M&A Activity • Feb 8, 2016
M&A Activity
Open in ViewerOpens in native device viewer
Meddelelse nr. Vor ref. Dato Side 05 - 2016 NSEL 8. februar 2016 1/1
Selskabsmeddelelse nr. 05-2016:
FLSmidth har underskrevet en EPC-kontrakt (Engineering, Procurement and Construction) til en værdi af mere end EUR 200 mio. med den algeriske cementproducent SARL Amouda Ingineering på levering af en helt ny cementfabrik i Algeriet. Fabrikken skal opføres i El Beida (Laghouat), cirka 400 km fra hovedstaden Algier.
Ordren omfatter ingeniørarbejde, udstyrsleverancer, byggearbejder, opstart og undervisning. Når cementfabrikken er færdigbygget, vil den have en kapacitet på 6.000 tons i døgnet.
"EPC-løsninger er i stigende grad efterspurgt af industrien, og vi er meget glade for, at SARL Amouda Ingineering valgte FLSmidth som den foretrukne leverandør baseret på et meget tæt samarbejde og vores omfattende kendskab til regionen. Algeriet er et meget vigtigt marked for FLSmidth, og vi har leveret adskillige cementfabrikker i landet," udtaler koncerndirektør for Cement-divisionen Per Mejnert Kristensen.
Ordren indtægtsføres af Cement-divisionen og vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening indtil starten af 2018.
Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til koncerndirektør for Cementdivisionen Per Mejnert Kristensen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. +45 36 18 18 00.
For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com.
Med venlig hilsen
Pernille Friis Andersen Group Communications & Investor Relations
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.