Annual Report • Feb 8, 2017
Annual Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
| Finanselt overblik | 1 |
|---|---|
| Årsberetning | 2 |
| Forretningsgrundlag | 11 |
| Selskabsledelse | 13 |
| Risikostyring | 19 |
| Samfundsansvar | 23 |
| Resultat- og totalindkomstopgørelse | 24 |
|---|---|
| Balance | 25 |
| Pengestrømsopgørelse | 26 |
| Egenkapitalopgørelse | 27 |
| Solvensopgørelse | 28 |
| Noter | 29 |
| Ledelsens påtegning | 60 |
|---|---|
| Den uafhængige revisors revisionspåtegning | 61 |
| Intern revisors revisionspåtegning | 64 |
Djurslands Bank, Torvet 5, 8500 Grenaa Reg.nr. 7320 CVR-nr. 40 71 38 16 LEI-kode: 5299005QIT19WQ32N972 Telefon: 86 30 30 55 Mail: [email protected] Hjemmeside: djurslandsbank.dk
| Resultatopgørelse 165.189 Netto renteindtægter 170.215 183.126 179.360 303.751 Netto rente- og gebyrindtægter 314.851 294.229 269.070 Driftsudgifter * 211.488 201.515 195.288 200.038 heraf udgifter til personale og administration 205.826 187.198 180.578 180.896 heraf betaling til Indskydergarantifonden m.v. 357 9.620 9.153 10.025 |
187.570 277.896 197.336 176.883 7.316 82.588 26.392 47.876 26 61.130 47.120 |
|---|---|
| Basisresultat* 93.105 113.707 99.096 69.275 |
|
| Kursreguleringer 19.675 1.896 13.556 22.682 |
|
| Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender 20.861 42.210 42.503 43.616 |
|
| Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder -18 -14 2 23 |
|
| Resultat før skat 91.901 73.379 70.151 48.364 |
|
| Årets resultat 74.382 58.771 57.057 37.053 |
|
| Udvalgte balanceposter | |
| 933.075 Egenkapital 874.751 832.647 783.628 |
757.656 |
| Kapitalgrundlag 759.714 716.221 687.825 736.864 |
717.457 |
| Indlån inkl. puljer 6.242.687 5.342.465 4.944.941 4.867.403 4.503.086 |
|
| Udlån 3.665.212 3.521.129 3.589.855 3.679.973 3.609.442 |
|
| Balancesum 7.544.456 6.836.206 6.645.251 6.575.019 6.657.446 |
|
| Eventualforpligtelser 1.587.398 1.334.376 1.145.641 848.656 |
880.905 |
| Udvalgte nøgletal | |
| Solvensprocent pct. 17,9 17,5 16,7 17,3 |
16,6 |
| Solvensbehov** pct. 11,3 11,3 11,5 11,2 |
9,7 |
| Kernekapitalprocent pct. 17,9 17,5 16,7 18,1 |
17,3 |
| 10,2 Egenkapitalforrentning før skat pct. 8,6 8,7 6,3 |
8,4 |
| Basisindtjening pr. omkostningskrone 1,44 1,56 1,51 1,35 |
1,42 |
| Overdækning i forhold til lovkrav | |
| om likviditet pct. 196,0 153,9 130,4 181,2 |
206,5 |
| Årets nedskrivningsprocent pct. 0,4 0,8 0,9 0,9 |
1,0 |
| Udlån i forhold til egenkapital 3,9 4,0 4,3 4,7 |
4,8 |
| Børskurs/indre værdi pr. aktie 0,67 0,80 0,63 0,63 |
0,48 |
| Udbytte pr. aktie 7,0 6,0 5,5 3,0 |
2,5 |
* Definition fremgår af note 1.
** Beregning af solvensbehovet er ændret til 8+ modellen, og er derfor ikke sammenlignelig med 2012
Der henvises i øvrigt til det fulde sæt af hoved- og nøgletal i note 1
| Basisresultat | 93,1 mio. kr., hvilket er over det fra starten af året forventede niveau på 75-90 mio. kr. | ||
|---|---|---|---|
| Nedskrivninger | på udlån udgør 20,9 mio. kr., svarende til en nedskrivningsprocent for året på 0,4% (0,8% i 2015). | ||
| Kursreguleringer | 19,7 mio. kr. er en fremgang på 17,8 mio. kr. i forhold til 2015. | ||
| Årets resultat før skat | 91,9 mio. kr. er en fremgang på 25,2% i forhold til 2015. | ||
| Egenkapitalforrentning | 10,2% i gennemsnitlig egenkapitalforrentning p.a. før skat (8,6% i 2015). | ||
| Forretningsomfang | stiger med 12,7% eller 1.297 mio. kr. til i alt 11.495 mio. kr. Forretningsomfanget omfatter de samlede udlån, indlån og garantier pr. ultimo 2016. |
||
| Udlån | Vækst i udlån fra ultimo 2015 til ultimo 2016 på 4,1%. Vækst i gennemsnitlig udlån på 0,6%. | ||
| Indlån | Vækst i indlån fra ultimo 2015 til ultimo 2016 på 16,9%. Vækst i gennemsnitlig indlån på 6,9% | ||
| Kapitalprocent (Solvens) | 17,9% - solvensbehov opgjort til 11,3%. Ansvarlig kapital består udelukkende af egenkapital. | ||
| Udbytte | 7 kr. pr. aktie, svarende til 25,4% af bankens nettooverskud. |
Basisresultatet (før nedskrivninger på udlån, kursreguleringer og skat) er realiseret med 93,1 mio. kr. Basisresultatet er dermed højere end bankens tidligere udmeldte forventning på 75–90 mio. kr. Basisresultatet er på et tilfredsstillende niveau, idet der var forventet et lavere resultat i forhold til det rekordhøje basisresultat fra 2015. Basisresultatet er 20,6 mio. kr. lavere end i 2015.
Baggrunden for det lavere basisresultat er både faldende indtægter og stigende omkostninger. Bankens samlede netto renteindtægter falder med 5,0 mio. kr., og de samlede indtægter fra udbytter, gebyrer og provisioner falder med 6,1 mio. kr., således bankens samlede netto rente og gebyrindtægter falder med 11,1 mio. kr. Bankens omkostninger er samlet steget med 10 mio. kr.
Årets nedskrivninger på udlån udgør 20,9 mio. kr., hvilket er 21,4 mio. kr. lavere end i 2015.
De positive kursreguleringer udgør 19,7 mio. kr., hvilket er 17,8 mio. kr. højere end i 2015.
Resultatet før skat bliver på 91,9 mio. kr. og er 18,5 mio. kr. højere end 2015, svarende til en fremgang på 25,2%. Resultatet, som er det 3. bedste i bankens historie, forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 10,2% og giver et resultat på 34 kr. pr. aktie (á 10 kr.).
I forhold til den nuværende samfundsøkonomiske situation, med fortsat lav vækst i erhvervsinvesteringerne og med negative renter på pengemarkedet, anser bankens ledelse årets resultat efter skat på 74,4 mio. kr. for meget tilfredsstillende.
I øvrigt kan ledelsen med tilfredshed konstatere,
På trods at en forventning om og politiske incitamenter for at øge den økonomiske vækst i 2016, er der fortsat tale om lave vækstrater i niveaet 1% for dansk økonomi.
Den Europæiske Centralbank har i 2016 fortsat med at tilføre markedet store mængder af billig likviditet for at øge den økonomiske vækst og dermed beskæftigelsen. Og i Danmark opkræver Nationalbanken fortsat negative renter for pengeinstitutternes indestående i Nationalbanken.
Disse tiltag har været med til at fastholde de historisk lave renter og i kombination med en fortsat stigende beskæftigelse, er forbrugertilliden gradvist øget. Dette har medvirket positivt til stigende priser og højere omsætning på ejendomsmarkedet.
På trods af de spæde tegn på en vending i den økonomiske vækst, viste 2016 dog ikke et afgørende stemningsskifte fra det forsigtige og afventende. Dermed har året fortsat været præget af en tilbageholdende investeringslyst, samt en fortsat opsparing og afvikling af gæld for både privatkunderne og i udpræget grad erhvervsvirksomhederne.
For banken har den generelle udvikling medført
Bankens gennemsnitlige indlån har været ca. 360 mio. kr. større end i 2015, svarende til en stigning på 6,9%.
Det højere indlån kan henføres til en generel større opsparing hos bankens privatkunder, en betydelig overførsel af pensionsmidler fra øvrige udbydere, samt tilgangen af nye kunder.
Stigningen i indlån er herudover påvirket af en omfordeling mellem kundernes placering af opsparingsmidler fra individuelle depoter til bankens nye puljeordninger, som indgår i indlånsopgørelsen.
Bankens gennemsnitlige udlån har været ca. 23 mio. kr. større end i 2015, svarende til en vækst på 0,6%. Efterspørgslen efter udlån er dermed fortsat på et lavt niveau – men i forhold til de tidligere år, er udviklingen nu vendt til en positiv vækst i udlån.
Banken har gennem de senere år haft en stigende kundetilgang og for 2016 er der tale om en rekordstor tilgang, bl.a. som følge af kundetilgangen i de nyetablerede afdelinger.
Antallet af privatkunder er ved udgangen af 2016 42.700, hvilket er en nettotilgang på 3.200 i forhold til 2015. Antallet af erhvervskunder er forøget med en nettotilgang på 275. Den samlede nettotilgang er dermed fordoblet i forhold til 2015 og er på et meget tilfredsstillende niveau.
Bankens markant højere kundetilgang af nye privatkunder samt en generel større aktivitet på boligmarkedet, har medført en vækst i bankens privatudlån på godt 13%.
Til gengæld medfører de samfundsøkonomiske lave vækstrater, at bankens erhvervskunder stadig udviser tilbageholdenhed i investeringslysten. Bankens udlån til erhverv udviser derfor en fortsat faldende tendens som stort set opvejer væksten i privatudlånet.
Bankens rentemarginal har gennem 2016 udvist en faldende tendens og udviklingen er præget af det meget lave renteniveau samt den store konkurrence mellem pengeinstitutterne. Herudover sker der en forskydning i bankens produktmix, hvor en større andel af bankens udlån udgøres af privatkundernes boligfinansiering mod god sikkerhed men relativt lavere marginaler.
Bankens netto renteindtægter er faldet med 5,0 mio. kr. til 165,2 mio. kr. som følge af den flade udlånsudvikling samt den fortsat faldende rentemarginal. Bankens rentesatser på udlån er påvirket af de meget lave pengemarkedsrenter, som har medført et fald i indtægterne, der ikke kan opvejes af faldet i indlånsrenterne.
De negative pengemarkedsrenter har tillige medført en faldende indtjening på bankens overskudslikviditet og et lavere renteafkast af bankens obligationsbeholdning.
Gebyr- og provisionsindtægter er realiseret med 139,2 mio. kr., hvilket er et fald på 1,9 mio. kr. i forhold til 2015.
Faldet kan primært henføres til en lavere indtjening på kapitalforvaltning og handel med værdipapirer, medens den samlede indtjening på realkreditområdet udviser en stigning som følge af øget aktivitet specielt i 2. halvår indenfor såvel låneomlægninger, bolighandler som det stadig stigende antal privatkunder med realkreditlån i banken. Banken samarbejder med Totalkredit og har gennem årene opbygget en betydelig portefølje af Totalkreditlån på ca. 8,7 mia. kr. Alene i 2016 er porteføljen vokset med godt 10% som følge af høj aktivitet og tilgangen af nye kunder. Tillige udviser indtægterne fra bankens formidling af forsikringer en stigning på 1,9 mio. kr.
Endelig har udbyttebetalingen fra bankens aktiebeholdning været 4,4 mio. kr. lavere i forhold til 2015, på grund af ændringer i bankens porteføljesammensætning af aktier.
Bankens samlede netto rente og gebyrindtægter er på 303,8 mio. kr., og dermed 11,1 mio. kr. mindre end i 2015.
Netto renteindtægter
Bankens samlede driftsudgifter blev på 211,5 mio. kr. og er dermed steget med 10,0 mio. kr. i forhold til 2015.
De væsentligste årsager til stigningen er
Basisresultatet (før nedskrivninger på udlån, kursreguleringer og skat) er realiseret med 93,1 mio. kr. Basisresultatet er dermed 20,6 mio. kr. mindre end i 2015 - men godt 3 mio. kr. højere end forventet i forhold til det udmeldte niveau for 2016 på mellem 75 – 90 mio. kr.
| Kvartals resultater 2016 | ||||
|---|---|---|---|---|
| Q4 | Q3 | Q2 | Q1 | |
| 77,3 | 76,1 | 78,8 | 71,6 | |
| 56,4 | 51,4 | 55,3 | 48,4 | |
| 21,3 | 24,9 | 23,7 | 23,2 | |
| 0,2 | 6,7 | 6,2 | 7,8 | |
| 26,3 | 26,9 | 21,7 | 17,0 | |
Årets nedskrivninger på udlån udgør 20,9 mio. kr., hvilket er 21,4 mio. kr. lavere end i 2015, og dermed en halvering fra 42,2 mio. kr. i 2015.
Årets nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier svarer til 0,4% af udlån og garantier, hvilket er et meget tilfredsstillende niveau.
Det markante fald kan primært henføres til en generel lavere tilgang af nye nedskrivninger samt en øget tilbageførsel på tidligere nedskrevne engagementer, hvis økonomiske resultater og kreditmæssige bonitet er forbedret.
Nedskrivningsbeløbet fremkommer som følge af
Den lavere tilgang af nye nedskrivninger skyldes primært et reduceret niveau for nye nedskrivninger på landsbrugskunder.
Udlån og garantier til landbruget udgør 11,6% af bankens samlede udlån og garantier. Fordelingen af bankens landbrugskunder er ca. 40% indenfor planteavl, knap. 40% inden for svineavl og knap 10% indenfor malkekvæg. Samlede nedskrivninger på landbruget udgør ultimo året 75,4 mio.kr., og fordeler sig med 64,0 mio. kr. på svineavl og 9,5 mio. kr. på malkekvæg.
Inden for erhvervsområdet er det fortsat hovedsageligt på kreditporteføljen til landbrugserhvervet samt ejendomme og byggeri, banken samlet har foretaget de procentuelt største nedskrivninger.
Beregningen af de gruppevise nedskrivninger er i regnskabsåret 2016 – og i lighed med de 9 foregående år - foretaget på grundlag af en standardmodel udviklet af brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter og på basis af en segmentinddeling af bankens kunder. De gruppevise nedskrivninger udgør for 2016 1,9 mio. kr.
Bankens samlede beløb for nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier, udgør ultimo året 277,0 mio. kr. svarende til 5,0% af bankens udlåns- og garantiportefølje.
I 2016 har de samlede realiserede kredittab udgjort 18,3 mio. kr., hvilket er 18,4 mio. kr. lavere end i 2015.
Af det realiserede tab i 2016 er det udelukkende 0,5 mio. kr., der ikke tidligere har været nedskrevet.
Tilgodehavender med nedsat rente udgør ultimo året 91,9 mio. kr., hvilket er 23,8 mio. kr. højere end i 2015.
Banken har generelt en god bonitet i kreditporteføljen som følge af en konstant og langsigtet fokusering på kreditkvaliteten samt en god og bevidst risikospredning på private kunder, erhvervsvirksomheder og brancher.
Der henvises i øvrigt til særskilt afsnit om styringen af kreditrisici, samt note 32, 33 og 34 med en oversigt over kreditporteføljen
For en yderligere specifikation af nedskrivninger på udlån og garantier henvises til note 8.
Nøgletallet for bankens største engagementer udgør ultimo året 80% mod 62% i 2015. Nøgletallet er således højere end bankens overordnede maksimale mål på 70%. Årsagen til stigningen er primært, at banken i 2016 har ydet nye større og midlertidige byggelån til to almene boligorganisationer.
I opgørelsen og nøgletallet for bankens største engagementer indgår 6 engagementer fordelt på 4 forskellige brancher (offentlige myndigheder, bygge og anlæg, landbrug og fast ejendom). Alle store engagementer til erhvervskunder udgør enkeltvist mindre end bankens fastsatte maksimale grænse på 150 mio. kr. pr. engagement.
Kursreguleringer viser en positiv gevinst på 19,7 mio. kr., hvilket er 17,8 mio. kr. højere end i 2015. Kursgevinsten er i det væsentligste sammensat af en gevinst på obligationsbeholdningen på 3,2 mio. kr., en gevinst på 14,4 mio. kr. på aktiebeholdningen samt en gevinst på valuta på 2,5 mio. kr.
Den positive kursregulering på aktiebeholdningen stammer primært fra bankens beholdning af sektoraktier fra bankens samarbejdspartnere.
Årets resultat før skat blev på 91,9 mio. kr., hvilket er 18,5 mio. kr. bedre end i 2015, svarende til en stigning på 25,2%.
Resultatet forrenter den gennemsnitlige egenkapital før skat med 10,2% og er en stigning i forhold til 8,6% i 2015.
Indtjening pr. omkostningskrone udgør 1,40 i 2016 mod 1,30 i 2015.
Efter betaling af skat på 17,5 mio. kr. udgør årets resultat efter skat 74,4 mio. kr.
Bankens balance er steget med 708 mio. kr., og udgør 7.544 mio. kr. ultimo året svarende til en stigning på 10,4%.
De væsentligste stigninger i bankens aktiver kommer fra bankens obligationsbeholdning med 455 mio. kr., aktiver tilknyttet bankens puljeordninger med 247 mio. kr. samt en stigning i udlån på 144 mio. kr.
