AGM Information • Apr 28, 2015
Preview not available for this file type.
Download Source FileSelskabsmeddelelse nr. 11/2015 – 28. APRIL 2015
Royal Unibrew A/S afholdt tirsdag den 28. april 2015, kl. 17.00 ordinær
generalforsamling i Ballerup Super Arena, Ballerup Idrætsby 4, 2750 Ballerup.
Beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning.
Forelæggelse af revideret årsrapport for 2014 med revisionspåtegning til
godkendelse
Selskabets årsrapport for 2014 blev godkendt af generalforsamlingen.
Meddelelse af decharge til bestyrelse og direktion
Generalforsamlingen meddelte decharge til bestyrelse og direktion
Forslag til fordeling af årets overskud, herunder fastsættelse af
udbyttets størrelse
Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om, at der udbetales udbytte
med et samlet beløb på 377 mio. kr. svarende til 34 kr. pr. aktie à nominelt 10
kr.
Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om, at grundhonoraret til
bestyrelsens medlemmer i 2015 forhøjes fra 250.000 kr. til 300.000 kr. med
uændrede multipler på henholdsvis 2½ og 1¾ til formand og næstformand.
6.1 Forslag om ændring af vedtægterne – ændring fra ihændehaveraktier til
navneaktier
Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om at ændre vedtægterne,
således at selskabets aktier ændres fra at være noteret på ihændehaver til at
være noteret på navn.
På denne baggrund ændres selskabets vedtægter som angivet nedenfor:
Vedtægternes § 5, stk. 1, 2. pkt., foreslås ændret til følgende:
“Aktierne udstedes som navneaktier.”
Vedtægternes § 7, stk. 5, 1. pkt., der vedrører bestyrelsens bemyndigelser til
at forhøje selskabets aktiekapital, foreslås ændret til følgende:
”Aktierne udstedes som navneaktier.”
Vedtægternes § 9, stk. 2, 2. pkt., foreslås ændret til følgende, idet det ikke
er et krav, at indkaldelse til generalforsamling skal ske via
Erhvervsstyrelsens it-system, når aktierne er udstedt som navneaktier:
”Bestyrelsen indvarsler generalforsamlingen tidligst 5 uger og senest 3 uger
før generalforsamlingen via hjemmesiden.”
6.2 Forslag om ændring af vedtægterne – ændring af aktiernes nominelle
stykstørrelse
Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om, at den mindste
stykstørrelse af selskabets aktier (aktiernes nominelle værdi) nedsættes fra
10,00 kr. til 2,00 kr. På denne baggrund ændres ordlyden af vedtægternes § 4
til følgende:
“Selskabets aktiekapital udgør kr. 110.985.000, fordelt på aktier à kr. 2,00
eller multipla heraf.”
Som følge af ovennævnte ændres stemmerettighederne for selskabets aktier,
således at hvert aktiebeløb på kr. 2 giver ret til én (1) stemme. Vedtægternes
§ 15, stk. 1 ændres derfor til følgende:
“Hvert aktiebeløb på kr. 2,00 giver én stemme.”
De godkendte ændringer betyder, at fremtidige ændringer af stykstørrelsen for
selskabets aktier kan gennemføres af bestyrelsen under iagttagelse af den
grænse, der er fastlagt i vedtægterne.
Bestyrelsen har i fortsættelse af generalforsamlingens godkendelse på det
efterfølgende bestyrelsesmøde besluttet at gennemføre et aktiesplit i forholdet
1:5 ved nedsættelse af aktiernes stykstørrelse fra 10 kr. til 2 kr., således at
aktionærerne for hver én (1) aktie à nominelt 10 kr. modtager fem (5) nye
aktier à nominelt 2 kr. Den første dag for handel med de nye aktier à nominelt
2 kr., der vil blive udstedt i en ny ISIN (DK0060634707), forventes at være den
5. maj 2015.
6.3 Forslag om ændring af vedtægterne – aflæggelse af årsrapport på engelsk
Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om at ændre selskabets
vedtægter, således at bestyrelsen fra og med regnskabsåret 2015 har mulighed
for at udarbejde og aflægge årsrapport alene på engelsk.
På denne baggrund indsættes følgende bestemmelse i vedtægterne som et nyt stk.
4 i § 25:
”Årsrapporter udarbejdes på engelsk og efter bestyrelsens beslutning på dansk.”
6.4 Bemyndigelse til erhvervelse af egne aktier
Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om, at bestyrelsen
bemyndiges til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at lade
selskabet erhverve egne aktier, idet selskabets samlede beholdning af egne
aktier i selskabet efter erhvervelsen ikke må overstige 10 pct. af
selskabskapitalen. Vederlaget for egne aktier må ikke afvige med mere end 10
pct. fra den officielle kurs noteret på Nasdaq Copenhagen på
erhvervelsestidspunktet.
Valg af medlemmer til bestyrelsen
Generalforsamlingen genvalgte:
-- Kåre Schultz
-- Walther Thygesen
-- Ingrid Jonasson Blank
-- Jens Due Olsen
-- Karsten Mattias Slotte
-- Jais Valeur og
-- Hemming Van
Generalforsamlingen genvalgte Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab
som revisor.
Efter generalforsamlingens besluttede bestyrelsen at konstituere sig således:
-- Kåre Schultz som formand og
-- Walther Thygesen som næstformand
Bestyrelsen har herefter følgende sammensætning:
-- Kåre Schultz (formand)
-- Walther Thygesen (næstformand)
-- Ingrid Jonasson Blank
-- Jens Due Olsen
-- Karsten Mattias Slotte
-- Jais Valeur
-- Hemming Van
-- Martin Alsø (medarbejdervalgt)
-- Søren Lorentzen (medarbejdervalgt)
-- Kirsten W. Liisberg (medarbejdervalgt)
-- Jørgen-Anker Ipsen (medarbejdervalgt)
Med venlig hilsen
Royal Unibrew A/S
Bestyrelsen
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.