AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Strategic Investments

Earnings Release Aug 4, 2014

3465_ir_2014-08-04_c2af2e9c-f77e-4dc8-bb93-6f5e60116881.pdf

Earnings Release

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Meddelelse nr. 19/2014

København, d. 4. august 2014

Meddelelse nr. 19/2014: Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2014

Bestyrelsen for Strategic Investments A/S har på et møde d.d. behandlet selskabets delårsrapport for perioden 1. januar – 30. juni 2014.

Resumé:

  • Strategic Investments A/S realiserede i 1. halvår 2014 et resultat hhv. før og efter skat på DKK 25,8m og DKK 24,7m.
  • Resultatet svarer til et afkast på 15,0% efter skat og en stigning i indre værdi på DKK 0,09 pr. aktie, fra DKK 0,60 pr. aktie primo året til DKK 0,69 pr. aktie d. 30. juni 2014.
  • Resultatet for 2. kvartal 2014 blev DKK 8,4m før skat hhv. DKK 7,8m efter skat. Indre værdi steg i kvartalet med DKK 0,03 pr. aktie, svarende til et afkast på 4,5% efter skat.
  • Halvårets investeringsresultat på DKK 27,1m er sammensat af kursgevinster og udbytter på aktier på DKK 12,4m, kursgevinster og renter på erhvervsobligationer på DKK 1,5m samt kursgevinster og præmieindtægter fra index- og aktieoptioner på DKK 13,3m.
  • Selskabet gennemførte i januar 2014 en mindre kapitaludvidelse med et bruttoprovenu på DKK 15,3m. Selskabets egenkapital udgjorde ultimo 1. halvår 2014 DKK 192,5m. Det er fortsat hensigten løbende at udvide kapitalgrundlaget.
  • Selskabets investeringsaktiviteter blev påbegyndt primo september 2013. Siden den investeringsmæssige start har selskabet opnået et samlet afkast på 19,6%.
  • Selskabet opjusterede d. 4. juni 2014 forventningerne til resultatet for 2014 til et resultat svarende til et afkast på 15 – 25% før skat. Forventningen fastholdes.

Eventuelle spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til selskabets administrerende direktør Kim Mikkelsen på telefon +45 38 40 15 51.

Med venlig hilsen Strategic Investments A/S

Bestyrelsen

Strategic Investments A/S

Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2014

Selskabsmeddelelse nr. 19/2014, d. 4. august 2014

Delårsrapport 1. januar – 30. august 2014

Periodens resultat og balance

Resultat før skat for 1. halvår 2014 blev DKK 25,8m. Resultat efter skat blev DKK 24,7m, idet der er udgiftsført skat på DKK 1,1m, svarende til en effektiv skattesats på 4,4%. Den udgiftsførte skat afspejler det forhold, at selskabets skattemæssige underskud fra tidligere år kun delvist kan modregnes i skattepligtige overskud, der overstiger DKK 7,5m p.a. Så længe selskabet fortsat har uudnyttede fremførbare skattemæssige underskud vil den effektive skattesats, med de nugældende skatteregler, maksimalt kunne udgøre 9%.

Halvårsresultatet er sammensat af et investeringsresultat på DKK 27,1m samt ordinære omkostninger på DKK 1,3m. Opgjort i forhold til egenkapitalen pr. 30. juni 2014 svarer halvårets driftsomkostninger til en annualiseret omkostningsprocent på 1,32%.

Selskabets resultat for 1. halvår 2013 var på DKK -1,9m før og efter skat. Resultatet for 1. halvår 2013 hidrører fra selskabets tidligere aktivitet.

Resultatet for 2. kvartal 2014 blev DKK 8,4m før skat hhv. DKK 7,8m efter skat. Resultatet er sammensat af et investeringsresultat på DKK 9,0m samt ordinære driftsomkostninger på DKK 0,7m. Resultatet for 2. kvartal 2013 var negativt med DKK 0,8m, der hidrørte fra selskabets tidligere aktivitet.

Selskabet gennemførte i januar 2014 en mindre kapitaludvidelse, hvorved selskabet fik tilført et bruttoprovenu på DKK 15,3m. Aktiekapitalen udgør herefter DKK 140m fordelt på 280m stk. aktier á DKK 0,50. Det er fortsat hensigten løbende at udvide kapitalgrundlaget.

Pr. 30. juni 2014 udgjorde egenkapitalen DKK 192,5m mod DKK -1,7m pr. 30. juni 2013.