De væsentligste stigninger i bankens passiver kommer fra øget indlån med 638 mio. kr. samt vækst i puljer på 262 mio. kr.
Banken valgte i 4. kvartal 2016 at udvide antallet af pensionspuljer med yderligere tre puljer, så banken i alt har fire pensionspuljer, der matcher kundernes individuelle investeringsprofiler. Kunderne har taget godt imod de nye puljer, hvilket har medført en stigning i pensionspuljerne på 262 mio. kr. til 1.090 mio. kr. ultimo året.
Pensionspuljerne har realiseret et årligt afkast på:
Bankens eventualforpligtelser (primært garantier) er steget med 253 mio. kr. til 1.585 mio. kr., svarende til en stigning på 19% i forhold til 2015. Stigningen kan hovedsagligt henføres til øgede garantistillelser som følge af større aktivitet på boligområdet.
Bankens samlede renterisiko har i 2016 udgjort mellem 1,5% og 2,4% af bankens kernekapital efter fradrag.
Ultimo året udgør renterisikoen 2,4% af kernekapitalen efter konsolidering. Bankens obligationsbeholdning udgør ultimo 2016 2,1 mia. kr., og kravet til blot et beskedent positivt direkte renteafkast vil medføre en renterisiko, der dog ikke må overstige 3,0% af bankens kernekapital efter fradrag.
Valutakursrisikoen (indikator 2) har igennem året maksimalt udgjort 0,1% af bankens kernekapital efter fradrag.
Efter skat på 17,5 mio. kr. udgør årets resultat 74,4 mio. kr.
Bestyrelsen ønsker, at banken skal have et solidt økonomisk fundament i form af egentlig kernekapital til at kunne opfylde de fremtidige øgede kapitalkrav og en potentiel udvidelse af forretningsomfanget.
Ud fra en aktuel vurdering af bankens kapitalforhold er det bankens mål at udbetale mindst 25% af nettooverskuddet i udbytte.
I den løbende vurdering af bankens kapitalforhold indgår: At kapitalprocenten minimum udgør lovgivningens samlede kombinerede kapitalkrav med et tillæg af 2%-points.
Bankens ledelse er meget opmærksom på, at indfasningen af de øgede kapitalkrav frem mod 2019 samt de potentielle fremtidige kapitalkrav, som Basel IV kan medføre, allerede nu bør indgå i bankens kapitalplanlægning.
Herudover er det ledelsens forventning, at de kommende NEP-krav (krav til nedskrivningsegnede passiver) tillige vil medføre et markant tillæg til bankernes nuværende kapitalkrav, og at banken bør tage højde for dette forhold i forbindelse med beslutningen om årets udbytte.
Med baggrund i bankens udbyttepolitik vil bestyrelsen på bankens generalforsamling derfor foreslå,
Efter udlodning af udbytte fra 2015 vil bankens egenkapital udgøre 933,1 mio. kr., - en stigning på 6,6%. Yderligere oplysninger herom fremgår af egenkapitalopgørelsen.
Bankens kapitalgrundlag udgør 759,6 mio. kr., og kapitalprocenten (solvens) er ultimo året på 17,9%.
Bankens eget beregnede solvensbehov er opgjort til 11,3% efter Finanstilsynets vejledning til opgørelse af behovet. Hertil kommer kravet fra indfasningen af kapitalbevaringsbuffer på 0,625%. Banken har således en tilfredsstillende overdækning på 6,0%-point, svarende til 255 mio. kr.
Banken foretager løbende vurderinger af kapitalbehovet ved hjælp af bl.a. stresstests. For yderligere oplysninger og uddybning heraf, henvises til djurslandsbank.dk/ombanken/risikorapport2016, hvor den samlede rapportering af bankens kapitalbehov fremgår.
På bankens generalforsamling den 16. marts 2016 fik bestyrelsen generalforsamlingens bemyndigelse til at optage yderligere ansvarlig kapital i form af hybrid og/eller supplerende kapital inden for en ramme på op til 100 mio. kr.
Denne bemyndigelse er ikke udnyttet, da banken ikke har haft behov herfor.
Banken vil den 15. marts 2017 indstille til generalforsamlingen, at bemyndigelsen forlænges med 1 år.
Herudover har bankens bestyrelse i henhold til bankens vedtægter, en bemyndigelse til, i perioden indtil 1. marts 2021, at udvide aktiekapitalen med indtil 27 mio. kr. til i alt 54 mio. kr. i én eller flere emissioner.
Banken vil på generalforsamlingen den 15. marts 2017 foreslå en vedtægtsændring indeholdende en forlængelse af bemyndigelsen til den 1. marts 2022 i henhold til gældende lovregler herom.
Bankens aktiekapital på nom. 27 mio. kr. ejes af ca. 16.700 aktionærer.
Henrik Østenkjær Lind, Aarhus, og dennes selskaber har i 2011 meddelt banken en ejerandel på over 5% af bankens aktiekapital.
Banken finansierer generelt sit udlån med traditionel indlån fra egne kunder samt egenkapital, så banken er uafhængig af større enkeltindskud og finansiering fra professionelle udbydere.
| (mio. kr.) | 2016 | 2015 |
|---|---|---|
| Indlån | 5.153 | 4.515 |
| Udlån | 3.665 | 3.521 |
| Indlånsoverskud | 1.488 | 994 |
Banken har et betydeligt indlånsoverskud, og likviditetsopgørelserne har igennem 2016 været på et meget tilfredsstillende niveau.
Ved udgangen af 2016 havde banken en likviditetsoverdækning i forhold til likviditetskravet i Lov om finansiel virksomhed §152 på 196%, svarende til mere end 1.600 mio. kr.
§152 likviditetskravet erstattes i 2017 fuldt ud af LCR kravet (Liquidity Coverage Ratio). Nøgletallet viser, hvorledes pengeinstitutter, under forskellige former for markedsstress, er i stand til at honorere sine betalingsforpligtelser inden for en 30 dages periode uden adgang til markedsfunding. Nøgletallet beregnes ved at sætte pengeinstituttets likviditetsbeholdning og let realisable aktiver i forhold til pengeinstituttets betalingsforpligtelser de kommende 30 dage opgjort efter nærmere regler. LCR kravet indfases gradvist frem til fuld indfasning i 2018, hvor kravet er 100%. LCR kravet har i 2016 været 70%, men stiger i 2017 til 80%.
Bankens likviditet i forhold LCR kravet ultimo 2016 udgør 202%, hvilket er væsentligt over det nuværende lovkrav og det fuldt indfasede LCR krav i 2018.
For yderligere oplysninger om likviditetsstyringen henvises til særskilt afsnit herom.
Banken vurderer løbende på mulighederne for at udvide bankens forretningsomfang ved tilgang af nye kunder inden for bankens naturlige markedsområde i Østjylland.
Det har i første kvartal 2016 resulteret i etablering af en ny filial i Hinnerup, som lokalsamfundet har taget rigtig godt i mod.
Den nye filial samt filialen i Løgten-Skødstrup, som blev etableret i 2015, har oplevet stor tilgang af nye kunder.
Banken har i 2016 etableret en erhvervsafdeling i tilknytning til filialen i Risskov for at imødekomme den tilgang af erhvervskunder, der opleves i den nordlige del af Aarhus.
Banken forventer, at væksten i samfundsøkonomien i 2017 vil blive på et højere niveau end i 2016. Ikke en markant stigning – men en videreførelse af de positive tendenser der har vist sig i 2016 i form af en større forbrugeroptimisme, en højere beskæftigelse, bedre afregningspriser i landbruget og en større omsætning på boligmarkedet.
Det lave renteniveau forventes at fortsætte i hele 2017, idet både Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken fortsat forventes at understøtte vækstinitiativerne med opkøbsprogrammer og negative pengemarkedsrenter.
Med en øget økonomisk vækst forventer banken at forøge bankens forretningsomfang yderligere og i særlig grad på udlånsområdet. Banken har i 2016 allerede set en positiv udvikling i privatkundernes efterspørgsel efter udlån, og i 2017 forventes denne udvikling fortsat, ligesom det forventes, at erhvervskunderne også vil øge deres investeringer i fremtidig vækst.
Ud over de fysiske enheder kommer den løbende udbygning og videreudvikling af bankens digitale muligheder for kunderne, f.eks. via afholdelse af online møder. Bankens tilstedeværelse på de sociale medier er også udbygget yderligere hen over 2016.
Bankens ledelse har i 2016 iværksat en proces med henblik på en opdatering af bankens overordnede strategi frem mod 2025. Det er Ikke hensigten, at strategien skal medføre en væsentlig ændring af bankens nuværende forretningsmodel.
Formålet er, at strategien skal give en række pejlemærker for bankens fremtidige udvikling, som de årlige planer herefter kan målrettes mod.
Det er derfor ledelsens forventning, at bankens udlån, efter en årrække med stagnation, vil vise en vækst på godt 5% - og dermed bidrage positivt til bankens indtjening med øgede renteindtægter.
Det ekstremt lave renteniveau forventes fortsat at medføre en reduktion i bankens rentemarginal, hvilket vil påvirke indtjeningen negativt. Hertil kommer, at den meget lave obligationsrente vil medføre, at bankens afkast af værdipapirbeholdningen fortsat vil ligge på et lavere niveau.
Det lave renteniveau vil til gengæld gavne omsætning og aktivitet på boligmarkedet, hvorfor der også i 2017 forventes en stigende indtjening herfra.
Banken har i 2016 oplevet en markant øget tilgang af nye kunder, som forventes at fortsætte på samme høje niveau i 2017.
Bankens forretningsmodel med Aktiv Kunderådgivning kombineret med bankens lokale synlighed, tiltrækker mange nye kunder – blandt andet fordi banken har en høj anbefalingsgrad fra nuværende tilfredse kunder.
Hertil kommer, at bankens nyetablerede filialer også i 2017 forventes at bidrage på et højt niveau til kundetilgangen. Den større kundetilgang vil øge bankens samlede forretningsomfang og generelt medvirke til en øget indtjening på de fleste af bankens indtægtsposter.
Det øgede aktivitetsniveau og etableringen af nye filialer har medført, at antallet af ansatte i 2016 er forøget med deraf stigende omkostninger. For 2017 forventes antallet af ansatte på et uændret niveau, medens omkostningsniveauet fortsat forventes at vise en stigning bl.a. som følge af overenskomstmæssige lønstigninger samt øgede lønsumsafgifter.
Bankens it-omkostninger forventes at vise en markant stigning i niveauet 15% som følge af øgede investeringer i digitale løsninger. De øgede it-investeringer er dels rettet ud mod kunderne, dels indad mod effektivisering af arbejdsprocesser. Men det må samtidig konstateres, at en voksende andel af it-omkostningerne medgår til at håndtere de markant stigende regulative krav fra myndighedernes side.
Med baggrund i bankens forventninger til en øget vækst i samfundsøkonomien, samt bankens tiltag og aktiviteter i 2017, forventer ledelsen i 2017 et basisresultat (før nedskrivninger, kursreguleringer og skat) - i niveauet 70 til 85 mio. kr.
Tab og nedskrivninger på udlån forventes at ligge i niveauet 0,5% af bankens udlån og garantier – mod realiseret 0,4% i 2016.
I 2016 har banken udsendt følgende selskabsmeddelelser via Nasdaq Copenhagen:
| 18.01.2016 | Ledelsesændringer maj 2016 |
|---|---|
| 16.02.2016 | Årsrapport for 2015 |
| 18.02.2016 | Indkaldelse til generalforsamling |
| 18.02.2016 | Forslag til vedtægtsændringer |
| 15.03.2016 | Kommende ændringer af bestyrelsen |
| 16.03.2016 | Forløb af ordinær generalforsamling |
| 16.03.2016 | Godkendte vedtægter |
| 16.03.2016 | Ledelsesændringer |
| 18.03.2016 | Ny formand og næstformand i Djurslands Bank |
| 13.05.2016 | Kvartalsrapport 1. kvartal 2016 |
| 12.08.2016 | Halvårsrapport 2016 |
| 04.11.2016 | Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2016 |
| 19.12.2016 | Finanskalender for 2017 |
| 15.03.2017 | Ordinær generalforsamling |
|---|---|
| 10.05.2017 | Kvartalsrapport for 1. kvartal 2017 |
| 11.08.2017 | Halvårsrapport for 1. halvår 2017 |
| 03.11.2017 | Kvartalsrapport for 1.-3. kvartal 2017 |
Nærværende årsrapport er udarbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning samt regler og vejledninger på området. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for 2015. Uddybende oplysninger om anvendt regnskabspraksis fremgår af side 56.
Der er efter regnskabsårets udløb ikke indtruffet forhold, som har en væsentlig indflydelse på bankens årsrapport eller på bankens økonomiske forhold.
Djurslands Bank opstod i 1965 ved en sammenlægning af 3 mindre banker fra Auning/Allingåbro, Kolind/Ryomgaard samt Grenaa – og med rødder helt tilbage til 1906.
Siden etableringen er bankens filialnet på Djursland løbende blevet udvidet bl.a. med filialerne i Syddjurs i perioden fra 1983 til 1991. I Aarhus-området blev den første filial åbnet i 1995, og med den seneste etablering i 2015 i Løgten-Skødstrup har banken 6 filialer i området.
I 2016 har banken etableret en ny filial i Hinnerup, hvilket er den første i Favrskov kommune.
Bankens vision er, med Østjylland som markedsområde, at være en stærk og attraktiv finansiel samarbejdspartner for private og erhvervsvirksomheder med sund fornuft i økonomien.
I bankens strategi indgår derfor en fortsat udbygning af banken indenfor bankens naturlige markedsområde.
Fundamentet for bankens overordnede mål er, at banken til enhver tid skal være en konkurrencedygtig, professionel og lokalorienteret virksomhed.
En konstant udvikling, optimal udnyttelse af ressourcer, en stærk risikostyring og en kontrolleret vækst er derfor nøgleord i styringen af banken.
Bankens værdier er nærmere beskrevet på bagsiden af årsrapporten.
Djurslands Bank er en full-service bank for private kunder, små og mellemstore erhvervsvirksomheder samt offentlige institutioner i bankens markedsområde. Ud over bankprodukter tilbydes kunderne et fuldt sortiment af realkredit-, investerings-, pensions- og forsikringsprodukter.
Bankens vigtigste samarbejdspartnere på disse forretningsområder er:
Banken rådgiver og servicerer ca. 42.700 private kunder og ca. 3.600 erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner, samt 1.950 foreningskunder.
Kundegrundlaget er fortsat stigende inden for de ønskede kundesegmenter, hvor den sunde fornuft i økonomien samt ønsket om et helkundeforhold er det bærende. Banken har over de seneste år oplevet en solid vækst i antallet af kunder og har derved øget markedsandelen ikke mindst i Aarhus.
| Kundeudvikling – 5 års oversigt | |
|---|---|
| Kundeudvikling – 5 års oversigt | ||||
|---|---|---|---|---|
| Privatkunder | Vækst pr. år |
Erhvervskunder | Vækst pr. år |
|
| 2012 | 34.700 | 3.025 | ||
| 2013 | 36.400 | 5% | 3.175 | 5% |
| 2014 | 37.800 | 4% | 3.275 | 3% |
| 2015 | 39.500 | 4% | 3.325 | 2% |
| 2016 | 42.700 | 8% | 3.600 | 8% |
I banken prioriterer vi nærhedsprincippet og den personlige dialog med kunderne højt.
Banken lægger vægt på at have et godt kendskab til kunden og kundens økonomiske situation, og hertil er kundens individuelle behov og ønsker fundamentet i bankens rådgivning og betjening.
Bankens rådgivningskoncept, som omfatter en aktiv og individuel kunderådgivning, understøtter det forretningsmæssige mål, at de kunder, som samler deres finansielle forretninger i banken, får kontante fordele heraf.
Herved sikres det bedste udgangspunkt for at yde en kvalificeret og helhedsorienteret rådgivning af kunden.
Bankens lokale afdelinger er omdrejningspunktet for den personlige og individuelle rådgivning.
Vi kalder det Aktiv Kunderådgivning, og vi har et mål om at blive Danmarks bedste på området.
Som et supplement hertil tilbydes bankens kunder alle relevante former for selvbetjeningsprodukter.
En meget stor andel af bankens erhvervs- og privatkunder har elektronisk adgang til banken via NetBank, MobilBank eller NetBank Erhverv.
Systematiske og løbende undersøgelser blandt bankens rådgivningskunder er grundlaget for bankens forretningsudvikling, herunder ydelser, produkter og koncepter. Resultaterne af de seneste kundeundersøgelser fremgår af bankens rapportering om samfundsansvar på bankens hjemmeside.
Djurslands Bank ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdernes kompetenceudvikling og trivsel danner det bærende fundament for bankens yderligere udvikling.
Bankens personalemæssige indsatser er derfor rettet mod at tiltrække, videreudvikle og fastholde fagligt kompetente, loyale og engagerede medarbejdere.
Banken arbejder systematiseret med såvel faglig som personlig kompetenceudvikling af de enkelte medarbejdere. Banken har defineret jobbeskrivelser og jobprofiler, og på de årlige medarbejderudviklingssamtaler drøftes eventuelle gaps mellem kompetencer og stillingens jobkrav. På baggrund heraf udarbejdes der personlige udviklingsplaner med henblik på at vedligeholde og styrke den enkelte medarbejders kompetencer samt sikre, at medarbejderens ressourcer nyttiggøres bedst muligt.
