BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S
Cvr.nr. 83 93 34 10
Brøndby, den 28. juni 2016
SELSKABSMEDDELELSE NR. 18/2016
Brøndby IF – Lån fra nærtstående part
Brøndby IF har i dag optaget et lån på 7 mio. kr. hos Jan Bech Andersen på
følgende vilkår:
-- Brøndby IF skal tilbagebetale lånet den 31. juli 2017. Brøndby IF kan dog
vælge at tilbagebetale lånet før denne dato.
-- Lånet forrentes af Brøndby IF med 5 % til Jan Bech Andersen i lånets
løbetid.
Lånet forventes at kunne dække selskabets likviditetsbehov i 2016 såfremt alle
væsentlige transfertilgodehavender modtages som aftalt i resten af 2016.
Brøndby IF kan desuden oplyse, at selskabet har påbegyndt arbejdet med at
forberede en kapitalemission som forventes at kunne blive gennemført inden
udgangen af 2016.
Brøndby IF fastholder forventningerne til årets resultat før skat, dvs. et
underskud i niveauet 15-25 mio. kr.
Brøndby IF
Jesper Jørgensen
Administrerende direktør
Information
Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos administrerende
direktør Jesper Jørgensen på telefon 43 63 08 10.