AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

A.P. Møller - Mærsk

AGM Information Mar 30, 2015

Preview not available for this file type.

Download Source File
                           SELSKABSMEDDELELSE

A.P. Møller - Mærsk A/S – Forløb af ordinær generalforsamling mandag den 30.
marts 2015

Generalforsamling i A.P. Møller - Mærsk A/S afholdtes mandag den 30. marts 2015
i Bella Center, København, med dagsorden i henhold til indkaldelsen.

Bestyrelsen havde udpeget advokat Søren Meisling til dirigent.

                                                             Dagsorden
  1. Der afgives beretning om selskabets virksomhed i det forløbne driftsår.

Formanden afgav beretning om selskabets virksomhed i det forløbne driftsår.

  1. Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse.

Den reviderede årsrapport blev fremlagt og godkendt.

  1. Der træffes beslutning om decharge
    .

Generalforsamlingen meddelte bestyrelsen decharge.

  1. Der træffes beslutning om anvendelse af overskud, herunder udbyttets
    størrelse, eller dækning af underskud i henhold til den godkendte
    årsrapport.

Bestyrelsens forslag om anvendelse af selskabets overskud i henhold til den
godkendte årsrapport for 2014 blev godkendt, idet det besluttedes at udbetale
et ordinært udbytte på DKK 300 pr. aktie à nominelt DKK 1.000.

  1. Der træffes beslutning om bemyndigelse til erhvervelse af egne aktier.

Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til at lade selskabet løbende
erhverve egne aktier i et omfang således, at den pålydende værdi af selskabets
samlede beholdning af egne aktier ikke på noget tidspunkt overstiger 10 % af
selskabets aktiekapital. Købsprisen må ikke afvige mere end 10 % fra den på
erhvervelsestidspunktet noterede kurs på NASDAQ Copenhagen.

Bemyndigelsen skulle gælde til og med den 29. marts 2020.

  1. Fornødent valg af medlemmer til bestyrelsen.

Fra bestyrelsen afgik Michael Pram Rasmussen, Niels Jacobsen, Dorothee
Blessing, Niels Bjørn Christiansen og Arne Karlsson.

Michael Pram Rasmussen, Niels Jacobsen, Dorothee Blessing, Niels Bjørn
Christiansen og Arne Karlsson blev genvalgt til bestyrelsen.

Bestyrelsen bestod herefter af:

Michael Pram Rasmussen, Niels Jacobsen, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, Jan Leschly,
Sir John Bond, Arne Karlsson, Robert Routs, Dorothee Blessing, Robert Mærsk
Uggla, Niels Bjørn Christiansen, Renata Frolova og Palle Vestergaard Rasmussen.

  1. Valg af revision.

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab og PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab afgik som selskabets revisorer.

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab og PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som selskabets
revisorer.

  1. Behandling af eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer.

1) Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om at nedsætte selskabets
aktiekapital i overensstemmelse med følgende:

  1. Aktiekapitalen skulle nedsættes fra nominelt kr. 21.978.000.000 med
    nominelt i alt kr. 432.618.000, fordelt på 86.500 stk. A-aktier og 346.118
    stk. B-aktier á 1.000 kr., til nominelt kr. 21.545.382.000, ved annullering
    af egne aktier.

  2. Kapitalnedsættelsen skulle ske til overkurs, idet kapitalnedsættelsen
    skulle ske til kurs 1.261,62 og 1.302,64 for henholdsvis A- og B-aktierne,
    jf. selskabslovens § 188, stk. 2, svarende til den gennemsnitlige kurs,
    hvortil aktierne var tilbagekøbt. Nedsættelsesbeløbet skulle anvendes til
    udbetaling til selskabet som kapitalejer, idet beløbet skulle overføres fra
    selskabets bundne kapital til dets frie reserver.

  3. Som følge af forslaget skulle vedtægternes § 2.1 og § 11.2 ændres.

  4. Bestyrelsens forslag om bemyndigelse til bestyrelsen til at træffe
    beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte blev vedtaget
    .

Generalforsamlingen hævedes.

Kontaktperson: Executive Vice President Lars-Erik Brenøe, tlf. nr. 33 63 36 07

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.