Interim / Quarterly Report • Aug 30, 2016
Interim / Quarterly Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
Svanevej 12 2400 København NV CVR-nr.: 12 93 25 02
| Telefon: | + 45 33 33 93 03 | Kontaktperson: | Ole Steensbro, administrerende direktør | ||
|---|---|---|---|---|---|
| E-mail: | [email protected] | Telefon: | +45 40 80 80 32 | ||
| Internet: | www.nordicom.dk | E-mail: | [email protected] |
Delårsrapport 1. halvår 2016
| Hovedtal | |||
|---|---|---|---|
| 1. halvår | 1. halvår | Hele året | |
| Beløb i 1.000 kr. | 2016 | 2015 | 2015 |
| Resultatopgørelse | |||
| Huslejeindtægter | 73.974 | 75.127 | 151.332 |
| Nettoomsætning i alt | 86.376 | 86.441 | 177.218 |
| Bruttoresultat | 64.890 | 68.384 | 139.713 |
| Resultat af primær drift | 44.232 | 66.332 | 124.349 |
| Finansielle poster | -36.737 | -41.573 | -81.093 |
| Resultat før værdireguleringer og skat (EBVAT) | 11.194 | 8.368 | 24.407 |
| Periodens resultat | 2.752 | 19.733 | 39.541 |
| Opgørelse af finansiel stilling | |||
| Investeringsejendomme | 1.981.571 | 2.111.456 | 2.040.654 |
| Investeringer i materielle aktiver | 5.670 | 18.150 | 33.535 |
| Balancesum i alt | 2.257.792 | 2.359.539 | 2.322.188 |
| Rentebærende gæld | 2.266.474 | 2.405.797 | 2.336.074 |
| Egenkapital i alt | -81.393 | -116.449 | -84.145 |
| Pengestrømsopgørelse | |||
| Pengestrømme fra driften | 19.861 | 14.326 | 36.701 |
| Pengestrømme fra investering | 86.923 | 64.354 | 89.342 |
| Pengestrømme fra finansiering | -79.512 | -66.234 | -129.380 |
| Øvrige oplysninger | |||
| Andel af langfristet gæld af total gæld (%) | 58,7 | 57,9 | 60,3 |
| Aktiekapital | 12.028 | 12.028 | 12.028 |
| Børskurs, ultimo (kr.) | 2,0 | 2,0 | 1,9 |
| Aktiekursændring i kurspoint | 0,1 | -0,1 | -0,2 |
| Antal medarbejdere i koncernen (gennemsnit) | 17 | 20 | 20 |
| 1. halvår 2016 |
1. halvår 2015 |
Hele året 2015 |
|
|---|---|---|---|
| Afkast på ejendomsporteføljen (% p.a.) | 5,5 | 5,7 | 5,7 |
| Gennemsnitlig lånerente (% p.a.) | 3,2 | 3,4 | 3,4 |
| Afkastmarginal på ejendomsporteføljen (% p.a.) | 2,3 | 2,2 | 2,3 |
| Forrentning af egenkapital (%) | N/A | N/A | N/A |
| Indre værdi pr. aktie, ultimo (kr.) | -6,8 | -9,8 | -7,1 |
| Resultat pr. aktie (kr.) | 0,2 | 1,7 | 3,3 |
| Kurs/indre værdi, ultimo | Neg. | Neg. | Neg. |
| Cashflow pr. aktie (kr.) | 1,7 | 1,2 | 3,1 |
| Soliditet (%) | Neg. | Neg. | Neg. |
Ovennævnte nøgletal er beregnet i henhold til definitionerne i Finansforeningens "Anbefalinger & Nøgletal 2015". Der henvises til koncernregnskabets note 32 i årsrapporten for 2015.
Nordicom opnåede i 1. halvår 2016 et EBVAT (resultat eksklusive værdireguleringer og skat) på 11,2 mio. kr. (1. halvår 2015: 8,4 mio. kr.), hvilket er på niveau med ledelsens forventninger for perioden.
Det realiserede EBVAT for 1. halvår 2016 er 2,8 mio. kr. højere end det tilsvarende beløb realiseret i 1. halvår 2015. Stigningen var forventet og skyldes især lavere finansielle omkostninger som følge af lavere markedsbaserede renter på realkreditlån. Dette modsvares dog delvist af bidragsforhøjelser på selskabets realkreditgæld samt effekten af frasolgte ejendomme i 2015 og 2016.
Koncernens egenkapital udgør pr. 30. juni 2016 -81,4 mio. kr. Nordicom arbejder fortsat på at afsøge mulighederne for en finansiel restrukturering jf. omtalen nedenfor.
Nordicom er i en vanskelig finansiel situation og ledelsens væsentligste fokus er fortsat at bestræbe sig på at gennemføre en finansiel restrukturering af Nordicom, herunder særligt at forfølge mulige investorspor. Udfaldet af disse bestræbelser vil have afgørende betydning for Nordicoms fremtid jf. beskrivelsen heraf på siderne 3-4 i Nordicoms årsrapport for 2015.
Nordicoms ledelse, finansielle kreditorer og største aktionærer er i foråret 2016 blevet præsenteret for et konkret tilbud på en restrukturering af koncernen. Den potentielle investor fremsatte tilbuddet den 31. maj 2016, og Nordicom indkaldte på den baggrund den 9. juni 2016 til en ekstraordinær generalforsamling til afholdelse den 1. juli 2016, hvor bestyrelsen ville redegøre for det pågældende tilbud og anmode generalforsamlingen om bemyndigelse til at gennemføre restruktureringen.
Den 14. juni 2016 blev det pågældende tilbud imidlertid trukket tilbage som konsekvens af en udskiftning i Nordicom A/S´ aktionærkreds den 9. juni 2016, hvor Park Street Asset Management Limited (PSAM) overtog 28,91 % af aktierne, idet der herefter ikke kunne tilsikres de fornødne tilkendegivelser om positiv medvirken fra aktionærkredsen til restruktureringens gennemførelse. På den baggrund blev den ekstraordinære generalforsamling den 1. juli 2016 aflyst.
