Earnings Release • Sep 10, 2014
Preview not available for this file type.
Download Source FileTravl august gav rekordsommer
En passagervækst på 7,0 procent i august måned gav Københavns Lufthavn
rekordsommer med flere end 7,5 mio. rejsende i de tre sommermåneder. År til
dato er passagertallet steget 7,2 procent.
Der har været travlt som aldrig før i Københavns Lufthavn. I alt 2.440.706
passagerer rejste igennem lufthavnen i august, hvilket er ca. 160.000 flere end
samme måned i fjor – en stigning på 7,0 procent.
”Med endnu en passagerrekord i august kan vi se tilbage på den travleste sommer
nogensinde i lufthavnens historie med over 7,5 mio. rejsende. Det er en halv
million flere end i fjor. Vi har her i sommerperioden desuden set antallet af
transferpassagerer stige, hvilket er interessant, for specielt om sommeren
rejser folk helst direkte, når de skal på ferie,” siger Thomas Woldbye, adm.
direktør, Københavns Lufthavne A/S.
Antallet af transferpassagerer steg således med 19,4 procent, og specielt er
flere skandinaver rejst igennem Københavns Lufthavn på vej til nordamerikanske
destinationer som New York, San Francisco og Fort Lauderdale samt til
europæiske storbyer som London, Amsterdam, Paris og Milano. Antallet af
lokaltafgående udenrigspassagerer steg med 7,3 procent, mens indenrigstrafikken
voksede med 3,0 procent. August var som altid præget af, at skoleferien slutter
og folk kommer hjem fra ferie, hvilket medførte, at der var ca. 115.000 flere
ankommende end afgående passagerer.
År til dato er der rejst knap 17,4 mio. passagerer igennem Københavns Lufthavn,
hvilket er næsten 1,2 mio. flere end i fjor, svarende til en stigning på 7,2
procent.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.