AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Djurslands Bank

AGM Information Feb 19, 2015

3429_iss_2015-02-19_57f41118-879e-495e-88e1-90044bef763e.pdf

AGM Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Ordinær

generalforsamling i Djurslands Bank A/S

Djurslands Bank A/S afholder ordinær generalforsamling onsdag den 18. marts 2015 kl. 18.00 i Grenaa Idrætscenter, Ydesvej, Grenaa.

Dagsorden i medfør af vedtægternes § 7:

  • a. Fremlæggelse af ledelsens årsberetning.
  • b. Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse.
  • c. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab.
  • d. Valg af medlemmer til repræsentantskabet.
  • e. Valg af revisorer og revisorsuppleanter.

f. Behandling af fremkomne forslag.

Fra repræsentantskab og bestyrelse foreligger følgende forslag til:

- bemyndigelser:

    1. Bestyrelsen bemyndiges til, indtil 1. marts 2020, at måtte lade banken erhverve, som eje eller pant, indtil 10% af bankens aktiekapital og til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs; jf. gældende lovgivning.
    1. Bestyrelsen bemyndiges til, indtil næste ordinære generalforsamling, at træffe beslutning om optagelse af ny ansvarlig kapital op til en samlet ramme på 100 mio. kr. i form af
  • a. lån mod obligationer eller andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, bankens aktier afkaster, eller af bankens overskud (hybrid kernekapital) og / eller
  • b. ansvarlig lånekapital.
  • vedtægtsændring:
    1. Ændring af vedtægternes § 2.

Som følge af krav fra Erhvervsstyrelsen foreslås en ny formulering af vedtægternes § 2, der vedrører bemyndigelse til bestyrelsen til at foretage kapitalforhøjelser. I den foreslåede, nye formulering af vedtægternes § 2 præciseres, at der af generalforsamlingen besluttes to selvstændige bemyndigelser:

Bestyrelsen bemyndiges til i perioden indtil 1. marts 2020 i én eller fl ere emissioner at forhøje aktiekapitalen med indtil 27.000.000 kroner til i alt 54.000.000 kroner ved kontant indbeta ling med fortegningsret for bankens bestående aktionærer, jf. vedtægtsforslagets § 2, stk. 2.

Bestyrelsen bemyndiges til i perioden indtil 1. marts 2020 i én eller fl ere emissioner at forhøje aktiekapitalen med indtil 27.000.000 kroner til i alt 54.000.000 kroner uden fortegningsret for bankens bestående aktionærer i de tilfælde, som er oplistet i vedtægtsforslagets § 2, stk. 3.

Ifølge vedtægtsændringsforslagets § 2, stk. 6 kan bestyrelsen i henhold til bemyndigelserne i vedtægtsændringsforslagets § 2, stk. 2 og 3 maksimalt forhøje bankens aktiekapital med samlet 27.000.000 kroner.

Indholdsmæssigt svarer den foreslåede ændring af vedtægternes § 2 således til § 2 i bankens nugældende vedtægter, idet bemyndigelserne dog foreslås forlænget til 1. marts 2020.

Det fulde forslag til vedtægtsændringer fremgår af djurslandsbank.dk

Jf. Selskabslovens bestemmelser kan det oplyses, at bankens aktiekapital er på nom. 27.000.000 kr. og fordelt på 2.700.000 stk. aktier á 10 kr.

Med hensyn til aktionærernes stemmeret henvises til bankens vedtægter § 9. Vedtægterne kan hentes på bankens hjemmeside djurslandsbank.dk.

En aktionærs ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen fastsættes på grundlag af de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen. Registreringsdatoen ligger 1 uge før generalforsamlingens afholdelse, dvs. onsdag den 11. marts 2015. De aktier, den enkelte aktionær besidder, opgøres på registreringsdatoen på grundlag af noteringen af aktionærens ejerforhold i ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som banken har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen.

Adgangskort udstedes i overensstemmelse med vedtægternes § 9 og kan rekvireres i bankens afdelinger eller via bankens hjemmeside djurslandsbank.dk senest fredag den 13. marts 2015. Efter den nævnte dato kan der ikke bestilles adgangskort.

Såfremt en aktionær ønsker at brevstemme eller afgive fuldmagt til bestyrelsen eller andre, kan de nødvendige dokumenter rekvireres via bankens hjemmeside djurslandsbank.dk. Eventuelle fuldmagter skal være banken i hænde senest fredag den 13. marts 2015, og brevstemmer skal være banken i hænde senest tirsdag den 17. marts 2015.

Dagsorden, årsrapport 2014 samt de fuldstændige forslag til vedtægtsændringer ligger til gennemsyn og udlevering i bankens afdelinger fra mandag den 23. februar 2015 og kan tillige ses på djurslandsbank.dk fra fredag den 20. februar 2015.

Grenaa, den 18. februar 2015 Bestyrelsen

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.