PSAM har siden erhvervelsen af sin aktiepost i Nordicom arbejdet på at sætte sig grundigt ind i koncernens situation og forhold med henblik på at nå frem til en løsning, der vil føre til en restrukturering af Nordicom-koncernen.
I forlængelse af ovenstående forløb har Nordicom i slutningen af juni 2016 anmodet koncernens finansielle kreditorer om at bekræfte en forlængelse af koncernens lån på uændrede lånevilkår og -betingelser fra og med den 1. juli 2016 og resten af indeværende år, herunder opbakning til at viderebearbejde mulighederne for en finansiel restrukturering. De pågældende lånevilkår og -betingelser er beskrevet på side 3 i Nordicoms årsrapport for 2015.
Bortset fra følgende undtagelser har Nordicom opnået de ønskede bekræftelser:
En ejendom, hvor der tidligere var afgivet salgsfuldmagt til en finansiel kreditor, er solgt i 2016, uden at den pågældende kreditor har gjort brug af salgsfuldmagten. Der er i 2016 ikke blevet formaliseret yderligere salgsfuldmagter på koncernens ejendomme. Pr. 30. juni 2016 er der herefter afgivet 4 salgsfuldmagter vedrørende koncernens ejendomme med en regnskabsmæssig værdi pr. 30. juni 2016 på 29 mio. kr.
Nordicom kan fortsat ikke med sikkerhed vurdere, hvorvidt det vil lykkes at gennemføre en finansiel restrukturering. Gennemførelsen af en samlet løsning af Nordicoms finansielle situation forudsætter således, at der sikres tilstrækkelig opbakning til en løsning fra såvel en eller flere potentielle investorer som hos de finansielle kreditorer og Nordicoms aktionærer.
Som følge af usikkerheden vedrørende udfaldet af den igangværende finansielle restruktureringsproces og koncernens finansielle situation i øvrigt er der fortsat betydelig usikkerhed om koncernens fortsatte drift.
Hvis det ikke viser sig muligt at gennemføre en finansiel restrukturering, vil det i høj grad være op til koncernens finansielle kreditorer at træffe afgørelse om Nordicoms fremtid, herunder at afklare om der mellem de involverede parter på anden måde er opbakning til at skabe en løsning, som sikrer koncernens fortsatte drift. Der kan i den situation være flere alternative former for videreførelse af Nordicom, eksempelvis en rekonstruktion af koncernen, salg af dele af eller hele ejendomsporteføljen eller en anden form for fortsættelse af aktiviteterne. Det kan også være nødvendigt at ophøre med koncernens drift, bl.a. ved konkurs eller anden form for afvikling. Men der er på tidspunktet for aflæggelsen af delårsrapporten ikke grundlag for at forvente, at dette vil blive tilfældet.
Der henvises til selskabets årsrapport for 2015 for yderligere oplysninger om den igangsatte restruktureringsproces og Nordicoms finansielle situation, herunder usikkerhed om koncernens fortsatte drift.
Ejendomsmarkedet er fortsat præget af stor aktivitet og høj efterspørgsel efter investeringsejendomme, herunder også stigende interesse for visse typer af ejendomme med sekundære beliggenheder. Nordicom oplever således fortsat en stigende interesse for koncernens ejendomme, der hovedsageligt har sekundære beliggenheder. Dette gælder interesse fra såvel potentielle købere af ejendommene som potentielle lejere af ledige arealer.
Som følge af koncernens finansielle situation har Nordicom begrænsede økonomiske rammer til at foretage nødvendige indretninger til nye lejere, og Nordicom har derfor stor fokus på at fastholde en stabiliseret ejendomsdrift indenfor de tilgængelige økonomiske rammer.
Driften af koncernens ejendomme er i 1. halvår 2016 generelt forløbet som forventet, men Nordicom oplever nu en svagt stigende tomgang, hvilket bl.a. skyldes koncernens begrænsede muligheder for at måtte foretage nødvendige indretninger til nye lejere. Således udgør tomgangsprocenten på koncernens investeringsejendomme (opgjort efter lejeværdi) 11,2 % i 1. halvår 2016 mod 10,8 % i hele 2015.
Der i perioden flyttet nye lejere ind på ca. 17.000 kvm., svarende til ca. 6 % af koncernens samlede etagearealer. Enkelte lejekontrakter er indgået på midlertidig basis og vil derfor medføre, at de pågældende lejere fraflytter inden for kort tid, medmindre der indgås nye aftaler om forlængelse. Der er på nuværende tidspunkt endvidere indgået lejekontrakter, der i den resterende del af 2016 medfører indflytning af nye lejere på ca. 3.000 kvm., hvilket sammen med øvrige igangværende forhandlinger giver forhåbning om, at tomgangsprocenten ikke vil stige yderligere, men derimod kunne reduceres i 2. halvår 2016.
Nordicom gennemfører løbende frasalg af ejendomme, som det af hensyn til koncernens situation findes hensigtsmæssige af frasælge. I 2016 har Nordicom afleveret følgende ejendomme til købere:
Udover ovenstående salg har Nordicom indgået følgende salgsaftaler med aflevering efter balancedagen til køberne:
Ejendommen Tåstrup stationscenter, Taastrup blev i februar 2016 solgt på en betinget købsaftale. Betingelserne blev ikke opnået. Nordicom forhandler i øjeblikket med den samme køber om at indgå et tillæg til købsaftalen, og Nordicom forventer på den baggrund, at ejendommen bliver solgt og afleveret til køber i indeværende år eller i begyndelsen af 2017.
Nordicom har ikke erhvervet ejendomme i 2016.
Som oplyst i fondsbørsmeddelelse den 27. april 2016 er Júlíus Thorfinnsson udtrådt af bestyrelsen på Nordicom A/S' ordinære generalforsamling. Bestyrelsen for Nordicom A/S består således af bestyrelsesformand Allan Andersen, næstformand Michael Vad Petersen og Mette Lis Andersen.
