Earnings Release • Dec 8, 2016
Preview not available for this file type.
Download Source FileFlügger har oplevet en stagnerende omsætning, men vækst på bundlinjen i første
halvår af forretningsåret 2016/2017. Koncernen oplever pæn fremgang i Polen og
Kina, men vigende salg i Skandinavien.
Flügger leverer således en omsætning på 1044 mio. DKK, kontra 1042 mio. DKK i
samme periode sidste år og en EBIT på 91 mio. DKK. EBIT-marginen på 8,7% er en
stigning på 11% sammenlignet med samme periode sidste år.
Ifølge koncernchef Jimmi Mortensen, CEO siden 1. august 2016, har Flügger
historisk set et lønsomt første halvår, mens vinterhalvåret er mere stille og
mindre lønsomt, grundet omkostningsbasen stort set er den samme trods lavere
aktivitet.
Flügger fastholder forventningerne til indeværende forretningsår som anført på
seneste generalforsamling. Årets nettoomsætning skønnes på niveau med sidste
år, dvs. ca. 1.850 mio. DKK, og resultat før skat forventes i størrelsesordenen
40-50 mio. DKK kontra 23 mio. DKK sidste år.
Jimmi Mortensen udtaler:
”Flügger har haft store udfordringer de sidste par år, og vi har fortsat en
større opgave foran os, før vi er på ret køl igen. Vi har siden efteråret
igangsat en række strategiske tiltag, der er afgørende for, at vi får styrket
vores EBIT-margin på længere sigt. Vi rationaliserer vores sortiment, og
fortsætter med at udvikle og opgradere udvalgte produktgrupper, så de er
tilpasset de ændrede markedskrav. Desuden konsoliderer vi vores butiksnet, så
vi både sikrer, at vi har de rette placeringer, men også får udnyttet vores
butikker bedst muligt.”
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.