AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Danske Andelskassers Bank

Pre-Annual General Meeting Information Mar 30, 2016

3397_iss_2016-03-30_478172e4-3b9b-45f4-b1aa-348c37bd7363.pdf

Pre-Annual General Meeting Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Selskabsmeddelelse nr. 4/2016 | 30. marts 2016

Generalforsamling i Danske Andelskassers Bank A/S

I henhold til vedtægternes § 12 indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Danske Andelskassers Bank A/S

Mandag den 25. april 2016 kl. 17.00 i Danske Andelskassers Bank A/S´ lokaler, Baneskellet 1, Hammershøj, 8830 Tjele

med følgende dagsorden:

    1. Valg af dirigent
    1. Bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år
    1. Fremlæggelse af årsberetning og årsregnskab med revisionspåtegning til godkendelse.
    1. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab.
    1. Vederlag og lønpolitik
    1. Valg af bestyrelsesmedlemmer
    1. Valg af revisionskyndigt bestyrelsesmedlem
    1. Valg af revisor
    1. Behandling af forslag fra bestyrelse eller aktionærer
    1. Eventuelt

Ad pkt. 5:

a) Godkendelse af vederlag til bestyrelsen for det indeværende regnskabsår. Bestyrelsen foreslår vederlag til medlemmerne af bestyrelsen, således at menige bestyrelsesmedlemmer modtager DKK 160.000, formanden modtager DKK 534.000 og næstformanden modtager DKK 267.000. Herudover modtager de nedsatte udvalgsmedlemmer DKK 27.000, idet revisionsudvalgets medlemmer dog modtager DKK 54.000 og det særlige revisionsvalgte medlem DKK 107.000. Fordelingen af bestyrelsens og udvalgenes nuværende honorar kan ses i oversigtsform i årsrapporten for 2015, note 9.

b) Godkendelse af revideret lønpolitik.

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen godkender den af bestyrelsen udarbejdede lønpolitik. En kopi heraf kan rekvireres på bankens hjemmeside www.andelskassen.dk.

Ad pkt. 6:

I henhold til Danske Andelskassers Banks vedtægter § 19, stk. 1 skal Danske Andelskassers Banks bestyrelse forud for generalforsamlingen fastsætte antallet af bestyrelsesmedlemmer i et interval mellem 6 og 10 personer. Bestyrelsen har fastsat

antallet af generalforsamlingsvalgte medlemmer til 8. Ifølge bankens vedtægter § 19, stk. 4 er halvdelen af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer på valg i ulige år og den anden halvdel i lige år. Genvalg kan finde sted.

Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg i 2016:

Helle Okholm Jens Jørgensen Hald Asger Pedersen Preben Arndal

Helle Okholm og Asger Pedersen har meddelt at de modtager genvalg, mens Jens Jørgensen Hald og Preben Arndal har meddelt, at de ikke modtager genvalg.

Danske Andelskassers Banks bestyrelse indstiller Helle Okholm og Asger Pedersen til genvalg.

Herudover indstiller bestyrelsen til valg af nye kandidater Michael Ahm og Britt Hauervig.

Oplysninger om de på indkaldelsestidspunktet opstillede kandidater kan findes i bilag 1 til denne indkaldelse, ligesom den samlede liste på ethvert tidspunkt kan findes på www.andelskassen.dk.

Ad pkt. 7:

Bestyrelsen indstiller Helle Okholm som revisionskyndigt bestyrelsesmedlem og Bent Andersen som suppleant.

Ad pkt. 8:

Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

Oplysninger om tilmelding, fuldmagt og brevstemme mv.

I henhold til Selskabslovens § 97, stk. 1, nr. 1 oplyses, at aktiekapitalen på indkaldelsestidspunktet er nominelt DKK 242.264.000 fordelt på aktier à DKK 2,00 eller multipla heraf.

Aktionærernes stemmeret er reguleret i vedtægternes § 15, hvoraf det blandt andet fremgår, at hvert aktiebeløb på DKK 2,00 repræsenterer én stemme.

En aktionærs ret til at deltage på generalforsamlingen og afgive stemme på sine aktier fastsættes i forhold til de aktier, som aktionæren besidder på registreringsdatoen. Registreringsdatoen er mandag den 18. april 2016 ved døgnets udløb kl. 23.59.

