Prospectus • Jun 22, 2016
Prospectus
Open in ViewerOpens in native device viewer
Danske Andelskassers Bank A/S Baneskellet 1 Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87 99 30 00
Web-adresse www.andelskassen.dk Reg.nr. 5999 A/S reg.nr. 43.507 CVR-nr. 31843219
Selskabsmeddelelse nr. 10/2016 | 22. juni 2016
Bestyrelsen i Danske Andelskassers Bank A/S har i dag besluttet at lade bankens pr. den 22. december 2015 og 19. februar 2016 udstedte obligationer optage til handel og notere på Nasdaq Copenhagen A/S og har i forbindelse hermed offentliggjort prospekt.
Der udbydes ikke nye obligationer til tegning i forbindelse med noteringen.
De for obligationerne i øvrigt gældende vilkår fremgår af prospektet samt Bond Agreement, der er vedhæftet prospektet som bilag 1.
Obligationerne er allerede udstedt til en kreds af institutionelle investorer ad to gange – første gang den 22. december 2015 med nom. DKK 232 mio. og anden gang den 19. februar 2016 med nom. DKK 30 mio., jf. bankens selskabsmeddelelser nr. 27/2015 og 2/2016.
Danske Andelskassers Bank A/S indhentede således samlet brutto DKK 262 mio. ved udstedelse af obligationerne. DKK 145 mio. heraf blev anvendt til samtidig delindfrielse af bankens statslige hybride kernekapital, der herved blev reduceret til nom. DKK 120 mio.
Det er bankens hensigt at indfri den resterende statslige hybride kernekapital (AT1-kapital). Der resterer et endnu ikke anvendt provenu fra udstedelsen af obligationerne på netto DKK 74 mio. Dette restbeløb vil senest i løbet af 2017 sammen med andre kapitalinstrumenter blive søgt anvendt til indfrielse af resten af den statslige hybride kernekapital (AT1-kapital) nom. DKK 120 mio.
Danske Andelskassers Bank A/S Baneskellet 1 Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87 99 30 00
Web-adresse www.andelskassen.dk Reg.nr. 5999 A/S reg.nr. 43.507
Investorer kan med visse begrænsninger rekvirere eksemplarer af prospektet hos:
Danske Andelskassers Bank A/S Att.: Direktionssekretariatet Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele
Prospektet kan også med visse undtagelser, herunder adgangsforbud for personer i USA, Canada, Australien, Japan, Schweiz eller nogen anden jurisdiktion, hvor investeringen ville udgøre en overtrædelse af lovgivningen i den pågældende jurisdiktion, downloades fra Bankens hjemmeside www.andelskassen.dk.
Danske Andelskassers Bank A/S
Jakob Fastrup Jan Pedersen Bestyrelsesformand Adm. direktør
Ønskes yderligere information, kan kommunikationschef Tine Martlev Pallesen i Danske Andelskassers Bank kontaktes på telefon 87 99 30 33 eller mobil 23 72 55 70.
Denne selskabsmeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Danske Andelskassers Banks aktiviteter. Sådanne fremadrettede udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Danske Andelskassers Bank finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få Danske Andelskassers Banks faktiske resultater, udvikling eller præstationer eller branchens resultater til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater, udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller flere af disse risici eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende forudsætning viser sig at være forkert, kan Danske Andelskassers Banks faktiske økonomiske stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vurderet, skønnet eller forventet.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.