Efter banken en årrække har gennemført interne trivselsundersøgelser, er trivselsundersøgelsen i 2016 for første gang gennemført i samarbejde med Danmarks Bedste Arbejdsplads. Banken opnåede en placering som nr. 9 – og næstbedst placerede pengeinstitut - blandt de 128 deltagende virksomheder i kategorien for mellemstore arbejdspladser med 50-499 medarbejdere. Deltagelsen i Danmarks Bedste Arbejdsplads indeholder også udarbejdelsen af en Kulturprofil, hvor samtlige medarbejdere har givet input til beskrivelsen af Djurslands Bank som arbejdsplads. For yderligere henvises til bankens rapportering om samfundsansvar på djurslandsbank/ombanken/samfundsansvar2016
Medarbejdere i Djurslands Bank har normalt et længerevarende ansættelsesforhold – og personaleomsætningen er generelt på et lavt niveau. For 2016 er personaleomsætningen 7,3%, hvoraf 3 fratrædelser skyldes pensioneringer.
Banken har i løbet af 2016 øget antallet af medarbejdere med ca. 11, primært som følge af etableringen af bankens nye filial i Hinnerup samt yderligere ansættelser i kundeafdelinger med høj kundetilgang.
Banken har outsourcet de væsentligste it-funktioner til it-centralen Bankdata, som banken sammen med 11 andre pengeinstitutter er medejer af. Bankens it-drift er videreoutsourcet til JN Data.
Anvendelse af teknologi og digitale løsninger vil i stigende grad få stor betydning for bankens konkurrencedygtighed både i forhold til kundevendte applikationer og bankens effektivisering af arbejdsprocesser. Hertil kommer en ikke ubetydelig og væsentlig anvendelse af it-ressourcer til at imødekomme myndighedernes øgede regulative krav.
Bankens it-udvikling i Bankdata sker i et samarbejde mellem de 11 pengeinstitutter på Bankdata, hvoraf de største er Jyske Bank og Sydbank. Herved sikres banken den nødvendige udviklingskraft for at kunne leve op til fremtidens stigende krav på it-området. Banken vil de kommende år yderligere udbygge kundernes muligheder for at anvende digitale løsninger f.eks. i form af nye betalingssystemer og øgede muligheder for selvbetjeningsløsninger.
Ledelsen i Djurslands Bank forholder sig løbende til udviklingen i God selskabsledelse (Corporate Governance), samt det ledelseskodeks Finansrådet har udstedt i 2013.
Banken har valgt at offentliggøre den lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse på bankens hjemmeside.
På djurslandsbank.dk/ombanken/godselskabsledelse2016
kan bankens aktionærer og andre interessenter således få yderligere oplysninger om Djurslands Banks holdning til det fulde sæt af anbefalingerne om God selskabsledelse samt Finansrådets ledelseskodeks.
Banken lever op til langt de fleste af anbefalingerne, og for de anbefalinger som banken ikke lever op til, har bankens ledelse redegjort nærmere for baggrunden herfor i overensstemmelse med det såkaldte "følg eller forklar" princip.
Oplysningsforpligtelserne for børsnoterede virksomheder omfatter også det enkelte selskabs holdning til og vurdering af God selskabsledelse, og i de efterfølgende afsnit er derfor medtaget et uddrag af bankens væsentligste områder, som er omfattet af reglerne.
For at sikre gennemførelsen af bankens forretningsstrategi og politikker har banken udarbejdet et sæt værdier for, hvorledes god ledelse gennemføres i banken.
Banken ejes af ca. 16.700 aktionærer, hvoraf 1 aktionær har anmeldt at eje over 5% af aktiekapitalen. Der henvises til årsberetningen på side 7.
Et af bankens overordnede mål er, at bankens aktionærer skal sikres et langsigtet og attraktivt afkast af investeringen i banken.
Bankens ledelse vil realisere dette mål ved at udvikle banken i en fortsat dialog med bankens primære interessenter
Informationen til bankens aktionærer udbygges løbende på www.djurslandsbank.dk, og bankens ledelse udbygger herudover informationsniveauet i de løbende orienteringer og rapporteringer fra banken.
Et meget markant flertal af bankens aktionærer besluttede på generalforsamlinger i 1990 at indføre ejerbegrænsninger i bankens vedtægter i form af et ejerloft på 10% af aktiekapitalen.
Den direkte baggrund herfor var to andre pengeinstitutters relativt store aktiebesiddelser i banken og dermed risikoen for en dominerende indflydelse på bankens udvikling.
Forslag til vedtægtsændringer kan stilles af bankens aktionærer og behandles på den årlige generalforsamling. Vedtagelse sker i henhold til bankens vedtægter, som er tilgængelig på bankens hjemmeside.
Ifølge bankens vedtægter gælder følgende stemmeretsbegrænsninger på generalforsamlingen:
| Antal aktier | Antal stemmer |
|---|---|
| 1 - 50 | 1 |
| 51 - 100 | 2 |
| 101 - 200 | 3 |
| 201 - 400 | 4 |
| 401 - 800 | 5 |
| 801 og derover | 6 |
Ingen aktionærer kan afgive mere end i alt 6 stemmer på egne vegne.
Bankens ledelse er fortsat af den opfattelse, at vedtægternes ejerog stemmeretsbegrænsninger er det bedste fundament for at realisere bankens vision samt de overordnede mål for banken.
Eventuel optimering af aktionærernes afkast på kort sigt ved at ophæve de indførte begrænsninger harmonerer efter ledelsens opfattelse ikke med kundernes, medarbejdernes og lokalsamfundets interesse.
Efter bankens generalforsamling den 16. marts 2016 fratrådte bankens hidtidige bestyrelsesformand Erik Nymann bestyrelsen på grund af aldersbegrænsningen i bankens vedtægter.
Bankens repræsentantskab nyvalgte herefter vice president Bente Østergaard Høg som nyt medlem af bankens bestyrelse.
Den 18. marts 2016 konstituerede bestyrelsen sig med den daværende næstformand advokat Peter Zacher Sørensen som ny formand. Ny næstformand blev finanschef Ejner Søby.
I starten af året meddelte bankens adm. direktør Ole Bak sit ønske om pensionering fra banken ved udgangen af april måned 2016.
Med virkning fra 1. maj 2016 blev bankdirektør Lars Møller Kristensen udnævnt til ny adm. direktør for banken. Lars Møller Kristensen er 56 år og har været ansat i banken siden 2003, først som underdirektør og fra november 2014 som medlem af bankens direktion. Bankens direktion er i forbindelse med Ole Bak´s pensionering og ansættelsen af underdirektør Jesper Vernegaard ændret til en énmands direktion.
Der har herudover ikke været ændringer i bankens ledelse i 2016, og der henvises i øvrigt til særskilt afsnit herom.
Bankens bestyrelse består af 6 medlemmer valgt af bankens repræsentantskab på 50 medlemmer.
Herudover har bankens medarbejdere valgt 3 medlemmer. Sammensætningen af repræsentantskabet og bestyrelsen fremgår af side 65-66 i årsrapporten.
De 6 aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2-årig periode således, at 3 er på valg hvert år. Der henvises til note 39. Antallet af bestyrelsesmedlemmer vurderes løbende. Det er bestyrelsens vurdering, at det nuværende antal er passende for ledelsen af banken.
I bankens vedtægter er fastsat en aldersgrænse på 67 år for valg til repræsentantskabet, og dermed også for valg til bestyrelsen.
Bestyrelsens opgaver og ansvar, samt fordelingen af samme mellem bestyrelsen og direktionen, er fastsat i en instruks udfærdiget efter lovgivningens regler samt Finanstilsynets krav og vejledninger på området.
Der afholdes bestyrelsesmøde med 3-4 ugers mellemrum, og i øvrigt så ofte der er behov herfor. I 2016 er der afholdt 16 bestyrelsesmøder. Bestyrelsen har tillige mulighed for at afholde digitale bestyrelsesmøder, primært til afklaring af enkeltsager, der ikke kan afvente det kommende planlagte bestyrelsesmøde.
Bestyrelsen foretager efter en nærmere fastlagt proces en evaluering af bestyrelsens kompetencer set i forhold til bankens forretningsmodel og samlede risici med henblik på at afdække og opfylde evt. kompetencegab.
Bestyrelsens repræsentantskabsvalgte medlemmer anses alle for uafhængige af banken.
Bestyrelsens og direktionens øvrige ledelseshverv fremgår nedenfor. Bestyrelsens og direktionens honorar og aflønning fremgår af note 6 i årsrapporten.
Formand for bestyrelsen siden 2016 Medlem af bestyrelsen siden 2012 På valg i 2017
Profession Advokat med møde for Højesteret, Zacher Advokater
Uddannelse Cand. Jur.
Øvrige ledelseshverv Formand i Djurs Invest Bestyrelsesmedlem i Fregat Fisk
Særlige kompetencer Erhvervs- og selskabsret Virksomhedsoverdragelser Generationsskifte Kontraktforhold Retssager Boligrådgivning
Ejner Søby, født i 1966
Næstformand for bestyrelsen siden 2016 Medlem af bestyrelsen siden 2009 Formand for Revisionsudvalget siden 2009 På valg i 2017
Profession Finanschef, Danish Crown
Uddannelse HA, HD(F), Ejendomsmægler
Øvrige ledelseshverv Bestyrelsesformand i OL Grafik
Særlige kompetencer Finansiel uddannelse i pengeinstitut samt teoretisk videreuddannelse. Økonomisk ansvarlig for Danish Crowns eget forsikringsselskab under tilsyn af Finanstilsynet. Daglig ansvarlig for finansområdet i Danish Crown
Helle Bærentsen, født i 1966
Medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen siden 2006 På valg i 2018
Profession Finansrådgiver og souschef, Djurslands Bank
Uddannelse Finansiel uddannelse
Særlige kompetencer Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken Teoretisk bestyrelsesuddannelse via Finansforbundet
Tina Klausen, født i 1960
Medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen siden 1998 På valg i 2018
Profession Afdelingsleder, Djurslands Bank
Uddannelse Finansiel uddannelse
Øvrige ledelseshverv Bestyrelsesmedlem i Djurs Invest
Særlige kompetencer Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken Teoretisk bestyrelsesuddannelse via Finansforbundet
Medlem af bestyrelsen siden 2013 På valg i 2018.
Profession Gårdejer, selvstændig svineproducent
Uddannelse Landmand
Særlige kompetencer
Stor erfaring inden for landbrugserhvervet som selvstændig svineproducent og landbrugets organisationer
Bente Østergaard Høg, født i 1965
Medlem af bestyrelsen siden 2016 På valg i 2018.
Profession Vice President Global Procurement, Vestas Wind Systems
Uddannelse Bachelor i sprog HD (O)
Videregående uddannelse indenfor organisation og ledelse Ansvarlig for strategi og forretningsudvikling Stor erfaring med international compliance og risikostyring i Vestas
Medlem af bestyrelsen siden 2006 På valg i 2017
Profession Direktør, Boligorganisationen DOMI Bolig
Uddannelse Allround kontoruddannelse
Øvrige ledelseshverv Bestyrelsesmedlem i Djurs Invest Formand for Malling Varmeværk
Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken 6 år som næstformand i bankens bestyrelse Stor erfaring som leder af boligforening under tilsyn af offentlige myndigheder
Jan B. Poulsen, født i 1961
Medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen siden 2002 På valg i 2018
Profession Administrativ medarbejder, Djurslands Bank
Uddannelse Finansiel uddannelse
Særlige kompetencer Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken Teoretisk bestyrelsesuddannelse via Finansforbundet
Mikael Lykke Sørensen, født i 1963
Medlem af bestyrelsen siden 2008 På valg i 2018
Profession Indehaver, Nybolig Jeppesen & Sørensen
Uddannelse Finansiel uddannelse med erfaring som investerings- og erhvervsrådgiver, ejendomsmægler, MDE
Øvrige ledelseshverv Direktør i Djurs Invest
Stor erfaring som virksomhedsleder og –ejer Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken Bolighandel Investering Kredit
Medlem af direktionen siden 2014
Profession Bankdirektør, Djurslands Bank
Uddannelse Finansiel uddannelse, HD (O)
Øvrige ledelseshverv Bestyrelsesmedlem i: Bankdata JN Data Djurs Invest
Bestyrelsen har nedsat et separat revisionsudvalg. Udvalget overvåger de regnskabs- og revisionsmæssige forhold samt sikrer, at disse forhold behandles i den samlede bestyrelse.
Revisionsudvalget består af den samlede bestyrelsen med finanschef Ejner Søby som formand. Udvalget afholder ordinært 2 møder om året.
Bestyrelsen har nedsat et separat risikoudvalg, der skal behandle og rådgive bestyrelsen om bankens risikoprofil og risikostrategi samt påse, at risikostrategien implementeres i bankens organisation. Risikoudvalget består af den samlede bestyrelse med direktør Uffe Vithen som formand. Udvalget afholder ordinært 2 møder om året.
Bestyrelsen har nedsat et nominerings- og aflønningsudvalg der vurderer og rådgiver bestyrelsen om dens kompetencer, mangfoldighed og sammensætning samt de fremtidige krav hertil. Tillige forestår udvalget det forberedende og kontrollerende arbejde i forbindelse med bankens lønpolitik.
Udvalgets formand er advokat Peter Zacher Sørensen. Udvalget afholder ordinært 2 møder om året.
Nærmere oplysninger om de tre udvalg samt udvalgenes opgaver fremgår af bankens hjemmeside på djurslandsbank.dk/ombanken/udvalg
Formålet med bankens lønpolitik er, at principperne for tildeling af løn fremmer en sund og effektiv risikostyring af banken. Bankens lønpolitik er udarbejdet på grundlag af gældende lovgivning samt Finanssektorens kodeks om lønpolitik.
Lønpolitikken for bestyrelsen og direktionen samt øvrige ansatte er fastlagt således, at aflønning sker med et fast honorar og uden incitamentsafhængige løndele.
Bestyrelsens honorar fastlægges af repræsentantskabet og repræsentantskabets honorar besluttes af generalforsamlingen. Bestyrelsen beslutter direktionens aflønning.
Bankens lønpolitik besluttes af bestyrelsen og godkendes endeligt af bankens generalforsamling.
Nærmere oplysninger om bankens lønpolitik fremgår af bankens hjemmeside på
djurslandsbank.dk/ombanken/loenpolitik2016
Den kønsmæssige fordeling blandt bankens repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer udgør i 2016 5 mænd og 1 kvinde, svarende til 83% mænd og 17% kvinder. Antallet af det underrepræsenterede køn er således øget med 1 i 2016.
Det er bestyrelsens mål, at andelen af kvindelige repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer inden udgangen af 2019 skal udgøre 33%, hvilket svarer til 2 ud af de 6 bestyrelsesmedlemmer.
For den samlede bestyrelse, inklusiv de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, udgør den kønsmæssige fordeling 6 mænd og 3 kvinder, svarende til at det underrepræsenterede køn udgør 33%.
Bestyrelsen vælges af repræsentantskabet efter en samlet vurdering af såvel kompetencer som mangfoldighed. Den mulige opfyldelse af måltallet er således afhængig af, hvorvidt køn, kompetencer og øvrig mangfoldighed kan matches i forbindelse med nyvalg til bestyrelsen og de i repræsentantskabets repræsenterede kompetencer.
Banken har ekstraordinært fokus på at øge antallet af potentielle kvindelige bestyrelseskandidater i bankens repræsentantskab, herunder at have som delmål, at andelen af kvindelige repræsentantskabsmedlemmer skal øges til 25% inden udgangen af 2017. I løbet af 2016 er andelen øget fra 16% til 20%.
Bestyrelsen har vedtaget en politik, der har til hensigt at øge andelen af det underrepræsenterede køn i bankens ledelse.
Det er politikkens overordnede mål at tilvejebringe en passende lige fordeling af mænd og kvinder i ledelsen. Banken ansætter ledere under den præmis, at det er den bedst egnede, der ansættes – uanset køn. Banken ønsker en åben og fordomsfri kultur, hvor der er fokus på kompetencer frem for køn. Bankens medarbejdere skal uanset køn opleve, at de har samme muligheder for karriere og lederstillinger. Banken understøtter systematisk denne proces med årlige udviklingssamtaler samt HR-afdelingens særskilte indsatser for at fremme lederudviklingen. Det var bankens mål, at andelen af kvindelige ledere skulle øges til 35% inden udgangen af 2016 og til 40% inden udgangen af 2018. I 2016 udgjorde kvindelige ledere 20% mod 19% i 2015. Den lave personaleomsætning og dermed begrænsede behov for potentielle udskiftninger blandt lederne har medført, at banken ikke har kunne opfylde sin målsætning for 2016.
På alle de væsentligste risikoområder har bankens bestyrelse udarbejdet og fastsat politikker i henhold til gældende lovgivning samt Finanstilsynets regler og anvisninger herpå.
I instrukserne til direktionen har bankens bestyrelse fastsat rammer for risikostyringen af banken samt for rapporteringen herpå.
Via den periodiske rapportering fra bankens direktion, risikochef, complianceansvarlige, interne og eksterne revision, bankens revisionsudvalg samt den løbende kontrol fra Finanstilsynet, har bestyrelsen fuld opmærksomhed på risikostyringen af banken.
Bankens generelle kontrolmiljø samt risikostyringen af alle betydende områder evalueres og tilpasses løbende.
Den samlede risikorapportering for banken fremgår af djurslandsbank.dk/ombanken/risikorapport2016, hvortil der henvises.
