Regulatory Filings • Jul 10, 2014
Regulatory Filings
Open in ViewerOpens in native device viewer
"First North Bond Market is an alternative marketplace operated by an exchange within the NASDAQ OMX group. Issuers on First North Bond Market are not subject to the same rules as Issuers on the regulated main market. Instead they are subject to a less extensive set of rules and regulations. The risk in investing in an Issuer on First North Bond Market may therefore be higher than investing in an Issuer on the main market. At least during the application process Issuers - except for Issuers whose securities are already admitted to trading on a regulated market or a First North market - applying for admission to trading of fixed income instruments on First North Bond Market shall have a Certified Adviser who monitors that the rules are followed. The Exchange approves the application for admission to trading."
Skjern Bank A/S – DKK 100.000.000 Supplerende Kapital med forfaldstid 21. maj 2024
SEB skal endvidere udføre opgaven som udstedelsesagent, betalingsagent og beregningsagent, der i det omfang de finder anvendelse, defineres som og omfatter følgende:
oplysninger vedrørende Kapitalbeviserne registreret i VP, jf. § 36, stk. 3 i bekendtgørelse om registrering m.v. af fondsaktiver i en værdipapircentral, nr. 819 af 2. juni 2013.
betyder "Bankdag" enhver dag, hvor pengeinstitutter i Danmark generelt er åbne for bankforretninger;
betyder "Direktivet om Genopretning og Afvikling" et direktiv fra Europa-Parlamentet og Rådet om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber m.v. et første udkast af hvilket blev offentliggjort den 6. juni 2012, som ændret fra tid til anden;
betyder "Kapitalkravsdirektivet" Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 36/2013 af 26. juni 2013 om adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, som ændret fra tid til anden;
betyder "Kapitalkravsforordningen" Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som ændret fra tid til anden;
betyder "Kernekapital" kapital, der af Tilsynsmyndigheden behandles som egentlig kernekapital eller hybrid kernekapital for Udstederen i henhold til de Relevante Kapitalregler; betyder "Relevante Kapitalregler" de for Udstederen til enhver tid gældende regler for opgørelse af reguleringsmæssig kapital som håndhævet af Tilsynsmyndigheden (herunder reglerne i Direktivet om Genopretning og Afvikling, Kapitalkravsforordningen, Kapitalkravsdirektivet og regler til implementering heraf, inklusive lov om finansiel virksomhed samt reguleringsmæssige tekniske standarder udstedt af European Banking Authority);
betyder "Supplerende Kapital" kapital, der af Tilsynsmyndigheden behandles som supplerende kapital for Udstederen i henhold til de Relevante Kapitalregler, hvilket skal inkludere ansvarlig lånekapital udstedt af Udstederen; og
betyder "Tilsynsmyndigheden" Finanstilsynet eller den relevante kompetente tilsynsmyndighed som måtte efterfølge eller erstatte Finanstilsynet, eller en anden myndighed, der har primært ansvar for tilsynet med Udstederen, som besluttet af Udstederen.
4.2.2 Renten betales i den Variable Forrentningsperiode kvartårligt bagud hver den 21. august, 21. november, 21. februar og 21. maj (hver en "Rentebetalingsdag B"), første gang den 21. august 2019 og sidste gang på Udløbsdatoen, dog i hvert tilfælde betinget af bestemmelserne i punkt 6 (Betalinger).
4.2.3 Den første renteperiode i den Variable Forrentningsperiode løber fra (og inklusiv) den Førtidige Indfrielsesdato og indtil (men eksklusiv) den første Rentebetalingsdag B. De efterfølgende renteperioder løber fra (og inklusiv) en Rentebetalingsdag B og indtil (men eksklusiv) den næste Rentebetalingsdag B. Renteperioderne justeres ikke i tilfælde af udskydelse af en rentebetaling.
Forrentning af et Kapitalbevis ophører fra forfaldsdagen for den endelige indfrielse, medmindre indfrielsessummen uretmæssigt tilbageholdes eller afslås, i hvilket tilfælde forrentning af Kapitalbeviserne vil fortsætte i henhold til dette punkt indtil den dato, hvor alle udestående beløb i relation til Kapitalbeviset indtil denne dato er betalt til den ejer af Kapitalbeviset, der er angivet i VPs register i henhold til de regler, VP til enhver tid er underlagt.
