AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Royal UNIBREW

Board/Management Information Dec 1, 2016

Preview not available for this file type.

Download Source File

Selskabsmeddelelse nr. 66/2016 – 1. DECEMBER 2016

Henrik Brandt, CEO i Royal Unibrew har efter mere end otte år som øverste chef
i Royal Unibrew besluttet at tiden er inde for ham til at stoppe som CEO og
fremover i stedet prioritere bestyrelses- og rådgivningsopgaver.

Jesper B. Jørgensen (50) tiltræder som ny CEO i Royal Unibrew senest den 1.
juni 2017.

Jesper B. Jørgensen har stor kommerciel og international erfaring fra Arthur
Andersen, Carlsberg og senest fra den tyske virksomhed Knauf, hvor han de
sidste fem år har været Senior Vice President for Nordeuropa. I sin tid i
Carlsberg havde Jesper B. Jørgensen en række forskellige ansvarsområder i både
Danmark, Schweiz, Tyskland og Tyrkiet – heraf fem år som adm. direktør for
Carlsberg Danmark.

”På egne og bestyrelsens vegne takker jeg Henrik Brandt for en formidabel
indsats som CEO i Royal Unibrew. Henrik Brandt har stået i spidsen for en
fantastisk turnaround af selskabet, der for otte år siden var finansielt
nødlidende, men som i dag såvel finansielt som kommercielt er en stærk regional
drikkevarevirksomhed. Henrik Brandt har bl.a. via frasalg og akkvisitioner
sikret en markant forbedret omsætning, indtjening og markedsværdi”, udtaler
Kåre Schultz, bestyrelsesformand i Royal Unibrew og tilføjer: ”Med udnævnelsen
af Jesper B. Jørgensen er vi i bestyrelsen overvist om, at Royal Unibrew kan
fortsætte den positive udvikling som en stærk regional drikkevarevirksomhed med
fortsat stigende markedspositioner og indtjening. ”

”De seneste otte år i RU har i sagens natur været både spændende og
udfordrende. Vi har markant rykket Royal Unibrews markedsposition, og det
skyldes ikke mindst de mange kompetente, engagerede og forbruger- og
kundeorienterede medarbejdere over alt i organisationen, som jeg har været
stolt af at stå i spidsen for”, udtaler Henrik Brandt.

”Jeg er imponeret over de betydelige resultater, der er skabt i Royal Unibrew,
og som afspejler de værdier og den kultur, som Royal Unibrews medarbejdere
repræsenterer. Det er derfor naturligvis med en vis ydmyghed, at jeg nu
overtager stafetten, og jeg ser frem til at fortsætte rejsen i samarbejde med
mine nye kolleger i Royal Unibrew”, udtaler Jesper B. Jørgensen.

Eventuelle spørgsmål bedes rettet til bestyrelsesformand, Kåre Schultz per
telefon +45 22 20 80 17.

Kåre Schultz
Bestyrelsesformand, Royal Unibrew A/S

Royal Unibrew A/S er en ledende regional drikkevarevirksomhed på en række
markeder – primært i Nordeuropa, Italien samt på de internationale markeder for
maltdrikke. Royal Unibrew producerer, markedsfører, sælger og distribuerer
kvalitetsdrikkevarer og har fokus på brandede produkter inden for øl, malt- og
læskedrikke samt cider og long drinks.

www.royalunibrew.com

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.