Medarbejderantallet i Nordicom er i 2016 reduceret yderligere til 16 medarbejdere mod 18 ved årets start, hvilket bidrager til at reducere koncernens kapacitetsomkostninger.
I forbindelse med den afholdte generalforsamling i Nordicom A/S den 27. april 2016 blev det vedtaget, at de to medlemmer af selskabets revisionsudvalg hver tildeles et ekstraordinært honorar i 2016 på 200.000 kr. som følge af det meget omfattende ekstra arbejde, der afstedkommes af bestræbelserne på at sikre koncernens finansiering. Honorarerne er udbetalt i 1. halvår 2016.
På generalforsamlingen blev det samtidigt besluttet at ændre selskabets vedtægter vedrørende følgende to forhold:
Der henvises i øvrigt til udsendt referat fra den ordinære generalforsamling den 27. april 2016 (se http://www.nordicom.dk/info/aktieinformation/generalforsamling).
Nordicoms resultat udgør 2,8 mio. kr. for 1. halvår 2016 (1. halvår 2015: 19,7 mio. kr.), svarende til en ændring på -16,9 mio. kr. i forhold til 1. halvår 2015.
Bruttoresultatet i 1. halvår 2016 udgør 64,9 mio. kr. (1. halvår 2015: 68,4 mio. kr.), svarende til et fald på 3,5 mio. kr. Faldet i bruttoresultatet skyldes hovedsageligt effekten af frasolgte ejendomme i 2015 og 2016. Herudover er bruttoresultatet påvirket af flere såvel positive som negative afvigelser, herunder er der i 1. halvår 2016 anvendt flere vedligeholdelsesomkostninger på ejendomme i forhold til 1. halvår 2015.
Huslejeindtægterne udgør i 1. halvår 2016 74,0 mio. kr. mod 75,1 mio. kr. i 1. halvår 2015 og er dermed faldet med 1,1 mio. kr. Faldet er en naturlig konsekvens af frasalg af ejendomme i 2015 og 2016. Faldet i huslejeindtægterne som følge af frasalg modsvares af flere forhold, herunder færre rabatter, en lavere tomgangsprocent og flere lejeindtægter fra omsætningsbestemte lejekontrakter. Tomgangsprocenten (opgjort efter lejeværdi) på koncernens investeringsejendomme udgør i 1. halvår 2016 11,2 % (1. halvår 2015: 11,6 %).
Koncernens kapacitetsomkostninger udgør 17,0 mio. kr. i 1. halvår 2016 mod 18,4 mio. kr. i 1. halvår 2015. Faldet skyldes bl.a. reduktion af antal medarbejdere.
Periodens resultat er negativt påvirket med dagsværdireguleringer på investeringsejendomme med -0,5 mio. kr. i 1. halvår 2016 (1. halvår 2015: 16,5 mio. kr.). Reguleringerne skyldes ændrede lejeforhold, reguleringer til opnåede salgspriser og andre ejendomsspecifikke forhold. Dagsværdireguleringer på gæld til kreditinstitutter har i 1. halvår 2016 påvirket resultatet negativt med -3,9 mio. kr. (1. halvår 2015: -0,2 mio. kr.).
Nordicoms samlede finansielle driftsposter udgør i 1. halvår 2016 netto -36,7 mio. kr. (1. halvår 2015: -41,6 mio. kr.), svarende til en positiv ændring på 4,9 mio. kr., hvilket sammensætter sig af flere såvel positive som negative forhold. De markedsbaserede renter på koncernens realkreditlån har i 1. halvår 2016 generelt været lavere end i 1. halvår 2015, hvilket delvist er modsvaret af de i slutningen af 2015 varslede bidragsstigninger på koncernens realkreditgæld. Herudover er de finansielle omkostninger reduceret som følge af frasolgte ejendomme i 2015 og 2016.
Nordicoms balancesum pr. 30. juni 2016 udgør 2.257,8 mio. kr. og er reduceret med 64,4 mio. kr. i forhold til balancesummen pr. 31. december 2015. Reduktionen skyldes primært salget af ejendommene Englandsvej 51 m.fl., København S, og Rungsted Bytorv 2-9, Rungsted Kyst. Langfristede aktiver udgør pr. 30. juni 2016 1.969,7 mio. kr. (31. december 2015: 2.050,8 mio. kr.), og kortfristede aktiver udgør 288,1 mio. kr. (31. december 2015: 271,3 mio. kr.). Der er i 1. halvår 2016 afholdt udgifter til forbedringer af ejendomme med 3,9 mio. kr.
Egenkapitalen pr. 30. juni 2016 udgør -81,4 mio. kr. (31. december 2015: -84,1 mio. kr.), hvilket er en forbedring på 2,7 mio. kr., som kan henføres til resultatet for 1. halvår 2016.
Gæld til kreditinstitutter udgør pr. 30. juni 2016 2.266,5 mio. kr. (31. december 2015: 2.336,1 mio. kr.), der fordeler sig med henholdsvis 1.340,4 mio. kr. (59 %) på langfristede forpligtelser og 926,1 mio. kr. (41 %) på kortfristede forpligtelser. Der er i 1. halvår 2016 nedbragt finansiel gæld med 69,9 mio. kr. (netto) som følge af frasalg af ejendomme, frasalg af projektbeholdninger samt ordinære afdrag.
Pengestrømme fra driftsaktivitet for 1. halvår 2016 udgør 19,9 mio. kr. (1. halvår 2015: 14,3 mio. kr.), svarende til en stigning på 5,6 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år. Stigningen skyldes hovedsagelig det i 1. halvår 2016 højere EBVAT.
Pengestrømme fra investeringsaktivitet udgør i 1. halvår 2016 86,9 mio. kr. (1. halvår 2015: 64,4 mio. kr.). Pengestrømme fra investeringsaktivitet er i 1. halvår 2016 påvirket positivt med 92,6 mio. kr. fra salg af investeringsejendomme, hvoraf 29,3 mio. kr. knytter sig til et restprovenu vedrørende en ejendom, der er solgt og afleveret i 2015, men er tilgået koncernens frie likviditet i 2016. Periodens likviditetseffekt af forbedringer i ejendomme mv. udgør -4,1 mio. kr. (1. halvår 2015: -18,1 mio. kr.).
