M&A Activity • Jun 2, 2016
Preview not available for this file type.
Download Source File-- En foreslået, frivillig opløsning af visse fonde forvaltet af Sunstone
medfører i 3. kvartal 2016, at 13% af Zealands aktiekapital vil blive
fordelt til en bred gruppe af institutionelle investorer
-- Zealand har fået oplyst, at ingen investorer vil modtage mere end 5% af
aktiekapitalen
-- Efter opløsningen fortsætter Sunstone som aktionær i Zealand med en
ejerandel på 8,5%
-- Peter Benson, som er managing partner i Sunstone, træder ud af Zealands
bestyrelse. Han fortsætter som medlem af Zealands nomineringsudvalg
København, 2. juni 2016 – Zealand meddeler, at Sunstone LSV Management A/S har
informeret selskabet om, at følgende af deres fonde forventes at træde i
frivillig likvidation i 3. kvartal 2016; P/S Sunstone Biomedicinsk Venture III,
K/S Sunstone Biomedical Ventures Annex I, K/S Sunstone Biomedical Ventures
Annex II og K/S Sunstone Biomedical Ventures Annex III.
De fire fonde ejer i alt 3.177.593 stk. aktier i Zealand, svarende til 13% af
den samlede aktiekapital i selskabet. Som led i opløsningen vil disse aktier
blive fordelt til fondenes underliggende investorer, som repræsenterer en bred
gruppe af danske institutionelle investorer. Zealand har fået oplyst af
Sunstone LSV Management A/S, at ingen af investorerne vil modtage mere end 5%
af aktiekapitalen i Zealand. Efter opløsningen vil Sunstone LSV Management A/S
fortsætte som storaktionær i Zealand gennem forvaltningen af Sunstone Life
Science Ventures Fund I K/S, som ejer 2.083.483 stk. aktier, svarende til 8,5%
af Zealands samlede aktiekapital.
Søren Lemonius, Partner i Sunstone LSV Management A/S, udtaler:
“Vi er glade for at kunne placere en forholdsvis stor mængde Zealand-aktier hos
danske investorer i forbindelse med den planlagte opløsning af visse af vores
fonde. Samtidig holder vi fast på Sunstones tilbageværende ejerandel i
selskabet, idet vi vurderer, at Zealand befinder sig i en spændende fase på sin
vej mod øget værdiskabelse, og vi ser frem til at følge selskabets fortsatte
udvikling.”
I forbindelse med den kommende opløsning af fonde forvaltet af Sunstone og en
efterfølgende fordeling af ejerskabet i Zealand udtræder Peter Benson, som er
managing partner i Sunstone og uafhængigt medlem af Zealands bestyrelse, af
bestyrelsen med virkning fra i dag. Peter Benson har været medlem af Zealands
bestyrelse siden 2007. Han fortsætter som medlem af Zealands nomineringsudvalg.
Martin Nicklasson, Zealands bestyrelsesformand, udtaler:
“Sunstone har været en langsigtet og god støtte som investor i Zealand. Det
gælder både før og efter selskabets børsnotering og inkluderer i særdeleshed et
værdifuldt bidrag fra Peter Benson, der igennem sine 10 år i bestyrelsen har
været stærkt medvirkende til Zealands succesfulde udvikling fra de tidlige år
og til i dag. På vegne af alle i bestyrelsen vil jeg gerne sige Peter et meget
stort tak og udtrykke fuld respekt for hans beslutning om nu at udtræde af
bestyrelsen.”
“Det glæder os, at Sunstone fortsætter som storaktionær i Zealand, og samtidig
ser vi også værdi i en øget aktionærspredning i vores selskab. Sammen med
Zealands ledelse ser jeg frem til at indgå i dialog med vores kommende nye
aktionærer.”
Zealand forventer at modtage en formel aktionærmeddelelse fra Sunstone LSV
Management A/S, når opløsningen er gennemført.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.