AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

ChemoMetec

Annual / Quarterly Financial Statement Sep 16, 2015

3356_10-k_2015-09-16_dfac1f92-d4ef-44e7-aac5-68b1e8fed733.pdf

Annual / Quarterly Financial Statement

Open in Viewer

Opens in native device viewer

MEDDELELSE NR. 123 16. september 2015

Årsrapport 2014/15

Betydelig fremgang i omsætning og indtjening

ChemoMetecs omsætning og resultat har i 2014/15 udviklet væsentligt bedre end forventet ved regnskabsårets begyndelse. Omsætningen steg med 35% til DKK 61,2 mio., og driftsresultatet (EBITDA) blev på DKK 11,4 mio. mod DKK 7,4 mio. i 2013/14. Stigningen i omsætningen dækker over en fremgang i omsætningen i alle regioner, med den største fremgang på 60% i USA/Canada. Herefter kommer Europa (inkl. Danmark) med en omsætningsstigning på 28%. Omsætningen af analyseinstrumenter til tælling og analyse af celler steg med 60% og afspejler såvel en styrkelse af salgsindsatsen som generelt bedre markedsforhold.

"Vores væsentligste prioriteter i 2014/15 har været den fortsatte styrkelse og udbygning af ChemoMetecs distributionsnet, herunder videreudvikling af salgsorganisationerne i USA, England, Tyskland, Frankrig samt optimering af ChemoMetecs marketingfunktion med henblik på at understøtte salget med generering af nye kundeemner. Parallelt med denne indsats har vi fortsat udviklingen af et nyt high-end billedcytometer, som bygger på vores unikke kompetencer inden for dette område, ligesom vi har igangsat udviklingen af et nyt celletællingsinstrument med høj analysehastighed. Alt i alt har der været god fremdrift i ChemoMetec i det forløbne år – både kommercielt og på udviklingssiden", siger administrerende direktør Michael Eising.

  • ChemoMetec igangsatte i 2012/13 udviklingen af et nyt high-end billedcytometer til avancerede celleanalyser. Udviklingsarbejdet forløber planmæssigt, og produktet forventes klar til salg i efteråret 2016.
  • Der blev lanceret en ny softwareopdatering til NC-200, NC-250 og NC-3000 i begyndelsen af 2014/15, og det har i kombination med en intensiveret salgsindsats bidraget til, at ChemoMetec har kunnet forsvare sin markedsposition og endog vinde markedsandele inden for de fleste produktområder.
  • ChemoMetec opnåede i 2014/15 en omsætning på DKK 61,2 mio. svarende til en stigning på 35% i forhold til 2013/14. Omsætningen har været stigende i alle regioner.
  • Omsætningen af analyseinstrumenter steg med 60%, mens omsætningen af forbrugsvarer steg med 15%.
  • Driftsresultatet (EBITDA) blev på DKK 11,4 mio. mod et driftsresultat i 2013/14 på DKK 7,4 mio.
  • Årets resultat efter skat blev på DKK 7,9 mio. mod DKK 1,2 mio. i 2013/14.
  • Både omsætning, EBITDA og årets resultat er væsentligt bedre end forventet ved regnskabsårets begyndelse.

ChemoMetec A/S Gydevang 43 DK-3450 Allerød Denmark

Phone +45 4813 1020 Fax +45 4813 1021 www.chemometec.com CVR.No. 1982.8131

Forventninger til 2015/16

  • ChemoMetec forventer i 2015/16 en omsætning i niveauet DKK 65-70 mio. og et driftsresultat (EBITDA) i niveauet DKK 10-13 mio.
  • ChemoMetec forventer i 2015/16 at investere ca. DKK 9-11 mio. i produktudvikling, produktionsanlæg og immaterielle rettigheder, hvilket efter selskabets opfattelse vil kunne danne grundlag for en fortsat effektiv udvikling, produktion og patentbeskyttelse af nye innovative produkter.

Årsrapport 2014/15 er vedhæftet som bilag til denne meddelelse. Derudover kan årsrapporten downloades på ChemoMetecs hjemmeside www.chemometec.com.

Yderligere oplysninger Adm. direktør Michael Eising, ChemoMetec A/S Telefon (+45) 48 13 10 20

Om ChemoMetec A/S

ChemoMetec udvikler, producerer og sælger analyseudstyr til celletælling og celleanalyse. Den patentbeskyttede teknologiplatform er unik, og ChemoMetecs analyseinstrumenter henvender sig til forskellige markedssegmenter, blandt andet inden for farma, biotek og landbrug. ChemoMetecs kerneteknologi består i at fotografere en præpareret væskeprøve gennem et mikroskop og derefter gennemføre en automatisk celletælling og -analyse ved hjælp af digital billedbehandling. Denne teknologi giver mulighed for at tælle og analysere et stort antal celler med særdeles høj præcision og til konkurrencedygtige priser.

Se også www.chemometec.com.

Hoved- og nøgletal

T.DKK 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15
HOVEDTAL
Nettoomsætning 37.231 39.201 41.396 45.229 61.239
Driftsresultat (EBITDA) 8.051 8.952 7.627 7.393 11.399
Resultat af primær drift (EBIT) 773 -11.494 1.461 1.646 5.828
Resultat af finansielle poster -544 349 -405 -496 844
Årets resultat 108 -9.868 346 1.150 7.948
Totalindkomst 85 -9.849 372 1.297 8.110
Egenkapital 52.710 42.861 43.233 44.530 46.350
Balancesum 60.779 49.891 50.805 51.350 63.466
Inv. i materielle anlægsaktiver 386 200 507 1.236 4.523
Inv. i immaterielle anlægsaktiver 8.408 6.486 6.140 5.886 4.463
Nettoarbejdskapital 9.024 9.460 8.863 10.244 9.093
Investeret kapital 42.647 30.046 30.772 34.398 30.479
Nettorentebærende gæld -3.008 -5.321 -6.524 -5.098 -3.060
NØGLETAL
EBIT-margin (%) 2,1 -29,3 3,5 3,6 9,5
Afkast af inv. kapital (%) 1,9 -31,6 4,8 5,1 18,0
Nettooms./investeret kapital 0,9 1,1 1,4 1,4 1,9
Finansiel gearing -0,1 -0,1 -0,2 -0,1 -0,1
Egenkapitalens forrentning (%) 0,2 -20,6 0,9 3,0 17,8
Nettoresultat pr. aktie, EPS (DKK) 0,0 -0,6 0,0 0,1 0,5
Indre værdi pr. aktie (DKK) 3,0 2,5 2,5 2,6 2,7
Børskurs pr. aktie ultimo (DKK) 4,7 4,1 4,0 3,76 17,3
Antal medarbejdere (gennemsnit) 33 32 35 35 39

Hoved- og nøgletal er defineret og beregnet i overensstemmelse med Finansforeningens "Anbefalinger & Nøgletal 2015".

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.