AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Park Street

AGM Information Aug 3, 2015

3453_iss_2015-08-03_edb973e7-64d7-4fc0-a0f2-1b5de54cf6cc.pdf

AGM Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

nordicom

Ekstraordinær generalforsamling i Nordicom A/S

I henhold til vedtægternes punkt 7.1 indkaldes herved til ekstraordinær generalforsamling i Nordicom A/S

Torsdag, den 27. august 2015, kl. 16.00

Generalforsamlingen afholdes på

Langebrogade 5, 1411 København K

DAGSORDENEN

Bestyrelsen har i henhold til selskabets vedtægter punkt 7.2 fastsat følgende dagsorden:

    1. Orientering fra den afgående formand og orientering om delårsrapport for 1. halvår 2015.
    1. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
    1. Bemyndigelse til dirigent.
    1. Eventuelt.

Ad dagsordenens punkt 2

Bestyrelsens formand Allan Andersen og bestyrelsesmedlemmerne Mette Lis Andersen og Julius Thorfinnsson har meddelt, at de ønsker at udtræde af bestyrelsen.

Bestyrelsens næstformand Michael Vad Petersen fortsætter i bestyrelsen. Forslag til kandidater vil blive offentliggjort, så snart der foreligger en afklaring heraf.

Ad dagsordenens punkt 3

Generalforsamlingens dirigent bemyndiges til at foretage sådanne ændringer i og tilføjelser til det på generalforsamlingen vedtagne og anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen, som måtte blive krævet af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med registrering af de vedtagne ændringer.

Fremlagte dokumenter på selskabets kontor samt hjemmeside

Følgende dokumenter er fremlagt på selskabets kontor, Svanevej 12, 2400 København NV til eftersyn for kapitalejerne: 1) indkaldelsen, 2) det samlede antal kapitalandele og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, 3) dagsordenen, 4) de fuldstændige forslag, 5) vedtægterne samt 6) de formularer, der skal anvendes ved stemmeafgivning.

Dette materiale kan ligeledes ses på selskabets hjemmeside www.nordicom.dk. Det pågældende materiale tilsendes endvidere enhver noteret kapitalejer, der har fremsat begæring herom.

Vedtagelseskrav

Vedtagelse af dagsordenens punkt 2 og 3 kan ske med simpelt stemmeflerhed af de afgivne stemmer, jf. vedtægternes punkt 10.1.

nordicom

Brevstemme

Kapitalejerne har mulighed for at afgive brevstemme inden generalforsamlingen afholdes. Såfremt kapitalejerne ønsker at brevstemme, bedes de udfylde og returnere den vedlagte blanket, der skal være Computershare A/S, Kongevejen 418, DK-2840 Holte, i hænde senest den 26. august 2015 kl. 12.00 dansk tid. Brevstemme kan endvidere afgives på selskabets hjemmeside www.nordicom.dk/aktionaerportal senest den 26. august 2015 kl. 12.00.

Fuldmagt

Kapitalejerne kan møde ved fuldmagt. Ved fuldmagt til tredjemand skal kapitalejeren anmode om adgangskort og stemmeseddel i tredjemands navn. Fuldmagter til bestyrelsen kan kun gives til at stemme i henhold til bestyrelsens anbefaling eller ved afkrydsningsfuldmagt. Fuldmagt til selskabets bestyrelse skal være afgivet, så den er Computershare A/S, Kongevejen 418, DK-2840 Holte, i hænde senest den 24. august 2015 kl. 23:59 dansk tid.

Adgangskort, stemmeseddel og registreringsdato

Adgangskort og stemmeseddel kan bestilles på selskabets hjemmeside www.nordicom.dk eller ved returnering af bestillingsblanket (som udsendes til samtlige navnenoterede kapitalejere, der har fremsat begæring herom) til Computershare A/S, Kongevejen 418, DK-2840 Holte, med post eller via fax på +45 45 46 09 98.

Rekvirering af adgangskort skal være modtaget af selskabet senest den 24. august 2015 kl. 23.59. Retten til at deltage i generalforsamlingen og afgive stemmer iht. kapitalejerens kapitalandele er betinget af, at kapitalejeren har registret sine kapitalandele senest den 20. august 2015 kl. 23.59 (registreringsdatoen), hvor stemmerne gøres op til brug ved generalforsamlingen.

Kapitalejeren og dennes eventuelle fuldmægtig og/eller rådgiver kan kun deltage i generalforsamlingen, såfremt der rettidigt er rekvireret adgangskort til generalforsamlingen.

Spørgsmål fra kapitalejerne

Kapitalejerne kan frem til generalforsamlingens afholdelse stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter mv. til brug for generalforsamlingen ved skriftlig henvendelse til selskabet mærket "Ekstraordinær Generalforsamling" eller på e-mail til [email protected]. Spørgsmål og svar vil være tilgængelige på selskabets hjemmeside og fremlagt på selve generalforsamlingen.

Selskabskapitalens størrelse og kapitalejernes stemmeret

Den aktuelle selskabskapital udgør kr. 12.027.858 fordelt på aktier af kr. 1,00 eller multipla deraf. Hvert aktiebeløb på kr. 1,00 giver ret til én stemme.

Andet

Der gøres opmærksom på, at der ikke tilbydes servering efter endt generalforsamling.

København, den 3. august 2015

Nordicom A/S Bestyrelsen

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.