AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Zealand Pharma

Regulatory Filings Apr 14, 2016

Preview not available for this file type.

Download Source File

København, 14. april 2016 - Zealand meddeler, at selskabets vedtægter er blevet
opdateret. Opdateringen sker som følge af henholdsvis tildelingen af 447.500
nye warrants til selskabets direktion, øvrige ledelse og medarbejdere som
meddelt i selskabsmeddelelse nr. 9/2016 fra den 5. april 2016, og en forhøjelse
af selskabets aktiekapital som følge af en nylig udnyttelse af
medarbejderwarrants fra tidligere warrantprogrammer.

Zealand gør brug af warrantprogrammer som incitamentstiltag til at hjælpe med
til at tiltrække og fastholde højt kvalificerede medarbejdere og sikre, at der
både på kort og langt sigt er interessesammenfald mellem selskabets ledelse,
medarbejdere og aktionærer.

Under tidligere warrantprogrammer, som er beskrevet i vedtægterne, er der sket
en udnyttelse af warrants i det definerede tidsvindue efter offentliggørelsen
af Zealands helårsresultat for 2015 pr. 16. marts 2016. Udnyttelsen har
forhøjet selskabets aktiekapital med nominelt 50.453 kr. fordelt på 50.453 nye
Zealand-aktier á 1 kr. nominel værdi. Udnyttelseskursen var 50,27 kr. pr. aktie
for 14.000 af de nye aktier, 77,00 kr. pr. aktie for 24.928 af de nye aktier og
87,45 kr. pr. aktie for 11.525 af de nye aktier. Det samlede provenu til
Zealand fra kapitalforhøjelsen andrager således 3.631.097,25 kr.

De nye aktier giver ret til udbytte og andre rettigheder fra tidspunktet for
warrantindehaverens meddelelse om udnyttelse. Hver ny aktie bærer ret til én
stemme på Zealands generalforsamling. Zealand har kun én klasse af aktier. De
nye aktier vil blive optaget til handel på Nasdaq København efter registrering
af kapitalforhøjelsen hos Erhvervsstyrelsen. Efter registreringen af de nye
aktier vil Zealands aktiekapital andrage nominelt 24.449.835 kr. fordelt på
24.449.835 aktier à nominelt 1 kr.

Den opdatering af Zealands vedtægter, der følger af warranttildelingen og
aktiekapitalforhøjelsen, er i dag blevet registreret hos Erhvervsstyrelsen. De
opdaterede vedtægter er tilgængelige på selskabets hjemmeside:
www.zealandpharma.com.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.