M&A Activity • Jan 6, 2017
M&A Activity
Open in ViewerOpens in native device viewer
NASDAQ Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K
Meddelelse nr. 02 / 2017 6. januar 2017 CVR No. 15701315
LM Skumplast er en polyuretanvirksomhed med produktion i Tjæreborg. Fabrikken blev etableret i 1978 og er løbende udbygget. Virksomheden har en stærk markedsposition på det danske marked. Virksomheden har desuden eksport til kunder i det øvrige Europa.
Kunderne er især indenfor byggeindustrien, der efterspørger høj isoleringsevne i plader og profiler til facader og gulve samt kunder i fødevareindustrien, der efterspørger isolering af kølehuse og transportudstyr (køletrailere).
LM Skumplasts kompetencer er kundetilpassede løsninger i PUR (polyuretan) og PIR (polyisocyanurat), omfattende opskumning, opskæring, fræsning og limning.
Hårdt polyuretanskum anvendes som isolering, hvor såvel optimal isolering som stor trykstyrke og stabilitet er afgørende. Hårdt polyuretanskum tåler de fleste syrer og opløsningsmidler (kemikalieresistens). Skummet rådner ikke og angribes heller ikke af mug.
Hårdt polyuretanskum er et af de allerbedste isoleringsmaterialer, der kendes i dag.
LM Skumplast forventes i 2017 at omsætte for ca. DKK 10 mio. med et EBITDA på ca. DKK 2 mio.
Virksomheden beskæftiger 6 medarbejdere.
Kim Hansen fortsætter som direktør for LM Skumplast, mens Tinbys adm. direktør Torben Nielsen bliver ny bestyrelsesformand for virksomheden.
Købsprisen for aktierne er aftalt således:
SP Group overtager den nettorentebærende gæld i LM Skumplast, der udgør ca. DKK 0,2 mio.
Enterprise value (EV) svarer derfor til ca. DKK 6,4 mio.
SP Group finansierer købet af LM Skumplast ved lånoptagelse. Der udstedes ingen nye aktier som følge af købet.
Købet af LM Skumplast styrker SP Groups position som en af de førende plastvirksomheder i det nordlige Europa. Købet giver SP Group nye produkter og services på paletten i form af PUR plader og profiler til isoleringsformål samt adgang til en række nye interessante kunder. Sammenlægningen giver visse omkostningssynergier, og endelig er der intet væsentligt overlap på kundeside.
"Købet af LM Skumplast accelererer SP Groups vækst. Vi køber en velfungerende og velpositioneret virksomhed ud fra en klar overbevisning om, at vi i fællesskab kan udnytte vores erfaringer inden for udvikling, produktion og salg af PUR produkter til at styrke konkurrencekraften og skabe en endnu stærkere position internationalt," siger SP Groups adm. direktør Frank Gad.
Direktør Kim Hansen: "LM Skumplast kører godt. Men jeg er sikker på, at vi kan udvikle os endnu stærkere som en del af SP Group til gavn for kunder og medarbejdere, og jeg ser frem til, at medarbejderne i LM Skumplast og jeg bliver en del af en stor og konkurrencedygtig virksomhed."
Administrerende direktør i Tinby A/S, Torben Nielsen: "Jeg ser frem til at arbejde sammen med vore nye kolleger og nye kunder. Opkøbet vil styrke os inden for vort kerneområde, som er kundespecifikke polyuretanløsninger. Derudover tilføres vi en ny og spændende produktionsform, blokskum".
SP Groups forventninger til 2017 offentliggøres den 30. marts i Årsrapporten for 2016.
Adm. direktør Frank Gad Telefon: 70 23 23 79 www.sp-group.dk
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.