AGM Information • Apr 28, 2014
AGM Information
Open in ViewerOpens in native device viewer

Selskabsmeddelelse nr. 9/2014 | 28. april 2014
Danske Andelskassers Bank A/S har mandag den 28. april 2014 holdt sin ordinære generalforsamling i bankens lokaler, Baneskellet 1 i Hammershøj.
Generalforsamlingen blev afholdt i henhold til den annoncerede dagsorden.
Juridisk direktør Camilla Nowak, Danske Andelskassers Bank, blev valgt til dirigent.
Bestyrelsesformand Jakob Fastrup aflagde beretning på vegne af bestyrelsen.
Det reviderede årsregnskab blev godkendt af generalforsamlingen.
Bestyrelsens forslag om at dække årets resultat via egenkapitalen blev godkendt af generalforsamlingen.
Bestyrelsens forslag til vederlag til medlemmerne af bestyrelsen samt de af bestyrelsen nedsatte udvalg blev godkendt. Den af bestyrelsen udarbejdede lønpolitik blev ligeledes godkendt.
Som følge af udløbet af den i vedtægternes §19a beskrevne overgangsordning for Danske Andelskassers Banks bestyrelse var alle generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen på valg.
Bestyrelsen havde forud for indkaldelse til generalforsamling fastsat antallet af generalforsamlingsvalgte medlemmer til 8 (inklusive revisionskyndigt bestyrelsesmedlem jf. punkt 7). Det blev ved lodtrækning afgjort, hvilke af de valgte bestyrelsesmedlemmer, der blev valgt for to år, og hvilke, der blev valgt for et år.
Følgende bestyrelsesmedlemmer blev valgt for to år:
Kenneth Hyldig Clausen (genvalg) Helle Okholm (genvalg) Asger Pedersen (genvalg)

Følgende bestyrelsesmedlemmer blev valgt for et år:
Jakob Fastrup (genvalg) Jens J. Hald (genvalg) Jens Nørvang Madsen (genvalg) Poul Weber (genvalg)
Fra og med generalforsamlingen i 2015 vil valgte bestyrelsesmedlemmer blive valgt for to år, således at der etableres et rotationsprincip.
Preben Arndal, statsautoriseret revisor, blev genvalgt som revisionskyndigt bestyrelsesmedlem, og det blev i forbindelse med ovennævnte lodtrækning afgjort, at Preben Arndal er valgt for to år.
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som ekstern revisor.
Bankens bestyrelse havde foreslået redaktionelle ændringer i vedtægterne med henblik på at tilpasse disse til ændringer i Selskabsloven og Lov om finansiel virksomhed samt udløbet af de overgangsordninger, der har været gældende frem til generalforsamlingen i 2014, mv.. På generalforsamlingen kom der forslag fra en aktionær om en ændring til en af de foreslåede vedtægtsændringer, således at det af § 6, stk. 1 fremgår, at "Bankens geografiske arbejdsområde er opdelt i 4-6 regioner" i stedet for, som oprindeligt foreslået af bestyrelsen, at "Bankens geografiske arbejdsområde er opdelt i flere regioner". Bankens bestyrelse ændrede sit forslag i overensstemmelse med aktionærens forslag, og dette forslag blev sat til afstemning og godkendt. Samtlige øvrige forslag til vedtægtsændringer blev godkendt som anført i indkaldelsen af 2. april 2014.
Der forelå ikke yderligere forslag fra bestyrelse eller aktionærer.
Der fremkom enkelte kommentarer under punktet.
I forlængelse af generalforsamlingen blev der holdt bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen uændret konstituerede sig med Jakob Fastrup som bestyrelsesformand og Jens Jørgensen Hald som næstformand.
Ønskes yderligere information kan følgende kontaktes:
Kommunikationsdirektør Martin Rask Pedersen, tlf.: 87 99 30 33
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.