AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Agat Ejendomme

M&A Activity Dec 4, 2014

Preview not available for this file type.

Download Source File

Selskabsmeddelelse nr. 22/2014

Aalborg, Danmark, 2014-12-04 16:40 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

Resumé:

-- TK Development har sammen med GE Capital og Heitman betinget solgt
shoppingcentret Futurum Hradec Králové i Tjekkiet til Meyer Bergman.
-- Futurum Hradec Králové består af 110 butikker fordelt på 28.250 m² og et
14.400 m² hypermarked udlejet til Tesco.
-- Salgsprisen for det samlede center udgør EUR 87,6 mio. hvilket er i niveau
med bogført værdi og giver et væsentligt bidrag til koncernens fri
likviditet.
-- Salget er et led i ledelsens målsætning om at sælge et eller flere
færdigopførte, betydende projekter.

Futurum Hradec Králové er solgt til Meyer Bergman

TK Development har i en årrække sammen med GE Capital og Heitman udviklet og
drevet shoppingcentret Futurum Hradec Králové. TK Developments ejerandel af
centret udgør 20 %.

Futurum Hradec Králové er udviklet i to faser. Første fase på 18.300 m² åbnede
i november 2000, og en udvidelse af centret på 9.950 m² åbnede i maj 2012.
Disse faser er eksklusive et 14.400 m² hypermarked, som er ejet af et
investeringsselskab og udlejet til Tesco.

Centrets 28.250 m² indeholder 110 butikker, og den aktuelle udlejningsgrad
udgør 100 %. Der er et bredt sammensat lejermix bestående af Cinestar, Tommy
Hilfiger, H&M, New Yorker, Adidas, Reserved, Intersport, Takko Fashion, Foot
Locker, Gant, C & A, Lindex, Datart, m.fl.

TK Development har sammen med GE Capital og Heitman betinget købt hypermarkedet
til en pris på ca. EUR 12 mio.

TK Development har d.d. sammen med GE Capital og Heitman indgået en betinget
salgsaftale med Meyer Bergman om det samlede center (såvel shoppingcenter som
det nytilkøbte hypermarked). Salgsprisen for det samlede center udgør EUR 87,6
mio. hvilket er i niveau med bogført værdi. Salget forventes effektueret i
løbet af få uger.

Salget er et led i ledelsens målsætning om at sælge et eller flere
færdigopførte, betydende projekter, og salget giver et væsentligt bidrag til
koncernens fri likviditet.

Meyer Bergman er et privatejet asset management selskab med hovedsæde i London,
specialiseret inden for ejendomsinvesteringer med et særligt fokus på
detailhandelsejendomme. Meyer Bergmans nuværende opkøbsstrategi omfatter
konservativt udvalgte, velbeliggende ejendomme i Storbritannien, Tyskland,
Frankrig, de nordiske lande, Polen og Tjekkiet. De typiske handelsværdier
ligger mellem EUR 30 mio. og EUR 300 mio.

Meyer Bergman forvalter to lukkede investeringsselskaber – Meyer Bergman
European Retail Partners I etableret i 2007 og Meyer Bergman European Retail
Partners II etableret i 2012 – på vegne af uafhængige institutionelle
investorer, herunder førende pensionskasser, fonde og kapitalforvaltere i
Nordamerika og Europa.

TK Development fastholder resultatforventningerne for regnskabsåret 2014/15.

Kontaktdetaljer:

TK Development A/S, adm. direktør Frede Clausen, tel. +45 8896 1010.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.