Balancen udgjorde pr. 30. juni DKK 194,1m. Heraf var DKK 133,9m (69,0%) investeret i værdipapirer og finansielle instrumenter, den aktiverede andel af selskabets uudnyttede fremførbare skatteaktiv udgjorde uændret DKK 7,0m (3,6%) og likvider udgjorde DKK 53,0m (27,3%).

Delårsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som årsrapporten for 2013.

Periodens afkast

Primo året udgjorde selskabets indre værdi DKK 0,60 pr. aktie. Pr. 30. juni 2014 udgjorde indre værdi DKK 0,69 pr. aktie, svarende til en stigning på DKK 0,09 pr. aktie i 1. halvår 2014 og et afkast i perioden på 15,0% efter skat.

Afkastet er opnået i et moderat positivt markedsmiljø for internationale aktier. MSCI World steg i 1. halvår 2014 med 4,3%, mens S&P 500 steg med 6,1% og DAX steg med 2,9%. Danske aktier steg i perioden med 18,0%.

I 2. kvartal 2014 steg indre værdi pr. aktie fra DKK 0,66 til de førnævnte DKK 0,69, svarende til et afkast på 4,5% efter skat. Siden selskabets investeringsmæssige start d. 1. september 2013 har afkastet udgjort 19,6% efter skat.

Selskabets investeringer

Investeringsresultatet på DKK 27,1m for 1. halvår 2014 er sammensat af kursgevinster og udbytter af aktier på DKK 12,4m, heraf DKK 10,7m fra aktivistinvesteringerne Land & Leisure A/S og Storm Real Estate ASA, samt DKK 1,5m fra kursgevinster og renter fra erhvervsobligationer og DKK 13,3m i kursgevinster og præmieindtægter fra index- og aktieoptioner.

Selskabets Investeringer udgør pr. 30. juni 2014 DKK 110,5m i aktier, DKK 21,1m i erhvervsobligationer og DKK 2,3m i aktieoptioner. Selskabets to største investeringer er aktivistinvesteringerne i Land & Leisure A/S og Storm Real Estate ASA.

Land & Leisure A/S, der er aktiv i sommerhusudlejning, samt udlejning af boliger i feriecentrene Danland, har et godt marked, blandt andet som følge af det det gode danske sommervejr. Deres seneste udmelding er en forventning om et resultat i intervallet DKK 25-30m. Strategic Investments A/S forventer at man d. 14. august 2014 vil melde ud at resultatet vil ende i toppen af dette range. Dette understøtter vores fortsatte positive holdning til Land & Leisure A/S. Selskabet har d. 25. juli 2014 meddelt at man siden d. 12. maj 2014 indtil videre har opkøbt for DKK 1,2m egne aktier, ud af et program på DKK 5m der løber til d. 12. november 2014. Dette er også med til at understøtte kursen.

Storm Real Estate ASA, som er noteret i Norge, har haft en meget stille periode siden vores sidste kvartalsmeddelelse. Selskabet har positivt cashflow på både deres ejendomsportefølje i Rusland såvel som deres erhvervsobligationer i det norske marked. Desuden er investeringen i TK Development A/S (Storm ejer ca. 11%) gået fint siden slutningen af 1. kvartal. Derfor må det forventes at Storm i august offentliggør et godt halvårsresultat. Dog kan der være nedskrivninger på ejendomsporteføljen, som følge af uroen i Rusland, til trods for alle ejendomme er udlejet med næsten 100%.

Væsentlige begivenheder efter regnskabsperiodens udløb

I overensstemmelse med selskabets normale praksis har selskabet d.d. offentliggjort indre værdi pr. 31. juli 2014. Indre værdi var ultimo juli måned DKK 0,70 pr. aktie, svarende til en stigning på DKK 0,01 pr. aktie (1,3%) i forhold til 30. juni 2014 hhv. en stigning på DKK 0,10 pr. aktie (16,5%) i forhold til årets begyndelse.

Forventninger til 2014

Selskabets oprindelige forventninger for 2014 indeholdt et mål om at opnå et resultat for året, der er i overensstemmelse med selskabets langsigtede målsætning om at skabe et gennemsnitligt årligt afkast på 15% før skat.

Som følge af den positive start på året, og specielt den positive udvikling i selskabets aktivistinvesteringer, opjusterede selskabet d. 4. juni 2014 forventningerne for 2014 til et resultat svarende til et afkast på 15 - 25% før skat.