Banken har i en lang årrække haft meget stor fokus på, at udviklingen og sammensætningen af bankens balance og vækst er sket inden for de naturlige rammer, som den generelle økonomiske samfundsudvikling tilsiger.
Banken overholder derfor i lighed med sidste år også alle grænseværdierne i Finanstilsynets tilsynsdiamant.
Finanstilsynets tilsynsdiamant angiver grænseværdier for fem særlige risikoområder, som pengeinstitutter som udgangspunkt bør ligge inden for.
Banken vurderer løbende det nødvendige kapitalbehov til dækning af bankens samlede risici, og dermed størrelsen af solvensbehovet under samtidig hensyntagen til en optimering af kapitalanvendelsen.
I den løbende vurdering indgår alle relevante faktorer, herunder størrelsen, typen og fordelingen af bankens kapitalgrundlag.
Som redskab til styring og beregning af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehov anvendes bl.a. stresstests indeholdende alle relevante risikoområder, ligesom banken arbejder med 5 årige kapitalplaner.
Banken har på grund af størrelsen ikke en rating af et internationalt ratingbureau.
Bankens bestyrelse har derfor fastsat følgende eget mål for kapitalprocenten (solvens). Kapitalprocenten skal minimum udgøre lovgivningens samlede kombinerede kapitalkrav med et tillæg på 2%-points. Ved opgørelsen af kapitaldækningen anvender banken standardmetoden.
Udviklingen i bankens nødvendige kapitalbehov overvåges løbende, og med rapportering til direktionen.
Bankens kapitalbehov, kapitalberedskab og nødplaner herfor, rapporteres, behandles og godkendes af bankens bestyrelse minimum hvert kvartal.
Kreditstyringen og risikoen udgør et væsentligt område i bankens risikostyring, idet udlån udgør langt den største del af bankens aktivside.
Bankens kreditorganisation er bygget op på at kunne træffe beslutninger tæt på kunden og dermed i de enkelte filialer.
Bevillingsbeføjelser er derfor delegeret til kunderådgiverne og lederne i filialerne, således at de fleste kreditbeslutninger træffes decentralt.
Beføjelser til den enkelte medarbejder er tildelt ud fra en vurdering af kompetence og behov.
Til at udvikle, styre og overvåge bankens kreditpolitikker og -risici har banken en central kreditafdeling.
Herudover bevilger kreditafdelingen de engagementer der ud fra fastlagte regler overstiger filialernes beføjelser, samt behandler, vurderer og indstiller de engagementer, der skal bevilges af direktionen eller bestyrelsen.
Kreditafdelingens overvågning af kreditpolitikken og styring af kreditrisiciene gennemføres ved en meget tæt løbende og periodisk rapportering på sags-, kunde- og afdelingsniveau samt en løbende engagementsopfølgning.
Kreditafdelingens løbende og periodiske rapportering til direktion og bestyrelse omfatter bankens samlede kreditrisici opdel på sags-, kunde-, segment-, branche- og afdelingsniveau. Herudover rapporteres løbende om udviklingen i overtræk, restancer, nedskrivninger og nødlidende engagementer, ligesom der rapporteres om sammensætningen på kundeniveau på de branchemæssigt største udlånsområder.
Banken påtager sig kreditrisici på grundlag af en fastlagt kreditpolitik.
I bankens kreditpolitik lægges der afgørende vægt på risikospredningen.
Spredningen på
indgår som en del af kreditstyringen og således, at ingen enkeltengagementer - eller brancher - udgør nogen risiko for bankens eksistens.
Private
(Branchefordelingen - se note 32)
I kreditpolitikken indgår endvidere
Fundamentet i bankens kreditpolitik er, at alle udlånsengagementer skal baseres på et økonomisk sundt grundlag.
Det bærende element ved bedømmelsen af erhvervskundernes kreditværdighed er deres evne til at servicere gælden med likviditet fra driften.
For privatkunder er balancen mellem nettoindkomst, udgifter og formue afgørende.
Til styringen af bankens kreditportefølje anvendes endvidere en kreditsegmentering på grundlag af faktuelle økonomiske oplysninger om den enkelte erhvervs- og privatkunde.
For at begrænse bankens risiko for tab vurderes det i hvert enkelt kreditsag, om sikkerhedsstillelse er nødvendig.
Når kreditrisikoen ikke er minimal, et det som hovedregel et krav, at kunden stiller hel eller delvis sikkerhed for engagementet.
Værdien af stillede sikkerheder opgøres på baggrund af fastsatte vurderingsprincipper for enhver art og type af sikkerhed. Heri indgår også markedsmæssige ændringer og forringelse som følge af alder.
Alle engagementer vurderes individuelt med henblik på at konstatere, om der er objektiv indikation for værdiforringelse på grundlag af allerede indtrådte faktiske begivenheder. Konstateres en sådan objektiv indikation, og medfører dette en påvirkning af størrelsen af de forventede fremtidige betalingsstrømme, foretages nedskrivning.
Udlånet nedskrives i givet fald med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger.
For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse.
Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Der opereres med 17 grupper fordelt på én gruppe af offentlige myndigheder, 1 gruppe af privatkunder og 15 grupper af erhvervskunder, idet erhvervskunderne er underopdelt i branchegrupper.
Den gruppevise vurdering er foretaget ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser, tvangsauktioner m.fl.
Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er i udgangspunktet på baggrund af tabsdata for hele pengeinstitutsektoren. Djurslands Bank har derfor vurderet om modelestimaterne skal tilpasses kreditrisikoen for bankens udlånsportefølje.
Denne vurdering kan medføre en tilpasning af modelestimaterne til egne forhold, hvorefter det er de tilpassede estimater, som danner baggrund for beregningen af den gruppevise nedskrivning. For hver gruppe af udlån og tilgodehavender fremkommer et estimat, der udtrykker den procentvise værdiforringelse, som knytter sig til en given gruppe af udlån og tilgodehavender på balancedagen. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige betalinger.
Herudover har banken i den ledelsesmæssige vurdering af de gruppevise nedskrivninger, vurderet behovet for at korrigere for allerede indtrufne begivenheder, og i givet fald korrigeret herfor.
Risikoen på de af banken stillede garantier vurderes individuelt. På baggrund af det sandsynlige i, at garantien vil medføre et træk på bankens ressourcer, herunder risikoen for om banken kan opnå dækning for den forventede betaling hos debitor, vurderes om der skal hensættes til den skønnede tabsrisiko.
Et andet væsentligt område i risikostyringen, er styringen af bankens markedsrisiko.
Markedsrisikoen er de ændringer, som en finansiel fordring kan ændres med som følge af renteændringer samt generelle og individuelle kursudsving på værdipapirer.
Også på dette område er politikken, at banken ikke påtager sig risici, som kan få væsentlig indflydelse på bankens økonomiske situation.
Bankens samlede renterisiko er kvantificeret til at må udgøre mellem -1 og +3% af bankens kernekapital efter fradrag.
Bankens samlede valutarisiko er kvantificeret til maksimalt at udgøre 10% af bankens kernekapital efter fradrag opgjort efter valutaindikator 1 (OECD-valutaer), herunder maksimalt 1% for ikke OECD valutaer - samt 0,1% af bankens kernekapital efter fradrag opgjort efter valutakursindikator 2.
Styringen af bankens aktierisiko er kvantificeret ved maksimale procentvise placeringer i forhold til bankens kernekapital efter fradrag.
Afhængig af, om der investeres i danske, udenlandske og enkeltaktier samt i aktier i bankens finansielle samarbejdspartnere, er der fastsat individuelle grænser herfor.
Banken anvender udelukkende finansielle instrumenter til afdækning af risici.
Markedsrisici – og udviklingen heri – rapporteres løbende til direktionen samt månedligt til bestyrelsen.
Likviditetsstyringen skal sikre en tilstrækkelig likviditet til at kunne afvikle bankens til enhver tid værende betalingsforpligtelser.
Ud over at likviditetsberedskabet skal overholde gældende love og regler indgår det også i bankens likviditetspolitik, at banken til enhver tid vil være uafhængig af andre finansielle virksomheder på det likviditetsmæssige område.
I banken er der meget stor fokus på at sprede bankens likviditetsfremskaffelse på kilder, typer og løbetider.
Bankens primære finansieringskilde er indlån fra bankens kunder, og banken tilstræber derfor også, at der som minimum er balance mellem bankens indlån og udlån.
Banken tilstræber at være uafhængig af større aftaleindlån, og bankens indlånsbase indeholder derfor også kun minimale aftaleindskud fra indskydere, der ikke er kunde i banken med andre forretningsområder.
Ud over indlån anvendes kreditfaciliteter hos finansielle samarbejdspartnere og Nationalbanken.
I likviditetsstyringen anvendes blandt andet stresstest til afdækning af bankens likviditetsrisici, og bankens nødplaner herfor opdateres løbende.
Rapporteringen til direktionen foretages dagligt, ligesom der afholdes periodiske møder og opfølgning blandt de ansvarlig herfor i organisationen.
Rapporteringen foretages endvidere månedligt til bestyrelsen.
It sikkerheden overvåges og vurderes løbende.
Den væsentligste samarbejdspartner på it-området er Bankdata, hvortil hovedparten af drifts- og udviklingsaktiviteterne er outsourcet. It-driften er videreoutsourcet til JN Data.
Ansvars- og arbejdsfordelingen mellem Bankdata og banken er klart defineret og beskrevet, ligesom der løbende foretages en evaluering af, om Bankdata lever op til bankens it-sikkerhedspolitik.
I bankens beredskabsplaner indgår en løbende opdatering og afprøvning af procedurer og nødplaner på it-området, ligesom bankens sikkerhedspolitik løbende ajourføres.
De operationelle risici kan opgøres som de mulige tab, banken kan påføres som følge af fejl og hændelser, der skyldes mennesker, processer, systemer eller eksterne begivenheder.
Risikoen kan skyldes medarbejdernes uhensigtsmæssige adfærd, systemnedbrud, brud på politikker, manglende overholdelse af forretningsgange, love og regler m.m.
For at minimere de operationelle risici har banken rent organisatorisk adskilt udførelsen af aktiviteterne fra kontrollen af disse. Herudover foretager bankens interne revision en løbende revision for at opnå størst mulig sikkerhed for, at politikker, forretningsgange, regler og procedurer overholdes.
Banken har stor fokus på det rådgivningsmæssige ansvar over for bankens kunder, og dermed også på det økonomiske ansvar banken kan pådrage sig i forbindelse hermed.
Denne risiko søges minimeret mest muligt med en løbende systematisk afdækning og udvikling af medarbejderens kompetence på alle rådgivningsområder, herunder certificering eller kompetencetest indenfor pensions-, investerings- og boligrådgivningsområderne.
Banken anvender i størst mulig udstrækning teknisk standardiserede rådgivningsprocedurer, således at der opnås størst mulig sikkerhed for afdækning og rådgivning omkring alle elementer i den konkrete sag.
Der rapporteres løbende til direktionen omkring igangværende og nye kundeklager, ligesom der periodisk rapporteres til bestyrelsen herom.
De væsentligste usikkerheder ved indregning og måling knytter sig primært til nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier, dagsværdi af ejendomme samt dagsværdi af unoterede/illikvide værdipapirer. Usikkerhederne anses dog for at være på et forsvarligt niveau. Der henvises til beskrivelsen af regnskabsmæssige skøn i note 36.
Banken har etableret en selvstændig risikostyringsfunktion og med en risikoansvarlig med reference til direktionen.
Den risikoansvarliges ansvarsområde omfatter bankens risikobehæftede aktiviteter på tværs af risikoområder og organisatoriske enheder samt risici hidrørende fra outsourcede funktioner.
Den risikoansvarlige er ansvarlig for, at risikostyringen i banken sker på betryggende vis, herunder at der skabes et overblik over bankens risici og det samlede risikobillede.
Den risikoansvarlige rapporterer mindst en gang årligt til bankens bestyrelse.
Banken har etableret en compliancefunktion med en complianceansvarlig med reference til direktionen.
Den complianceansvarliges opgave er at overvåge, rådgive og bistå ledelsen og de personer, der har ansvaret for de enkelte complianceområder med at sikre at lovgivning, markedsstandarder eller interne regelsæt overholdes.
Den complianceansvarlige rapporterer mindst en gang årligt til bankens bestyrelse.
Efter indstilling fra bankens revisionsudvalg og bestyrelse vælger bankens generalforsamling revisionen for det kommende år samt en suppleant herfor.
På grundlag af gældende lovgivning udfører den valgte revision revisionen af banken, herunder planlægning, udførelse og rapportering til bestyrelsen om det udførte arbejde.
Ud over den valgte revision, har bankens bestyrelse ansat en revisionschef til ledelse af den interne revisionsafdeling.
Arbejdsfordelingen mellem den valgte og den interne revision aftales årligt.
Den interne revision rapporterer minimum halvårligt til bestyrelsen. I forbindelse med revisionen af årsrapporten gennemgår revisionen over for bankens bestyrelse revisionsprotokollaterne samt fremlægger deres samlede vurdering af banken.
Bankens revisionsudvalg består af den samlede bestyrelse med finanschef Ejner Søby som formand og det uafhængige medlem.
Revisionsudvalgets opgaver er fastlagt i et kommissorium, og indeholder blandt andet overvågningen af regnskabsaflæggelsen, de interne kontrolsystemer, den interne revision, bankens risikostyringssystemer, revisionen af årsregnskabet samt revisors uafhængighed.
Bankens fem værdier udgør sammen med bankens miljøpolitik fundamentet i bankens løbende arbejde med samfundsansvar.
De 5 værdier danner det værdigrundlag bankens ledelse og medarbejdere forventes at lægge til grund for deres daglige arbejde og beslutninger - og er beskrevet i sammenhæng med de 4 væsentlige interessentområder bankens samfundsansvar primært retter sig mod:
Det er bankens holdning, at det største bidrag til samfundsansvar skabes, når bankens kerneforretning er i overensstemmelse med samfundets generelle interesser og forventninger til en ordentlig og redelig adfærd, og samfundsansvaret herved bliver en integreret del af bankens daglige handlinger.
Banken bakker desuden op om Folketingets indsatser og bestræbelser på at sætte menneskerettigheder og klimapåvirkninger højt på den samfundsmæssige dagsorden. Som lokalbank har vi dog et udpræget lokalt sigte og har derfor ikke specifikke politikker på disse to områder.
Banken ønsker at efterleve og understøtte udviklingen i den danske miljøpolitiske lovgivning.
Som virksomhed gennemføres politikken primært inden for områderne energi, teknik og bygninger ved løbende at agere med den hensigt at anvende løsninger, hvortil medgår færreste naturgivne ressourcer på den mest miljøvenlige måde.
Som arbejdsplads sker gennemførelsen via medarbejderpolitikken og værdierne "Team, Trivsel og Tryghed" samt gennem et konstruktivt samarbejde i bankens arbejdsmiljøorganisation.
Som kreditgiver sker gennemførelsen af bankens miljøpolitik via bankens kunde- samt kreditpolitik.
Banken bidrager økonomisk - som lokal erhvervsvirksomhed i Østjylland - både direkte og indirekte til at skabe værdi til samfundet.
Det indirekte bidrag sker i form af, at banken medvirker til at binde investering og finansiering sammen for 42.700 privatkunder og 3.600 erhvervskunder i markedsområdet.
En del af bankens driftsomkostninger aflejres som indtægter i en række af de lokale virksomheder, og bankens 200 ansatte medvirker også til at skabe indkomst og vækst i lokalområdet.
Bankens direkte økonomiske bidrag i form af offentlige indbetalinger kan for 2016 opgøres til:
| 22% selskabsskat | 17,7 |
|---|---|
| 13,6% lønsumsafgift | 13,7 |
| Ejendomsskat | 0,3 |
| I alt (mio. kr.) | 31,7 |
Hertil kommer betalingen af energiafgifter, øvrige afgifter og moms.
For året 2016 kan den direkte effekt af banken som arbejdsplads opgøres til:
| Ansattes samlede betaling af A-skat | 30,4 |
|---|---|
| Arbejdsmarkedsbidrag | 7,9 |
| I alt (mio. kr.) | 38,3 |
Banken har valgt at offentliggøre den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar på bankens hjemmeside.
Mål, status og udviklingen på de enkelte områder beskrives således årligt i et tillæg til bankens årsrapport, som alle bankens interessenter har adgang til på
djurslandsbank.dk/ombanken/samfundsansvar2016.