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet udgør i 1. halvår 2016 -79,5 mio. kr. (1. halvår 2015: -66,2 mio. kr.) og skyldes tilbagebetalinger af lån ved frasalg af ejendomme, frasalg af projektbeholdninger samt ordinære afdrag.
Koncernens likvide beholdninger udgør 68,7 mio. kr. pr. 30. juni 2016 mod 41,4 mio. kr. pr. 31. december 2015.
I forbindelse med aflæggelsen af delårsrapporten foretager ledelsen en række skøn og vurderinger, der har betydelig indflydelse på delårsrapporten, herunder vedrørende
Da der er tale om skøn, knytter der sig usikkerhed til de nævnte forhold og poster. Det kan være nødvendigt at ændre tidligere foretagne skøn på grund af ændringer af de forhold, der lå til grund for de respektive skøn. Der henvises til koncernregnskabets note 1 i årsrapporten for 2015 for yderligere omtale af de nævnte vurderinger, skøn og tilknyttede usikkerheder. Nye og ændrede vurderinger og skøn i 1. halvår 2016 omtales i delårsrapportens note 1.
Som omtalt i selskabets årsrapport for 2015 er ledelsens væsentligste fokus at bestræbe sig på at gennemføre en finansiel restrukturering, herunder særligt at forfølge mulige investorspor. Udfaldet af restruktureringsprocessen vil have afgørende betydning for Nordicoms fremtid. Der er således usikkerhed om fortsat drift jf. omtalen i afsnittet "Koncernens finansielle situation og usikkerhed om fortsat drift" på siderne 3-4.
For så vidt angår koncernens risici og risikostyring henvises for yderligere beskrivelse til selskabets årsrapport for 2015 (afsnittet "Risikofaktorer" på siderne 11-14). Der er ikke sket væsentlige ændringer i koncernens risici eller risikostyring i 1. halvår 2016.
Nordicoms væsentligste fokus i øjeblikket er at afsøge mulighederne for en finansiel restrukturering. På nuværende tidspunkt kan Nordicom ikke med sikkerhed vurdere, hvorvidt denne proces vil føre til et positivt resultat.
For 2016 har Nordicom i årsrapporten for 2015 anført en forventning om at opnå et EBVAT i niveauet 20-30 mio. kr. Resultatforventningerne er baseret på en alt andet lige situation, dvs. baseret på den eksisterende ejendomsportefølje og på de vilkår, der gælder eller er varslet for bl.a. rente- og bidragssatser på finansiel gæld, og under forudsætning af at eksisterende lån ikke opsiges eller ophører i 2016. De varslede bidragsforhøjelser på realkreditgæld hhv. pr. 1. juli 2016 og 1. oktober 2016, jf. omtalen i afsnittet "Koncernens finansielle situation og usikkerhed om fortsat drift" på siderne 3-4, forventes at medføre, at EBVAT vil ende i niveau 15-25 mio. kr.
Nordicoms endelige resultat for 2016 kan afhængigt af udfaldet af restruktureringsprocessen påvirkes væsentligt i både positiv og negativ retning.
Der er herudover usikkerhed knyttet til forudsætningerne for Nordicoms forventede resultater som følge af sædvanlige driftsrisici. Driftsresultatet for 2016 kan særligt påvirkes negativt ved større lejeres fraflytninger, konkurser og lignende, ligesom genforhandling af lejevilkår med eksisterende lejere kan få indflydelse på driftsresultatet. Herudover vil eventuelle frasalg af ejendomme påvirke det forventede EBVAT.
Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar - 30. juni 2016 for Nordicom A/S.
Delårsregnskabet, der ikke er revideret eller review'et af selskabets revisor, er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsregnskaber" som godkendt af EU og danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.
Det er vores opfattelse, at delårsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2016 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. januar - 30. juni 2016.
Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og for koncernens finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står overfor.
København, den 30. august 2016
Direktionen
Ole Steensbro Adm. direktør
Bestyrelsen
Formand Næstformand
Allan Andersen Michael Vad Petersen
Mette Lis Andersen
| 1. halvår | 1. halvår | Hele året | ||
|---|---|---|---|---|
| Note | Beløb i 1.000 kr. | 2016 | 2015 | 2015 |
| 3 | Nettoomsætning | 86.376 | 86.441 | 177.218 |
| 4 | Driftsomkostninger | -21.486 | -18.057 | -37.505 |
| Bruttoresultat | 64.890 | 68.384 | 139.713 | |
| Personaleomkostninger | -10.274 | -11.525 | -21.335 | |
| Andre eksterne omkostninger | -5.640 | -6.230 | -11.271 | |
| Af- og nedskrivninger | -1.045 | -688 | -1.607 | |
| Resultat før værdireguleringer | 47.931 | 49.941 | 105.500 | |
| 5 | Regulering til dagsværdi, netto | -4.380 | 16.364 | 19.975 |
| 6 | Realiserede avancer ved salg af investeringsejendomme | 681 | 27 | -1.126 |
| Resultat af primær drift | 44.232 | 66.332 | 124.349 | |
| Finansielle indtægter | 145 | 99 | 1.045 | |
| Finansielle omkostninger | -36.882 | -41.672 | -82.138 | |
| Resultat før skat | 7.495 | 24.759 | 43.256 | |
| 7 | Skat af periodens resultat | -4.743 | -5.026 | -3.715 |
| Periodens resultat | 2.752 | 19.733 | 39.541 | |
| Fordeles således | ||||
| Moderselskabets aktionærer | 2.752 | 19.733 | 39.541 | |
| Periodens resultat | 2.752 | 19.733 | 39.541 | |
| Resultat pr. aktie | 0,23 | 1,66 | 3,32 | |
| Udvandet resultat pr. aktie | 0,23 | 1,66 | 3,32 |
| 1. halvår | 1. halvår | år til dato | ||
|---|---|---|---|---|
| Note | Beløb i 1.000 kr. | 2016 | 2015 | 2015 |
