Meddelelse nr. 10 – 2015 Til NASDAQ Copenhagen
ROCKWOOL International A/S Hovedgaden 584, Indgang C 2640 Hedehusene Tlf.: 46 56 03 00 www.rockwool.com CVR-nr.: 54879415
Side 1/3
- september 2015
Omfattende forandringsprogram lanceret for at forbedre konkurrenceevne og rentabilitet
I dag annoncerer ROCKWOOL International A/S et forandringsprogram med henblik på at gøre koncernen mere agil og omkostningseffektiv:
- Organisationen bliver omstruktureret, så den bliver enklere med færre lag og et reduceret hovedkontor. Som en konsekvens heraf vil funktionærgruppen blive reduceret med omkring 500 heraf ca. 80 i Danmark.
- Tre hovedområder indkøb, pris- og produktstyring samt kundetilfredshed styrkes for at forbedre indtjeningen.
- Den geografiske prioritering bliver redefineret med skærpet fokus på Europa og Nordamerika og lavere ambitioner i Asien. Aktiverne i Asien vil blive revurderet med en forventet værdiforringelse på omkring EUR 20 millioner.
- Til at styre forandringsprocessen og for at reflektere den nye geografiske prioritering styrkes koncernledelsen med nye medlemmer og ændrede ansvarsområder.
- Når programmet er fuldt implementeret i 2017, forventes det at levere en EBIT-forbedring i størrelsesordenen EUR 50 millioner årligt.
CEO Jens Birgersson siger om forandringsprogrammet:
"Efter en grundig analyse er jeg tilfreds med at kunne præsentere vores forandringsprogram. Det vil bringe ROCKWOOL koncernen op på et nyt niveau for driften af vores forretning og skabe en mere strømlinet og kundeorienteret organisation. Vi er verdensførende inden for stenuldsindustrien, og det ønsker jeg bliver bedre afspejlet i vores rentabilitet. Kun på den måde kan vi opretholde vores investeringer i fremtiden og udnytte stenuldens unikke egenskaber til at skabe et mere bæredygtigt samfund med energieffektive, komfortable og sikre bygninger."
Styrket drift
Et væsentligt fokus vil blive styrkelsen af nøgleområder for at opnå synergieffekter og forbedre indtjeningen:
- En global Indkøbsorganisation inddelt efter indkøbskategorier, som bygger på best practice og som håndterer koncernens eksterne omkostninger for at skabe stordriftsfordele.
- Et nyt setup til udvikling af avancerede kundetilfredshedsværktøjer og –kompetencer.
- En ny tilgang til pris- og produktstyring for at optimere produktporteføljen og for bedre at reflektere den værdi, vi skaber for vores kunder.
Forenklet organisation
Den velfungerende forretningsmodel med regionale isoleringsselskaber og globalt organiserede Systems selskaber bibeholdes.
Meddelelse nr. 10 – 2015 Til NASDAQ Copenhagen
ROCKWOOL International A/S Hovedgaden 584, Indgang C 2640 Hedehusene Tlf.: 46 56 03 00 www.rockwool.com CVR-nr.: 54879415
Side 2/3
Koncernen vil indføre en mere global organisationsmodel for de fleste forretningssupportfunktioner, hvilket medfører en generel reduktion af hierarkiske lag og eliminering af overlappende aktiviteter.
En ny koncernfunktion Operations & Technology er etableret bestående af koncernens R&D, Engineering og Indkøbsfunktioner. Dette vil muliggøre innovation og optimering i hele værdikæden fra udvikling til industrialisering samt skabe en forbedret støttestruktur til produktionsenhederne i de lokale selskaber.
Som en konsekvens af ovenstående ændringer forventes en samlet reduktion i medarbejderstaben på omkring 500 administrative medarbejdere, heraf ca. 80 i Danmark. Det præcise antal afskedigelser bliver fastsat efter konsultationer med medarbejderorganisationerne, som nu påbegyndes.
Tilpasset geografisk prioritering
Forandringsprogrammet sigter mod at etablere en mere fokuseret forretning. I den forbindelse er prioriteringen af de væsentligste geografiske områder blevet revurderet:
- Europa bliver et fokusområde med det mål at opnå bedre indtjening inden for isoleringsforretningen under fortsat vækst.