Resultat- og totalindkomstopgørelse
| (1.000 kr.) | Note | 2016 | 2015 |
|---|---|---|---|
| Resultatopgørelse | |||
| Renteindtægter | 2 | 176.804 | 185.311 |
| Renteudgifter | 3 | 11.615 | 15.096 |
| Netto renteindtægter | 165.189 | 170.215 | |
| Udbytte af aktier m.v. | 4 | 6.912 | 11.269 |
| Gebyrer og provisionsindtægter | 139.180 | 141.100 | |
| Afgivne gebyrer og provisionsudgifter | 7.530 | 7.733 | |
| Netto rente- og gebyrindtægter | 303.751 | 314.851 | |
| Kursreguleringer | 5 | 19.675 | 1.896 |
| Andre driftsindtægter | 842 | 371 | |
| Udgifter til personale og administration | 6 | 205.826 | 187.198 |
| Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver | 5.305 | 4.697 | |
| Andre driftsudgifter | 357 | 9.620 | |
| Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v | 8 | 20.861 | 42.210 |
| Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder | 7 | -18 | -14 |
| Resultat før skat | 91.901 | 73.379 | |
| Skat | 11 | 17.519 | 14.608 |
| Årets resultat | 74.382 | 58.771 | |
| Totalindkomstopgørelse | |||
| Årets resultat jf. resultatopgørelsen | 74.382 | 58.771 | |
| Anden totalindkomst | 0 | 0 | |
| Anden totalindkomst efter skat | 0 | 0 | |
| Årets totalindkomst | 74.382 | 58.771 | |
| Forslag til resultatdisponering | |||
| Henlagt til lovpligtig reserve | -18 | -14 | |
| Henlagt til udbytte for regnskabsåret | 18.900 | 16.200 | |
| Henlagt til overført overskud | 55.500 | 42.585 |
I alt anvendt 74.382 58.771
| (1.000 kr.) | Note | 2016 | 2015 |
|---|---|---|---|
| Aktiver | |||
| Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker | 141.027 | 282.111 | |
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker | 12 | 109.383 | 139.354 |
| Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris | 13 | 3.665.212 | 3.521.129 |
| Obligationer til dagsværdi | 14 | 2.120.925 | 1.665.961 |
| Aktier m.v. | 241.859 | 226.121 | |
| Kapitalandele i tilknyttede virksomheder | 15 | 1.757 | 1.775 |
| Aktiver tilknyttet puljeordninger | 16 | 1.064.083 | 817.528 |
| Grunde og bygninger, i alt | 72.210 | 74.763 | |
| Investeringsejendomme | 18 | 3.190 | 4.305 |
| Domicilejendomme | 19 | 69.020 | 70.458 |
| Øvrige materielle aktiver | 20 | 10.908 | 8.754 |
| Aktuelle skatteaktiver | 0 | 1.112 | |
| Udskudte skatteaktiver | 21, 22 | 3.153 | 3.212 |
| Andre aktiver | 108.157 | 89.823 | |
| Periodeafgrænsningsposter | 5.782 | 4.563 | |
| Aktiver i alt | 7.544.456 | 6.836.206 | |
| Passiver | |||
| Gæld til kreditinstitutter og centralbanker | 23 | 266.429 | 527.439 |
| Indlån og anden gæld | 24 | 5.152.943 | 4.514.818 |
| Indlån i puljeordninger | 1.089.744 | 827.647 | |
| Aktuelle skatteforpligtelser | 1.074 | 0 | |
| Andre passiver | 94.537 | 86.820 | |
| Periodeafgrænsningsposter | 3.771 | 3.580 | |
| Gæld i alt | 6.608.498 | 5.960.304 | |
| Hensættelser til tab på garantier | 9 | 2.883 | 1.151 |
| Hensatte forpligtelser i alt | 2.883 | 1.151 | |
| Aktiekapital | 25 | 27.000 | 27.000 |
| Opskrivningshenlæggelser | 6.918 | 6.918 | |
| Lovpligtige reserver | 757 | 775 | |
| Overført overskud | 879.500 | 823.858 | |
| Foreslået udbytte | 18.900 | 16.200 | |
| Egenkapital i alt | 933.075 | 874.751 | |
| Passiver i alt | 7.544.456 | 6.836.206 |
| (1.000 kr.) | ' Aktiekapital |
Opskrivnings henlæggelser* |
Lovpligtige reserver** |
Foreslået udbytte |
Overført overskud |
Total |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Egenkapital 31.12.2014 | 27.000 | 6.918 | 789 | 14.850 | 783.090 | 832.647 |
| Køb og salg af egne aktier, netto | -1.817 | -1.817 | ||||
| Udloddet udbytte | -14.850 | -14.850 | ||||
| Årets resultat | -14 | 16.200 | 42.585 | 58.771 | ||
| Egenkapital 31.12.2015 | 27.000 | 6.918 | 775 | 16.200 | 823.858 | 874.751 |
| Køb og salg af egne aktier, netto | 142 | 142 | ||||
| Udloddet udbytte | -16.200 | -16.200 | ||||
| Årets resultat | -18 | 18.900 | 55.500 | 74.382 | ||
| Egenkapital 31.12.2016 | 27.000 | 6.918 | 757 | 18.900 | 879.500 | 933.075 |
* Opskrivningshenlæggelser vedrører opskrivninger på domicilejendomme.
** Lovpligtige reserver vedrører opskrivningshenlæggelser på bankens datterselskab.
Antal aktier 2.700.000 a nom. 10 kr.
| 2016 | 2015 | |
|---|---|---|
| Egne aktier | ||
| Beholdning af egne aktier optaget til | 0,0 | 0 |
| Antal egne aktier | 25.195,0 | 25.248 |
| Børskurs | 232,5 | 263 |
| Børsværdi udgør | 5.857,8 | 6.628 |
| Andel af egne aktier (pct.) | 0,9 | 0,9 |
Følgende aktionærer har meddelt, at de ejer over 5% af bankens aktier:
| (1.000 kr.) | Note | 2016 | 2015 |
|---|---|---|---|
| Driftsaktivitet | |||
| Årets resultat før skat | 91.901 | 73.379 | |
| Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v | 8 | 20.861 | 42.210 |
| Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver | 5.305 | 4.697 | |
| Urealiseret kursregulering af kapitalandele i tilknyttet virksomhed | 7 | 18 | 14 |
| Selskabsskat | -15.274 | 25.336 | |
| 102.811 | 145.636 | ||
| Ændring i tilgodehavender hos kreditinstitutter | 29.971 | 5.182 | |
| Ændring i udlån før nedskrivninger | -164.944 | 26.516 | |
| Ændring i obligationsbeholdning | -454.964 | -145.136 | |
| Ændring i aktiebeholdning | -15.738 | -9.458 | |
| Ændring i puljeaktiver | -246.555 | 67.921 | |
| Ændring i andre aktivposter | -19.553 | 4.113 | |
| Ændring i gæld til kreditinstitutter | -261.010 | -215.768 | |
| Ændring i indlån inkl. puljer | 900.222 | 397.524 | |
| Ændring i andre gældsforpligtelser | 7.908 | -25.916 | |
| Ændring i hensatte forpligtelser excl. udskudt skat | 1.732 | -6.989 | |
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | -120.120 | 243.625 | |
| Investeringsaktivitet | |||
| Køb af materielle anlægsaktiver | 18, 19, 20 | -6.263 | -6.421 |
| Salg af materielle anlægsaktiver | 18, 19, 20 | 1.357 | 108 |
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet | -4.906 | -6.313 | |
| Finansieringsaktivitet | |||
| Køb/salg og kursregulering af egne aktier | 142 | -1.817 | |
| Udloddet udbytte | -16.200 | -14.850 | |
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | -16.058 | -16.667 | |
| Årets pengestrømme | -141.084 | 220.645 | |
| Kassebeholdning mv. ultimo | 141.027 | 282.111 | |
| Kassebeholdning mv. primo | 282.111 | 61.466 | |
| Årets pengestrømme | -141.084 | 220.645 |
| (1.000 kr.) | 2016 | 2015 |
|---|---|---|
| Kapitalprocent (solvens) | 17,9% | 17,5% |
| Kernekapitalprocent | 17,9% | 17,5% |
| Egentlig kernekapitalprocent | 17,9% | 17,5% |
| Kapitalgrundlagskrav (8%) | 339.498 | 327.930 |
| Egenkapital | 933.075 | 874.751 |
| Heraf foreslået udbytte | -18.900 | -16.200 |
| Aktiverede udskudte skatteaktiver | -3.153 | -3.212 |
| Fradrag for handelsramme til egne aktier | -12.555 | -14.175 |
| Aktuel udnyttelse af handelsramme | 5.858 | 6.628 |
| Andre fradrag | -2.363 | -1.892 |
| Ikke væsentlige kapitalandele i den finansielle sektor | -142.248 | -129.679 |
| Egentlig kernekapital (CET 1) | 759.714 | 716.221 |
| Hybrid kernekapital | 0 | 0 |
| Kernekapital før fradrag | 759.714 | 716.221 |
| Ikke væsentlige kapitalandele i den finansielle sektor | 0 | 0 |
| Kernekapital efter fradrag | 759.714 | 716.221 |
| Supplerende kapital | 0 | 0 |
| Ikke væsentlige kapitalandele i den finansielle sektor | 0 | 0 |
| Kapitalgrundlag | 759.714 | 716.221 |
| Risikoeksponering | ||
| Kreditrisiko | 3.242.886 | 3.148.394 |
| Markedsrisiko | 443.821 | 401.713 |
| Operationel risiko | 557.014 | 549.014 |
| Samlet risikoeksponering | 4.243.721 | 4.099.121 |
| 3 | Renteudgifter…………………………………………………………………………………………………………………………………………….………………………………………………………………………………… | 34 |
|---|---|---|
| 29 | Finansielle risici og risikostyring…………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………… | 46 |
| 33 | Kreditrisiko af udlån og andre tilgodehavender før nedskrivninger, som ikke er i restance…………………………………………………………………………………. 50 | |
| 34 | Udlån i restance der ikke er individuelt nedskrevet………………………………………………………………………………………………………………………………………… 51 | |
| 35 | Følsomhed over for hver type af markedsrisiko………………………………………………………………………………………………………………………………………………… | 52 |
Noter
| (1.000 kr.) | 2016 | 2015 | 2014 | 2013 | 2012 |
|---|---|---|---|---|---|
| Hoved- og nøgletal | |||||
| Resultatopgørelse | |||||
| Netto renteindtægter | 165.189 | 170.215 | 183.126 | 179.360 | 187.570 |
| Netto rente- og gebyrindtægter | 303.751 | 314.851 | 294.229 | 269.070 | 277.896 |
| Kursreguleringer | 19.675 | 1.896 | 13.556 | 22.682 | 26.392 |
| Driftsudgifter | 211.488 | 201.515 | 195.288 | 200.038 | 197.336 |
| heraf udgifter til personale og administration | 205.826 | 187.198 | 180.578 | 180.896 | 176.883 |
| heraf betaling til Indskydergarantifonden m.v. | 357 | 9.620 | 9.153 | 10.025 | 7.316 |
| Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender | 20.861 | 42.210 | 42.503 | 43.616 | 47.876 |
| Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder | -18 | -14 | 2 | 23 | 26 |
| Årets resultat før skat | 91.901 | 73.379 | 70.151 | 48.364 | 61.130 |
| Årets resultat | 74.382 | 58.771 | 57.057 | 37.053 | 47.120 |
| Balance | |||||
| Aktiver | |||||
| Kassebeholdninger og tilgodehavender | |||||
| hos kreditinstitutter og centralbanker | 250.410 | 421.465 | 206.002 | 154.989 | 144.911 |
| Udlån | 3.665.212 | 3.521.129 | 3.589.855 | 3.679.973 | 3.609.442 |
| Obligationer og aktier mv. | 2.362.784 | 1.892.082 | 1.737.488 | 1.681.423 | 1.875.720 |
| Aktiver tilknyttet puljeordninger | 1.064.083 | 817.528 | 885.449 | 871.143 | 847.429 |
| Øvrige aktiver | 201.967 | 184.002 | 226.457 | 187.491 | 179.944 |
| Aktiver i alt | 7.544.456 | 6.836.206 | 6.645.251 | 6.575.019 | 6.657.446 |
| Passiver | |||||
| Gæld til kreditinstitutter og centralbanker | 266.429 | 527.439 | 743.207 | 772.203 | 1.204.477 |
| Indlån og anden gæld | 5.152.943 | 4.514.818 | 4.045.308 | 3.907.593 | 3.593.379 |
| Indlån i puljeordninger | 1.089.744 | 827.647 | 899.633 | 959.810 | 909.707 |
| Øvrige gældsforpligtelser | 102.265 | 91.551 | 124.456 | 101.785 | 142.227 |
| Efterstillede kapitalindskud | 0 | 0 | 0 | 50.000 | 50.000 |
| Egenkapital | 933.075 | 874.751 | 832.421 | 783.628 | 757.656 |
| Passiver i alt | 7.544.456 | 6.836.206 | 6.645.025 | 6.575.019 | 6.657.446 |
| Ikke-balanceførte poster Eventualforpligtelser |
1.587.398 | 1.334.376 | 1.145.641 | 848.656 | 880.905 |
| (1.000 kr.) | 2016 | 2015 | 2014 | 2013 | 2012 | ||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | Hoved- og nøgletal (fortsat) | ||||||
| Solvens og kapital | |||||||
| Kapitalprocent (solvens)* | pct. | 17,9 | 17,5 | 16,7 | 17,3 | 16,6 | |
| Kernekapitalprocent * | pct. | 17,9 | 17,5 | 16,7 | 18,1 | 17,3 | |
| Indtjening | |||||||
| Egenkapitalforrentning før skat | pct. | 10,2 | 8,6 | 8,7 | 6,3 | 8,4 | |
| Egenkapitalforrentning efter skat | pct. | 8,2 | 6,9 | 7,1 | 4,8 | 6,4 | |
| Afkastningsgrad | pct. | 1,2 | 1,1 | 1,1 | 0,7 | 0,9 | |
| Indtjening pr. omkostningskrone | 1,40 | 1,30 | 1,30 | 1,20 | 1,25 | ||
| Basisindtjening pr. omkostningskrone | 1,44 | 1,56 | 1,51 | 1,35 | 1,42 | ||
| Markedsrisiko | |||||||
| Renterisiko | pct. | 2,4 | 2,0 | 1,0 | 0,8 | 0,1 | |
| Valutaposition - indikator 1 | pct. | 7,0 | 7,1 | 1,9 | 4,4 | 4,0 | |
| Valutarisiko - indikator 2 | pct. | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | |
| Likviditet | |||||||
| Udlån plus nedskrivning ifht. indlån | pct. | 63,1 | 70,8 | 77,5 | 80,0 | 84,2 | |
| Overdækning i forhold til lovkrav | |||||||
| om likviditet | pct. | 196,0 | 153,9 | 130,4 | 181,2 | 206,5 | |
| Kreditrisiko | |||||||
| Summen af store engagementer | pct. | 80,1 | 61,8 | 79,8 | 59,8 | 71,5 | |
| Andel af tilgodehavende med | |||||||
| nedsat rente | pct. | 1,7 | 1,3 | 0,9 | 1,2 | 0,7 | |
| Akkumuleret nedskrivningsprocent | pct. | 5,0 | 5,1 | 4,9 | 4,6 | 4,1 | |
| Årets nedskrivningsprocent | pct. | 0,4 | 0,8 | 0,9 | 0,9 | 1,0 | |
| Årets udlånsvækst | pct. | 4,1 | -1,9 | -2,4 | 2,0 | -8,6 | |
| Udlån i forhold til egenkapitalen | 3,9 | 4,0 | 4,3 | 4,7 | 4,8 | ||
| Aktieafkast | |||||||
| Årets resultat pr. aktie (á 10 kr.) | kr. | 28 | 22 | 21 | 14 | 17 | |
| Indre værdi pr. aktie ** | kr. | 349 | 327 | 310 | 292 | 282 | |
| Udbytte pr. aktie | kr. | 7,0 | 6,0 | 5,5 | 3,0 | 2,5 | |
| Børskurs/årets resultat pr. aktie | 8,4 | 12,1 | 9,3 | 13,3 | 7,8 | ||
| Børskurs/indre værdi pr. aktie | 0,67 | 0,80 | 0,63 | 0,63 | 0,48 | ||
| Børskurs | kr. | 233 | 263 | 197 | 183 | 136 | |
* Reglerne for opgørelse af solvens- og kernekapitalsprocenten er ændret med ikrafttrædelse af CRD IV regelsættet pr. 31.03.2014. Sammenligningstal for 2012-2013 er ikke tilpasset denne ændring.