| Periodens resultat | 2.752 | 19.733 | 39.541 | |
| Anden totalindkomst: | ||||
| Poster, der ikke kan blive omklassificeret til resultatopgørelsen: | ||||
| Dagsværdiregulering af domicilejendomme | 0 | 0 | 16.021 | |
| Skat vedr. dagsværdiregulering af domicilejendomme | 0 | 0 | -3.525 | |
| Anden totalindkomst efter skat | 0 | 0 | 12.496 | |
| Periodens totalindkomst | 2.752 | 19.733 | 52.037 | |
| Fordeles således | ||||
| Moderselskabets aktionærer | 2.752 | 19.733 | 52.037 | |
| Periodens totalindkomst | 2.752 | 19.733 | 52.037 |
| Note | Beløb i 1.000 kr. | 30.06.2016 | 30.06.2015 | 31.12.2015 |
|---|---|---|---|---|
| AKTIVER | ||||
| Langfristede aktiver | ||||
| Materielle aktiver | ||||
| Domicilejendomme | 139.308 | 124.182 | 139.890 | |
| 8 | Investeringsejendomme | 1.827.248 | 2.035.354 | 1.909.154 |
| Inventar og driftsmidler | 3.116 | 325 | 1.800 | |
| 1.969.672 | 2.159.861 | 2.050.844 | ||
| Kortfristede aktiver | ||||
| Pante- og gældsbreve | 9.190 | 9.412 | 9.303 | |
| Projektbeholdninger | 29.658 | 13.342 | 28.518 | |
| Tilgodehavender | 24.789 | 41.112 | 57.802 | |
| Periodeafgrænsningsposter | 1.490 | 2.529 | 2.823 | |
| Likvide beholdninger | 68.670 | 57.181 | 41.398 | |
| 133.797 | 123.576 | 139.844 | ||
| 9 | Aktiver bestemt for salg | 154.323 | 76.102 | 131.500 |
| Kortfristede aktiver i alt | 288.120 | 199.678 | 271.344 | |
| Aktiver i alt | 2.257.792 | 2.359.539 | 2.322.188 |
| Note | Beløb i 1.000 kr. | 30.06.2016 | 30.06.2015 | 31.12.2015 |
|---|---|---|---|---|
| PASSIVER | ||||
| Egenkapital | ||||
| Aktiekapital | 12.028 | 12.028 | 12.028 | |
| Reserve for valutakursregulering | 146 | 146 | 146 | |
| Reserve for opskrivning | 12.401 | 0 | 12.496 | |
| Overført resultat | -105.968 | -128.623 | -108.815 | |
| Egenkapital i alt | -81.393 | -116.449 | -84.145 | |
| Forpligtelser | ||||
| Langfristede forpligtelser | ||||
| Udskudt skat | 10.820 | 3.864 | 6.078 | |
| Kreditinstitutter | 1.340.437 | 1.406.087 | 1.421.964 | |
| Deposita | 22.197 | 24.730 | 22.594 | |
| 1.373.454 | 1.434.681 | 1.450.636 | ||
| Kortfristede forpligtelser | ||||
| Hensatte forpligtelser | 2.350 | 2.985 | 3.500 | |
| Kreditinstitutter | 914.983 | 999.710 | 914.110 | |
| Leverandørgæld | 2.841 | 2.850 | 6.766 | |
| Deposita | 20.031 | 20.445 | 21.098 | |
| Anden gæld | 14.472 | 15.317 | 10.223 | |
| 954.677 | 1.041.307 | 955.697 | ||
| 9 | Forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg | 11.054 | 0 | 0 |
| 965.731 | 1.041.307 | 955.697 | ||
| Forpligtelser i alt | 2.339.185 | 2.475.988 | 2.406.333 | |
| Passiver i alt | 2.257.792 | 2.359.539 | 2.322.188 |
| Reserve for valutakurs |
Reserve for | Overført | Foreslået | Egenkapital | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Beløb i 1.000 kr. | Aktiekapital | regulering | opskrivning | resultat | udbytte | i alt |
| Opgørelse af egenkapital for 1. halvår 2016: | ||||||
| Egenkapital pr. 1. januar 2016 | 12.028 | 146 | 12.496 | -108.815 | 0 | -84.145 |
| Totalindkomst i perioden | ||||||
| Periodens resultat | 0 | 0 | 0 | 2.752 | 0 | 2.752 |
| Totalindkomst i perioden | 0 | 0 | 0 | 2.752 | 0 | 2.752 |
| Øvrige reguleringer | ||||||
| Afskrivning på opskrevet værdi af | ||||||
| domicilejendomme | 0 | 0 | -95 | 95 | 0 | 0 |
| Øvrige reguleringer i alt | 0 | 0 | -95 | 95 | 0 | 0 |
| Egenkapital pr. 30. juni 2016 | 12.028 | 146 | 12.401 | -105.968 | 0 | -81.393 |
| Opgørelse af egenkapital for 1. halvår 2015: | ||||||
| Egenkapital pr. 1. januar 2015 | 12.028 | 146 | 0 | -148.356 | 0 | -136.182 |
| Totalindkomst i perioden | ||||||
| Periodens resultat | 0 | 0 | 0 | 19.733 | 0 | 19.733 |
| Totalindkomst i perioden | 0 | 0 | 0 | 19.733 | 0 | 19.733 |
| Egenkapital pr. 30. juni 2015 | 12.028 | 146 | 0 | -128.623 | 0 | -116.449 |
| 1. halvår | 1. halvår | Hele året | ||
|---|---|---|---|---|
| Note | Beløb i 1.000 kr. | 2016 | 2015 | 2015 |
| Resultat af primær drift | 44.232 | 66.332 | 124.349 | |
| Regulering for ikke-likvide driftsposter m.v. | 4.708 | -15.525 | -15.026 | |
| Ændring i projektbeholdninger, netto | -1.140 | 1.680 | 6.693 | |
| Ændring i øvrig driftskapital | 2.778 | -1.973 | -1.860 | |
| Pengestrømme vedrørende primær drift | 50.578 | 50.514 | 114.156 | |
| Modtagne finansielle indtægter | 145 | 99 | 1.045 | |
| Betalte finansielle omkostninger | -30.862 | -36.287 | -78.500 | |
| Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt | 19.861 | 14.326 | 36.701 | |
| Pengestrøm fra investeringsaktivitet | ||||
| Forbedringer af investeringsejendomme | -4.051 | -18.128 | -31.425 | |
| Salg af investeringsejendomme | 92.593 | 82.503 | 122.877 | |
| Køb af øvrige materielle aktiver | -1.619 | -21 | -2.110 | |
| Pengestrøm fra investeringsaktivitet i alt | 86.923 | 64.354 | 89.342 | |
| Pengestrøm fra finansieringsaktivitet | ||||
| Provenu fra optagelse af gæld hos kreditinstitutter | 1.415 | 1.793 | 1.793 | |
| Afdrag på gæld til kreditinstitutter | -80.927 | -68.027 | -131.173 | |
| Pengestrøm fra finansieringsaktivitet i alt | -79.512 | -66.234 | -129.380 | |
| Periodens pengestrøm i alt | 27.272 | 12.446 | -3.337 | |
| Likvide beholdninger pr. 1. januar | 41.398 | 44.735 | 44.735 | |
| Likvide beholdninger pr. 30. juni | 68.670 | 57.181 | 41.398 |
Note 1 - Anvendt regnskabspraksis, regnskabsmæssige skøn og risici m.v.
