Pre-Annual General Meeting Information • Jul 21, 2014
Preview not available for this file type.
Download Source FileOnsdag den 20. august 2014 kl. 11.00 på selskabets adresse.
Islevdalvej 151, 2610 Rødovre, 2014-07-21 08:51 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Dagsorden
Information til aktionærerne
Selskabets aktiekapital udgør 60.000.000 kr. Heraf er 11.812.500 kr.
A-aktiekapital og 48.187.500 kr. B-aktiekapital. Aktiekapitalen er fordelt på
aktier à 20 kr. Hvert A-aktiebeløb på 20 kr. giver 10 stemmer på
generalforsamlingen, og hvert B-aktiebeløb på 20 kr. giver 1 stemme på
generalforsamlingen.
Deltagelse på generalforsamlingen
Vi håber, De har lyst til at deltage i generalforsamlingen. Vi anbefaler, at
tilmelding og rekvirering af adgangskort og stemmeseddel foretages via
aktionærportalen på vores hjemmeside: www.flugger.com, hvor man også kan finde
alle dokumenter vedrørende generalforsamlingen.
Alternativt kan De udfylde og returnere tilmeldingsblanketten i vedlagte
svarkuvert senest 15. august 2014.
Depotnummer og personlig kode er angivet øverst på tilmeldingsblanketten. Hvis
De tidligere har benyttet aktionærportalen og har ændret koden, vil koden ikke
fremgå.
En aktionærs ret til at deltage i og afgive stemmer på generalforsamlingen
fastsættes i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen,
som ligger 1 uge før generalforsamlingens afholdelse. Deltagelse i
generalforsamlingen forudsætter tillige, at aktionæren har anmodet om
adgangskort til den pågældende generalforsamling senest 3 dage forud for
afholdelsen. Adgangskort udstedes til den, der ifølge ejerbogen er noteret som
aktionær på registreringsdatoen, eller som selskabet pr. registreringsdatoen
har modtaget behørig meddelelse fra med henblik på indførsel i ejerbogen.
Brevstemme og fuldmagt
Aktionærerne kan i stedet for at afgive deres stemme ved fysisk fremmøde på
selve generalforsamlingen vælge at afgive brevstemme. Aktionærer, der vælger at
stemme pr. brev, skal sende deres brevstemme til selskabet, således at denne er
selskabet i hænde senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse. En
brevstemme, som er modtaget af selskabet, kan ikke tilbagekaldes.
Afgivelse af brevstemme skal ske senest 3 dage forud for generalforsamlingens
afholdelse ved at returnere den vedlagte stemmeblanket til selskabet i udfyldt
og underskrevet stand eller via aktionærportalen på vores hjemmeside:
www.flugger.com.
Aktionærerne kan også udnytte deres stemmeret gennem en fuldmægtig, der skal
fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt.
Afgivelse af fuldmagt skal ske senest 3 dage forud for generalforsamlingens
afholdelse ved at returnere den vedlagte fuldmagtsblanket til selskabet i
udfyldt og underskrevet stand eller via aktionærportalen på vores hjemmeside:
www.flugger.com.
Med venlig hilsen
Flügger A/S
Bestyrelsen
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.