- Rusland forbliver et vigtigt fremtidigt vækstmarked trods de nuværende økonomiske udfordringer.
- I Nordamerika vil en høj, profitabel vækst inden for alle større forretningsområder blive tilstræbt.
- I Asien sænkes ambitionsniveauet og det kombineres med en mere selektiv tilgang til udvalgte segmenter og lande. Som en konsekvens heraf vil koncernens asiatiske aktiver blive revurderet med en forventet værdiforringelse af aktiverne i Kina og Indien. Dette forventes at have en negativ EBIT-effekt på omkring EUR 20 millioner, som inkluderes i regnskabet for tredje kvartal.
Ny koncernledelse
Til at styre de nødvendige forandringer, og for at reflektere de nye geografiske prioriteringer, bliver koncernledelsen ændret som følger, med effekt pr. 1. oktober:
- Forretningsområder:
- o Systems: Vil blive ledet af Thomas Kähler, tidligere administrerende direktør for ROCKWOOL Scandinavia. Han efterfølger Herman Voortman, som – efter en meget succesful ledelse af Systems forretningen – desværre må tage sygeorlov. Thomas Kähler forbliver ordinært medlem af bestyrelsen, men bliver efterfulgt af Søren Kähler som anden næstformand, medlem af formandskabet og medlem af vederlagskomiteen.
- o Insulation North East Europe inklusiv Rusland: Vil blive ledet af Henrik Frank Nielsen, tidligere leder af Europe Division.
- o Insulation Central Europe: Vil blive ledet af Volker Christmann, tidligere leder af isoleringsselskaberne i Tyskland, Benelux og Østrig.
- o Insulation South West Europe og Insulation Asia. Disse to geografiske enheder vil blive ledet af Gilles Maria.
Meddelelse nr. 10 – 2015 Til NASDAQ Copenhagen
ROCKWOOL International A/S Hovedgaden 584, Indgang C 2640 Hedehusene Tlf.: 46 56 03 00 www.rockwool.com CVR-nr.: 54879415
Side 3/3
- o I Nordamerika vil isoleringsaktiviteterne komme under direkte ledelse af koncernens CEO, som den lokale administrerende direktør vil rapportere ind til.
- Koncernfunktioner:
- o Bernard Plancade, tidligere administrerende direktør for isoleringsselskaberne i Sydeuropa bliver udnævnt til medlem af koncernledelsen som ansvarlig for Group Operations & Technology.
- o En ny stilling i koncernledelsen bliver oprettet med ansvar for en ny koncernfunktion, som kombinerer områderne marketing, kommunikation og public affairs. Stillingen forventes besat i starten af 2016.
- o Kim Junge Andersen, som pt. arbejder hos Hempel, vil efterfølge Gilles Maria fra 1. januar som CFO med ansvar for Group Finance, Legal og IT. Indtil da fortsætter Gilles Maria som CFO.
- o Camilla Grönholm vil lede Group HR.
Forventet finansiel påvirkning
Målet er at levere et positivt bidrag på omkring EUR 50 million på driftsresultatet i regnskabsåret 2017 med en positiv effekt i 2016 på EUR 20 millioner.
Programmet forventes at medføre restruktureringsomkostninger på omkring EUR 25 millioner, og hertil skal lægges den forventede effekt af værdiforringelsen af den asiatiske forretning, hvilket giver en total negativ EBIT effekt på omkring EUR 45 millioner. Det forventes, at de fleste restruktureringsudgifter inkluderes i 2015 regnskabet. Koncernens EBIT prognose for hele året før restrukturering og værdiforringelser forbliver uændret.
Flere detaljer om forandringsprogrammet vil blive givet på koncernens kapitalmarkedsdag, som afholdes i København 23. november 2015 efter regnskabsmeddelelsen for tredje kvartal.
Der vil blive afholdt telekonferencer for investorer og presse henholdsvis kl. 10:45 og 11:45. Telekonferencerne bliver transmitteret på rockwool.com/business-transformation. Opkaldsinformationen for at deltage i telekonferencerne findes på websitet.
Yderligere information: Jens Birgersson CEO ROCKWOOL International A/S +45 46 56 03 00