Earnings Release • Aug 23, 2016
Earnings Release
Open in ViewerOpens in native device viewer
NewCap Holding A/S Bredgade 30 1260 København K
Tlf. +45 8816 3000
CVR nr. 13255342 www.newcap.dk
Den 23. august 2016
Bestyrelsen har i dag godkendt halvårsrapporten for perioden 1. januar – 30. juni 2016.
Sammenholdes den realiserede driftsindtjening (EBTDA) i 1. halvår 2016 med 1. halvår 2015 og der tages hensyn til engangsindtægt i 2015 ved salg af aktiviteter indregnet under andre driftsindtægter, ca. DKK 8 mio og de i 2016 afholdte omkostninger vedrørende opkøbsaktiviteter, ca. DKK 4 mio, er der realiseret en stigning i EBTDA på ca. DKK 3 mio.
Under hensyntagen til afholdte omkostninger ved sonderinger, undersøgelser og gennemførelse af opkøb og tiltag, der er udgiftsført med ca. DKK 4 mio. er halvårets resultat i overensstemmelse med ledelsens forventninger og anses for tilfredsstillende.
Koncernen har i 1. halvår 2016 realiseret pengestrømme vedrørende drift før ændringer i udlån og indlån på DKK 12 (-12) mio. Pengestrømme vedrørende investeringer udgør i 1. halvår 2016 DKK - 18 (-3) mio.
Hovedpunkter
Koncernen gennemførte ultimo januar 2016 den i 2015 indgåede aftale om køb af 58% af Norr Finans & Försäkring AB. Norrfinans er et veletableret uafhængigt forsikringsmæglerselskab med virksomhed i Norrbotten i Sverige. Selskabet er tilknyttet serviceorganisationen Hjerta og har en stærk markedsposition i det nordlige Sverige. Gennem erhvervelsen vil Monyx bidrage til, at Norrfinans bliver en endnu stærkere aktør i det nordlige Sverige.
Koncernen har indgået en betinget aftale om at erhverve 100 % af aktiekapitalen i Cerberus AB. Cerberus AB er en af Sveriges største fritstående rådgivningsvirksomheder indenfor opsparings- og tryghedsløsninger med en stærk position på det svenske forsikringsmæglermarked. Erhvervelsen er betinget af godkendelse af Finansinspektionen i Sverige og forventes gennemført endeligt omkring 30. september 2016, senest 8. november 2016.
Koncernen har som oplyst ovenfor foretaget en række køb af virksomheder, hvor gennemførelse af køb er betinget af Finansinspektionens godkendelse. Påvirkning af årets resultat for 2016 efter modtaget godkendelse af koncernens køb er ikke medtaget i koncernens forventninger for 2016.
Selskabet oplyste i forbindelse med årsregnskabet for 2015 en forventning om et EBTDA for 2016 på DKK 20-30 mio., før minoritetsandele, eksklusiv indtjening fra tilkøb af nye virksomheder og omkostninger hermed. På grundlag af den realiserede EBTDA for 1. halvår 2016, ekskl. omkostninger vedrørende tilkøb, fastholdes forventningen til et EBTDA på DKK 20-30 for hele 2016. Denne forventning er bl.a. baseret på den realiserede udvikling, en normaliseret udvikling i AUM og fortsatte omkostninger til udvikling og styrkelse af Koncernens distribution og er eksklusiv de i 1. halvår 2016 afholdte omkostninger vedrørende sonderinger, undersøgelser og gennemførelse af tiltag om opkøb, DKK 4.
Såfremt erhvervelsen af Cerberus AB gennemføres endeligt som planlagt, forventer bestyrelsen at dette vil påvirke koncernens EBTDA for 2016 negativt med ca. SEK 5-10 mio., eksklusiv transaktionsomkostninger. Den forventede gennemførelse af investeringen i AlphaCore Funder AB, forventes ikke at påvirke EBTDA for 2016.
Peter Steen Christensen Direktør og bestyrelsesmedlem
Peter Steen Christensen Telefon: +45 2370 5885 E-mail: [email protected]
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.