Quarterly Report • Nov 3, 2016
Quarterly Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
I 3. kvartal 2016 er FK Distributions omsætningsudvikling fortsat påvirket af tabet af Coop som kunde pr. 1. januar i år, men effektiviseringer og besparelser reducerer den negative indvirkning på resultatet.
I North Media Aviser har den nye ledelse fuldt fokus på at gøre Søndagsavisen mere kommercielt orienteret og genskabe rentabiliteten.
North Media Onlines omsætningsvækst skuffer, men det er positivt for den fremadrettede udvikling, at BoligPortal i løbet af 3. kvartal har genskabt omsætningsfremgangen.
BEKEYs omsætningsvækst er også lavere på grund af kunders udsættelse af projektstart og udbud, dog står BEKEY fortsat meget stærkt på det gryende marked for elektroniske nøglesystemer og har nu produkter i drift eller test i Danmark, Sverige, Norge, Finland og USA.
Samlet set har koncernens omsætningsudvikling i år ikke været som forventet, til gengæld er optimeringen af forretningsområderne gået bedre. Koncernens resultatforventning fastholdes og præciseres.
Koncernens forventninger til omsætning og resultat i 2016 præciseres. Koncernens omsætning i 2016 forventes nu at udgøre 850-870 mio. kr. Driftsresultatet (EBIT før særlige poster) forventes at udgøre -34 til -52 mio. kr.
Frasalg og omstrukturering inden for North Media Aviser A/S forventes at medføre særlige poster netto i niveauet 4,0 mio. kr. i indtægt i regnskabsåret. Avance ved salg af koncernens ejerandel i A/S Vestsjællandske Distriktsblade udgør 27,2 mio. kr. og indregnes som andel af resultat i associerede virksomheder.
Omsætningsfald på FK Distribution. Ny ledelse på North Media Aviser sætter retning. I North Media Online har BoligPortal genskabt væksten. BEKEYs vækst er lavere end forventet
North Medias fire forretningsområder drives og udvikles som selvstændige uafhængige enheder. Fælles for de fire forretningsområder er unikke kompetencer, der skaber kontakt og muliggør udveksling af information mellem forbrugere og borgere på den ene side og detailhandelen, e-handelsudbydere og erhvervslivet generelt på den anden side. Dermed er hovedparten af koncernens aktiviteter i frekvent kontakt med hovedparten af alle danskere. Der investeres massivt i udvikling af de enkelte forretningsområder for at tilpasse platformene til den fremtidige efterspørgsel og i at udvikle og tilkøbe nye digitale produkter, services og ydelser, som skal genskabe langsigtet positiv indtjening. Dette fokus kendetegner hele året 2016.
Koncernens omsætning faldt fra 739,6 mio. kr. i 1-3. kvartal 2015 til 638,9 mio. kr. i 1-3. kvartal 2016. Reduktionen på 14 % skyldes primært FK Distributions tab af Coop som kunde samt frasalg af avisudgaver og generelt markedsfald inden for North Media Aviser. I 3. kvartal 2016 var omsætningsfaldet noget mindre og udgjorde 9 %.
Koncernens EBIT før særlige poster faldt fra -16,5 mio. kr. i 1-3. kvartal 2015 til -36,8 mio. kr. i 1-3. kvartal 2016. Selvom EBIT i 3. kvartal 2016 blev forbedret sammenlignet med sidste år, er resultatet år-til-dato kraftigt påvirket af omsætningsfald på både FK Distribution og North Media Aviser. North Media Online og BEKEY har nogenlunde uændrede resultatniveauer.
| FK Distribution - hovedtal | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| mio. kr. Omsætning |
1-3. kvt. 16 416,2 |
1-3. kvt. 15 496,9 |
Udvikling -80,7/-16 % |
||||||
| EBIT, før særlige poster |
9,7 | 25,0 | -15,3 |
Tendensen til en stabilisering af prisniveauet for omdeling af uadresserede tryksager er fortsat ind i 3. kvartal. FK Distributions omsætning og markedsandel er lavere i 1-3.
kvartal 2016 sammenlignet med samme periode i 2015 primært på grund af tabet af Coop som kunde fra 1. januar 2016. FK Distributions omsætning er reduceret med 16 % år-til-dato. Omsætningsfaldet i 3. kvartal 2016 var på 9 % og således mindre end i årets to første kvartaler, hvilket væsentligst skyldes periodeforskydning.