** Indre værdi beregnes som: egenkapital / (antal aktier - beholdning af egne aktier)
Formeloversigt
Nøgletal er opgjort efter Finanstilsynets vejledning til indberetning af nøgletal
| Kapitalprocent (solvens) | Kapitalgrundlag x 100 | ||
|---|---|---|---|
| Samlet risikoeksponering | |||
| Kernekapital x 100 | |||
| Kernekapitalprocent | Samlet risikoeksponering | ||
| Egenkapitalforrentning før skat | Resultat før skat x 100 | ||
| Egenkapital (gns) | |||
| Egenkapitalforrentning efter skat | Resultat efter skat x 100 | ||
| Egenkapital (gns) | |||
| Afkastningsgrad* | Resultat før skat x 100 | ||
| Aktiver i alt | |||
| Indtjening pr. omkostningskrone | Indtægter | ||
| Omkostninger (ekskl. skat) | |||
| Basisindtjening pr. omkostningskrone* | Indtægter | ||
| Omkostninger ekskl** | |||
| Renterisiko | Renterisiko x 100 | ||
| Kernekapital | |||
| Valutaposition - indikator 1 | Valutaindikator 1 x 100 | ||
| Kernekapital | |||
| Valutarisiko - indikator 2 | Valutaindikator 2 x 100 | ||
| Kernekapital | |||
| Udlån plus nedskrivninger ifht. indlån | Udlån + nedskrivninger x 100 | ||
| Samlet indlån (inkl. puljer) | |||
| Overskydende likviditet efter opfyldelse af Lov om finansiel | |||
| Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet | virksomhed §152 | ||
| 10 % - lovkravet |
* Nøgletal indgår ikke i finanstilsynets vejledning
** Kursreguleringer, nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv., resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder og skat
Formeloversigt
Nøgletal er opgjort efter Finanstilsynets vejledning til indberetning af nøgletal
| Summen af store engagementer | Summen af store eksponeringer x 100 |
|---|---|
| Justeret kapitalgrundlag | |
| Tilgodehavender med nedsat rente x 100 | |
| Andel af tilgodehavender med nedsat rente | Udlån + garantier + nedskrivninger |
| Akkumulerede nedskrivninger på udlån x 100 | |
| Akkumuleret nedskrivningsprocent | udlån + garantier + nedskrivninger |
| Årets nedskrivninger på udlån x 100 | |
| Årets nedskrivningsprocent | udlån + garantier + nedskrivninger |
| (udlån ultimo - udlån primo) x 100 | |
| Årets udlånsvækst | Udlån primo året |
| Udlån | |
| Udlån i forhold til egenkapital | Egenkapital |
| Årets resultat | |
| Årets resultat pr. aktie* | Gennemsnitlig antal aktier (stk.) |
| Indre værdi pr. aktie | Egenkapital Antal aktier - beholdning af egne aktier |
| Børskurs/årets resultat pr. aktie | Børskurs ultimo året Årets resultat pr. aktie |
| Børskurs/indre værdi pr. aktie | Børskurs ultimo året |
| Indre værdi |
* Nøgletal indgår ikke i Finanstilsynets vejledning
| Driftsudgifter (2016: 211.488 t.kr.) | Udgifter til personale og administration (2016: 205.826 t.kr.) + Af og nedskrivninger på anlægsaktiver (2016: 5.305 t.kr.) + Andre driftsudgifter (2016: 357 t.kr.) |
|---|---|
| Basisresultat (2016: 93.105 t.kr.) | Resultat før skat (2016: 91.901 t.kr.) - Kursreguleringer (2016: 19.675 t.kr.) + Nedskrivninger (2016: 20.861 t.kr.) - Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder (2016: -18 t.kr.) |
| (1.000 kr.) | 2016 | 2015 | |
|---|---|---|---|
| 2 | Renteindtægter | ||
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker | 1.747 | 1.849 | |
| Udlån og andre tilgodehavender | 158.373 | 169.721 | |
| Obligationer | 19.300 | 16.014 | |
| Afledte finansielle instrumenter i alt | -3.090 | -3.332 | |
| heraf | |||
| Valutakontrakter | -18 | 16 | |
| Rentekontrakter | -3.072 | -3.348 | |
| Øvrige renteindtægter | 474 | 1.059 | |
| Renteindtægter i alt | 176.804 | 185.311 | |
| Heraf udgør indtægter af ægte købs- og tilbagesalgsforretninger | 0 | 0 | |
| 3 | Renteudgifter | ||
| Kreditinstitutter og centralbanker | -122 | -152 | |
| Indlån og anden gæld | 11.689 | 15.086 | |
| Øvrige renteudgifter | 48 | 162 | |
| Renteudgifter i alt Heraf udgør renteudgifter af ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger |
11.615 0 |
15.096 0 |
|
| 4 | Gebyrer og provisionsindtægter | ||
| Værdipapirhandel og depoter | 46.427 | 53.493 | |
| Betalingsformidling | 14.717 | 13.976 | |
| Lånesagsgebyrer | 55.246 | 55.613 | |
| Garantiprovision | 8.065 | 5.421 | |
| Øvrige gebyrer og provisioner | 14.725 | 12.597 | |
| Gebyrer og provisionsindtægter i alt | 139.180 | 141.100 | |
| Afgivne gebyr- og provisionsudgifter er ikke fratrukket i ovenstående. | |||
| 5 | Kursreguleringer | ||
| Obligationer | 3.172 | -10.612 | |
| Aktier | 14.356 | 9.114 | |
| Valuta | 2.536 | 3.319 | |
| Rente- og aktiekontrakter samt afledte finansielle instrumenter | -175 | 243 | |
| Aktiver tilknyttet puljeordninger | 22.791 | -21.032 | |
| Indlån i puljeordninger | -23.005 | 20.864 | |
| Kursreguleringer i alt | 19.675 | 1.896 |
Noter
| (1.000 kr.) | 2016 | 2015 | |
|---|---|---|---|
| 6 | Udgifter til personale og administration | ||
| Vederlag til direktion, bestyrelse og repræsentantskab | 4.717 | 5.599 | |
| Personaleudgifter | 125.331 | 106.797 | |
| Øvrige administrationsudgifter | 75.778 | 74.802 | |
| Udgifter til personale og administration i alt | 205.826 | 187.198 | |
| Personaleudgifter | |||
| Lønninger | 98.250 | 88.454 | |
| Pensioner | 11.001 | 4.942 | |
| Udgifter til social sikring | 1.060 | 1.032 | |
| Afgifter | 15.020 | 12.369 | |
| I alt | 125.331 | 106.797 | |
| Udbetalte vederlag modsvarer de optjente vederlag. | |||
| Det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret | |||
| Omregnet til heltid efter ATP-metoden | 203,8 | 191,0 | |
| Omregnet til heltid efter arbejdstidsprocenter | 196,5 | 185,3 | |
| Lønninger og vederlag til direktionen, bestyrelse og repræsentantskab | |||
| Fast vederlag | |||
| Bestyrelse | 1.156 | 1.022 | |
| Repræsentantskab | 255 | 166 | |
| Direktion, løn, fri bil, reg. feriepengeforpl. m.v. | 2.884 | 3.845 | |
| Direktion, pension | 422 | 566 | |
| I alt | 4.717 | 5.599 | |
| Der er ingen pensionsforpligtelser, og der er ikke ydet variable vederlag. | |||
| Antal direktionsmedlemmer | 1,0 | 2,0 | |
| Antal bestyrelsesmedlemmer | 9,0 | 9,0 | |
| Specifikation af honorar til bestyrelsesmedlemmer | |||
| Peter Zacher Sørensen, bestyrelsesformand | 225 | 122 | |
| Ejner Søby, næstformand og revisionsudvalgsformand | 194 | 133 | |
| Erik Nymann, (afgået bestyrelsesformand) | 62 | 222 | |
| Helle Bærentsen | 100 | 89 | |
| Mikael Lykke Sørensen | 100 | 89 | |
| Uffe Vithen | 100 | 100 | |
| Bente Østergaard Høg, (indtrådt i bestyrelsen den 16. marts 2016) | 75 | 0 | |
| Tina Klausen | 100 | 89 | |
| Peter Pedersen | 100 | 89 | |
| Jan B. Poulsen | 100 | 89 | |
| (1.000 kr.) | 2016 | 2015 | |
|---|---|---|---|
| 6 | Udgifter til personale og administration (fortsat) | ||
| Specifikation af honorar til medlemmer af repræsentantskabet | |||
| Formand | 10 | 6 | |
| Øvrige repræsentantskabsmedlemmer | 5 | 3 | |
| Specifikation af honorar til direktionsmedlemmer | |||
| Lars Møller Kristensen | |||
| Løn, fri bil, reg. feriepengeforpl. m.v. | 2.083 | 1.821 | |
| Pension | 237 | 203 | |
| I alt | 2.320 | 2.024 | |
| Ole Bak | |||
| Løn, fri bil, reg. feriepengeforpl. m.v. | 801 | 2.024 | |
| Pension | 185 | 363 | |
| I alt | 986 | 2.387 | |
| Ole Bak udtrådte af direktionen ultimo april 2016. | |||
| Lønudgiften i 2016 dækker perioden 1. januar - 30. april 2016. | |||
| Direktionen er ikke incitamentsaflønnet, og der er ikke afgivet pensionstilsagn over | |||
| for direktionen. Direktionen kan af banken opsiges med 12 måneders varsel og med | |||
| 24 måneders varsel i tilfælde af fusion med andet selskab. | |||
| Øvrige ansatte med væsentlig indflydelse på bankens risikoprofil | |||
| Fast vederlag | |||
| Løn, fri bil, pension m.v. | 6.487 | 5.900 | |
| Vederlag til ansatte med væsentlig indflydelse på risikoprofilen i alt | 6.487 | 5.900 | |
| Antal ansatte med væsentlig indflydelse på bankens risikoprofil | 7 | 6 | |
| 7 | Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder | ||
| Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder i alt | -18 | -14 | |
| Noter | |||
|---|---|---|---|
| (1.000 kr.) | 2016 | 2015 | |
| 8 Nedskrivninger på udlån |
|||
| Individuelle nedskrivninger | |||
| Nedskrivninger primo | 243.447 | 228.953 | |
| Årets nedskrivninger | 63.341 | 77.501 | |
| Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår | -34.311 | -26.706 | |
| Endelig tabt tidligere individuelt nedskrevet/hensat | -17.793 | -36.301 | |
| Individuelle nedskrivninger ultimo | 254.684 | 243.447 | |
| Gruppevise nedskrivninger | |||
| Nedskrivninger primo | 17.523 | 14.822 | |
| Årets nedskrivninger | 1.923 | 2.701 | |
| Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår | 0 | 0 | |
| Gruppevise nedskrivninger ultimo | 19.446 | 17.523 | |
| Akkumuleret nedskrivning på udlån | 274.130 | 260.970 | |
| Årets udgiftsførte nedskrivninger på udlån m.v. | |||
| Årets nedskrivninger på udlån | 65.264 | 80.202 | |
| Årets hensættelser til tab på garantier | 1.732 | -546 | |
| Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår | -34.311 | -26.706 | |
| Endelig tabt tidligere individuelt nedskrevet/hensat | -17.793 | -36.301 | |
| Realiseret tab | 17.617 | 36.189 | |
| Rente på kunder med nedskrivninger | -11.648 | -10.628 | |
| Nedskrivning på udlån og tilgodehavender m.v. | 20.861 | 42.210 |
| Årsager til individuelle nedskrivninger | 2016 | 2016 | 2015 | 2015 |
|---|---|---|---|---|
| Udlån før nedskrivning |
Nedskrivning | Udlån før nedskrivning |
Nedskrivning | |
| Konkurs / likvidation | 32.214 | 23.673 | 40.331 | 26.513 |
| Gældssanering indledt / bevilget | 467 | 521 | 1.457 | 1.470 |
| Akkordforhandling indledt / bevilget | 0 | 0 | 718 | 708 |
| Engagement opsagt | 12.822 | 12.291 | 10.637 | 10.113 |
| Andre årsager | 346.466 | 218.199 | 355.037 | 204.643 |
| I alt | 391.969 | 254.684 | 408.180 | 243.447 |
(1.000 kr.)
Branchefordeling af udlån med individuelle
| nedskrivninger | 2016 | 2016 | 2015 | 2015 |
|---|---|---|---|---|
| Udlån før | Udlån før | |||
| nedskrivning | Nedskrivning | nedskrivning | Nedskrivning | |
| Offentlige myndigheder | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Erhverv | ||||
| Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri | 97.406 | 75.417 | 114.433 | 80.192 |
| Industri og råstofindvinding | 7.240 | 4.694 | 1.242 | 1.015 |
| Bygge- og anlæg | 25.149 | 19.285 | 28.063 | 18.411 |
| Handel | 21.323 | 11.934 | 10.727 | 6.862 |
| Transport, hoteller og restauranter | 25.428 | 15.005 | 25.768 | 13.751 |
| Information og kommunikation | 573 | 521 | 603 | 555 |
| Finansiering og forsikring | 8.075 | 8.043 | 7.932 | 7.898 |
| Fast ejendom | 66.772 | 12.154 | 86.039 | 20.134 |
| Øvrige erhverv | 19.756 | 14.825 | 16.874 | 12.710 |
| I alt erhverv | 271.722 | 161.878 | 291.681 | 161.528 |
| Private | 120.248 | 92.806 | 116.499 | 81.919 |
| Total | 391.969 | 254.684 | 408.180 | 243.447 |
| 2016 | 2015 | |||
| Værdien af sikkerheder på udlån med individuelle nedskrivninger | ||||
| Sikkerhed i fast ejendom | 73.971 | 109.821 | ||
| Sikkerhed i driftsmidler | 45.397 | 34.712 | ||
| Sikkerhed i værdipapirer og indeståender | 3.630 | 1.675 | ||
| Sikkerhed i pantebreve | 13.961 | 17.062 | ||
| Sikkerhed i kautioner | 326 | 1.463 | ||
| I alt | 137.285 | 164.733 | ||
| Udlån og tilgodehavender med nedskrivninger | ||||
| Brutto udlån og tilgodehavender med individuelle nedskrivninger | 391.969 | 408.180 | ||
| Brutto udlån og tilgodehavender med gruppevise nedskrivninger | 3.104.864 | 2.954.943 | ||
| I alt udlån og tilgodehavender med nedskrivninger | 3.496.833 | 3.363.123 | ||
| Udlån og tilgodehavender uden nedskrivninger | 442.509 | 418.976 | ||
| Samlede brutto udlån og tilgodehavender | ||||
| Udlån og tilgodehavender før nedskrivninger | 3.939.342 | 3.782.099 | ||
Der hensættes på garantier, hvor der vurderes at være tabsrisici.
| Garantier med hensættelser | 3.284 | 1.207 |
|---|---|---|
| Akkumulerede hensættelser på garantier | 2.883 | 1.151 |
| Noter | |||
|---|---|---|---|
| (1.000 kr.) | 2016 | 2015 | |
| 10 | Revisionshonorar | ||
| Samlet honorar til den generalforsamlingsvalgte revisionsvirksomhed, | |||
| der udfører den lovpligtige revision | 503 | 456 | |
| Fordelt på ydelser | |||
| Lovpligtig revision af årsregnskabet | 392 | 399 | |
| Honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed | 73 | 34 | |
| Honorar for andre ydelser | 38 | 23 | |
| Samlet revisionshonorar | 503 | 456 | |
| Banken har intern revisionsafdeling. | |||
| 11 | Skat | ||
| Beregnet skat af årets skattepligtige indkomst | 17.738 | 14.094 | |
| Ændring i udskudt skat | 59 | 713 | |
| Reguleringer vedrørende tidligere år | -278 | -199 | |
| Skat af årets resultat | 17.519 | 14.608 | |
| Effektiv skatteprocent | |||
| Den aktuelle skatteprocent | 22,0% | 23,5% | |
| Ikke-skattepligtige indtægter og ikke-fradragsberettigede udgifter | -2,6% | -3,2% | |
| Reguleringer vedrørende tidligere år | -0,3% | -0,3% | |
| Andet | 0,0% | -0,1% | |
| Effektiv skatteprocent | 19,1% | 19,9% | |
| De ikke-skattepligtige indtægter og fradrag stammer hovedsageligt fra afskrivning og | |||
| nedskrivninger på domicilejendomme, ej fradragsberettiget andel af repræsentations | |||
| omkostninger samt gevinst på unoterede anlægsaktier. | |||
| 12 | Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker | ||
| Tilgodehavender hos centralbanker | 54.107 | 0 | |
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter | 55.276 | 139.354 | |
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker i alt | 109.383 | 139.354 | |
| Fordelt efter restløbetid | |||
| Til og med 3 måneder | 89.883 | 119.854 | |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 17.000 | 17.000 | |
| Over 1 år og til og med 5 år | 2.500 | 0 | |
| Over 5 år | 0 | 2.500 | |
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker i alt | 109.383 | 139.354 |
| Noter | ||
|---|---|---|
| (1.000 kr.) | 2016 | 2015 |
| Udlån og andre tilgodehavender samt eventualforpligtelser | ||
| Udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris | 3.665.212 | 3.521.129 |
| Udlån og andre tilgodehavender i alt | 3.665.212 | 3.521.129 |
| Fordelt efter restløbetid | ||
| På anfordring | 542.381 | 597.642 |
| Til og med 3 måneder | 190.478 | 306.832 |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 1.024.137 | 961.354 |
| Over 1 år og til og med 5 år | 936.593 | 784.168 |
| Over 5 år | 971.623 | 871.133 |
| Udlån og andre tilgodehavender i alt | 3.665.212 | 3.521.129 |
| Specifikation af bruttoudlån | ||
| Udlån og tilgodehavender før nedskrivning | 3.939.342 | 3.782.099 |
| Nedskrivning | -274.130 | -260.970 |
| Udlån og andre tilgodehavender i alt | 3.665.212 | 3.521.129 |
| Udlån og tilgodehavender før nedskrivning Eventualforpligtelser |
3.939.342 1.587.398 |
3.782.099 1.334.376 |
| Udlån og eventualforpligtelser i alt | 5.526.740 | 5.116.475 |
| Gruppering af bruttoudlån og eventualforpligtelser | ||
| på sektorer og brancher (i procent) | ||
| Offentlige myndigheder | 8,0 | 8,2 |
| Erhverv | ||
| Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri | 11,6 | 12,3 |
| Planteavl | 4,2 | 4,3 |
| Svinebrug | 4,1 | 5,0 |
| Kvægbrug | 1,1 | 1,0 |
| Øvrigt landbrug, jagt og skovbrug | 2,2 | 1,9 |
| Fiskeri | 0,0 | 0,1 |
| Industri og råstofindvinding | 2,0 | 0,9 |
| Energiforsyning | 1,5 | 1,7 |
| Bygge- og anlæg | 4,1 | 4,9 |
| Handel | 3,7 | 4,8 |
| Transport, hoteller og restauranter | 1,9 | 2,1 |
| Information og kommunikation | 0,5 | 0,5 |
| Finansiering og forsikring | 1,9 | 2,4 |
Fast ejendom 8,3 9,9 Øvrige erhverv 6,6 7,1 I alt erhverv 42,1 46,6 Private 49,9 45,2 Total 100,0 100,0
| Noter | |||
|---|---|---|---|
| (1.000 kr.) | 2016 | 2015 | |
| 14 | Obligationer til dagsværdi | ||
| Realkreditobligationer | 1.178.381 | 920.747 | |
| Øvrige obligationer | 942.544 | 745.214 | |
| Obligationer i alt | 2.120.925 | 1.665.961 | |
| Banken har deponeret obligationer hos Nationalbanken og Værdipapircentralen til sikkerhed | |||
| for clearing og afvikling mv. for i alt 214.585 tkr. (2015: 661.952 tkr.) | |||
| 15 | Kapitalandele i tilknyttede virksomheder | ||
| Djurs-Invest ApS, Grenaa | |||
| Ejerandel | 100% | 100% | |
| Egenkapital | 1.757 | 1.775 | |
| Resultat | -18 | -14 | |
| På grund af selskabets uvæsentlige balance og aktivitet udarbejdes der ikke koncernregnskab. | |||
| 16 | Aktiver tilknyttet puljeordninger | ||
| Obligationer | 414.333 | 520.760 | |
| Aktier mv. | 649.750 | 296.768 | |
| Aktiver i alt | 1.064.083 | 817.528 | |
| 17 | Mellemværender med tilknyttede | ||
| virksomheder m.v. | |||
| Indlån i alt | 569 | 581 | |
| 18 | Investeringsejendomme | ||
| Dagsværdi primo | 4.305 | 4.305 | |
| Årets afståelse | -1.115 | 0 | |
| Dagsværdi ultimo | 3.190 | 4.305 | |
| Der er ikke anvendt eksterne vurderingseksperter. | |||
| 19 | Domicilejendomme | ||
| Omvurderet værdi primo | 70.458 | 71.433 |
|---|---|---|
| Afgang i årets løb | -242 | 0 |
| Afskrivning | -1.196 | -975 |
| Omvurderet værdi ultimo | 69.020 | 70.458 |
Der er ikke anvendt eksterne vurderingseksperter.