Alle meddelelser, vurderinger, bestemmelser, certifikater og beregninger afgivet eller udtrykt i forbindelse med dette punkt 4 af Beregningsagenten, vil (undtagen hvor der er tale om en åbenlys fejl) være bindende for Udsteder, Betalingsagenten og Kapitalbevisejerne. Der påhviler ikke Beregningsagenten noget erstatningsansvar i forbindelse med udøvelsen eller ikke-udøvelse af deres beføjelser og ansvarsområder i den forbindelse.
4.6 I disse Vilkår:
(a) satsen for CIBOR med en løbetid på 3 måneder som fremgår på Skærmbilledet hver dag, der falder to Bankdage før påbegyndelse af en renteperiode i den Variable Forrentningsperiode, første gang den dag, der falder to Bankdage før den Første Indfrielsesdato; eller
(b) hvis 3-måneders CIBOR Satsen ikke fremgår af Skærmbilledet på dette tidspunkt, Referencebanksatsen på den pågældende dag;
betyder "Basisrenten" 3-månders CIBOR Satsen fastsat af Beregningsagenten i overensstemmelse med dette punkt 4;
betyder "Referencebank" fem ledende banker på det danske interbank marked udvalgt af Udstederen efter dennes skøn;
betyder "Referencebanksats procentsatsen fastsat på baggrund af de udlånssatser for udlån med en løbetid på tre måneder på det danske interbankmarked stillet til rådighed af Referencebankerne overfor Beregningsagenten på den relevante dag. Såfremt mindst tre kurser er stillet til rådighed, vil Referencebanksatsen være det aritmetiske gennemsnit af de indhentede kurser, hvor den højeste kurs udelades (eller i tilfælde af lighed, en af de højeste) og den laveste kurs (eller i tilfælde af lighed, en af de laveste). Hvis alene to kurser er stillet til rådighed vil Referencebanksatsen være det aritmetiske gennemsnit af de indhentede kurser. Hvis alene én kurs er stillet til rådighed, vil Referencebanksatsen være den, som er stillet til rådighed; og
betyder "Skærmbillede" NASDAQ OMX Copenhagen A/S hjemmeside
(www.nasdaqomxnordic.com) eller en sådan anden informationsservice, der kan erstatte denne, i hvert tilfælde som kan være udvalgt af den virksomhed/enhed der stiller informationen til rådighed med det formål at fremvise satser sammenlignelige med 3-måneders CIBOR Satsen.
5.1 Forfaldsdato
Medmindre Kapitalbeviserne indfries, eller tilbagekøbes og annulleres tidligere, vil Kapitalbeviserne blive indfriet med hovedstolen på Udløbsdatoen i henhold til punkt 6 (Betalinger). Udsteder er ikke berettiget til at indfri Kapitalbeviserne ud over som angivet i dette punkt 5.
5.2 Førtidig indfrielse ved indtræden af en Beskatningsbegivenhed
5.2.1 Såfremt der i relation til Kapitalbeviserne:
(a) som følge af en ændring af lovgivning, regler eller domme i Danmark eller en myndighed, som har beføjelse til at beskatte eller påvirke fortolkningen eller administrationen af sådanne love, regler eller domme på eller efter Udstedelsesdatoen, hvorefter Udsteder modtager en vurdering fra en ekstern rådgiver i Danmark om, at (A) Udsteder skal betale yderligere beløb ud over de i punkt 7 (Beskatning) angivne eller (B) Udsteder ikke længere vil være i stand til at opnå skattefradrag for betaling af renter på Kapitalbeviserne, i hvert tilfælde forudsat, i det omfang det kræves i forhold til de Relevante Kapitalregler, at en sådan ændring i beskatningen af Kapitalbeviserne er væsentlig og ikke med rimelighed kunne forudses på tidspunktet for udstedelsen; og
(b) (alene i tilfælde af punkt 5.2.1(a)(A)) en sådan forpligtelse ikke kan undgås ved, at Udsteder tager rimelige skridt hertil,
enhver sådan begivenhed, benævnt en "Beskatningsbegivenhed",
kan Udsteder, efter dennes skøn (men betinget af punkt 5.7 (Betingelser for indfrielse mv. før Udløbsdatoen) på en Rentebetalingsdag A eller en Rentebetalingsdag B og efter at have givet mindst 30 dages varsel til Kapitalbevisejerne i henhold til punkt 14 (Meddelelser) (hvilket varsel er uigenkaldeligt), indfri alle (men ikke kun nogen af) de udestående Kapitalbeviser ved betaling af hovedstolen samt eventuelle påløbne renter, dog forudsat at et sådant varsel om indfrielse ikke må gives tidligere end det antal dage svarende til det samlede antal dage inden for den igangværende Renteperiode gældende for Kapitalbeviserne plus 60 dage før den tidligste dato på hvilken Udsteder ville være forpligtet til at betale sådanne yderligere beløb, såfremt en betaling for Kapitalbeviserne forfaldt.