Antallet af husstande tilmeldt NejTak+ var på 672.000 pr. 30. september 2016. Tilgangen af husstande er tilfredsstillende.
Effektiviseringer og besparelser samt en reduktion af markedsføringen af NejTak+ bidrager til at mindske den resultatmæssige effekt af omsætningsfaldet. EBIT udgør således i 1-3. kvartal 2016 9,7 mio. kr. (2015: 25,0 mio. kr.), et fald på 15 mio. kr. på trods af et omsætningsfald på 81 mio. kr.
Fokus vil i resten af 2016 fortsat være på at udvikle og introducere nye produkter og services, både på print og online. Først og fremmest målrettes aktiviteterne NejTak+ og minetilbud.dk, som tilbyder annoncører en unik adgang til købevillige forbrugere, og som derfor er en af de mest effektive annonceringsplatforme for detailhandlen.
Selvom omsætningsfaldet i 4. kvartal 2016 forventes større end i 3. kvartal 2016, øges resultatforventningerne. Der forventes nu en omsætning på 565-575 mio. kr. og et EBIT før særlige poster på 10-20 mio. kr. Tidligere forventedes en omsætning på 560-575 mio. kr. og et EBIT før særlige poster på 0-15 mio. kr. I 2015 var EBIT før særlige poster i FK Distribution 56,3 mio. kr.
| North Media Aviser - hovedtal | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| mio. kr. Omsætning |
1-3. kvt. 16 134,3 |
1-3. kvt. 15 155,4 |
Udvikling -21,1/-14 % |
|||||
| EBIT, | -30,0 | -19,7 | -10,3 |
før særlige poster
Pr. 1. september 2016 tiltrådte Gorm Wesing Flyvholm som administrerende direktør for North Media Aviser. I direkte forlængelse deraf er fokus intensiveret på at øge salget og reducere omkostninger.
Der er blandt andet iværksat et projekt med særligt fokus på kundefrafald (churn). Udgangspunktet er at tilbyde løsninger, som i højere grad er tilpasset kunderne og deres konkrete markedsføringsbehov.
Den kommercielle ledelse er endvidere blevet styrket for koncernens ugeaviser i København med det mål at skabe vækst.
North Media Aviser vurderer ligeledes, hvorvidt der skal foretages redaktionelle ændringer i aviskoncepterne med det formål at øge relevansen for læsere og annoncører.
I arbejdet med en ny strategiplan påbegyndes tillige et ambitiøst omkostningsreducerende projekt, der forventes fuldt implementeret i 2. halvår 2017.
Omsætningen i North Media Aviser har siden den sidste del af 1. halvår 2016 været påvirket af frasalget af avisudgaver, der samlet repræsenterede en omsætning på 27,9 mio. kr. i 2015. Isoleret herfor er omsætningen i 3. kvartal 2016 faldet med 7 % sammenlignet med samme kvartal sidste år.
For 1.-3. kvartal 2016 er North Media Avisers omsætning faldet med 14 % sammenlignet med samme periode 2015. Hvis der isoleres for førnævnte frasalg af aviser, er omsætningen på de fortsættende aviser faldet med 10 % i perioden.
Driftsresultatet er negativt påvirket af den svage omsætningsudvikling. EBIT før særlige poster udgør for 1-3. kvartal 2016 et underskud på 30,0 mio. kr. (2015: -19,7 mio. kr.). Særlige poster relateret til frasalg og omstrukturering i perioden udgør i alt netto +7,0 mio. kr. i indtægt, som sammensættes af salgsprovenu på 14,6 mio. kr. og omkostninger til restrukturering på 7,6 mio. kr.
Den 11. oktober 2016 afsagde EU-Domstolen dom og fulgte ikke Søndagsavisens påstand i den sag, hvor Søndagsavisen har anfægtet mediestøttereglerne. Søndagsavisen har besluttet ikke at anke dommen.
Jf. selskabsmeddelelse nr. 10-16 af 3. november 2016 har North Media Aviser A/S indgået samarbejdsaftale med Politikens Lokalaviser vedrørende Søndagsavisens udgaver i Jylland, på Fyn og på dele af Sjælland.
