AGM Information • Mar 18, 2016
Preview not available for this file type.
Download Source FileTil aktionærerne i Sanistål A/S
Ordinær generalforsamling i Sanistål A/S
onsdag, den 20. april 2016 kl. 14.00
på Comwell Hvide Hus Aalborg, ”Kilden”, Vesterbro 2, 9000 Aalborg
Dagsorden:
Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed.
Fremlæggelse af årsrapporten til godkendelse samt beslutning om
decharge for bestyrelse og direktion.
Bestyrelsen foreslår, at den reviderede årsrapport for 2015 godkendes, samt at
der meddeles decharge til bestyrelse og direktion.
Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold
til den godkendte årsrapport.
Bestyrelsen henviser til årsrapporten for 2015 side 26 med det deri indeholdte
forslag til anvendelse af årets resultat, således at der ikke udbetales udbytte
for året 2015.
Forslag fra bestyrelsen, der kan vedtages med simpelt stemmeflertal:
4.1. Det foreslås, at bestyrelsen bemyndiges til at lade selskabet erhverve
egne aktier med samlet nom. værdi på op til 10% af aktiekapitalen i
overensstemmelse med den gældende lovgivning herom. Købsprisen må ikke afvige
med mere end 10% fra børskursen på erhvervelses-tidspunktet. Bemyndigelsen skal
gælde indtil selskabets næste ordinære generalforsamling.
4.2. Bestyrelsesmedlemmernes faste årlige vederlag foreslås uændret for 2016 at
udgøre kr. 200.000 pr. medlem, kr. 600.000 til formanden og kr. 400.000 til
næstformanden.
For oplysning om de enkelte bestyrelsesmedlemmers ledelseshverv henvises til
årsrapporten for 2015.
Valg af revisorer.
Bestyrelsen foreslår genvalg af Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab.
Eventuelt.
Vedtagelseskrav
Vedtagelse af dagsordenens punkter 2, 3, 4, 5 og 6 kræver simpelt flertal.
Aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret
Selskabets aktiekapital på nominelt DKK 11.923.784,00 er fordelt på aktier a
DKK 1,00 eller multipla heraf. Hver aktie på nom. DKK 1,00 giver 1 stemme.
Selskabets aktionærer kan udøve deres finansielle rettigheder gennem egen
depotbank.
Registreringsdato
Aktionærer, der besidder aktier i selskabet på registreringsdatoen onsdag, den
13. april 2016, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen.
Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har løst
adgangskort som beskrevet nedenfor.
Bestilling af adgangskort
Aktionærer, der ønsker at deltage på den ordinære generalforsamling, skal
anmode om adgangskort senest fredag, den 15. april 2016 kl. 23.59. Aktionærer
kan tillige møde ved fuldmægtig. Adgangskort kan bestilles:
-- elektronisk via Saniståls InvestorPortal på
www.sanistaal.com/da/investor/gf.
-- skriftligt ved at returnere tilmeldingsblanket i udfyldt og underskrevet
stand til VP Investor Services A/S. Tilmeldingsblanketten kan downloades
fra www.sanistaal.com/da/investor/gf og skal være VP Investor Services A/S
i hænde inden fristens udløb.
Fuldmagt
Aktionærer kan senest fredag, den 15. april 2016 kl. 23.59 afgive fuldmagt på
følgende måder:
-- elektronisk via Saniståls InvestorPortal på
www.sanistaal.com/da/investor/gf.
-- skriftligt ved at returnere fuldmagtsblanket i udfyldt og underskrevet
stand til VP Investor Services A/S. Fuldmagtsblanketten kan downloades fra
www.sanistaal.com/da/investor/gf og skal være VP Investor Services A/S i
hænde inden fristens udløb.
Brevstemme
Aktionærer kan senest tirsdag, den 19. april 2016 kl. 23.59 afgive stemme på
følgende måder:
-- elektronisk via Saniståls InvestorPortal på
www.sanistaal.com/da/investor/gf.
-- skriftligt ved at returnere brevstemmeblanket i udfyldt og underskrevet
stand til VP Investor Services A/S. Brevstemmeblanketten kan downloades fra
www.sanistaal.com/da/investor/gf og skal være VP Investor Services A/S i
hænde inden fristens udløb.
VP Investor Services A/S
Weidekampsgade 14, P.O. Box 4040, 2300 København S. Email: [email protected]
Spørgsmål fra aktionærerne
Aktionærer vil have mulighed for at stille spørgsmål til dagsordenen inden
generalforsamlingen, såfremt disse spørgsmål er selskabet i hænde senest
tirsdag, den 19. april 2016 kl. 23.59. Der vil også kunne stilles spørgsmål på
selve generalforsamlingen.
Yderligere oplysninger om generalforsamlingen
På www.sanistaal.com/da/investor/gf findes yderligere oplysninger om
generalforsamlingen, herunder det samlede antal aktier og stemmerettigheder på
datoen for indkaldelse, årsrapport for 2015, indkaldelse samt tilmeldings-,
fuldmagts- og brevstemmeblanket.
Såfremt der måtte være spørgsmål til indkaldelsen eller generalforsamlingen i
øvrigt, kan Sanistål kontaktes på telefon nr. 9630 6162 mandag-torsdag fra kl.
8.00–16.00 og fredag kl. 08.00-14.00.
Med venlig hilsen
Sanistål A/S
På bestyrelsens vegne
Ole Steen Andersen
bestyrelsesformand
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.