Tilmelding til generalforsamlingen kan ske fra den 31. marts på bankens hjemmeside www.andelskassen.dk eller ved henvendelse i en af bankens filialer. Adgangskort til generalforsamlingen udstedes i overensstemmelse med vedtægternes § 15, stk. 2, hvorefter adgangskort til generalforsamlingen kan bestilles til og med torsdag den 21. april kl. 23:59.

Det er muligt at afgive stemme elektronisk eller ved brev. Stemmeseddel hertil findes på bankens hjemmeside, jf. vedtægterne § 17, stk. 4. Der kan brevstemmes indtil den 21. april kl. 23:59. Det er ikke nødvendigt at løse adgangskort for at brevstemme.

Har en aktionær ikke mulighed for at deltage i generalforsamlingen, kan der gives fuldmagt for de stemmer, der knytter sig til aktierne. Fuldmagter skal være skriftlige og daterede og skal fremlægges ved udstedelse af adgangskort. Fuldmagter til selskabets ledelse skal være skriftlige og dateret højst 1 år forud for generalforsamlingen og kan kun gives til én bestemt generalforsamling.

Såfremt der ønskes afgivet fuldmagt til selskabets bestyrelse, skal fuldmagtsblanket sendes til og være VP Investor Service i hænde senest den 21. april kl. 23:59 enten på fax 43 58 88 67 eller via e-mail [email protected]. Fuldmagt kan endvidere afgives elektronisk via bankens hjemmeside og VP´s hjemmeside www.vp.dk/gf senest den 21. april kl. 23:59.

Fra torsdag den 31. marts og frem til generalforsamlingen vil følgende dokumenter være tilgængelige på bankens hjemmeside www.andelskassen.dk:

    1. Indkaldelsen med dagsorden og de fuldstændige forslag
    1. Oplysninger om opstillede kandidaters ledelseshverv i andre erhvervsdrivende virksomheder, jf. Selskabsloven § 120, stk. 3, samt baggrund og kvalifikationer
    1. Formularer til stemmeafgivelse ved brev og fuldmagt
    1. Lønpolitik
    1. Årsrapporten for 2015

Fra samme tidspunkt vil årsrapport med revisionspåtegning være fremlagt til eftersyn for aktionærerne i bankens kontor.

Aktionærer kan skriftligt stille spørgsmål til dagsorden og dokumenter til brug for generalforsamlingen. Spørgsmål kan fremsendes pr. post til Direktionssekretariatet, Baneskellet 1, Hammershøj, 8830 Tjele eller pr. e-mail til [email protected]. Fremsendte spørgsmål vil blive besvaret skriftligt eller mundtligt på generalforsamlingen.

Inden generalforsamlingen er banken fra kl. 16.30 vært ved kage og kaffe eller the, og efterfølgende byder banken på en sandwich og drikkevarer.

Hammershøj, den 30. marts 2016

Bestyrelsen Danske Andelskassers Bank A/S

Bilag 1 – Præsentation af kandidater til Danske Andelskassers Banks bestyrelse

I henhold til vedtægternes § 19 består bestyrelsen af 6-10 medlemmer, valgt af generalforsamlingen. Antallet fastsættes af bestyrelsen forud for hver ordinær generalforsamling, og bestyrelsen har forud for den ordinære generalforsamling i 2016 fastsat antallet til 8.

Kandidater til bestyrelsen indstilles af bestyrelsen og af enhver stemmeberettiget aktionær og vælges af generalforsamlingen; dog indstiller bestyrelsen den regnskabs- og revisionskyndige kandidat.

Danske Andelskassers Banks bestyrelse indstiller Helle Okholm og Asger Pedersen til genvalg.

Herudover indstiller bestyrelsen til valg af nye kandidater Michael Ahm og Britt Hauervig.

Kompetenceprofil for bestyrelsen

Bestyrelsen tilstræber, at bestyrelsen samlet set er i besiddelse af en bred faglig, menneskelig og ledelsesmæssig kompetence, samt at der i den samlede bestyrelse er en god alders- og kønsfordeling.

Det af bestyrelsen nedsatte nomineringsudvalg gennemgår mindst en gang årligt bestyrelsens kompetencer og sammensætning.