Noter
| (1.000 kr.) | 2016 | 2015 | |
|---|---|---|---|
| 20 | Øvrige materielle aktiver | ||
| Samlet kostpris primo | 33.790 | 27.833 | |
| Tilgang | 6.263 | 6.421 | |
| Afgang | -11.600 | -464 | |
| Samlet kostpris ultimo | 28.453 | 33.790 | |
| Af- og nedskrivninger primo | 25.036 | 21.670 | |
| Årets afskrivninger | 4.109 | 3.721 | |
| Årets ned- og afskrivninger på afhændede aktiver | -11.600 | -355 | |
| Af- og nedskrivninger ultimo | 17.545 | 25.036 | |
| Bogført værdi ultimo | 10.908 | 8.754 | |
| 21 | Udskudt skatteaktiver og skatteforpligtelser | ||
| Udskudt skatteforpligtelse primo | 3.212 | 3.925 | |
| Ændring i årets udskudte skat | -59 | -713 | |
| Udskudt skatteaktiver og skatteforpligtelser ultimo | 3.153 | 3.212 |
| 2016 | 2016 | 2015 | 2015 | |
|---|---|---|---|---|
| Udskudte | Udskudte | |||
| Udskudte | skattefor | Udskudte | skattefor | |
| skatteaktiver | pligtelser | skatteaktiver | pligtelser | |
| Materielle aktiver | 249 | 231 | 577 | 255 |
| Periodiserede gebyr- og provisionsindtægter | 3.994 | 0 | 3.609 | 0 |
| Øvrige | 1.084 | 1.943 | 1.157 | 1.876 |
| Udskudt skat i alt | 5.327 | 2.174 | 5.343 | 2.131 |
| 23 | Gæld til kreditinstitutter og centralbanker | 2016 | 2015 |
|---|---|---|---|
| Gæld til kreditinstitutter og centralbanker i alt | 266.429 | 527.439 | |
| Fordelt efter restløbetid | |||
| Anfordringsgæld | 266.429 | 527.439 | |
| Gæld til kreditinstitutter og centralbanker i alt | 266.429 | 527.439 |
| (1.000 kr.) | 2016 | 2015 |
|---|---|---|
| 24 Indlån og anden gæld |
||
| Anfordring | 4.464.206 | 4.005.471 |
| Indlån med opsigelsesvarsel | 50.054 | 127.251 |
| Tidsindskud | 20.472 | 9.401 |
| Særlige indlånsformer | 618.211 | 372.695 |
| Indlån i alt | 5.152.943 | 4.514.818 |
| Fordelt på restløbetid | ||
| På anfordring | 4.529.499 | 4.081.841 |
| Til og med 3 måneder | 78.475 | 116.507 |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 11.431 | 10.668 |
| Over 1 år og til og med 5 år | 71.572 | 49.481 |
| Over 5 år | 461.966 | 256.321 |
| Indlån i alt | 5.152.943 | 4.514.818 |
| 25 Egenkapital - aktier |
||
| Aktiernes antal i à kr. 10 | 2.700.000 | 2.700.000 |
| Aktiernes pålydende værdi udgør 27 mio. kr | ||
| Antal af egne aktier primo (stk.) | 25.248 | 17.212 |
| Køb | 183.007 | 226.201 |
| Salg | -183.060 | -218.165 |
| Antal af egne aktier ultimo (stk.) | 25.195 | 25.248 |
| Pålydende værdi af egne aktier primo | 252 | 172 |
| Køb / salg netto | 0 | 80 |
| Pålydende værdi af egne aktier ultimo (t.kr.) | 252 | 252 |
| Egne aktiers andel af aktiekapitalen primo (%) | 0,9% | 0,6% |
| Køb / salg netto | 0,0% | 0,3% |
| Egne aktiers andel af aktiekapitalen ultimo (%) | 0,9% | 0,9% |
| Samlet købssum | 40.489 | 57.228 |
| Samlet salgssum | 39.736 | 53.988 |
Egne aktier er købt og solgt som led i bankens almindelige handel med aktier.
(1.000 kr.)
Banken anvender valuta- og renteterminskontrakter, samt rente- og valutaswaps. De finansielle instrumenter er anvendt til afdækning af kundernes forretninger i forholdet 1:1, samt til afdækning af bankens porteføjle af fastrentelån.
| 2016 | 2016 | 2016 | 2016 | |
|---|---|---|---|---|
| Nominel | Netto | Positiv | Negativ | |
| værdi | markedsværdi | markedsværdi | markedsværdi | |
| Valutakontrakter, termin køb | ||||
| Til og med 3 måneder | 34.699 | 2.149 | 2.170 | 21 |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 7.216 | 437 | 437 | 0 |
| Markedsværdi | 41.915 | 2.586 | 2.607 | 21 |
| Valutakontrakter, termin salg | ||||
| Til og med 3 måneder | 47.339 | -1.683 | 217 | 1.900 |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 7.216 | -417 | 0 | 417 |
| Markedsværdi | 54.555 | -2.100 | 217 | 2.317 |
| Valutakontrakter og -swaps i alt | 96.470 | 486 | 2.824 | 2.338 |
| Renteswaps | ||||
| Til og med 3 måneder | 592 | -8 | 0 | 8 |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 20.651 | -146 | 393 | 539 |
| Over 1 år og til og med 5 år | 102.734 | -1.924 | 3.327 | 5.251 |
| Over 5 år | 293.585 | -7.168 | 36.784 | 43.952 |
| Markedsværdi | 417.562 | -9.246 | 40.504 | 49.750 |
| Rentekontrakter og swaps i alt | 417.562 | -9.246 | 40.504 | 49.750 |
| Uafviklede spotforretninger | ||||
| Valutaforretninger, køb | 700 | 1 | 2 | 1 |
| Valutaforretninger, salg | 141 | 0 | 0 | 0 |
| Terminer/futures, køb | 20.007 | 426 | 426 | 0 |
| Terminer/futures, salg | 20.007 | -368 | 0 | 368 |
| Renteforretninger, køb | 3.794 | 12 | 13 | 1 |
| Renteforretninger, salg | 3.794 | -6 | 2 | 8 |
| Aktieforretninger, køb | 2.213 | 32 | 63 | 31 |
| Aktieforretninger, salg | 2.213 | -31 | 31 | 62 |
| Markedsværdi | 52.869 | 66 | 537 | 471 |
| Samlet | ||||
| Valutakontrakter og -swaps i alt | 96.470 | 486 | 2.824 | 2.338 |
| Rentekontrakter og -swaps i alt | 417.562 | -9.246 | 40.504 | 49.750 |
| Spot i alt | 52.869 | 66 | 537 | 471 |
| Markedsværdi | 566.901 | -8.694 | 43.865 | 52.559 |
Noter
(1.000 kr.)
| 2015 | 2015 | 2015 | 2015 | |
|---|---|---|---|---|
| Nominel | Netto | Positiv | Negativ | |
| værdi | markedsværdi | markedsværdi | markedsværdi | |
| Valutakontrakter, termin køb | ||||
| Til og med 3 måneder | 18.740 | 184 | 197 | 13 |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 6.865 | -10 | 16 | 26 |
| Markedsværdi | 25.605 | 174 | 213 | 39 |
| Valutakontrakter, termin salg | ||||
| Til og med 3 måneder | 34.432 | 66 | 196 | 130 |
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 6.866 | 92 | 105 | 13 |
| Markedsværdi | 41.298 | 158 | 301 | 143 |
| Valutakontrakter og -swaps i alt | 66.903 | 332 | 514 | 182 |
| Renteswaps | ||||
| Over 3 måneder og til og med 1 år | 10.904 | -348 | 0 | 348 |
| Over 1 år og til og med 5 år | 69.293 | -982 | 2.765 | 3.747 |
| Over 5 år | 337.378 | -7.755 | 34.384 | 42.139 |
| Markedsværdi | 417.575 | -9.085 | 37.149 | 46.234 |
| Rentekontrakter og -swaps i alt | 417.575 | -9.085 | 37.149 | 46.234 |
| Uafviklede spotforretninger | ||||
| Valutaforretninger, køb | 26.576 | -54 | 25 | 79 |
| Valutaforretninger, salg | 27.350 | 118 | 118 | 0 |
| Terminer/futures, køb | 7.877 | 53 | 53 | 0 |
| Terminer/futures, salg | 7.877 | -37 | 3 | 40 |
| Renteforretninger, køb | 106.152 | 219 | 223 | 4 |
| Renteforretninger, salg | 6.152 | 6 | 7 | 1 |
| Aktieforretninger, køb | 5.947 | 24 | 73 | 49 |
| Aktieforretninger, salg | 5.947 | -22 | 50 | 72 |
| Markedsværdi | 193.878 | 307 | 552 | 245 |
| Samlet | ||||
| Valutakontrakter og -swaps i alt | 66.903 | 332 | 514 | 182 |
| Rentekontrakter og -swaps i alt | 417.575 | -9.085 | 37.149 | 46.234 |
| Spot i alt | 193.878 | 307 | 552 | 245 |
| Markedsværdi | 678.356 | -8.446 | 38.215 | 46.661 |
| Noter | ||
|---|---|---|
| (1.000 kr.) | 2016 | 2015 |
| Finansgarantier | 394.606 | 441.686 |
|---|---|---|
| Tabsgarantier for realkreditudlån | 509.010 | 371.138 |
| Tinglysnings- og konverteringsgarantier | 104.631 | 118.811 |
| Øvrige eventualforpligtigelser | 579.151 | 402.741 |
| Eventualforpligtigelser i alt | 1.587.398 | 1.334.376 |
Banken deltager i et it-samarbejde med andre banker via it-centralen Bankdata. En udtræden herfra vil medføre betaling af udtrædelsesgodtgørelse på 167 mio. kr. opgjort pr. 31.12.2016.
Banken er i lighed med resten af den danske pengeinstitutsektor forpligtet til at foretage indbetalinger til Garantiformuen og Afviklingsformuen.
| Valutafordeling på hovedvalutaer (netto) | ||
|---|---|---|
| EUR | 46.303 | 42.015 |
| GBP | 1.445 | 1.982 |
| CHF | 1.080 | 463 |
| NOK | 664 | 563 |
| USD | 1.486 | 1.203 |
| Øvrige valutaer | 2.545 | 4.901 |
| Totalt | 53.523 | 51.127 |
Valutaindikator 1 i procent af kernekapital (valutaposition) 7,0% 7,1% Valutaindikator 2 i procent af kernekapital (valutarisiko) 0,0% 0,0%
Valutaindikator 1 opgøres som summen af den største numeriske værdi af aktiver (lang position) eller nettogæld. Indikator 1 viser et mål for den samlede valutarisiko.
Valutaindikator 2 er baseret på en statistisk metode, der er udtryk for den samlede tabsrisiko.
Banken er eksponeret over for forskellige finansielle risici, som udgøres af:
Kreditrisiko: Risiko for tab som følge af, at modparter misligholder indgåede betalingsforpligtelser.
Markedsrisiko: Risiko for tab som følge af, at dagsværdien for bankens aktiver eller forpligtelser ændrer sig på grund af ændringer i markedsforholdene.
Likviditetsrisiko: Risiko for tab som følge af, at finansieringsomkostningerne stiger uforholdsmæssigt meget, risikoen for at banken afskæres fra at indgå nye forretninger som følge af manglende finansiering eller ultimativt risikoen for, at banken ikke kan honorere indgåede betalingsforpligtelser ved forfald som følge af manglende finansiering. Bankens styring af finansielle risici fremgår af afsnittene kreditrisici, markedsrisici, likviditetsrisici, it-sikkerhed og operationelle risici i ledelsesberetningen side 19-22, hvortil der henvises.
Dagsværdi er det beløb som et finansielt aktiv kan handles til, eller det beløb en finansiel forpligtelse kan indfries til, mellem villige uafhængige parter. For finansielle aktiver og forpligtelser, der prissættes på aktive markeder, opgøres dagsværdien på baggrund af observerede markedspriser på balancedagen. For finansielle instrumenter, der ikke prissættes på aktive markeder, opgøres dagsværdien på baggrund af almindeligt anerkendte prisfastsættelsesmetoder.
Obligationer, aktier m.v., aktiver tilknyttet puljeordninger og afledte finansielle instrumenter er i regnskabet målt til dagsværdi således, at indregnede værdier svarer til dagsværdier.
For udlån vurderes nedskrivningerne at svare til ændringer i kreditkvaliteten. Forskellen til dagsværdier vurderes at være modtagne gebyrer og for fastforrentede udlån tillige den renteniveauafhængige kursregulering, som udregnes ved at sammenholde den aktuelle markedsrente med udlånenes pålydende rente.
Dagsværdien for tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker fastlægges efter samme metode som for udlån, idet banken dog ikke p.t. har foretaget nedskrivninger på tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker.
For fastforrentede finansielle forpligtelser i form af indlån og gæld til kreditinstitutter målt til amortiseret kostpris vurderes forskellen til dagsværdier at være den renteniveauafhængige kursregulering.
| 2016 | 2016 | 2015 | 2015 | |
|---|---|---|---|---|
| Regnskabs | Regnskabs | |||
| mæssig værdi | Dagsværdi | mæssig værdi | Dagsværdi | |
| Finansielle aktiver | ||||
| Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender | ||||
| hos centralbanker | 141.027 | 141.027 | 282.111 | 282.111 |
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og | ||||
| centralbanker | 109.383 | 109.383 | 139.354 | 139.354 |
| Udlån og andre tilgodehavender | 3.665.212 | 3.707.090 | 3.521.129 | 3.555.642 |
| Obligationer til dagsværdi | 2.120.925 | 2.120.925 | 1.665.961 | 1.665.961 |
| Aktier m.v. | 241.859 | 241.859 | 226.121 | 226.121 |
| Aktiver tilknyttet puljeordninger | 1.064.083 | 1.064.083 | 817.528 | 817.528 |
| Afledte finansielle instrumenter | 43.865 | 43.865 | 38.215 | 38.215 |
| Finansielle aktiver i alt | 7.386.354 | 7.428.232 | 6.690.419 | 6.724.932 |
| Finansielle forpligtelser | ||||
| Indlån og anden gæld | 5.152.943 | 5.154.276 | 4.514.818 | 4.517.517 |
| Indlån i puljeordninger | 1.089.744 | 1.089.744 | 827.647 | 827.647 |
| Afledte finansielle instrumenter | 52.559 | 52.559 | 46.661 | 46.661 |
| Finansielle forpligtelser i alt | 6.295.246 | 6.296.579 | 5.389.126 | 5.391.825 |
| (1.000 kr.) | 2016 | 2015 | ||
|---|---|---|---|---|
| 31 | Renterisiko | |||
| Renterisiko på gældsinstrumenter m.v. i alt | 17.922 | 14.401 | ||
| Renterisiko opdelt på bankens valutaer med størst renterisiko | ||||
| DKK | 17.481 | 13.639 | ||
| EUR | 441 | 762 | ||
| Øvrige valutaer | 0 | 0 | ||
| 32 | Kreditrisiko | |||
| Kreditstyringen og- risikoen udgør et væsentligt område i bankens risikostyring, idet udlån udgør | ||||
| langt den største del af bankens aktivside. | ||||
| Ud over oplysninger i denne note 32 samt efterfølgende noter 33 og 34 henvises til den generelle | ||||
| beskrivelse af kreditstyringen i ledelsesberetningen side 19 under afsnittet "kreditrisici". | ||||
| Maksimal kreditrisiko på tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker, | ||||
| obligationer samt andre aktiver | ||||
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker | 109.383 | 139.354 | ||
| Obligationer til dagsværdi | 2.120.925 | 1.665.961 | ||
| Andre aktiver | 108.157 | 89.823 | ||
| Maksimal kreditrisiko | 2.338.465 | 1.895.138 | ||
| Maksimal kreditrisiko på udlån, garantier og kredittilsagn uden | ||||
| hensynstagen til sikkerheder | ||||
| Udlån og tilgodehavender før nedskrivning | 3.939.342 | 3.782.099 | ||
| Garantier | 1.587.398 | 1.334.376 | ||
| Kredittilsagn, kreditter | 1.982.245 | 1.688.864 | ||
| Kredittilsagn, rammeaftaler | 466.327 | 260.333 | ||
| Maksimal kreditrisiko | 7.975.312 | 7.065.672 | ||
| Total maksimal kreditrisiko | 10.313.777 | 8.960.810 | ||
| Gruppering på sektorer og brancher af udlån mv., garantier og kredittilsagn | ||||
| Offentlige myndigheder | 653.735 | 681.460 | ||
| Erhverv | ||||
| Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri | 861.681 | 813.863 | ||
| Industri og råstofindvinding | 192.835 | 110.341 | ||
| Energiforsyning | 136.554 | 113.848 | ||
| Bygge- og anlæg | 361.622 | 326.382 | ||
| Handel | 365.440 | 348.908 | ||
| Transport, hoteller og restauranter | 280.180 | 185.267 | ||
| Information og kommunikation | 38.230 | 33.509 | ||
| Finansiering og forsikring | 70.377 | 132.720 | ||
| Fast ejendom | 799.563 | 601.648 | ||
| Øvrige erhverv | 541.037 | 505.973 | ||
| I alt erhverv | 3.647.519 | 3.172.459 | ||
| Private | 3.674.059 | 3.211.753 | ||
| Total | 7.975.312 | 7.065.672 |
(1.000 kr.)