betyder "Kapitalbegivenhed" en ændring i den forskriftsmæssige klassifikation af Kapitalbeviserne, på et hvilket som helst tidspunkt på eller efter Udstedelsesdatoen, som medfører eller vil medføre:
i hvert tilfælde forudsat, i det omfang det kræves i henhold til de Relevante Kapitalregler, at Udsteder godtgør over for Tilsynsmyndigheden, at den forskriftsmæssige omklassificering af Kapitalbeviserne ikke med rimelighed kunne forudses på tidspunktet for Kapitalbevisernes udstedelse.
5.4 Indfrielse efter Udsteders valg Udsteder er efter eget skøn berettiget til (men betinget af punkt 5.7 (Betingelser for indfrielse mv. før Udløbsdatoen)) efter at have givet mindst 30 dage og højst 60 dages varsel herom til en Rentebetalingsdag B til Kapitalbevisejerne i henhold til punkt 14 (Meddelelser) (hvilket varsel er uigenkaldeligt), at indfri alle (men ikke alene nogen af) de udestående Kapitalbeviser på den Førtidige Indfrielsesdato og på enhver Rentebetalingsdag B efter den Førtidige Indfrielsesdato ved betaling af hovedstolen samt eventuelle påløbne renter.
Alle Kapitalbeviser, som er indfriet, vil straks (men betinget af punkt 5.7 (Betingelser for indfrielse mv. før Udløbsdatoen) blive annulleret.
Kapitalbeviserne kan alene indfries, tilbagekøbes, annulleres eller ændres i henhold til punkt 5.2 (Førtidig indfrielse ved indtræden af en Beskatningsbegivenhed), punkt 5.3 (Førtidig indfrielse ved indtræden af en Kapitalbegivenhed), punkt 5.4 (Indfrielse efter Udsteders valg), punkt 5.5 (Tilbagekøb), punkt 11.1 (Mødets beføjelser) eller punkt 12.1(b), såfremt Udsteder har underrettet Tilsynsmyndigheden om, eller Tilsynsmyndigheden har givet samtykke til, eller ikke har modsat sig, en sådan indfrielse, tilbagekøb, annullering eller ændring (i alle tilfælde alene og i det omfang, at en sådan meddelelse, samtykke eller fravær af modsættelse kræves i henhold til de Relevante Kapitalregler).
Betaling af hovedstol, rente og ethvert andet beløb i forbindelse med Kapitalbeviserne skal ske til de Kapitalbevisejere, der fremgår af det relevante register hos VP i overensstemmelse med og underlagt de til enhver tid gældende regler og procedurer for VP.
Alle betalinger i forbindelse med Kapitalbeviserne er underlagt gældende skattelovgivning eller anden lovgivning og regulering ved betaling, men uden at det berører bestemmelserne i punkt 7 (Beskatning). Ingen udgifter skal pålægges Kapitalbevisejeren i relation til sådanne betalinger.
Side 10
ejerne skal ikke være berettiget til yderligere rente eller anden betaling i forbindelse med en sådan forsinkelse.
