg og marketmaker-udvalg.
I henhold til Komitéen for god selskabsledelses definition er Helle Okholm at betragte som et uafhængigt bestyrelsesmedlem.
Nordisk CFO i Bluegarden Holding A/S, bestyrelsesmedlem i Lokalbanen A/S, Bluegarden AS (Norge) og Bluegarden AB (Sverige)
VP Finance & IT i FOSS A/S, medlem af Revisornævnet udpeget af DI, bestyrelsesmedlem i 27 selskaber i FOSS koncernen, herunder produktionsselskaberne FOSS Analytical A/S og FOSS Analytical AB (Sverige).
Asger Pedersen er født i 1955 og bosiddende i Outrup, nær Varde.
Asger Pedersen er uddannet landmand og har gennem mange år drevet eget landbrug i Vestjylland, ligesom han har været aktiv i mange virksomheder og organisationer inden for landbruget. I Danske Andelskassers Banks bestyrelse bidrager Asger Pedersen bl.a. med viden om og erfaring med landbrug, virksomhedsledelse, økonomi, bestyrelsesarbejde og samfundsforholdene i Vestjylland.
Asger Pedersen har været medlem af Danske Andelskassers Banks bestyrelse siden 2002, og han er medlem af bestyrelsens nomineringsudvalg og vederlagsudvalg.
I henhold til Komitéen for god selskabsledelses definition har Asger Pedersen hidtil været at betragte som et uafhængigt bestyrelsesmedlem. Da han ved genvalg vil have været bestyrelsesmedlem i Danske Andelskassers Bank i mere end 12 år, vil han imidlertid ikke længere være at betragte som uafhængigt bestyrelsesmedlem.
Leder af eget landbrug
Bestyrelsesformand i Outrup Andelskasse. Bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen Danske Andelskasser, Danespo Holding A/S, VK Kartofler A/S, Agro & Ferm A/S, Outrup Erhvervs Invest ApS, Dansk Landbrugs Grovvareselskab A.M.B.A. (DLG), Lammefjordens Kartoffelcentral A/S og Dangrønt Products A/S.
Klaus Moltesen Ravn er født i 1976 og bosiddende i Høgsbro, nær Ribe.
Klaus Moltesen Ravn er uddannet jordbrugsteknolog med økonomisk speciale og har en bred landbrugsmæssig baggrund som bl.a. økonomikonsulent i LandboSyd og cheføkonom Agrocura Finans og Råvarer. I Danske Andelskassers Banks bestyrelse vil Klaus Moltesen Ravn bl.a. kunne bidrage med viden om og erfaring med landbrug, økonomi, virksomhedsledelse, bestyrelsesarbejde og samfundsforholdene i Syd- og Vestjylland. Klaus Moltesen Ravn har særlig viden om landbrugets konjunktur- og indtjeningsforhold.
Klaus Moltesen Ravn opstiller som nyt medlem af Danske Andelskassers Banks bestyrelse, og han vil i henhold til Komitéen for god selskabsledelses definition være at betragte som et uafhængigt bestyrelsesmedlem.
Leder af eget landbrug. Bestyrelsesmedlem i Andelskassen Sydjyllands Fond.
Bestyrelsesmedlem i Grøndal Svineproduktion A/S. Medstifter af Systematisk Valuta Invest A/S.
Poul Weber er født i 1949 og bosiddende nær Stenstrup på Sydfyn.
Poul Weber er uddannet teknisk assistent og har arbejdet som arbejdsleder inden for bygge- og anlægsbranchen. Han har gennem mange år været aktiv inden for politik som bl.a. borgmester på Sydfyn, amtsborgmester på Fyn og regionsrådsmedlem i Region Syddanmark. I Danske Andelskassers Banks bestyrelse bidrager Poul Weber bl.a. med viden om og erfaring med økonomi, forretningsudvikling, virksomhedsledelse, bestyrelsesarbejde og samfundsforhold såvel generelt som på Fyn.
Poul Weber har været medlem af Danske Andelskassers Banks bestyrelse siden 2009, og han er medlem af bestyrelsens nomineringsudvalg, vederlagsudvalg, lokalstrategiudvalg og marketmaker-udvalg.
I henhold til Komitéen for god selskabsledelses definition er Poul Weber at betragte som et uafhængigt bestyrelsesmedlem.
Formand for Vingsted Hotel og Konferencecenter, DGI-Huset Herning A/S, Svendborg Museum og Rådet for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune. Bestyrelsesmedlem i Film Fyn A/S.
Regionsrådsmedlem i Region Sydjylland. Bestyrelsesformand for Andelskassen Fyn. Formand for Den erhvervsdrivende fond Cogita. Formand for SI-Centeret A/S. Bestyrelsesmedlem i SDA. Bestyrelsesmedlem i Fyns Erhvervscenter, Erhvervsdrivende fond, DGI Huse og Haller og Værkstedets Skole i Kværndrup.
Preben Arndal er født i 1952 og bosiddende i Svendborg.
Preben Arndal er statsautoriseret revisor og har gennem mange været leder af sit eget revisionsfirma i Svendborg. Preben Arndal har været revisionskyndigt medlem af Danske Andelskassers Banks bestyrelse siden 2011 og er indstillet til fortsat at varetage denne post. I Danske Andelskassers Banks bestyrelse bidrager Preben Arndal endvidere med viden om og erfaring med virksomhedsledelse, økonomi, bestyrelsesarbejde, forretningsudvikling og samfundsforholdene på den sydlige del af Fyn.
Preben Arndal har været medlem af Danske Andelskassers Banks bestyrelse siden 2011, og han er medlem af bestyrelsens revisionsudvalg.
I henhold til Komitéen for god selskabsledelses definition er Preben Arndal at betragte som et uafhængigt bestyrelsesmedlem.
Direktør og bestyrelsesmedlem i Centrumrevision ApS
Bestyrelsesformand i Oure-Vejstrup Andelskasse. Bestyrelsesmedlem i Sammenslutningen Danske Andelskasser.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.