Board/Management Information • May 21, 2014
Preview not available for this file type.
Download Source FileSpar Nord Bank A/S (”Spar Nord”) og FIH Erhvervsbank A/S (”FIH”) har indgået en
betinget aftale om overdragelse af engagementer for i alt ca. 4,0 mia. kr.
fordelt på ca. 900 koncernkunder fra FIH til Spar Nord. Engagementerne er i
SME-segmentet (< 50 mio. kr.) og består primært af udlån og garantier samt
tilhørende finansielle instrumenter.
Spar Nord Bank A/S overtager kundeportefølje fra FIH Erhvervsbank A/S
Spar Nord Bank A/S (”Spar Nord”) og FIH Erhvervsbank A/S (”FIH”) har indgået en
betinget aftale om overdragelse af engagementer for i alt ca. 4,0 mia. kr.
fordelt på ca. 900 koncernkunder fra FIH til Spar Nord. Engagementerne er i
SME-segmentet (< 50 mio. kr.) og består primært af udlån og garantier samt
tilhørende finansielle instrumenter.
For Spar Nord har det strategiske rationale bag aftalens indgåelse været
bankens planer om at styrke sin position på markedet for betjening af mindre og
mellemstore erhvervsvirksomheder i hele landet. Hertil kommer et ønske om at
udnytte det potentiale for forbedret effektivitet og indtjeningskraft, der
ligger i at betjene et større antal kunder på den samme produktions- og
supportplatform.
Som led i transaktionen overtager Spar Nord FIH’s kontorer i Aarhus og
Fredericia samt medarbejdere fra kontoret i København, i alt 30 medarbejdere.
Udgangspunktet er, at relationer mellem rådgivere og kunder videreføres, og at
kunderne i det hele taget ikke vil opleve væsentlige forandringer i den daglige
betjening.
Den overtagne portefølje
Spar Nord overtager erhvervskundeengagementer for i alt ca. 4,0 mia. kr.
fordelt på ca. 900 koncernkunder bredt fordelt på brancher og geografi.
Engagementerne er i SME-segmentet (< 50 mio. kr.), og det samlede
forretningsomfang er fordelt på ca. 2,4 mia. kr. i udlån, 1,3 mia. kr. i
garantier, 0,3 mia. kr. i markedsværdi af derivater.
Inden aftalens indgåelse er der gennemført sædvanlig grundig due diligence, og
på baggrund af denne er det Spar Nords forventning, at kreditkvaliteten på den
overtagne portefølje er på niveau med bankens eksisterende kundeportefølje men
med en bedre sikkerhedsmæssig afdækning.
Finansielle forventninger
Det er Spar Nords forventning, at de overtagne engagementer i 2014 vil bidrage
til bankens basisindtjening før nedskrivninger med ca. 35 mio. kr., og at
engangsomkostningerne i forbindelse med transaktionen vil andrage ca. 25 mio.
kr., hvoraf hovedparten forventes afholdt i 2014.
Fra 2015 og fremefter forventes den overtagne portefølje at bidrage med en
basisindtjening før nedskrivninger i niveauet 70 mio. kr. Den overtagne
portefølje vurderes som følge af den sikkerhedsmæssige afdækning at have et
risikoniveau, som er lidt lavere end Spar Nords eksisterende
erhvervskunde-portefølje.
Kapital- og likviditetsforhold
På kapitalsiden havde Spar Nord ultimo 1. kvartal 2014 en egentlig
kernekapitalprocent på 14,0, en samlet solvensprocent på 19,4 og et individuelt
solvensbehov på 9,7.
Efter overtagelsen af risikovægtede aktiver for ca. 2,7 mia. kr., samt den
planlagte indfrielse af statsligt hybridlån på 1.265 mio. kr. i maj 2014
forventes bankens egentlige kernekapitalprocent at være i niveauet 13,2 og den
samlede solvensprocent i niveauet 15,6.
På likviditetssiden havde Spar Nord ultimo 1. kvartal 2014 en solid langsigtet
funding, der oversteg bankens udlån med 18,0 mia. kr. Spar Nord har således
ikke planer om at skulle udstede ny kapital eller optage ny seniorfunding i
forbindelse med transaktionen.
Gennemførelse af transaktionen
Den endelige gennemførelse af transaktionen forudsætter, at en række
betingelser er opfyldt, herunder at overdragelsen godkendes af Finanstilsynet
samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Henvendelser vedrørende denne meddelelse
Eventuelle spørgsmål i relation til denne meddelelse bedes rettet til
undertegnede på +45 96 34 40 10.
Carnegie Investment Bank er finansiel rådgiver og Accura er juridisk rådgiver
for Spar Nord.
Venlig hilsen
Spar Nord Bank A/
Ole Madsen
Kommunikationsdirektør
Direkte telefon: 96344010
[email protected]
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.