North Media Aviser forventes at realisere en omsætning på 170-175 mio. kr. for året 2016. Tidligere forventedes en omsætning på 175-185 mio. kr. EBIT før særlige poster forventes at udgøre et underskud på -33 til -37 mio. kr. mod tidligere et underskud på -30 til -35 mio. kr. (2015: -23,9 mio. kr.).
Det strategiske fokus i alle selskaber er skærpet så fokus er på udvikling af skalerbare og 100 % digitale forretningsmodeller med internationalt potentiale.
Selskaberne bag North Media Online har i 1-3. kvartal 2016 ikke udvist den forventede fremgang. Omsætningen er i perioden kun øget fra 72,7 mio. kr. i 1-3. kvartal 2015 til 73,6 mio. kr. i samme periode i år. Det svarer til en vækst på 1 %.
I løbet af 3. kvartal har BoligPortals og BostadsPortals prisog produktstrategi på lejedelen givet effekt og skabt omsætningsfremgang. Endvidere er der lanceret en række nye funktioner, som øger udlejernes udbytte af at bruge Bolig-Portal og BostadsPortal.
| North Media Online - hovedtal | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| mio. kr. Omsætning |
1-3. kvt. 16 73,6 |
1-3. kvt. 15 72,7 |
Udvikling +0,9/+1 % |
||||||
| EBIT før særlige poster |
-6,3 | -8,0 | +1,7 |
håndværker.dk har med succes øget fokus på at indgå aftaler med producenter af produkter, som håndværkerne installerer eller anvender hos sine kunder.
Der er eksempelvis indgået aftaler med producenter af ståltag, tegltag, gasfyr, varmepumper, isolering og maling. Producenterne kan ofte formidle kontakt til en række tilknyttede håndværkere, og det har medført tilgang af en række nye håndværkere og håndværksfirmaer.
Det forventes, at ovenstående tiltag kan medvirke til, at håndværkerne knyttes tættere til håndværker.dk og dermed reducere frafaldet, øge antallet af tilknyttede håndværksfirmaer og øge omsætningsvæksten. Omsætningsvæksten har i de første tre kvartaler af 2016 være utilfredsstillende.
Ofir har øget salget af stillingsannoncer med 15 % i 1-3. kvartal 2016. Væksten på salg af Emply Hire rekrutteringssystemet er imidlertid lavere, og den samlede omsætningsvækst derfor utilfredsstillende.
North Media Online forventer nu en omsætning i 2016 på 95-98 mio. kr. Det er lavere end tidligere, hvor forventningen var en omsætning på 100-105 mio. kr.
Forventningerne til EBIT før særlige poster på North Media Online reduceres tilsvarende til -8 til -9 mio. kr. mod tidligere 0 til -5 mio. kr. Nedjusteringen skyldes dels lavere omsætningsforventninger, dels større omkostninger. I 2015 var EBIT før særlige poster i North Media Online -12,6 mio. kr.
BEKEY har i 2016 indgået en række partnerskaber i flere lande og har også vundet flere store udbud. Opstarten af de vundne projekter og udbud er imidlertid blevet udskudt flere gange, og det påvirker omsætningsvæksten.
I 1-3. kvartal 2016 er væksten på 1 %, Det var forventet, at BEKEYs omsætningsvækst for hele året 2016 ville udgøre 40-70 %.
BEKEY har i 1-3. kvartal 2016 realiseret et EBIT før særlige poster på -15,2 mio. kr. (2015: -14,3 mio. kr.). Driftsresultatet i 2016 er lavere end forventet og inkluderer delvis nedskrivning af varelager med 3,0 mio. kr. Endvidere har omkostningerne til udvikling af beslag og motorvrider 2.0 været højere end forventet.
Omsætningsforventningerne til BEKEY i 2016 reduceres til 20-22 mio. kr. mod tidligere 25-30 mio. kr. Forventningerne til EBIT før særlige poster reduceres tilsvarende til -18 til -20 mio. kr. fra tidligere -10 til -15 mio. kr.
I 2015 var EBIT før særlige poster på -19,4 mio.kr.
Pr. 30. september 2016 var koncernens nettorentebærende indestående på 91,8 mio. kr. Det er 22,0 mio. kr. mindre end pr. 31. december 2015, hvor indeståendet udgjorde 113,8 mio. kr.
Det nettorentebærende indestående består af en kontant beholdning på 49,1 mio. kr., ultralikvide aktier og investeringsforeninger for 220,3 mio. kr., gæld til realkreditinstitutter og renteswap for i alt 158,5 mio. kr. og skyldig købesum for i alt 19,1 mio. kr.
