Legal Proceedings Report • Jan 28, 2015
Legal Proceedings Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
28. januar 2015 Meddelelse nr. 2
BioPorto er i dag blevet bekendt med rygter i markedet om, at selskabets afdelte NGAL cutoff-patent ansøgning nr. EP2128625 er blevet afvist af de europæiske patentmyndigheder (EPO).
Dette er ikke tilfældet. Som led i den normale dialog vedrørende patentansøgninger har EPO fremsendt en såkaldt "Office action" til BioPorto, hvori der udbedes yderligere afklaring vedrørende en række omstændigheder relateret til BioPortos afdelte NGAL cutoff patentansøgning.
Ansøgningsprocessen vedrørende det afdelte NGAL cutoff-patent fortsætter således i henhold til normale procedurer hos EPO.
Peter Mørch Eriksen, Adm. direktør Telefon 45 29 00 00, mail [email protected]
Hvert år bliver cirka 13 millioner mennesker ramt af akut nyreskade, hvoraf omkring 4 millioner dør. Til trods herfor har udviklingen inden for nyreskadediagnostik stået stille de seneste halvtreds år. Nuværende metoder, som eksempelvis måling af serum-kreatinin, giver først signal om nyresvigt 24-72 timer efter at nyren har taget skade. NGAL-stigningen kan derimod måles ganske få timer efter skaden er sket, og giver dermed lægen mulighed for at træffe afgørende beslutninger, før nyreskaden udvikler sig til et potentielt dødeligt nyresvigt.
BioPorto Diagnostics A/S er et in-vitro diagnostisk selskab, som leverer en række diagnostiske tests og antistoffer til både klinisk og forskningsmæssigt brug. Selskabets banebrydende produktportefølje omfatter tests til sygdomme, til hvilke der ikke findes tilstrækkelige diagnostiske redskaber, såsom NGAL til akut nyreskade. Produkterne sælges i mere end 80 lande gennem forskellige salgskanaler. BioPorto er beliggende i København og er noteret på NASDAQ OMX København.
BioPorto A/S Tuborg Havnevej 15 st. 2900 Hellerup Denmark [email protected]
www.bioporto.com
Phone: +45 45 29 00 00 CVR & Vat. No. DK-17 50 03 17
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.