7.1 Al betaling af hovedstol og renter af og på vegne af Udsteder i relation til Kapitalbeviserne skal ske uden tilbageholdelse af eller nedsættelse for eller på grundlag af eventuelle nuværende eller fremtidige skatter og afgifter, af hvilken som helst art pålagt, indkrævet og tilbageholdt eller ansat af eller på vegne af de danske skattemyndigheder eller en anden dansk myndighed, som har beføjelser til at indkræve skat, medmindre tilbageholdelsen eller fradraget af skat eller afgifter kræves i henhold til lovgivningen. I et sådant tilfælde betaler Udsteder sådanne yderligere beløb som Kapitalbevisejerne skulle modtage, efter en sådan tilbageholdelse eller et sådant fradrag, som de ville have modtaget, såfremt ingen tilbageholdelse eller intet fradrag var krævet, med undtagelse af at ingen sådanne yderligere beløb skal betales for noget Kapitalbevis:
betyder "Relevant Dato" i forhold til enhver betaling, den seneste af (i) datoen på hvilken den pågældende betaling først forfalder til betaling og (ii) såfremt det fulde beløb, der skal betales, ikke er modtaget af Betalingsagenten på eller før denne dato, datoen på hvilken (forudsat det fulde beløb er modtaget) meddelelse herom er givet til Kapitalbevisejerne i henhold til punkt 14 (Meddelelser).
8.1 Såfremt Udsteder ikke opfylder sine betalingsforpligtelser i relation til Kapitalbeviserne, og sådanne betalingsforpligtelser ikke opfyldes inden for 7 Bankdage efter Udsteder har modtaget varsel herom, kan enhver Kapitalbevisejer, efter eget valg og uden yderligere varsel, anlægge sag i Danmark for at få de skyldige beløb fra Udsteder, forudsat at en Kapitalbevisejer ikke på noget tidspunkt må indgive konkursbegæring mod Udsteder. Enhver Kapitalbevisejer kan, efter eget valg og uden yderligere varsel, anlægge sag mod Udsteder med henblik på at håndhæve enhver forpligtelse, betingelse eller bestemmelse, som påhviler Udsteder i relation til Kapitalbeviserne, forudsat at Udsteder ikke som følge af sådanne retsskridt kan blive forpligtet til at betale noget beløb på et tidligere tidspunkt, end de ellers ville have skulle være betalt.
8.2 Såfremt der afsiges konkursdekret over Udsteder eller Udsteder træder i likvidation, forfalder Kapitalbeviserne til betaling med deres hovedstol samt eventuelle påløbne renter.
9.1 Krav mod Udstederen om betaling i forbindelse med Kapitalbeviserne forældes i overensstemmelse med lov om forældelse af fordringer, medmindre der foretages retslige skridt, eller hvis forældelsesfristen på anden vis er blevet afbrudt eller foreløbigt afbrudt i overensstemmelse med bestemmelserne herom i lov om forældelse af fordringer, efter 10 år (vedrørende hovedstol) eller tre år (vedrørende renter) fra det tidspunkt fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt i medfør af § 2 i lov om forældelse af fordringer.
10.1 Udstederen forbeholder sig ret til at udpege en efterfølgende betalingsagent eller beregningsagent i overensstemmelse med VPs til enhver tid gældende regler og procedurer, dog forudsat at Udstederen til enhver tid skal bibeholde en betalingsagent, der er autoriseret til at handle som et kontoførende institut hos VP og en Beregningsagent (som kan være betalingsagenten).
Et kapitalbevisejermøde har, betinget af Vilkårene (herunder punkt 5.7 (Betingelser for indfrielse mv. før Udløbsdatoen)), beføjelse til at tage Ekstraordinære Beslutninger:
give disse enhver bemyndigelse, som Kapitalbevisejerne selv ville kunne udøve i forbindelse med en Ekstraordinær Beslutning; og
Dirigenten for mødet skal være en person, som Udsteder udpeger eller, såfremt der ikke er udpeget nogen, den person, som Kapitalbevisejerne til stede på mødet vælger.
betyder "Ekstraordinær Beslutning" en beslutning, som tages på et kapitalbevisejermøde (hvad enten det er et oprindeligt møde eller et møde som følge af en udsættelse) indkaldt og afholdt i overensstemmelse med dette punkt 11, med mindst 66,67 procent af de afgivne stemmer.
11.7 Stemmeret Hver Kapitalbevisejer har én stemme for hvert Kapitalbevis på DKK 1.000.000. Udsteder har ingen stemmeret i forhold til Kapitalbeviser ejet af Udsteder eller dets datterselskaber.