Koncernens likvide beredskab (eksklusive trækningsfacilitet) udgjorde således 269,4 mio. kr. pr. 30. september 2016, mens det var 288,5 mio. kr. ved udgangen af 2015.
Koncernen har ultimo september 2016 investeret i 13 forskellige aktier og aktiebaserede investeringsforeninger. Porteføljen består af børsnoterede aktier og investeringsforeninger med høj omsættelighed, såsom C20-aktier eller aktier i lignende internationale indeks.
I 3. kvartal 2016 havde koncernen et positivt afkast af værdipapirer på netto 6,2 mio. kr. For de første 9 måneder af 2016 har afkastet været negativt med 1,2 mio. kr. svarende til -1,8 %.
I de første 9 måneder af 2015 havde koncernen et positivt afkast på netto 0,1 mio. kr. eller 0,0 %. Det kvartalsmæssige afkast i 2015 og i 2016 er vist i grafen neden for.
Kvartalsmæssigt afkast, værdipapirer
Pr. 30. september 2016 er risikoen på aktieporteføljen beregnet til 15,4 %. Risikoen er beregnet som den årlige (annualiserede) standardafvigelse målt over de seneste 90 handelsdage. "Value at risk", som angiver det maksimale tab i løbet af 3 måneder med 95 % sandsynlighed, udgjorde 28,4 mio. kr.
| EBIT før særlige |
||
|---|---|---|
| mio. kr. | Omsætning | poster |
| FK Distribution | 565-575 | +10 til +20 |
| North Media Aviser | 170-175 | -37 til -33 |
| North Media Online | 95-98 | -9 til -8 |
| BEKEY | 20-22 | -20 til -18 |
| Ikke fordelte indtæg ter/omkostninger |
- | +4 til +5 |
| Koncern | 850-870 | -52 til -34 |
Forventningerne til koncernens omsætning i 2016 justeres og præciseres til nu at udgøre 850-870 mio. kr., mens de tidligere forventninger var på 860-895 mio. kr. FK Distribution fastholder omsætningsforventningerne, mens North Media Aviser, North Media Online og BEKEY har reduceret forventningerne.
Forventningerne til koncernens EBIT før særlige poster fastholdes og præciseres til nu at udgøre fra -34 til -52 mio. kr. Tidligere forventedes et driftsresultat på -25 til -55 mio. kr. FK Distribution har øget forventningerne, mens North Media Aviser, North Media Online og BEKEY har reduceret forventningerne til EBIT før særlige poster i 2016.
På baggrund af frasalg og omstrukturering inden for North Media Aviser A/S i 1. halvår 2016 forventedes særlige poster netto at udgøre en indtægt i niveauet 7,0 mio. kr. i regnskabsåret. Avance ved salg af koncernens ejerandel i A/S Vestsjællandske Distriktsblade udgør 27,2 mio. kr. og indregnes som andel af resultat i associerede virksomheder.
North Media Aviser har i selskabsmeddelelse nr. 10-16 af 3. november 2016 offentliggjort indgåelse af en samarbejdsaftale med Politikkens Lokalaviser A/S. Denne aftale medfører særlige poster i form af omkostninger relateret til blandt andet overdragelse af medarbejdere for i alt cirka 3,0 mio. kr.
Koncernens særlige poster for hele året 2016 forventes dermed nu at udgøre en indtægt i niveauet 4,0 mio. kr.
Investeringer forventes i 2016 på koncernniveau at udgøre cirka 10 mio. kr., mens de ordinære afskrivninger forventes at udgøre cirka 37 mio. kr.
North Media A/S har indgået samarbejdsaftale med Politikkens Lokalaviser pr. 15. november 2016 som meddelt i selskabsmeddelelse nr. 10-16 af 3. november 2016. Derudover er bestyrelsen og direktionen ikke bekendt med, at der siden 30. september 2016 er indtruffet begivenheder, som har væsentlig indvirkning på koncernens finansielle stilling.
