M&A Activity • Dec 3, 2015
Preview not available for this file type.
Download Source FileKøbenhavn, 2015-12-03 13:30 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Jeudan har indgået aftale
med A.P. Møller - Mærsk A/S om Jeudans erhvervelse af A.P. Møller - Mærsk A/S’s
nybyggeri på Amerika Plads 29 for DKK 585,4 mio.
Amerika Plads 29 overtages primo 2016, og byggeriet på ca. 16.000 m², der
færdiggøres af sælger, forventes afsluttet i efteråret 2017, hvor Mærsk Gruppen
flytter ind i hele ejendommen. Hermed udbygger Jeudan et i forvejen
velfungerende samarbejde med Mærsk Gruppen, hvor Jeudan stiller velbeliggende
og velindrettede kontorlokaler til rådighed.
Jeudan har i forvejen flere ejendomme i samme område beliggende på Dampfærgevej
2-6, 3-5, 7-9, 8-10, 21-23 og 27-29.
Jeudan har i 2015 foretaget ejendomskøb i København for godt DKK 1,1 mia.,
hvorefter koncernens samlede investeringer andrager godt DKK 20 mia. Amerika
Plads og årets øvrige investeringer er i tråd med Jeudans strategi om
investeringer i kontorejendomme i København.
Købet giver ikke anledning til at ændre Jeudans tidligere offentliggjorte
forventninger for 2015 om et resultat før kurs- og værdireguleringer på
niveauet DKK 540-570 mio., svarende til en stigning på 20-25%, på baggrund af
en omsætning på ca. DKK 1,2 mia.
Yderligere oplysninger:
Adm. direktør Per W. Hallgren, tlf. 7010 6070
Jeudan A/S, Bredgade 30, 1260 København K.
Jeudan er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed.
Koncernen investerer i og driver større kontor-, bolig- og detailejendomme i
København. Koncernen tilbyder i Jeudan Servicepartner et bredt udbud af
ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Strategien sigter
mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på kerneværdierne ordentlighed,
dygtighed og tilgængelighed. Koncernen har 350 medarbejdere. Jeudans aktier er
noteret på Nasdaq Copenhagen (JDAN). www.jeudan.dk.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.