AGM Information • Apr 20, 2016
AGM Information
Open in ViewerOpens in native device viewer
Den 20. april 2016, kl. 16:00, blev der i henhold til vedtægternes pkt. 6 og 7 afholdt ordinær generalforsamling i Fast Ejendom Danmark A/S hos Kromann Reumert, Sundkrogsgade 5, 2100 København Ø.
Advokat Henrik Thal Jantzen blev valgt som dirigent for generalforsamlingen, og dirigenten konstaterede, at et samlet aktiebeløb på DKK 2.016.296,00, svarende til 1.008.148 stemmer var repræsenteret.
Indkaldelse havde været offentliggjort på selskabet hjemmeside siden 30. marts 2016 og endvidere fremsendt via e-mail til de aktionærer, der havde oplyst deres e-mailadresse, samt pr. brev til de aktionærer, der havde anmodet herom.
Dagsordenen og den reviderede årsrapport med tilhørende beretning havde siden 30. marts 2016 været tilgængelig på selskabets hjemmeside og havde endvidere fra dette tidspunkt været fremlagt på selskabets kontor til gennemsyn.
Dirigenten konstaterede med henvisning hertil - og med generalforsamlingens tilslutning - at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig i henhold til vedtægterne.
Dagsordenen var som følger:
Bemyndigelse til bestyrelsen til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at træffe beslutning om udde- $8$ ling af ekstraordinært udbytte, i det omfang selskabets og koncernens økonomiske situation giver grundlag herfor
Bestyrelsesformand Niels Roth aflagde beretning om selskabets virksomhed i 2015.
Formandens beretning blev taget til efterretning.
Regnskabet for året 2015 udviste et overskud (efter skat) på DKK 32.971.000,00.
Regnskabet blev gennemgået af bestyrelsesformanden, der samtidig indstillede, at der ikke skulle foretages udlodning for 2015.
Den reviderede årsrapport for 2015 samt forslaget om, at der ikke skete udlodning for 2015, blev enstemmigt vedtaget.
Forslaget om decharge til bestyrelsen og direktionen blev godkendt af generalforsamlingen.
Bestyrelsens forslag om et vederlag for regnskabsåret 2016 på DKK 250.000 til bestyrelsesformanden og kr. 125.000 til de øvrige bestyrelsesmedlemmer blev enstemmigt vedtaget.
I overensstemmelse med selskabet vedtægter pkt. 10.1 var bestyrelsesmedlemmerne valgt for et år ad gangen indtil næste ordinære generalforsamling. Samtlige 3 bestyrelsesmedlemmer var rede til genvalg.
Dirigenten konstaterede, at der ikke var andre forslag til bestyrelsen, og den siddende bestyrelse blev enstemmigt genvalgt.
Generalforsamlingen tilsluttede sig enstemmigt, at Ernst & Young (tidligere KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab) blev genvalgt som selskabets revisor for det kommende år.
Ad 8. Bemyndigelse til bestyrelsen om ekstraordinært udbytte Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Ad 9. Bemyndigelse til bestyrelsen om opkøb af aktier Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Ad 10. Indkomne forslag Der var ikke indkommet forslag.
Ad 11. Eventuelt Der forelå ikke yderligere til behandling.
Dirigenten konstaterede herefter, at dagsordenen var udtømt, og dirigenten afsluttede herefter generalforsamlingen.
Generalforsamlingen blev hævet kl. 17:00.
Som dirigent:
Henrik Thal Jantzen
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.