En Ekstraordinær Beslutning er bindende for alle Kapitalbevisejere, uanset om de er til stede på mødet eller ej, og hver af disse er forpligtet til at give de Ekstraordinære Beslutninger virkning. Vedtagelsen af en sådan beslutning udgør endelig dokumentation for, at omstændighederne retfærdiggør vedtagelsen. Udsteder skal meddele vedtagelsen af en Ekstraordinær Beslutning i henhold til punkt 14 (Meddelelser) inden for 14 dage, men såfremt dette ikke sker, har det ingen indvirkning på beslutningens gyldighed. En EkstraorSide 14
dinær Beslutning vedtaget af Kapitalbevisejerne er alene bindende for Udsteder i de tilfælde, hvor Udsteder har godkendt den pågældende beslutning.
Protokollater af alle beslutninger og handlinger på hvert møde skal udarbejdes og udgør, såfremt det er underskrevet af dirigenten, endelig dokumentation for emnerne behandlet heri. Indtil andet bevises, skal ethvert møde, for hvilket protokollat er udarbejdet og underskrevet, anses for værende lovligt indkaldt og afholdt og alle beslutninger taget eller handlinger foretaget på mødet anses for behørigt vedtaget og behandlet.
Herudover vil en skriftlig beslutning underskrevet af eller på vegne af 90 procent af Kapitalbevisejerne, som til enhver tid er berettigede til at blive indkaldt til møde for Kapitalbevisejerne, have samme virkning, som hvis det var en Ekstraordinær Beslutning. En sådan skriftlig beslutning kan være indeholdt i et dokument eller i flere dokumenter i samme form, som hvert er underskrevet af eller på vegne af én eller flere Kapitalbevisejere.
13.1 Udstederen kan til enhver tid, uden Kapitalbevisejernes samtykke, oprette og udstede yderligere Kapitalbeviser, der i enhver henseende er underlagt de samme Vilkår som Kapitalbeviserne (eller i enhver henseende med undtagelse af den eventuelle første rentebetaling for og/eller udstedelsesdatoen eller udstedelseskursen).
14.1 Alle meddelelser vedrørende Kapitalbeviserne anses for gyldigt afgivet, hvis de er bekendtgjort i henhold til de til enhver tid gældende regler for VP eller på en sådan måde, som er i overensstemmelse med reglerne på den fondsbørs eller anden relevante myndighed, hvorpå Kapitalbeviserne senere måtte blive noteret eller optaget til handel.
15.1 Kapitalbevisejerens manglende håndhævelse eller forsinkelse af håndhævelse af nogen rettighed i disse Vilkår skal ikke betragtes som et afkald herpå. En eventuel enkelt eller delvis udøvelse heraf vil heller ikke udelukke nogen anden eller fremtidig håndhævelse heraf eller håndhævelsen af en eventuel anden rettighed. Rettigheder herunder skal betragtes som værende supplerende til alle andre rettigheder fastsat ved lov. En meddelelse eller et krav afgivet i ét tilfælde skal ikke betragtes som et afkald på rettigheden til at træffe andre foranstaltninger i samme, lignende eller andre tilfælde uden en sådan meddelelse eller krav.
(b) Udstederen, Arrangøren, Udstedelsesagenten, Betalingsagenten eller Beregningsagenten (som relevant) er ansvarlig for det forhold, der førte til tabet i henhold til gældende lovgivning.
17.1 Kapitalbeviserne er ikke ratet af noget rating institut.
18.1 Udstederen skal udvise alle nødvendige bestræbelser for at anmode om optagelse til handel af Kapitalbeviserne på First North Bond Market, forberede nødvendig dokumentation som påkrævet i forbindelse hermed, herunder en virksomhedsbeskrivelse, og gennemføre en sådan optagelse før 21. november 2014.
19.1 Lovvalg
Vilkårene og Kapitalbeviserne er underlagt og skal fortolkes i overensstemmelse med dansk ret.
Københavns Byret skal have eksklusiv kompetence til at afgøre enhver tvist som måtte opstå i forbindelse med Vilkårene eller Kapitalbeviserne.
-o0o-
Disse Vilkår for udstedelse af Kapitalbeviser er godkendt af Udstederen den 19. maj 2014.
_______________________ _______________________
For og på vegne af Skjern Bank A/S:
Navn: Navn: Titel: Titel:
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.