Delårsrapporten aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsregnskaber" som godkendt af EU og danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber. Der er ikke udarbejdet delårsregnskab for moderselskabet. Delårsrapporten aflægges i danske kroner (DKK), der er modervirksomhedens funktionelle valuta.
Bortset fra nedenstående er den anvendte regnskabspraksis uændret i forhold til årsrapporten for 2015. Der henvises til koncernregnskabets note 32 i Nordicoms årsrapport for 2015 for den fulde beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis.
Nordicom har implementeret de standarder og fortolkningsbidrag, der træder i kraft i EU for 2016. Ingen af disse har påvirket indregning og måling i 2016.
For årets første 6 måneder er der foretaget dagsværdireguleringer på investeringsejendomme med -0,5 mio. kr. (1. halvår 2015: 16,5 mio. kr.). Reguleringerne skyldes ændrede lejeforhold, reguleringer til opnåede salgspriser og andre ejendomsspecifikke forhold. Der er herudover ved estimeringen af den for 2016 effektive skatteprocent foretaget et skøn over effekten af de i afsnittet "Koncernens finansielle situation og usikkerhed om fortsat drift" på siderne 3-4 omtalte forhøjelser af bidrag på realkreditgæld, der skønnes at påvirke muligheden for at udnytte koncernens skattemæssige underskud og dermed værdien af skatteaktiver jf. omtalen i note 7.
Der er i delårsrapporten for 1. halvår 2016 herudover ikke foretaget væsentlige nye regnskabsmæssige vurderinger eller ændringer af regnskabsmæssige skøn i forhold til årsrapporten 2015. For en beskrivelse af væsentlige regnskabsmæssige vurderinger og skøn henvises til koncernregnskabets note 1 i årsrapporten for 2015, herunder vedrørende koncernens værdiansættelser af investeringsejendomme, der er baseret på normale ejendomstransaktioner uden hensyntagen til Nordicoms særlige finansielle situation.
Koncernens aktiviteter har i lighed med tidligere år ikke været påvirket af sæson- eller konjunkturudsving i delårsperioden.
| 1. halvår | 1. halvår | Hele året | |
|---|---|---|---|
| Beløb i 1.000 kr. | 2016 | 2015 | 2015 |
| Huslejeindtægter | 73.974 | 75.127 | 151.332 |
| Salg af øvrige tjenesteydelser | 8.344 | 8.481 | 17.231 |
| Salg af tjenesteydelser i alt | 82.318 | 83.608 | 168.563 |
| Salgssummer, projektbeholdninger | 2.960 | 1.680 | 6.308 |
| Renteindtægter, pante- og gældsbreve | 361 | 365 | 726 |
| Salg af varer | 737 | 788 | 1.621 |
| 86.376 | 86.441 | 177.218 |
| Beløb i 1.000 kr. | 1. halvår 2016 |
1. halvår 2015 |
Hele året 2015 |
|---|---|---|---|
| Driftsomkostninger, investeringsejendomme | 14.211 | 11.816 | 23.007 |
| Kostpris og omkostninger vedr. solgte projekter | 1.812 | 1.444 | 4.732 |
| Driftsomkostninger, øvrige tjenesteydelser | 5.211 | 4.545 | 9.248 |
| Vareforbrug | 252 | 252 | 518 |
| 21.486 | 18.057 | 37.505 |
| 1. halvår | 1. halvår | Hele året | |
|---|---|---|---|
| Beløb i 1.000 kr. | 2016 | 2015 | 2015 |
| Dagsværdiregulering, investeringsejendomme | -488 | 16.528 | 14.544 |
| Dagsværdiregulering, prioritetsgæld og bankgæld | -3.892 | -164 | 5.431 |
| -4.380 | 16.364 | 19.975 |
| Beløb i 1.000 kr. | 1. halvår 2016 |
1. halvår 2015 |
Hele året 2015 |
|---|---|---|---|
| Salgssummer, investeringsejendomme | 64.000 | 81.822 | 146.013 |
| Ejendommenes regnskabsmæssige værdi ved salg mm. | -63.319 | -81.795 | -147.139 |
| 681 | 27 | -1.126 |
Den i resultatopgørelsen indregnede skatteomkostning for regnskabsperioden er beregnet med udgangspunkt i det regnskabsmæssige resultat før skat og en estimeret effektiv skatteprocent for koncernen som helhed for 2016. Den estimerede effektive skatteprocent for 2016 udgør 61,2 % (pr. 30. juni 2015: 20,3 %). Den estimerede effektive skatteprocent for 2016 er bl.a. påvirket af de i afsnittet "Koncernens finansielle situation og usikkerhed om fortsat drift" på siderne 3-4 omtalte forhøjelser af bidrag på realkreditgæld, der skønnes at påvirke muligheden for at udnytte koncernens skattemæssige underskud og dermed værdien af skatteaktiver negativt med ca. 5 mio. kr.
