AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Harboes Bryggeri

AGM Information Aug 27, 2015

3439_iss_2015-08-27_81edaff7-cd8d-456d-a8d0-64a1316eaa04.pdf

AGM Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

NASDAQ OMX København A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K

Skælskør, den 27.08.2015

Meddelelse vedrørende ordinær generalforsamling 2015 i Harboes Bryggeri A/S

Den 27. august 2015, kl. 10.00 afholdtes ordinær generalforsamling i Harboes Bryggeri A/S på selskabets hovedkontor i Skælskør.

På generalforsamlingen var 11.687.760 kr. af selskabskapitalen svarende til 25,60 % og 6.511.176 stk. af stemmerne svarende til 63,06 %, i begge tilfælde efter reduktion for egne aktier, repræsenteret.

Bestyrelsen havde udpeget advokat Martin Lavesen som dirigent.

Ad punkt 1 – Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år, Ad punkt 2 – Forelæggelse af årsrapporten med revisionspåtegning til godkendelse og Ad punkt 3 – Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport

De tre dagsordenspunkter blev behandlet samlet.

Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår blev forelagt og selskabets årsrapport og årsberetning blev gennemgået og forelagt for generalforsamlingen.

Under beretningen blev der lagt vægt på virksomhedens strategi, finansielle mål samt kapitalstruktur. Herudover blev der redegjort for markedsforhold og struktur indenfor de 3 forretningsområder. Der blev redegjort særligt for virksomhedens strategiske fokus på innovation og udnyttelse af det moderne og særdeles effektive produktionsanlæg til understøttelse at udviklingen og udbygningen af den internationale platform, og forretningsområdet for maltbaserede fødevareingredienser.

Under henvisning til målsætningerne for det økonomiske beredskab havde bestyrelsen foreslået, at der af årets resultat på 24,011 mio. kr. disponeres således, at der betales et udbytte på 12 mio. kr., svarende til 2,00 kr. pr. aktie, mens et beløb på 12,011 mio. kr. overføres til næste år.

Efter spørgsmål og bemærkninger fra forsamlingen blev ledelsens beretning, med forsamlingens enstemmige tilslutning, taget til efterretning, og den underskrevne årsrapport med revisionspåtegning uden anmærkninger blev enstemmigt godkendt.

Endvidere blev bestyrelsens forslag til resultatfordeling enstemmigt godkendt.

Ad punkt 4 – behandling af forslag fra bestyrelsen eller aktionærer

Ad punkt 4a – Forslag fra en aktionær om nedsættelse af Selskabets aktiekapital med nominelt 10.000.000 kr. ved annullering af nominelt 1.000.000 egne B-aktier á 10 kr., svarende til 16,67 % af Selskabets samlede aktiekapital.

Bestyrelsen meddelte, at bestyrelsen ikke kunne godkende forslaget, og forslaget blev derfor ikke sat til afstemning.

Ad punkt 4b - Forslag fra bestyrelsen om at bestyrelsen bemyndiges til at lade Selskabet erhverve egne aktier op til 50 % af selskabskapitalen til en kurs svarende til børskursen plus/minus 10 %.

Bestyrelsen motiverede sit forslag og foreslog, at bemyndigelsen skulle være gældende i fem år.

Der fremkom bemærkninger fra en aktionær om, at selskabet er overkapitaliseret og at egne aktier ikke er pålidelig som likviditet.

Forslaget blev herefter sat til afstemning. Forslaget blev vedtaget, idet 97,35 % stemte for og 2,65 % stemte imod.

Ad punkt 5 – Valg af medlemmer til bestyrelsen.

I henhold til vedtægternes punkt 15.2 var alle de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer på valg. Bestyrelsen foreslog genvalg af Anders Nielsen, Carl Erik Kjærsgaard, Mads O. Krage, Thøger Thøgersen, Karin Harboe Laursen og Bernhard Griese. Alle blev genvalgt enstemmigt.

Ad punkt 6 – Valg af revisor

Selskabets revisor Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab genvalgtes enstemmigt.

Præsentationen fra generalforsamlingen kan findes på Harboes hjemmeside: www.harboe.com

Med venlig hilsen Harboes Bryggeri A/S

Ruth Schade Koncerndirektør

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.