AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

ISS

Board/Management Information Jan 7, 2016

Preview not available for this file type.

Download Source File

København, 2016-01-07 08:30 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
Nr. 1/2016

ISS A/S (ISS.CO, ISS DC), en globalt førende leverandør af facility services,
meddeler i dag, at Group CFO Heine Dalsgaard har accepteret stillingen som CFO
i Carlsberg A/S. Han fortsætter i sin nuværende stilling i ISS, indtil en
afløser er fundet eller senest indtil 1. august 2016. Der vil på et senere
tidspunkt blive udnævnt en efterfølger.

Jeff Gravenhorst, Group CEO, ISS A/S, udtaler:
“Det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med Heine i en meget
spændende periode for ISS. Heine spillede en vigtig rolle i forberedelserne til
og gennemførelsen af vores børsnotering i 2014. I ISS har vi en lang tradition
for at udvikle og drive en meget stærk finansfunktion, og selvom vi er kede af,
at Heine forlader os, ønsker vi ham megen succes i forbindelse med denne nye
mulighed.”

Heine Dalsgaard, Group CFO, ISS A/S, udtaler:
“Jeg har haft en rigtig god tid i ISS. Det har været et privilegium at være en
del af den store transformation, der bragte ISS tilbage på fondsbørsen, og at
være med til at levere stærke resultater. Det har været en svær beslutning, og
jeg kommer uden tvivl til at savne ISS og mine fantastiske kolleger, men
muligheden for at komme til Carlsberg på dette tidspunkt var simpelthen en
udfordring, jeg ikke kunne sige nej til. I de kommende måneder vil jeg fokusere
på mine ansvarsområder i ISS for at sikre en smidig overgang.”

Heine Dalsgaard kom til ISS i foråret 2013 fra en stilling som CFO i Grundfos.

Lord Allen of Kensington Kt CBE Jeff Gravenhorst

Bestyrelsesformand Group CEO

Pressehenvendelser
Manuel Vigilius, Global Media Relations Manager, +45 38 17 64 04

Investorhenvendelser
Nicholas Ward, Head of Group Investor Relations, +45 3817 6251
Martin Kjær Hansen, Investor Relations Manager, +45 38 17 64 31

Om ISS
ISS-koncernen blev grundlagt i København i 1901 og er vokset til at være en af
verdens førende Facility Services-virksomheder. ISS tilbyder en bred vifte af
ydelser, herunder: Cleaning services, catering, security services, property
services og support services samt facility management. ISS’ globale omsætning
udgjorde DKK 74,1 mia. i 2014, og ISS har cirka 510.000 medarbejdere og
aktiviteter i mere end 75 lande i Europa, Asien, Nordamerika, Latinamerika og
Stillehavsområdet og betjener tusindvis af kunder i både den private og
offentlige sektor. For yderligere oplysninger om ISS-koncernen, gå til
www.issworld.com.

ISS A/S, ISIN DK 0060542181,
ISS Global A/S, ISIN XS1145526585, ISIN XS1145526825, ISIN XS1330300341

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.