AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

A.P. Møller - Mærsk

M&A Activity Jul 10, 2014

3372_iss_2014-07-10_74f1247b-25ec-4556-abb4-6f7930873f73.pdf

M&A Activity

Open in Viewer

Opens in native device viewer

SELSKABSMEDDELELSE

A.P. Møller - Mærsk A/S – Langvarig vessel sharing agreement med MSC

Efter etableringen af P3 Network blev stoppet, som annonceret den 17. juni 2014, har A.P. Møller - Mærsk A/S (Maersk Line) søgt nye veje til at forbedre netværkseffektiviteten og indtjeningen. Maersk Line har i dag indgået en langvarig (10 år) "vessel sharing agreement" (VSA) med MSC Mediterranean Shipping Company S.A. på Asien-Europa, Asien-Nordamerika og Europa-Nordamerika ruterne.

VSA'en omfatter 185 skibe med en forventet kapacitet på 2,1 mio. TEU fordelt på 21 ruter. Maersk Line forventes at bidrage med ca. 55 % af den samlede kapacitet, og Maersk Lines 20 Triple-E skibe vil blive en del af VSA'en. Parterne bibeholder deres selvstændige forretningsmæssige forhold til kunder og leverandører og vil selv operere skibene. Der vil ikke være fælles ejerskab af skibene.

For at koordinere og/eller overvåge den daglige operation af netværket vil parterne danne visse funktionelle komitéer, herunder en permanent og fysisk samlet komité. Repræsentanterne i hver komité forbliver ansat hos de respektive parter.

VSA'en forventes at forbedre netværkets effektiviteten og åbner mulighed for lavere enhedsomkostninger som følge af forbedret udnyttelse af skibenes kapacitet og stordriftsfordele, hvilket også vil gavne kunderne.

Betinget af relevante myndighedsgodkendelser forventes skibsdelingsaftalen at træde i kraft i starten af 2015.

København, den 10. juli 2014

Kontaktpersoner:

Head of Investor Relations, Henrik Lund, tlf. 3363 3106 Head of Media Relations, Louise Münter, tlf. 3363 1912

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.