Forventningerne fremsat d. 4. juni 2014 fastholdes.

Finanskalender 2014

Selskabet offentliggør oplysning om den indre værdi på månedsbasis. Meddelelse herom bliver givet senest tre børsdage efter et månedsskifte.

    1. marts Årsrapport 2013
    1. april Ordinær generalforsamling
    1. april Delårsrapport, 1. kvartal 2014
    1. august Delårsrapport, 1. halvår 2014
    1. oktober Delårsrapport, 1-3. kvartal 2014

Yderligere information

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til selskabets administrerende direktør Kim Mikkelsen på tlf. +45 38 40 15 51.

2014 2014 2013 2013 2013
(tkr.) 2. kvartal 1. halvår 2. kvartal 1. halvår Kalender år
Resultatopgørelse
Investeringsresultat 9.049 27.079 0 0 6.907
Driftsomkostninger -700 -1.270 0 0 -1.407
Resultat før skat 8.350 25.810 0 0 5.500
Skat af periodens resultat -546 -1.128 0 0 7.000
Periodens resultat, fortsættende aktivitet 7.804 24.681 0 0 12.500
Resultat af ophørende aktivitet 0 0 -794 -1.925 -1.925
Periodens resultat 7.804 24.681 -794 -1.925 10.575
Totalindkomst 7.804 24.681 -794 -1.925 10.575
Resultat pr. aktie og resultat pr. aktie udvandet, kr. 0,03 0,09 -0,05 -0,11 0
Aktiver
Materielle aktiver i alt
Værdipapirer og andre finansielle instrumenter 133.866 133.866 0 0 61.753
Udskudt skatteaktiv 7.000 7.000 0 0 7.000
Langfristede aktiver i alt 140.866 140.866 0 0 68.753
Tilgodehavender m.m. 254 254 56 56 147
Likvide beholdninger 53.006 53.006 93 93 84.686
Kortfristede aktiver i alt 53.259 53.259 149 149 84.833
Aktiver i alt 194.125 194.125 149 149 153.586
Passiver
Egenkapital i alt 192.547 192.547 -1.704 -1.704 152.630
Langfristede gældsforpligtelser i alt 0 0 0 0 0
Gæld til kreditinstitutter 0 0 0 0 0
Øvrige gældsposter 1.578 1.578 1.853 1.853 956
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 1.578 1.578 1.853 1.853 956
Passiver i alt 194.125 194.125 149 149 153.586
Egenkapitalsopgørelse
Egenkapital primo 184.743 152.630 -910 221 221
Totalindkomst 7.804 24.681 -794 -1.925 10.575
Bevægelser med aktionærerne 0 15.236 0 0 141.834
Egenkapital ultimo 192.547 192.547 -1.704 -1.704 152.630
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømme fra drift 3.296 11.348 -1.787 -2.238 -98
Pengestrømme fra investeringsaktiviteter 4.653 -58.265 0 0 -57.881
Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter 0 15.236 1.500 1.500 141.834
Periodens forskydning i likvide beholdninger 7.949 -31.681 -287 -738 83.855
Likvide beholdninger primo 45.056 84.686 380 831 831
Likvide beholdninger ultimo 53.006 53.006 93 93 84.686
Nøgletal
Indre værdi pr. aktie (NAV), kr. 0,69 0,69 -0,10 -0,10 0,60
Børskurs ultimo pr. aktie, kr. 0,70 0,70 0,82 0,82 0,62
Cirkulerende antal aktier ultimo (mio. stk.) 280,0 280,0 16,9 16,9 255,3

Ledelsespåtegning

Ledelsen har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar - 30. juni 2014 for Strategic Investment A/S.

Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber. Delårsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som årsregnskabet for 2013, med de tilpasninger til præsentationen som følge af selskabets ændrede aktivitet. Delårsrapporten er ikke revideret og ikke reviewet af selskabets revisor.

Ledelsen anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig og den samlede præsentation af delårsrapporten for dækkende. Det er ledelsens opfattelse, at delårsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for perioden.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og af selskabets finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som selskabet står over for.

København, d. 4. august 2014

Bestyrelsesformand Bestyrelsesmedlem Adm. direktør

Lars Stoltze Kim H. Mikkelsen Katja Nowak Nielsen Bestyrelsesmedlem

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.