AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Strategic Investments

AGM Information Mar 23, 2016

3465_iss_2016-03-23_d41ce0ea-94c7-44dd-9923-42134a540dea.pdf

AGM Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

c/o SmallCap Danmark A/S Dr. Tværgade 41, 1. DK-1302 København K Telefon: (+45) 38 40 15 50

Meddelelse nr. 18/2016

København, d. 23. marts 2016

Meddelelse nr. 18/2016: Indkaldelse til ordinær generalforsamling

I henhold til vedtægterne indkaldes herved til ordinær generalforsamling fredag den 29. april 2016 kl. 11.00 hos Mazanti-Andersen Korsø Jensen Advokatpartnerselskab, Amaliegade 10, DK-1256 København K.

Dagsordenen for generalforsamlingen er:

    1. Ledelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
    1. Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning og ledelsesberetning samt godkendelse af årsrapporten.
    1. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.
    1. Bemyndigelse til bestyrelsen til køb af selskabets egne aktier.
    1. Forslag til vedtægtsændringer afskaffelse af ihændehaveraktier
    1. Valg af bestyrelse.
    1. Fastsættelse af bestyrelseshonorar for 2016.
    1. Valg af revisor.
    1. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer.

Ad punkt 5:

Som følge af en ændring af selskabsloven, der trådte i kraft den 1. juli 2015, hvorefter det ikke længere er muligt at udstede ihændehaveraktier, foreslås det at ændre vedtægterne, således at bestemmelserne om ihændehaveraktier ændres til navneaktier (vedtægternes punkt 3.5, 12.1 og 12.2).

Ad punkt 6:

De nuværende bestyrelsesmedlemmer, Lars Stoltze, Kim Haugstrup Mikkelsen og Katja Nowak Nielsen indstilles til genvalg.

Ad punkt 7:

Bestyrelsen foreslår valg af EY Godkendt Revisionspartnerselskab, Osvald Helmuths Vej 4, DKK - 2000 Frederiksberg.

Godkendelse, vedtagelse og valg i henhold til dagsordenens punkter sker ved simpelt stemmeflertal.

Aktiekapital, stemmer m.v.

Aktiekapitalens størrelse er DKK 140.000.000,00 fordelt på 280.000.000 stk. aktier á DKK 0,50. Hvert aktiebeløb på DKK 0,50 giver én stemme.

Ejerbogsfører er ComputerShare A/S, Kongevejen 418, DK-2840 Holte.

Det pengeinstitut, der er udpeget af selskabet, er Skandinaviska Enskilda Banken, Danmark, filial af Skandinaviska Enskilda Banken AB (publ), Bernstoffsgade 50, DK-1577 København V, hvorigennem aktionærerne kan udøve deres finansielle rettigheder.

Registreringsdato, adgangskort, stemmeret og fuldmagt

En aktionærs ret til at deltage i og afgive stemmer på generalforsamlingen fastsættes i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen, som ligger 1 uge før generalforsamlingen.

Registreringsdatoen er således d. 22. april 2016 kl. 23.59.

Aktionærerne kan afgive brevstemme og fuldmagt. Brevstemme og fuldmagt kan afgives elektronisk via aktionærportalen på selskabets hjemmeside www.strategicinvestments.dk eller ved udfyldelse og indsendelse af fuldmagts-/brevstemmeblanket. Blanketten er tilgængelig på hjemmesiden. Blanketten skal være selskabet i hænde senest d. 25. april 2016 ved returnering til Computershare A/S, Kongevejen 418, DK-2840 Holte.

For at få adgang til generalforsamlingen skal der ved indgangen forevises adgangskort for aktionærer og eventuelle ledsagere. Adgangskort kan rekvireres ved henvendelse til Computershare A/S, Kongevejen 418, DK-2840 Holte, fax: 45 46 09 98 med oplysning navn, adresse og VP-nr. samt ved elektronisk tilmelding via aktionærportalen på selskabets hjemmeside www.strategicinvestments.dk.

Bestilling af adgangskort og eventuelle fuldmagter skal være modtaget senest d. 25. april 2016. Fuldmagten skal være skriftlig og dateret.

Aktieanalytikere og pressen kan få adgang ved henvendelse til selskabet senest mandag d. 25. april 2016, og de bedes rette henvendelse til selskabet på telefon +4538401550 eller på e-mail [email protected].

Dagsorden m.v.

Denne indkaldelse med dagsorden indberettes af selskabet til NASDAQ OMX Copenhagen A/S og offentliggøres herefter i Erhvervsstyrelsens it-informationssystem, på selskabets hjemmeside www.strategicinvestments.dk samt fremsendes senest d. 7. april 2016 til de i selskabets ejerbog noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom.

Senest d. 23. april 2016 vil dagsordenen for generalforsamlingen med de fuldstændige forslag, årsrapporten med revisionspåtegning og årsberetningen samt brevstemme- og fuldmagtsblanketter være tilgængelige på selskabets hjemmeside www.strategicinvestments.dk.

København, den 23. marts 2016

Bestyrelsen i Strategic Investments A/S

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.