Bestyrelsen inddrager på relevant vis de krav til bestyrelsens kompetencer og selvevaluering, der er fastlagt i lov om finansiel virksomhed, ledelsesbekendtgørelsen, Finanstilsynets vejledning om bestyrelsens selvevaluering, Finansrådets ledelseskodeks samt anbefalinger fra komiteen for god selskabsledelse.

Bestyrelsen har ved rekruttering af kandidater til bestyrelsen fokus på at tiltrække kandidater med forskellige kompetencer, baggrund, viden og ressourcer, der modsvarer pengeinstituttets forretningsmodel og prioriteringer nu og i fremtiden, herunder særligt følgende kvalifikationer og kompetencer:

  • Ledelseskompetence ledelseserfaring, strategi, risikostyring, eksekvering, kontrol
  • Bestyrelseskompetence erfaring med bestyrelsesarbejde, forståelse, viden
  • Forretningskompetence evne til at omsætte ideer til forretning
  • Økonomikompetence Evne til at forstå og respektere økonomiske forhold
  • Indsigt i kapitalforhold og –fremskaffelse
  • Salgskompetence på et overordnet strategisk plan
  • Faglig kompetence Kendskab til den finansielle sektor og dens
  • konkurrenceforhold
  • Almen kompetence
  • Indsigt i samfundsforhold
  • Indsigt i erhvervslivets forhold generelt og på brancheniveau
  • Indsigt i den private sektors forhold

• Øvrige kompetencer – personlighed, integritet, analytisk, bred kontaktflade, organisatorisk, engagement og tid

Kvalifikationer og kompetencer kan være opnået på baggrund af den enkelte kandidats uddannelsesmæssige, erhvervsmæssige eller personlige erfaring.

Hertil kommer, at mindst et af bestyrelsens medlemmer skal have regnskabskompetencer, der opfylder kravene i henhold til Bekendtgørelse nr. 1393 af 19. december 2011 om revisionsudvalg i virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, ligesom samtlige bestyrelsens medlemmer naturligvis til enhver tid skal leve op til gældende krav i henhold til finansiel lovgivning.

Den samlede kompetenceprofil for Danske Andelskassers Banks bestyrelse kan findes påhttp://investor.andelskassen.dk/directors-and-management.cfm

Oplysninger om kandidater i alfabetisk rækkefølge

Michael Ahm

Michael Ahm er født i 1962 og bosiddende i Vanløse i København.

Michael Ahm er uddannet cand.polit. og har 30 års erfaring fra finanssektoren. Michael Ahm har erfaring på højt ledelsesniveau med ansvar for udviklings- og implementeringsopgaver i relation til salg og forretningsudvikling, økonomi og risikostyring samt samarbejde med myndigheder og øvrige interessenter bl.a. fra sit virke i Danske Bank, Finansiel Stabilitet, Coop Bank og Den Nordiske Investeringsbank; endvidere er Michael Ahm ekstern lektor ved CBS. I Danske Andelskassers Banks bestyrelse kan Michael Ahm bidrage med bl.a. viden om økonomi, forretningsudvikling, virksomhedsledelse, pengeinstitutforhold, bestyrelsesarbejde og kapitalforhold.

Nuværende ledelsesposter:

Bestyrelsesformand i BigeFinancials A/S; medlem af bestyrelsen i Coop Bank A/S; medlem af direktionerne i LDE 1 ApS, LDE 2 ApS og LDE 3 ApS

Tidligere ledelsesposter inden for de seneste fem år:

Bestyrelsesformand i VAT83 ApS, Chr. Dyhrbergs Eftf. ApS, Ejendomsaktieselskabet Østamager Nord, Amager Øst Holding A/S, Ejendomsaktieselskabet matr.nr. 4285, International Brands af 5.8.1996 A/S, Ejendomsaktieselskabet matr.nr. 3772 Sundbyøster, Ejendomsaktieselskabet matr.nr. 3825, Investeringsanpartsselskabet AMAK 3, K/S Windpark Sitten, Projekt Tikøbgade ApS, Selskabet af 18. marts 2009 A/S, Kvæsthusgade 6 A/S. Bestyrelsesmedlem i K/S Fiolstræde 3-5 København, JSNA Holding A/S, LDE 1 ApS, LDE 2 ApS, LDE 3 ApS

Britt Hauervig

Britt Hauervig er født i 1960 og bosiddende i Svendborg.

