AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

A.P. Møller - Mærsk

Transaction in Own Shares Aug 31, 2015

Preview not available for this file type.

Download Source File
                           SELSKABSMEDDELELSE

A.P. Møller - Mærsk A/S – Påbegynder første fase af aktietilbagekøbsprogram

Som meddelt den 13. august 2015 har A.P. Møller - Mærsk A/S (“Selskabet”)
besluttet at iværksætte et aktietilbagekøbsprogram til en værdi af DKK 6,7
mia., der skal løbe over en 12-måneders periode.

Tilbagekøbsprogrammet iværksættes i henhold til EU Kommissionens Regulativ nr.
2273/2003 af 22. december 2003 (”Safe Harbour Regulativet”) som sikrer, at
Selskabet, dets bestyrelse og Executive Board er beskyttet mod overtrædelse af
insiderlovgivningen i aktietilbagekøbsperioden.

Aktietilbagekøbsprogrammet iværksættes i henhold til et mandat givet til
bestyrelsen af generalforsamlingen i 2015, der bemyndiger Selskabet til at
erhverve egne aktier til en pålydende værdi, der ikke overstiger 10 % af
aktiekapitalen til markedskursen gældende på tidspunktet for erhvervelsen med
en afvigelse på op til 10 %.

Første fase af programmet vil løbe fra 1. september 2015 til 30. november 2015.
De aktier, der erhverves, vil være begrænset til en samlet markedsværdi på DKK
2.300 mio. Der vil maksimalt kunne erhverves 56.250 A-aktier og 225.000
B-aktier i tilbagekøbsprogrammets første fase.

Selskabet har udpeget Skandinaviska Enskilda Banken (SEB) som lead manager til
første fase af aktietilbagekøbet. SEB vil uafhængigt af Selskabet træffe
beslutninger om aktiekøb og gennemføre disse inden for de aftalte grænser.

Forud for aktietilbagekøbet ejer Selskabet 85.252 B-aktier, svarende til 0,4 %
af aktiekapitalen.

Som tidligere meddelt er formålet med tilbagekøbsprogrammet at tilpasse
Selskabets kapitalstruktur.

Vilkår:

-- Der kan ikke tilbagekøbes aktier til en kurs, der overstiger det højeste af
i) kursen på seneste uafhængige handel, og ii) højeste uafhængige bud på
NASDAQ København på handelstidspunktet.
-- Det maksimale antal A- og B-aktier, som Selskabet må købe inden for hver
børsdag, må ikke overstige 25 % af den gennemsnitlige daglige
handelsvolumen af henholdsvis A- og B-aktier, der er blevet handlet på
NASDAQ København eller øvrige regulerede handelssteder, i løbet af de
forudgående 20 børsdage.

-- Det er hensigten, at A- og B-aktier erhverves i forholdet 20/80 svarende
til den aktuelle, daglige handelsvolumen i de to aktieklasser.
-- Selskabet opfylder sin oplysningspligt ifølge dansk lov ved senest hver
syvende handelsdag at offentliggøre en selskabsmeddelelse med oplysninger
om de transaktioner, der er gennemført som led i
aktietilbagekøbsprogrammet.

-- Der vil på Selskabets kommende ordinære generalforsamlinger blive stillet
forslag om nedsættelse af aktiekapitalen med det antal aktier, der er købt
i henhold til programmet.

                                                                 Side 1 af 2

-- A.P. Møller Holding A/S har forpligtet sig til at deltage i
aktietilbagekøbsprogrammet ved løbende at sælge aktier i forhold til sin
stemme- og ejerandel i Selskabet. A.P. Møller Holding A/S tilsigter at
bibeholde sin ejerandel på 51,2 % A-aktier og 41,5 % af den samlede
selskabskapital.
-- Selskabet kan til enhver tid suspendere eller ophæve
aktietilbagekøbsprogrammet forudsat, at Selskabet offentliggør en
selskabsmeddelelse på NASDAQ København.

København, den 31. august 2015.

Kontaktpersoner:

Head of Investor Relations, Henrik Lund, tlf. +45 3363 3106

Head of Media Relations, Louise Münter, tlf. +45 3363 1912

                                                                 Side 2 af 2

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.