AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Park Street

Capital/Financing Update Dec 23, 2014

Preview not available for this file type.

Download Source File

København, 2014-12-23 15:10 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Nordicom har indgået
aftaler om forlængelse af koncernens låne- og kreditaftaler, herunder
selskabets bankaftale, indtil 30. juni 2015. Der er dermed skabt basis for det
videre arbejde med at reetablere og styrke koncernens kapitalgrundlag.

Nordicom indgik i 2010 en bankaftale med hovedparten af koncernens banker og
realkreditinstitutter. Aftalen udløb oprindeligt den 31. december 2012, men er
af flere omgange forlænget, senest til 31. december 2014.

Ved tillæg til bankaftalen har Nordicom nu indgået en aftale om forlængelse til
og med den
30. juni 2015. Tilsvarende er der indgået aftaler med øvrige finansielle
kreditorer uden for bankaftalen om forlængelser af løbetid og øvrige vilkår til
og med den 30. juni 2015.

Koncernens finansielle gæld omfattet af forlængelserne udgør følgende:

(i mio. kr.) Bankgæld Realkredit-gæld1) I alt


Bankaftale 758 1.182 1.940
Bilaterale aftaler 208 212 420


                     966              1.394  2.360

1) Aftaleforlængelserne vedrørende realkreditgæld omfatter ikke
udløbstidspunkter for restgælden, idet alle lån i forvejen havde løbetider til
30. juni 2015 eller senere, bortset fra ordinære afdrag.

Nordicom har herudover gæld til finansielle kreditorer for 108 mio. kr., hvor
det ikke har været nødvendigt at indgå forlængelser, da løbetider og vilkår
allerede var aftalt indtil 30. juni 2015 eller senere.

Forlængelsen af bankaftalen er sket uden væsentlige ændringer af
aftalevilkårene, bortset fra:

-- Forhøjelse af renten på bankgæld til 4,00 % p.a. (tidligere 3,60 % p.a.) og
bidragssatsen på realkreditgæld til 1,50 % p.a. (tidligere 1,10 % p.a.).
-- Såfremt konsultationsudvalget (et udvalg bestående af repræsentanter fra 4
af Nordicoms finansielle kreditorer) i aftaleperioden finder, at processen
med at reetablere og styrke koncernens kapitalstruktur ikke har udsigt til
at føre til et tilfredsstillende resultat, har udvalget mulighed for at
kræve en afstemning om opsigelse af bankaftalen hos alle finansielle
kreditorer omfattet af bankaftalen. Bankaftalen kan herved opsiges med 1
måneds varsel, såfremt 2/3 af de deltagende finansielle kreditorer
tilslutter sig en opsigelse.

Bankaftalen kan fortsat opsiges af de finansielle kreditorer under visse
forudsætninger, bl.a. ved misligholdelse fra Nordicoms side eller såfremt alle
finansielle kreditorer er enige herom. I sidstnævnte tilfælde gælder et varsel
på 6 måneder.

Nordicom arbejder fortsat på at reetablere og styrke koncernens kapitalgrundlag
med henblik på, at koncernen igen kan indgå aftaler på sædvanlige markedsvilkår
med koncernens finansielle kreditorer. Nordicom har via sin finansielle
rådgiver fået forelagt flere konkrete løsningsmuligheder. De pågældende
løsningsmuligheder forfølges fortsat, og på den baggrund er det forventningen,
at der snarligt kan påbegyndes realitetsforhandlinger.

På nuværende tidspunkt kan Nordicom derfor fortsat ikke med sikkerhed vurdere,
hvorvidt processen med reetablering og styrkelse af koncernens kapitalgrundlag
vil føre til et tilfredsstillende resultat, idet gennemførelsen heraf forventes
at indebære, at der, udover indgåelse af en aftale med en eller flere
potentielle investorer, skal sikres opbakning til en løsning hos såvel de
finansielle kreditorer som hos Nordicoms aktionærer.

Såfremt det i 1. halvår 2015 ikke måtte lykkes at opnå aftaler, som medfører
tilførsel af ny egenkapital eller anden form for styrkelse af
kapitalgrundlaget, vil Nordicoms fortsatte drift efter 30. juni 2015, eller et
eventuelt tidligere tidspunkt jf. ovenfor, være betinget af, at der på anden
måde opnås nye aftaler om koncernens finansiering, således at der sikres et
tilstrækkeligt likviditetsberedskab til at gennemføre koncernens drift.

I tilfælde af at bestræbelserne på at styrke kapitalgrundlaget mislykkes, vil
det i høj grad være op til koncernens finansielle kreditorer at træffe
afgørelse om Nordicoms fremtid, herunder afklare om der mellem de involverede
parter er opbakning til at skabe en løsning, der sikrer koncernens fortsatte
drift på såvel kort som langt sigt.

Nordicom forventer for 2014 fortsat at opnå et EBVAT (resultat eksklusive
værdireguleringer og skat) for fortsættende aktiviteter i niveauet 25 - 35 mio.
kr.

Med venlig hilsen
Allan Andersen Ole Steensbro
Bestyrelsesformand Adm. direktør

     For yderligere oplysninger kontakt:
     Adm. direktør Ole Steensbro
     Direkte telefon: 40 80 80 32

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.