| 30. juni | 30. juni | 31. december | |
|---|---|---|---|
| Beløb i 1.000 kr. | 2016 | 2015 | 2015 |
| Regnskabsmæssig værdi pr. 1. januar | 1.909.154 | 2.069.058 | 2.069.058 |
| Overførsel til / fra projektbeholdninger | 0 | 0 | -20.189 |
| Omkostninger afholdt til forbedringer | 3.912 | 18.123 | 31.425 |
| Regulering til dagsværdi, netto | -1.974 | 16.528 | 14.544 |
| Afgang ved salg | -28.021 | -6.423 | -6.422 |
| Reklassifikation til aktiver bestemt for salg | -55.823 | -61.932 | -193.432 |
| Reklassifikation fra aktiver bestemt for salg | 0 | 0 | 14.170 |
| Regnskabsmæssig værdi i alt | 1.827.248 | 2.035.354 | 1.909.154 |
Koncernen har pr. 30. juni 2016 indgået aftaler, der forpligter koncernen til at vedligeholde og istandsætte ejendomme. Resterende forpligtelser for de omfattede arbejder udgør 1 mio. kr. pr. 30. juni 2016 (30. juni 2015: 4 mio. kr.).
Pr. 30. juni 2016 præsenterer Nordicom fire investeringsejendomme som aktiver bestemt for salg i balancen. Tre af ejendommene er solgte og afleveres efter balancedagen til køberne. En ejendom blev i februar 2016 solgt på en betinget købsaftale uden at betingelserne blev opnået. Nordicom forhandler i øjeblikket med den samme køber om at indgå et tillæg til købsaftalen, og Nordicom forventer på den baggrund, at ejendommen bliver solgt. Tilhørende gældsforpligtelser er tilsvarende reklassificeret til en særskilt post under gældsforpligtelser i det omfang visse kriterier er opfyldt.
| 30. juni | 30. juni | 31. december | |
|---|---|---|---|
| Beløb i 1.000 kr. | 2016 | 2015 | 2015 |
| Investeringsejendomme | 154.323 | 76.102 | 131.500 |
| Aktiver bestemt for salg | 154.323 | 76.102 | 131.500 |
| Kreditinstitutter | 11.054 | 0 | 0 |
| Forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg | 11.054 | 0 | 0 |
Årets bevægelser vedrørende investeringsejendomme bestemt for salg specificeres således:
| 30. juni | 30. juni | 31. december | |
|---|---|---|---|
| Beløb i 1.000 kr. | 2016 | 2015 | 2015 |
| Regnskabsmæssig værdi pr. 1. januar | 131.500 | 89.170 | 89.170 |
| Reklassifikation fra investeringsejendomme | 55.823 | 61.932 | 193.432 |
| Øvrige tilgange | 14 | 0 | 0 |
| Regulering til dagsværdi, netto | 1.486 | 0 | 0 |
| Afgang ved salg af investeringsejendomme | -34.500 | -75.000 | -136.932 |
| Reklassifikation til investeringsejendomme | 0 | 0 | -14.170 |
| Regnskabsmæssig værdi i alt | 154.323 | 76.102 | 131.500 |
Køberne af ejerlejligheder i et tidligere regnskabsår har rettet krav mod Nordicom og Nordicoms underentreprenør om anerkendelse og afhjælpning af fejl og mangler vedrørende de pågældende lejligheder. Købernes rådgiver har anslået, at udbedring af de pågældende fejl og mangler beløber sig til 1,5-1,8 mio. kr. Nordicom har afvist kravet og betragter derfor kravet som en eventualforpligtelse.
Kurator i et konkursbo efter en af Nordicoms tidligere lejere har rettet krav mod Nordicom vedrørende brug af den tidligere lejers navn samt tilbagebetaling af lejers seneste huslejebetalinger i henhold til konkurslovens regler om omstødelse. Kravene udgør ca. 2,5 mio. kr. Nordicom har afvist kravene og betragter derfor begge krav som eventualforpligtelser.
Der er herudover ikke sket væsentlige ændringer i eventualforpligtelser eller i eventualaktiver siden årsrapporten for 2015, hvortil der henvises.
For en beskrivelse af Nordicoms finansielle situation, misligholdelse af et bankengagement, den igangsatte restruktureringsproces samt usikkerhed om fortsat drift henvises til omtalen heraf i afsnittet "Koncernens finansielle situation og usikkerhed om fortsat drift" i ledelsens beretning på siderne 3-4.
Koncernens rentebærende gæld er i 1. halvår 2016 nedbragt med 70 mio. kr. (1. halvår 2015: 61 mio. kr.), hvilket i det væsentligste skyldes indfrielser i forbindelse med salg af ejendomme, salg af projektbeholdninger og ordinære afdrag.
Likvide beholdninger udgør pr. 30. juni 2016 69 mio. kr. (pr. 30. juni 2015: 57 mio. kr.). Koncernen har ingen uudnyttede kreditfaciliteter, der repræsenterer et kapitalberedskab til den løbende drift. I henhold til gældende aftaler med hovedparten af koncernens finansielle kreditorer oprulles forfaldne renter med ca. 3 mio. kr. pr. kvartal, som således tillægges lånenes hovedstole.
Dagsværdien af pantebreve opgøres ved brug af en værdiansættelsesmodel, der dels er baseret på observerbare markedsdata (kurs på realkreditobligationer med samme rente og løbetid) og dels på vurderinger af pantebrevets prioritetsstilling sammenholdt med pantebrevdebitors bonitet.
