Earnings Release • Feb 8, 2016
Earnings Release
Open in ViewerOpens in native device viewer
NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Aalborg 8. februar 2016
Aalborg Boldspilklub A/S har i dag solgt 21-årige Lukas Spalvis til den portugiske storklub Sporting Lissabon med virkning fra sommeren 2016. Lukas Spalvis spiller således indeværende sæson færdig for AaB og tiltræder i Sporting Lissabon 1. juli 2016.
Lukas Spalvis havde kontrakt i AaB til 30. juni 2018.
Resultatforventningerne for regnskabsåret 2016 er et overskud før skat i niveauet 2 - 7 mio. kr. Heri er indeholdt yderligere strategiske investeringer i både kommerciel udvikling, faciliteter og spillere som følge af både dette salg samt tidligere realiseret overskud. Investeringer der vil fortsætte i 2017 og 2018.
Der er i ovenstående ikke indeholdt yderligere transferindtægter, end dem der er realiseret.
Forud for salget af Lukas Spalvis var resultatforventningerne for regnskabsåret 2016 et underskud i niveauet 5 mio. kr.
AaB fastholder forventningerne om et lille positivt resultat for regnskabsåret 2015. Årsrapporten for 2015 offentliggøres 7. marts 2016.
AaB's mission er igennem fodbold at underholde og skabe oplevelser på et økonomisk bæredygtigt grundlag.
AaB's vision er at være samlingspunkt for hele Nordjylland og til stadighed være en del af toppen af dansk fodbold – både på og uden for banen.
Venlig hilsen Aalborg Boldspilklub A/S Stephan Schors Administrerende direktør
For yderligere oplysninger: Stephan Schors 4114 1319
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.