AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

A.P. Møller - Mærsk

Transaction in Own Shares Aug 29, 2014

Preview not available for this file type.

Download Source File
                           SELSKABSMEDDELELSE

A.P. Møller - Mærsk A/S – Påbegynder første fase af aktietilbagekøbsprogram

Som meddelt den 19. august 2014 har A.P. Møller - Mærsk A/S (“Selskabet”)
besluttet at iværksætte et aktietilbagekøbsprogram til en værdi af DKK 5,6 mia.
(ca. USD 1 mia.), der skal løbe over en 12-måneders periode.

Tilbagekøbsprogrammet iværksættes i henhold til EU Kommissionens Regulativ nr.
2273/2003 af 22. december 2003 (”Safe Harbour Regulativet”) som sikrer, at
Selskabet, dets bestyrelse og Executive Board er beskyttet mod overtrædelse af
insiderlovgivningen i aktietilbagekøbsperioden.

Aktietilbagekøbsprogrammet iværksættes i henhold til et mandat givet til
bestyrelsen af generalforsamlingen i 2011, der bemyndiger Selskabet til at
erhverve egne aktier til en pålydende værdi, der ikke overstiger 10 % af
aktiekapitalen til markedskursen gældende på tidspunktet for erhvervelsen med
en afvigelse på op til 10 %.

Første fase af programmet vil løbe fra 1. september 2014 til 30. november 2014.
De aktier, der erhverves, vil være begrænset til en samlet markedsværdi på DKK
2.280 mio. (svarende til ca. USD 400 mio.). Der vil maksimalt kunne erhverves
50.000 A-aktier og 200.000 B-aktier i tilbagekøbsprogrammets første fase.

Selskabet har udpeget Nordea som lead manager til første fase af
aktietilbagekøbet. Nordea vil uafhængigt af Selskabet træffe beslutninger om
aktiekøb og gennemføre disse inden for de aftalte grænser.

Forud for aktietilbagekøbet ejer Selskabet 108.865 B-aktier, svarende til 0,5 %
af aktie-kapitalen.

Som tidligere meddelt er formålet med tilbagekøbsprogrammet at tilpasse
Selskabets kapitalstruktur og opfylde forpligtelser i forbindelse med
aktiebaserede incitaments-programmer.

Vilkår:

-- Der kan ikke tilbagekøbes aktier til en kurs, der overstiger det højeste af
i) kursen på seneste uafhængige handel, og ii) højeste uafhængige bud på
NASDAQ OMX København på handelstidspunktet.
-- Det maksimale antal A- og B-aktier, som Selskabet må købe inden for hver
børsdag, må ikke overstige 25 % af den gennemsnitlige daglige
handelsvolumen af henholdsvis A- og B-aktier, der er blevet handlet på
NASDAQ OMX København eller øvrige regulerede handelssteder, i løbet af de
forudgående 20 børsdage.

-- Det er hensigten, at A- og B-aktier erhverves i forholdet 20/80 svarende
til den aktuelle, daglige handelsvolumen i de to aktieklasser.
-- Selskabet opfylder sin oplysningspligt ifølge dansk lov ved senest hver
syvende handelsdag at offentliggøre en selskabsmeddelelse med oplysninger
om de transaktioner, der er gennemført som led i
aktietilbagekøbsprogrammet.

-- Der vil på Selskabets ordinære generalforsamling i 2015 blive stillet
forslag om nedsættelse af aktiekapitalen med det antal aktier, der er købt
i henhold til programmet, og som ikke bruges til opfyldelse af Selskabets
aktiebaserede incitamentsprogrammer.

-- A.P. Møller Holding A/S har forpligtet sig til at deltage i
aktietilbagekøbsprogrammet ved løbende at sælge aktier i forhold til sin
stemme- og ejerandel i Selskabet. A.P. Møller Holding A/S tilsigter at
bibeholde sin ejerandel på 51,2 % A-aktier og 41,5 % af den samlede
selskabskapital.
-- Selskabet kan til enhver tid suspendere eller ophæve
aktietilbagekøbsprogrammet forudsat, at Selskabet offentliggør en
selskabsmeddelelse på NASDAQ OMX København.

København, den 29. august 2014

Kontaktpersoner:

Head of Investor Relations, Henrik Lund, tlf. +45 3363 3106

Head of Media Relations, Louise Münter, tlf. +45 3363 1912

                                                                 Side 2 af 2

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.