Dagsværdien af realkreditgæld er fastsat på baggrund af dagsværdien på de underliggende obligationer korrigeret for et skøn over ændringer i koncernens kreditværdighed. Dagsværdien af koncernens gæld til pengeinstitutter er baseret på renten for de specifikke lån under hensyntagen til lånets kreditrisiko, herunder en vurdering af sikkerheden, der er stillet for lånet, samt ændringer i koncernens kreditværdighed. Såfremt gælden er fastforrentet, er dagsværdien opgjort til nutidsværdien af fremtidige afdrags- og rentebetalinger ved anvendelse af den aktuelle rentekurve udledt af de aktuelle markedsrenter. For gæld til realkredit- og pengeinstitutter med et anfordringselement udgør dagsværdien dog ikke et beløb, der er mindre end det beløb, der skal betales på anfordring.
Koncernens finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi, er klassificeret på følgende 3 niveauer i dagsværdihierarkiet:
| Regnskabs | ||||
|---|---|---|---|---|
| mæssig værdi | ||||
| Beløb i 1.000 kr. | (dagsværdi) | Niveau 1 | Niveau 2 | Niveau 3 |
| 30. juni 2016 | ||||
| Pante- og gældsbreve | 9.190 | 0 | 9.190 | 0 |
| Finansielle aktiver i alt | 9.190 | 0 | 9.190 | 0 |
| Kreditinstitutter | 2.204.196 | 0 | 1.894.994 | 309.202 |
| Finansielle forpligtelser i alt | 2.204.196 | 0 | 1.894.994 | 309.202 |
| 30. juni 2015 | ||||
| Pante- og gældsbreve | 9.412 | 0 | 9.412 | 0 |
| Finansielle aktiver i alt | 9.412 | 0 | 9.412 | 0 |
| Kreditinstitutter | 2.335.208 | 0 | 1.988.820 | 346.388 |
| Finansielle forpligtelser i alt | 2.335.208 | 0 | 1.988.820 | 346.388 |
Det er koncernens politik at indregne overførsler mellem de forskellige niveauer fra det tidspunkt, hvor en begivenhed eller ændring i forholdene medfører, at klassifikationerne ændres. Der er i regnskabsperioden ikke foretaget overførsler mellem niveau 1 og 2, og de anvendte værdiansættelsesmetoder er uændrede i forhold til 2015.
Ved opgørelse af dagsværdi af koncernens gæld i henhold til dagsværdihierarkiets niveau 3 foretages der korrektion for koncernens egen kreditværdighed under hensyntagen til gældens retsstilling (evt. ved en konkurs), samt sikkerheder i aktiver målt til dagsværdi. Der inddrages således ikke direkte forudsætninger om diskonteringsfaktor m.v. ved måling af gæld til kreditinstitutter i henhold til dagsværdihierarkiets niveau 3.
Nedenstående tabel viser udviklingen i gæld til kreditinstitutter målt til dagsværdi i balancen baseret på værdiansættelsesmetoder, hvor væsentlige input ikke er baseret på observerbare markedsdata (niveau 3):
| 30. juni | 30. juni | 31. december | |
|---|---|---|---|
| Beløb i 1.000 kr. | 2016 | 2015 | 2015 |
| Regnskabsmæssig værdi pr. 1. januar | 309.787 | 282.280 | 282.280 |
| Gevinst(-)/tab i resultatopgørelsen | 1.184 | 2.528 | 4.523 |
| Indfrielser | -1.769 | -129 | -1.283 |
| Overførsel til niveau 3 | 0 | 61.709 | 85.976 |
| Overførsel fra niveau 3 | 0 | 0 | -61.709 |
| Regnskabsmæssig værdi i alt | 309.202 | 346.388 | 309.787 |
| Gevinst(-)/tab i resultatopgørelsen for forpligtelser, der besiddes ultimo perioden | 1.184 | 2.528 | 4.523 |
Gevinst/tab vedrørende kreditinstitutter målt til dagsværdi indgår i posten "Regulering til dagsværdi, netto" i resultatopgørelsen. Gæld til kreditinstitutter målt til dagsværdi overføres til/fra niveau 3 i dagsværdihierarkiet afhængigt af, om dagsværdien af lånene indeholder en korrektion for koncernens egen kreditværdighed.
Ændringer i dagsværdier for gæld til kreditinstitutter og pantebreve fremgår af note 5. Der har ikke i delårsperioden været ændringer i koncernens forhold eller de finansielle markeder, som i væsentlig grad påvirker de informationer, der fremgår af årsrapporten for 2015 vedrørende finansielle risici og finansielle instrumenter.
For finansielle instrumenter, der ikke måles til dagsværdi, vurderes den regnskabsmæssige værdi at udgøre en rimelig tilnærmelse af dagsværdien bortset fra konvertible obligationer med en regnskabsmæssig værdi på 51 mio. kr. (30. juni 2015: 50 mio. kr.), hvor dagsværdien vurderes at være tæt på 0 kr. De pågældende obligationer er i delårsrapporten klassificeret som almindelige lån hos kreditinstitutter og indgår i posten "Kreditinstitutter" i balancen.
Nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter Nordicoms bestyrelse og direktion samt disse personers nære familiemedlemmer. Nærtstående parter omfatter endvidere virksomheder, hvori denne personkreds udøver bestemmende indflydelse samt virksomheder, der har betydelig indflydelse i Nordicom.
Medlemmer af moderselskabets direktion og bestyrelse er i perioden vederlagt således:
| 1. halvår | 1. halvår | Hele året | |
|---|---|---|---|
| Beløb i 1.000 kr. | 2016 | 2015 | 2015 |
| Bestyrelseshonorar | 1.254 | 1.325 | 2.250 |
| Direktion, gage mv. | 1.461 | 1.461 | 3.273 |
| 2.715 | 2.786 | 5.523 |
Der har herudover ikke været transaktioner mv. med nærtstående parter i perioden.
Ejendommen Ros Have 14-16, Roskilde, er i juli 2016 solgt på en ubetinget salgsaftale. Ejendommen overdrages til køber den 1. oktober 2016.
Der er fra balancedagen og frem til datoen for aflæggelse af denne delårsrapport herudover ikke indtrådt forhold, som væsentligt påvirker vurderingen af delårsrapporten.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.