Yderligere oplysninger kan fås hos:
| Nettoomsætning | ||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 3. kvt. ÅTD | 3. kvt. | 2. kvt. | 1. kvt. | 4. kvt. | 3. kvt. | 2. kvt. | 1. kvt. | Året | ||
| mio. kr. | 2016 | 2015 | 2016 | 2016 | 2016 | 2015 | 2015 | 2015 | 2015 | 2015 |
| FK Distribution | 416,2 | 496,9 | 141,7 | 137,2 | 137,3 | 194,5 | 156,4 | 175,6 | 164,9 | 691,4 |
| Indeks ift. samme periode forrige år | 83,8 | 92,2 | 90,6 | 78,1 | 83,3 | 93,0 | 89,9 | 91,9 | 94,8 | 92,4 |
| North Media Aviser | 134,3 | 155,4 | 36,7 | 48,1 | 49,5 | 52,7 | 43,7 | 55,3 | 56,4 | 208,1 |
| Indeks ift. samme periode forrige år | 86,4 | 94,9 | 84,0 | 87,0 | 87,8 | 94,3 | 94,2 | 92,9 | 97,6 | 94,8 |
| North Media Online | 73,6 | 72,7 | 25,4 | 24,0 | 24,2 | 22,0 | 24,0 | 24,1 | 24,6 | 94,7 |
| Indeks ift. samme periode forrige år | 101,2 | 96,8 | 105,8 | 99,6 | 98,4 | 98,7 | 95,2 | 96,0 | 99,2 | 97,2 |
| BEKEY | 14,8 | 14,6 | 4,2 | 5,3 | 5,3 | 3,6 | 3,9 | 6,1 | 4,6 | 18,2 |
| Indeks ift. samme periode forrige år | 101,4 | 256,1 | 107,7 | 86,9 | 115,2 | 138,5 | 144,4 | 469,2 | 270,6 | 219,3 |
| Koncernens omsætning | 638,9 | 739,6 | 208,0 | 214,6 | 216,3 | 272,8 | 228,0 | 261,1 | 250,5 | 1.012,4 |
| Indeks ift. samme periode forrige år | 86,4 | 94,4 | 91,2 | 82,2 | 86,3 | 94,0 | 91,8 | 94,3 | 97,0 | 94,3 |
| EBIT før særlige poster | ||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 3. kvt. ÅTD | 3. kvt. | 2. kvt. | 1. kvt. | 4. kvt. | 3. kvt. | 2. kvt. | 1. kvt. | Året | ||
| mio. kr. | 2016 | 2015 | 2016 | 2016 | 2016 | 2015 | 2015 | 2015 | 2015 | 2015 |
| FK Distribution | 9,7 | 25,0 | 5,5 | 0,6 | 3,6 | 31,3 | 6,8 | 18,4 | -0,2 | 56,3 |
| Overskudsgrad | 2,3% | 5,0% | 3,9% | 0,4% | 2,6% | 16,1% | 4,3% | 10,5% | -0,1% | 8,1% |
| North Media Aviser | -30,0 | -19,7 | -11,1 | -10,1 | -8,8 | -4,2 | -11,6 | -4,4 | -3,7 | -23,9 |
| Overskudsgrad | -22,3% | -12,7% | -30,2% | -21,0% | -17,8% | -8,0% | -26,5% | -8,0% | -6,6% | -11,5% |
| North Media Online | -6,3 | -8,0 | -1,3 | -2,7 | -2,3 | -4,6 | -3,9 | -0,7 | -3,4 | -12,6 |
| Overskudsgrad | -8,6% | -11,0% | -5,1% | -11,3% | -9,5% | -20,9% | -16,3% | -2,9% | -13,8% | -13,3% |
| BEKEY | -15,2 | -14,3 | -6,5 | -4,9 | -3,8 | -5,1 | -5,2 | -4,8 | -4,3 | -19,4 |
| Overskudsgrad | -102,7% | -97,9% | -154,8% | -92,5% | -71,7% | -141,7% | -133,3% | -78,7% | -93,5% | -106,6% |
| Ikke fordelte indtægter / omkostninger |
5,0 | 0,5 | 1,6 | 2,0 | 1,4 | -1,6 | 0,9 | -0,4 | 0,0 | -1,1 |
| Koncernens EBIT før særlige poster |
-36,8 | -16,5 | -11,8 | -15,1 | -9,9 | 15,8 | -13,0 | 8,1 | -11,6 | -0,7 |
| Overskudsgrad | -5,8% | -2,2% | -5,7% | -7,0% | -4,6% | 5,8% | -5,7% | 3,1% | -4,6% | -0,1% |
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.