Britt Hauervig har erhvervet sine kompetencer gennem en mangfoldig erhvervskarriere. Hendes oprindelige uddannelse som advokatsekretær og senere journalistiske uddannelse har gennem ansættelser i advokatkontor, realkreditinstitut, sparekasse og bank samt senest en række ansættelser i mediebranchen bibragt viden på højt niveau om kommunikation. Under bosættelse i Stockholm har Britt

Hauervig erhvervet en svensk journalistisk researcheruddannelse. Hendes 10 års ansættelse hos TV 2/Danmark har givet Britt Hauervig erfaring med kommunikation i alle former, journalistiske værktøjer og et stort netværk i mediebranchen. Hun har siden 2010 drevet selvstændig erhvervsvirksomhed med salg af

researchopgaver til forskellige brancher i Danmark og Sverige. Så også kompetencer omkring iværksætteri, kreativitet, innovation og salg/marketing vil Britt Hauervig kunne bidrage med i Danske Andelskassers Banks bestyrelse.

Nuværende ledelsesposter: Direktør i Hauervig Research ApS.

Tidligere ledelsesposter inden for de sidste 5 år: Ingen

Helle Okholm

Helle Okholm er født i 1965 og har været medlem af bestyrelsen siden 2013. Helle Okholm er uddannet statsautoriseret revisor og har mange års erfaring som økonomiansvarlig i større internationale produktions- og servicevirksomheder, på nuværende tidspunkt som nordisk CFO i Bluegarden Holding A/S.

Har erhvervet sine kompetencer gennem sin uddannelse som statsautoriseret revisor og mange års erfaring som økonomiansvarlig i større internationale produktions- og servicevirksomheder, ligesom nuværende ledelsesposter som Nordisk CFO i Bluegarden Holding A/S, bestyrelsesmedlem i Lokalbanen A/S, Bluegarden AS (Norge) og Bluegarden AB (Sverige) samt tidligere ledelsesposter som VP Finance & IT i FOSS A/S, medlem af Revisornævnet udpeget af DI, bestyrelsesmedlem i 27 selskaber i FOSS koncernen, herunder produktionsselskaberne FOSS Analytical A/S og FOSS Analytical AB (Sverige) har givet hende indgående indsigt i økonomi (i særlig høj grad), virksomhedsledelse, bestyrelsesarbejde og forretningsudvikling.

Nuværende ledelsesposter:

Nordisk CFO i Bluegarden Holding A/S, bestyrelsesmedlem i Lokaltog A/S, Bluegarden AS (Norge) og Bluegarden AB (Sverige)

Tidligere ledelsesposter inden for de seneste fem år: Medlem af Revisornævnet udpeget af DI.

Helle Okholm indstilles såvel som sædvanligt bestyrelsesmedlem som særligt regnskabs- og revisionskyndigt medlem.

Asger Pedersen

Asger Pedersen er født i 1955 og har været medlem af bestyrelsen siden 2002. Asger Pedersen har siden 1983 været selvstændig landmand. Medlem af bestyrelsen i Danske Andelskassers Bank A/S siden 2002.

Har erhvervet sine kompetencer gennem sit arbejde som selvstændig landmand samt sit bestyrelsesarbejde i andre professionelle bestyrelser, herunder blandt andet 12 år som koncernbestyrelsesmedlem i DLG (Dansk Landbrugs Grovvareselskab A.M.B.A.), hvilket har givet særlig indsigt og erfaring i forhold til de risici, der følger af bankens eksponering på landbrugsområdet, ligesom ledelsen af driften gennem mange år har givet særlig erfaring indenfor virksomhedsledelse. Efter mere end 10 års bestyrelsesarbejde i banken er der opnået særlig viden om den overordnede ledelse og styring af banken.

Nuværende ledelsesposter: Bestyrelsesmedlem i Polen Invest A/S og Foreningen Dansk Motor Union.

Tidligere ledelsesposter inden for de seneste fem år:

Bestyrelsesmedlem i Danespo Holding A/S, VK Kartofler A/S, Agro & Ferm A/S, bestyrelsesformand Outrup Erhvervs Invest ApS, bestyrelsesmedlem i Dansk Landbrugs Grovvareselskab A.M.B.A. (DLG), Lammefjordens Kartoffelcentral A/S og Dangrønt Products A/S. Formand i Outrup Andelskasse fra 1992-2011.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.