AGM Information • Apr 29, 2014
Preview not available for this file type.
Download Source FileStrategic Investments A/S (CVR nr. 71064719) afholdt tirsdag d. 29. april 2014
kl. 15.00 ordinær generalforsamling hos advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø
Jensen & Partnere, Amaliegade 10, DK-1256 København K.
Indkaldelse, dagsorden og de fuldstændige forslag fremgår af selskabsmeddelelse
nr. 10/2014 af d. 7. april 2014.
Bestyrelsen udpegede advokat Jens Ahrendt, advokatfirmaet Mazanti-Andersen,
Korsø Jensen & Partnere som dirigent. Dirigenten konstaterede, at
generalforsamlingen var rettidigt varslet og beslutningsdygtig.
Dagsordenspunkt 1-3
Adm. dir. Kim Mikkelsen redegjorde for selskabets udvikling i 2013 i hovedtræk,
herunder selskabets strategi og resultat, samt forventningerne til
regnskabsåret 2014.
Forud for generalforsamlingen havde selskabet offentliggjort delårsrapport for
1. kvartal 2014. Kim Mikkelsen opsummerede kort udviklingen i 1. kvartal 2014
og oplyste kvartalets resultat og afkast i hovedtal.
Med henvisning til årsrapporten indstillede bestyrelsen til generalforsamlingen
at der ikke udloddes udbytte for 2013 og at årets resultat overføres til konto
for overført resultat.
Beretningen blev taget til efterretning og resultatdisponeringen godkendt.
Dagsordenspunkt 4, Bemyndigelse til bestyrelsen til køb af selskabets egne
aktier
Generalforsamlingen forlængede selskabets gældende bemyndigelse til 29. april
2019.
Dagsordenspunkt 5, Valg af bestyrelse
Lars Stoltze, Kim Haugstrup Mikkelsen og Katja Nowak Nielsen blev genvalgt.
Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig uændret med Lars
Stoltze som formand.
Dagsordenspunkt 6, Fastsættelse af bestyrelseshonorarer for 2014
Bestyrelsens indstilling om et uændret bestyrelseshonorar for 2014 på DKK
100.000 pr. medlem blev vedtaget.
Dagsordenspunkt 7, Valg af revisor
KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (CVR-nr. 30700228) blev genvalgt.
Dagsordenspunkt 8, Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer
Der var ikke yderligere emner til behandling.
Generalforsamlingen bemyndigede enstemmigt og med samtlige stemmer advokat Jens
Ahrendt, med substitutionsret, til at anmelde det vedtagne til
Erhvervsstyrelsen og til i forbindelse hermed at foretage sådanne ændringer og
tilføjelser i det vedtagne, i vedtægterne og i øvrige forhold, som
Erhvervsstyrelsen måtte kræve for at registrere det på generalforsamlingen
vedtagne.
Bilagt dette referat er kopi af de slides bestyrelsen anvendte til sin
præsentation under de enkelte dagsordenspunkter.
Således passeret.
Med venlig hilsen
Strategic Investments A/S
Bestyrelsen
Yderligere oplysninger:
Kim Haugstrup Mikkelsen, adm. direktør, telefon +45 38 40 15 51
Bilag:
Slides fra ordinær generalforsamling d. 29. april 2014
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.