AGM Information • Apr 21, 2015
Preview not available for this file type.
Download Source FileKøbenhavn, 2015-04-21 18:45 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- den 21. april 2015 -
Zealand Pharma A/S (Zealand) (CVR-nr. 20 04 50 78) (Nasdaq Copenhagen: ZEAL)
afholdt i dag sin ordinære generalforsamling for 2015 på Advokatfirmaet
Plesners adresse, Amerika Plads 37, 2100 København Ø. På generalforsamlingen
blev alle forslag godkendt som fremsat af selskabets bestyrelse.
Bestyrelsens og direktionens beretning om Zealands virksomhed i det forløbne
regnskabsår blev taget til efterretning af generalforsamlingen, og den
reviderede årsrapport for 2014 blev godkendt.
Det blev godkendt, at årets regnskabsmæssige resultat, der blev et underskud på
64.989.794 kr., overføres til næste regnskabsår.
Alle generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er på valg hvert år. Formand
Daniël Jan Ellens og næstformand Jørgen Lindegaard stillede ikke op til
genvalg. Alle de øvrige medlemmer, der var opstillet til genvalg, og samtlige
nye medlemmer, som anbefalet af Zealands nomineringskomité og opstillet til
valg af bestyrelsen, blev valgt på generalforsamlingen.
Zealands bestyrelse består således af:
-- Peter Benson
-- Rosemary Crane
-- Catherine Moukheibir
-- Alain Munoz
-- Martin Nicklasson
-- Michael J. Owen
-- Christian Thorkildsen (medarbejdervalgt)
-- Helle Størum (medarbejdervalgt)
-- Jens Peter Stenvang (medarbejdervalgt)
Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Martin Nicklasson
som ny formand.
Revisionsudvalget vil fremover bestå af Martin Nicklasson, Rosemary Crane og
Catherine Moukheibir med sidstnævnte som ny formand.
Vederlagsudvalget vil fremover bestå af Michael J. Owen, Peter Benson og Martin
Nicklasson med sidstnævnte som ny formand.
Martin Nicklasson og Peter Benson blev valgt som bestyrelsesrepræsentanter til
nomineringskomitéen. Bente Anderskouv fra LD fortsætter som
aktionærrepræsentant, mens Rémi Droller pr. dags dato udgår af
nomineringskomitéen. Det er hensigten at opstille en ny aktionærrepræsentant
til valg på den ordinære generalforsamling i 2016.
?????
For yderligere information, kontakt venligst:
Britt Meelby Jensen, adm. direktør
Tlf: +45 51 67 61 28, email: [email protected]
Hanne Leth Hillman, direktør for kommunikation og Investor Relations
Tlf.: 50 60 36 89, email: [email protected]
Om Zealand Pharma
Zealand Pharma A/S ("Zealand") (Nasdaq København: ZEAL) er et biotekselskab med
hovedsæde i København, Danmark. Zealand har ekspertise inden for
identificering, design og udvikling af nye peptid-lægemidler og besidder
herudover også kompetencer inden for design og udførelse af kliniske studier.
Det terapeutiske fokus er på kardio-metaboliske sygdomme og akutte
indikationer, og selskabet har en pipeline med egne, nye lægemiddelprodukter
under udvikling sideløbende med en partner-baseret produkt- og
udviklingsportefølje.
Det første lægemiddel, der er opfundet af Zealand er lixisenatid (Lyxumia®),
der markedsføres globalt (ex USA) af Sanofi til behandling af type 2-diabetes.
Lixisenatid er også i fase III-udvikling som en kombinationspen med Lantus®
(LixiLan) under aftalen med Sanofi. Registreringsansøgninger planlægges for
lixisenatid i USA i 3. kvartal 2015 og for Lixilan i USA og EU i 4. kvartal
2015.
Zealands pipeline af fuldejede produkter omfatter danegaptid (forebyggelse af
vævsskade efter en blodprop i hjertet) i fase II og ZP4207 (et ny glukagon
produkt til behandling af svære tilfælde af blodsukkermangel) i fase I samt
flere andre terapeutiske peptider i klinisk og præklinisk udvikling.
Partnerskaber er et vigtigt strategisk element til at optimere virksomhedens
ekspertise, mindske udviklingsrisikoen ved store kliniske studier samt sikre
finansiering og optimal markedsføring af virksomhedens lægemidler. Zealand har
globale partnerskaber og licensaftaler med Sanofi, Helsinn Healthcare,
Boehringer Ingelheim og Lilly.
For yderligere information: www.zealandpharma.com Følg os på
Twitter @ZealandPharma
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.