AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Strategic Investments

Transaction in Own Shares May 31, 2016

Preview not available for this file type.

Download Source File

Bestyrelsen for Strategic Investments A/S (Strategic Investments) har d.d.
besluttet at iværksætte et nyt aktietilbagekøbsprogram. Programmet omfatter
aktier for en maksimal værdi af 5,0 mio. kroner i overensstemmelse med
generalfor­samlings­bemyndigelse af d. 29. april 2016 (vedtægternes §13.1) til
køb af egne aktier.

Strategic Investments A/S besidder d.d. 3.791.278 stk. egne aktier.

Aktietilbagekøbet løber i perioden fra og med d. 1. juni 2016 til og med d. 30.
november 2016. I denne periode vil Strategic Investments købe op til maksimal
værdi af 5,0 mio. kroner i et aktietilbagekøbsprogram efter bestemmelserne i
EUs forordning nr. 2273/2003 af 22. december 2003, den såkaldte ”Safe Harbour”
metode, som værner børsnoterede selskabers bestyrelse og direktion imod
overtrædelse af insiderlovgivningen i forbindelse med aktietilbagekøb.

Betingelser for tilbagekøbsprogrammet

-- Formålet med aktietilbagekøbet er tilpasning af selskabets kapitalstruktur.
-- Strategic Investments skal antage en finansiel rådgiver, som uafhængigt af
og uden indflydelse fra Strategic Investments træffer sine
handelsbeslutninger og eksekverer aktietilbagekøbet inden for de
offentliggjorte rammer. Strategic Investments udpeger ABG Sundal Collier
som finansiel rådgiver og lead manager for aktietilbagekøbet.
-- Det maksimale vederlag, Strategic Investments kan betale for aktier opkøbt
under programmet, er 5 mio. kroner, dog kan der maksimalt købes 7 mio. stk.
aktier.
-- Tilbagekøbet må ikke ske til en aktiekurs, der overstiger den højeste af
(i) aktiekursen på den senest uafhængige handel og (ii) den højeste
foreliggende uafhængige tilbudskurs på NASDAQ Copenhagen A/S på
handelstidspunktet.
-- Som følge af den lave likviditet i selskabets aktier, har bestyrelsen i
overens­stemmelse med Safe Harbour forordningen besluttet i perioden fra 1.
juni 2016 til 30. juni 2016 at afvige grænsen om, at der ikke på en enkelt
dag må købes mere end 25 % af den gennemsnitlige daglige volumen af
selskabets aktier, der er blevet handlet på NASDAQ Copenhagen A/S de
foregående 20 handelsdage. Der vil således i denne periode maksimalt på
hver børsdag blive købt aktier i selskabet svarende til 50 % af den
gennemsnitlige daglige volumen af selskabets aktier, der er blevet handlet
de foregående 20 handelsdage. Fra d. 1. juli 2016 og frem til programmets
afslutning vil selskabet maksimalt købe 25 % af den gennemsnitlige daglige
volumen af selskabets aktier, der er blevet handlet på NASDAQ Copenhagen
A/S de foregående 20 handelsdage, i overensstemmelse med EU's supplerende
regler nr. 1357/2016 af 8. marts 2016, med ikrafttrædelse fra den 3. juli
2016. Efter de supplerende regler er det ikke længere muligt at afvige
grænsen på 25% ved lav likviditet i selskabets aktier fra den 3. juli 2016.
-- Strategic Investments vil ugentligt offentliggøre en separat meddelelse til
NASDAQ Copenhagen A/S og annoncere antallet af tilbagekøbte aktier og deres
værdi.

Eventuelle spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til selskabets
admini­stre­rende direktør Kim Mikkelsen på telefon +45 38 40 15 51.

Med venlig hilsen

Strategic Investments A/S

Bestyrelsen

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.