Board/Management Information • Jun 22, 2015
Preview not available for this file type.
Download Source FileKøbenhavn, 2015-06-22 08:34 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Nr. 13/2015
ISS A/S (ISS.CO, ISS DC), en globalt førende leverandør af facility services,
har i dag offentliggjort lanceringen af en ny styrket organisationsstruktur,
der skal øge fokus på kunderne. Den nye struktur træder i kraft pr. 1.
september 2015.
Der bliver oprettet to nye roller. En ny global Chief Operating
Officer-funktion, som sammen med regions- og landeorganisationerne, skal øge
kundefastholdelsen og levere operationel excellence til nøglekunder på tværs af
organisationen. En ny Chief Commercial Officer-funktion skal fremme
kommercielle kompetencer og skabe vækst fra både nye og eksisterende kunder med
fokus på koncernens regionale og globale salg-pipeline.
For at øge fokus på Nord- og Latinamerika som et strategisk vigtigt marked for
ISS etableres en ny samlet region (Americas), der omfatter både Nordamerika og
Latinamerika.
Jeff Gravenhorst, Group CEO, ISS A/S, udtaler:
“I løbet af de seneste år har ISS etableret en solid global
forretningsplatform, der sætter os i stand til at levere Integrated Facility
Services til vores kunder. Den udvikling er især blevet drevet af vores
nøglekunder på globalt plan. Vi er nu klar til yderligere at skærpe fokus på
vores vigtige nøglekunder lokalt, regionalt og globalt.”
”For at understøtte et stærkere fokus på nøglekunder og vores Global Corporate
Clients udvider vi koncerndirektionen. De to nye globale roller som Chief
Commercial Officer og Chief Operating Officer vil styrke vores kommercielle
fokus og sikre anvendelse af best practice i forhold til medarbejdere,
arbejdsgange og drift. En ny regional CEO rolle vil fokusere på Nord- og
Latinamerika, der er et strategisk vigtigt område for ISS."
Den ny koncerndirektion vil bestå af: Jeff Gravenhorst (Group Chief Executive
Officer), Heine Dalsgaard (Group Chief Financial Officer), Henrik Andersen
(Group Chief Operating Officer), Andrew Price (Group Chief Commercial Officer),
Michelle Healy (Group Chief People & Culture Officer), og de regionale CEOs
John Peri (Americas), Troels Bjerg (Northern Europe), Flemming Bendt (Eastern
Europe), Jacob Götzsche (Central Europe), og Thomas Hinnerskov (Asia Pacific).
Den ledelse, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, vil fortsat bestå af Jeff
Gravenhorst, Heine Dalsgaard, Henrik Andersen og John Peri.
Lord Allen of Kensington Kt CBE Jeff Gravenhorst
Bestyrelsesformand Group CEO
Pressehenvendelser
Manuel Vigilius, Global Media Relations Manager, +45 38 17 64 04
Investorhenvendelser
Nicholas Ward, Head of Group Investor Relations, +45 38 17 62 51
Martin Kjær Hansen, Investor Relations Manager, +45 38 17 64 31
Om ISSISS-koncernen blev grundlagt i København i 1901 og er vokset til at være
en af verdens førende facility services-virksomheder. ISS tilbyder en bred
vifte af ydelser, herunder: Cleaning services, catering, security services,
property services og support services samt facility management. ISS’ globale
omsætning udgjorde DKK 74,1 mia. i 2014, og ISS har ca. 510.000 medarbejdere og
aktiviteter i mere end 75 lande i Europa, Asien, Nordamerika, Latinamerika og
Stillehavsområdet og betjener tusindvis af kunder i både den private og
offentlige sektor. For yderligere oplysninger om ISS-koncernen, gå til
www.issworld.com.
ISS A/S, ISIN DK 0060542181,
ISS Global A/S, ISIN XS1145526585, ISIN XS1145526825
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.