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri udgør den største enkeltbranche i bankens samlede udlån, garantier og kredittilsagn med 11,3%.
| 2016 | 2016 | 2015 | 2015 | |
|---|---|---|---|---|
| Planteavl | 330.430 | 38% | 306.955 | 38% |
| Svinebrug | 309.858 | 36% | 295.596 | 36% |
| Kvægbrug | 72.794 | 8% | 62.611 | 8% |
| Øvrigt landbrug, jagt og skovbrug | 142.843 | 17% | 139.336 | 17% |
| Fiskeri | 5.756 | 1% | 9.366 | 1% |
| Total | 861.681 | 100% | 813.863 | 100% |
| Nedskrivninger fordelt på | ||||
| Svinebrug | 64.029 | 85% | 72.653 | 91% |
| Kvægbrug | 9.469 | 13% | 5.762 | 7% |
| Øvrigt landbrug, jagt og skovbrug | 1.643 | 2% | 0 | 0% |
| Fiskeri | 276 | 0% | 1.777 | 2% |
| Total | 75.417 | 100% | 80.192 | 100% |
Når bankens kreditrisiko ikke er minimal, er det som hovedregel et krav, at kunden stiller hel eller delvis sikkerhed for engagementet. Sikkerhedsstillelsen sker hovedsageligt ved pant i ejendomme, løsøre, fordringer, let realisable værdipapirer og indeståender samt pantebreve. Herudover tages der som hovedregel sikkerhed i selskabers aktier/anparter, tilbagetrædelseserklæring samt kaution. En stor del af disse kautioner er stillet af selskaber eller personer med en koncernrelation til debitor. Af forsigtighedshensyn tillægger banken som hovedregel ikke disse tilbagetrædelseserklæringer og kautioner selvstændig værdi. Værdien af stillede sikkerheder opgøres på baggrund af fastsatte vurderingsprincipper for enhver art og type sikkerhed.
| Værdien af sikkerheder på udlån og garantier *) | 2016 | 2015 |
|---|---|---|
| Sikkerhed i fast ejendom | 1.990.540 | 1.696.970 |
| Sikkerhed i driftsmidler | 385.516 | 389.413 |
| Sikkerhed i fordringer, værdipapirer og indeståender | 249.160 | 274.169 |
| Sikkerhed i pantebreve | 889.587 | 838.584 |
| Sikkerhed i kautioner | 40.599 | 39.155 |
| I alt | 3.555.402 | 3.238.291 |
*) Værdien af sikkerheder er opgjort uden overskydende sikkerhed.
Ved opgørelse af værdien af pant i fast ejendom tages hensyn til ejendommens forventede handelspris reduceret med en procentandel til dækning af usikkerhed ved prisfastsættelsen og omkostninger ved realisation.
Driftsmidlers værdi opgøres med baggrund i kostpris reduceret med en procentandel til dækning af værdiforringelsen som følge af alder. Værdipapirer opgøres til officielle kurser reduceret med en procentandel til dækning af uventede, pludselig opståede forhold. Indeståender i banken optages til indestående. Pantebreve m.m. udgøres hovedsageligt af indirekte pant i ejendomme, hvor banken for kundens regning hjemtager realkreditlån mod at stille garanti over for realkreditinstituttet. Disse garantier er sikret ved indirekte pant i ejendommen, og værdiansættelsen svarer til garantibeløbet.
Banken overvåger løbende kvaliteten af udlån med tilhørende sikkerheder og foretager på baggrund af risikoanalyser en afdækning af faresignaler og risikotegn så tidligt som muligt, herunder ved opfølgning og styring af overtræk.
| 2016 | 2016 | 2015 | 2015 | |
|---|---|---|---|---|
| Eksponering | Heraf udlån | Eksponering | Heraf udlån | |
| Offentlig | ||||
| Høj (karakter 3 og 2A) | 653.735 | 442.509 | 681.460 | 418.976 |
| I alt | 653.735 | 442.509 | 681.460 | 418.976 |
| Private | ||||
| Høj (karakter 3 og 2A) | 2.667.889 | 1.127.830 | 2.317.272 | 921.047 |
| Mellem (karakter 2B) | 724.273 | 378.589 | 600.444 | 352.159 |
| Lav (karakter 2C) | 153.696 | 96.428 | 142.176 | 92.821 |
| I alt | 3.545.858 | 1.602.847 | 3.059.892 | 1.366.027 |
| Erhverv | ||||
| Høj (karakter 3 og 2A) | 1.835.791 | 758.919 | 1.547.717 | 814.201 |
| Mellem (karakter 2B) | 812.471 | 402.256 | 686.903 | 383.724 |
| Lav (karakter 2C) | 673.456 | 352.804 | 600.490 | 400.647 |
| I alt | 3.321.718 | 1.513.979 | 2.835.110 | 1.598.572 |
| Offentlig, erhverv og privat i alt | 7.521.311 | 3.559.335 | 6.576.462 | 3.383.575 |
33 Kreditkvaliteten af udlån og andre tilgodehavender før nedskrivninger, og som ikke er i restance (fortsat)
Fordeling af kreditkvaliteten på ratede engagementer (inkl. engagementer med nedskrivninger)
| 34 | Udlån i restance, der ikke er individuelt nedskrevet | 2016 | 2015 |
|---|---|---|---|
| Restancer på udlån, der ikke er nedskrevne, fordelte sig aldersmæssigt ultimo således: | |||
| 0- 90 dages overtræk | 11.848 | 18.886 | |
| Mere end 90 dages overtræk | 2.106 | 1.902 | |
| I alt | 13.954 | 20.788 |
| Branchefordeling* | 2016 0-90 dages overtræk |
2016 Mere end 90 dages overtræk |
2015 0-90 dages overtræk |
2015 Mere end 90 dages overtræk |
|---|---|---|---|---|
| Offentlige myndigheder | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Erhverv | ||||
| Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri | 452 | 9 | 3.435 | 56 |
| Industri og råstofindvinding | 175 | 10 | 133 | 57 |
| Energiforsyning | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Bygge- og anlæg | 485 | 9 | 361 | 11 |
| Handel | 729 | 86 | 331 | 53 |
| Transport, hoteller og restauranter | 128 | 64 | 441 | 24 |
| Information og kommunikation | 64 | 234 | 90 | 29 |
| Finansiering og forsikring | 61 | 8 | 45 | 1 |
| Fast ejendom | 664 | 43 | 799 | 46 |
| Øvrige erhverv | 945 | 271 | 2.369 | 220 |
| I alt erhverv | 3.703 | 735 | 8.004 | 497 |
| Private | 8.145 | 1.371 | 10.882 | 1.405 |
| I alt | 11.848 | 2.106 | 18.886 | 1.902 |
* Data for fordeling af sikkerhederne er ikke tilgængelige.
I forbindelse med bankens overvågning af markedsrisici og opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag udføres en række følsomhedsberegninger, som inkluderer følgende markedsrisikovariable:
Følsomhedsberegningen i relation til bankens renterisiko tager udgangspunkt i renterisikonøgletallet, der indberettes til Finanstilsynet. Dette nøgletal viser effekten på kernekapitalen efter fradrag ved en renteændring på 1 procentpoint svarende til 100 basispoint. Beregningen viser, at hvis den gennemsnitlige rente den 31. december 2016 havde været 100 basispoint højere, så ville årets resultat efter skat og egenkapital alt andet lige være 14,0 mio. kr. lavere (2015: 11,0 mio. kr. lavere). Primært som følge af en negativ dagsværdiregulering af bankens beholdning af fastforrentede obligationer. Den højere renterisiko i 2016 sammenlignet med 2015 kan henføres til en større og ændret sammensætning af bankens obligationsbeholdning.
Følsomhedsberegningen i relation til bankens valutarisiko tager udgangspunkt i valutakursindikator 1-nøgletallet, der indberettes til Finanstilsynet. Valutakursindikator 1 udtrykker et forenklet mål for omfanget af bankens positioner i fremmed valuta, og beregnes som den største af summen af alle de korte valutapositioner og summen af alle de lange valutapositioner. Hvis banken den 31. december 2016 havde oplevet et tab på valutapositionerne på 2,5 pct. af valutaindikator 1, ville årets resultat efter skat og egenkapital alt andet lige være 1,0 mio. kr. lavere (2015: 1,0 mio. kr. lavere) primært som følge af valutakursregulering. Ændringen er uvæsentlig.
Hvis værdien af bankens aktiebeholdning den 31. december 2016 havde været 10 pct. lavere, ville årets resultat efter skat og egenkaptital alt andet lige være 24,2 mio. kr. lavere (2015: 22,6 mio. kr. lavere) som følge af en negativ dagsværdiregulering af aktieporteføljen. Aktierisikoen i 2016 sammenlignet med 2015 vurderes som værende på et uændret niveau.
Hvis værdien af bankens ejendomme den 31. december 2016 havde været 10 pct. lavere ville den negative værdiregulering af ejendomme alt andet lige reducere årets resultat efter skat og egenkapital med 7,2 mio. kr. efter skat (2015: 7,5 mio. kr. efter skat) den altovervejende andel er på domicilejendomme.
Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser er forbundet med et skøn over, hvordan fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser.
De udøvede skøn er baseret på forudsætninger som ledelsen anser som forsvarlige, men som er usikre. Her ud over er banken påvirket af risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske resultater kan afvige fra skønnene.
De områder hvor skøn har den væsentligste effekt på regnskabet er:
Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender mv. foretages for at tage hensyn til værdiforringelser, som er sket efter første indregning. Nedskrivninger foretages som en kombination af individuelle og gruppevise nedskrivninger og er forbundet med en række skøn. Der er skøn forbundet med vurdering af på hvilke udlån, der er objektiv indikation for værdiforringelse, fastlæggelse af fremtidige betalingsstrømme og værdien af sikkerheder.
Forudsætningerne for de anvendte skøn kan være ufuldstændige, unøjagtige og endvidere kan uventede fremtidige begivenheder indtræffe. Som følge af disse usikkerheder kan det være nødvendigt at ændre i tidligere foretagne skøn enten på grund af ny information, yderligere erfaringer eller efterfølgende begivenheder. En forværring af engagementerne vil medføre yderligere nedskrivninger.
Afkastmetoden anvendes til måling af dagsværdi på domicilejendomme. I forbindelse med dagsværdimålingen foretages der skøn på forventet markedsleje, afkastkrav samt vedligeholdelsesomkostninger. Disse skøn er forbundet med en vis usikkerhed. Markedsleje og afkastkrav afhænger i væsentlig grad af beliggenhed. Markedslejen ligger i intervallet 600 kr. - 1.250 kr. pr. kvm. og afkastkravet ligger i intervallet 6,5% - 8,0%.
For værdipapirer, hvor værdiansættelsen kun i mindre omfang bygger på observerbare markedsdata, er værdiansættelsen forbundet med skøn. Dette gælder specielt for de unoterede og illikvide aktier, hvor der ikke er et aktivt marked.
For unoterede aktier i form af aktier i sektorejede selskaber, hvor der sker omfordeling af aktierne, anses omfordelingen for at udgøre det primære marked for aktierne. Dagsværdien fastsættes som omfordelingskursen.
For øvrige unoterede aktier i sektorselskaber, hvor observerbare input ikke umiddelbart er tilgængelige, er værdiansættelsen forbundet med skøn, hvori indgår oplysninger fra selskabernes regnskaber, erfaringer fra handler med aktier i de pågældende selskaber samt input fra kvalificeret ekstern part.
Følsomhedsberegningen for aktier og ejendomme fremgår af note 35.
| 37 | Likviditetsreserve | 2016 | 2015 |
|---|---|---|---|
| Kassebeholdning | 41.225 | 43.333 | |
| Anfordringstilgodehavender i Danmarks Nationalbank | 80.803 | 189.778 | |
| Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodeh. i kreditinst. og forsikringsselskaber | 89.883 | 119.854 | |
| Sikre letsælgelige (børsnot) ubelånte værdipapirer | 1.800.357 | 979.009 | |
| Sikre letsælgelige (børsnot) ubelånte værdipapirer, puljer | 414.333 | 520.760 | |
| Likviditetsreserve efter Lov om finansiel virksomhed § 152 i alt | 2.426.601 | 1.852.734 | |
| Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet | 196,0 | 153,9 |
| Noter | ||||
|---|---|---|---|---|
| (1.000 kr.) | 2016 | 2015 | ||
| 38 Nærtstående parter |
||||
| Transaktioner med nærtstående parter | ||||
| Nærtstående parter omfatter bestyrelse, direktion samt datterselskabet Djurs-Invest ApS. Der | ||||
| er ikke indgået transaktioner med disse udover nedenstående og de i note 6 og 17 nævnte. | ||||
| Alle transaktioner er indgået på markedsvilkår. | ||||
| Lån m.v. til direktion og bestyrelse | ||||
| Størrelsen af lån til samt pant, kautioner eller garantier stiftet for medlemmerne i bankens | ||||
| Direktion | 6 | 19 | ||
| Bestyrelse | 10.329 | 10.505 | ||
| Rentesatserne på lån til direktion og bestyrelse ligger i følgende intervaller | ||||
| Direktion | 3,4-7,5% | 4,1-9,0% | ||
| Bestyrelse | 2,9-9,5% | 3,3-9,5% | ||
| Udsvinget skyldes at udlånene varierer fra valutalån til lån i DKK. | ||||
| Sikkerhedsstillelse for engagementer med direktion og bestyrelse | ||||
| Direktion | 350 | 350 | ||
| Bestyrelse | 16.185 | 11.880 |
| Indtrådt i | Senest | |
|---|---|---|
| bestyrelsen | genvalgt | På valg |
| 2012 | 2015 | 2017 |
| 2009 | 2015 | 2017 |
| 2006 | 2015 | 2017 |
| 2006 | 2014 | 2018 |
| 1998 | 2014 | 2018 |
| 2013 | 2016 | 2018 |
| 2002 | 2014 | 2018 |
| 2008 | 2016 | 2018 |
| 2016 | 2018 | |
Repræsentantskabsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2-årig periode. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for en 4-årig periode.
| (1.000 kr.) | 2016 | 2015 |
|---|---|---|
| 40 Bestyrelsens og direktionens aktiebeholdninger i banken pr. 31.12. |
||
| Bestyrelse | stk. | stk. |
| Peter Zacher Sørensen | 1.905 | 955 |
| Ejner Søby | 1.800 | 1.800 |
| Uffe Vithen | 799 | 799 |
| Helle Bærentsen | 945 | 945 |
| Tina Klausen | 1.657 | 1.657 |
| Peter Pedersen | 775 | 775 |
| Jan B. Poulsen | 2.286 | 2.286 |
| Mikael Lykke Sørensen | 3.639 | 3.639 |
| Bente Østergaard Høg (indtrådt i bestyrelsen den 16. marts 2016) | 68 | |
| Direktion | ||
| Lars Møller Kristensen | 2.619 | 2.619 |
Beholdningerne indbefatter endvidere eventuelle kontrollerede selskabers beholdninger.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (Regnskabsbekendtgørelsen) samt yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle virksomheder.
Årsregnskabet præsenteres i danske kroner og afrundet til nærmeste 1.000 kr.
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til tidligere år.
Bankens datterselskab er uvæsentligt set i forhold til banken, hvorfor der ikke udarbejdes et koncernregnskab.
Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde banken, og aktivets værdi kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når banken som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtigelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå banken, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles materielle aktiver på tidspunktet for første indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.
Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.
I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Dog indregnes værdistigninger i domicilejendomme i anden totalindkomst.
Finansielle instrumenter indregnes på handelstidspunktet.
Indtægter og udgifter i fremmed valuta er omregnet til danske kroner efter kursen på transaktionstidspunktet.
Mellemværender i og beholdninger af valuta er opgjort til de af Danmarks Nationalbank fastsatte valutakurser ultimo året.
Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode, de vedrører.
Gebyr og provisionsindtægter, som udgør en integreret del af et udlåns effektive forrentning, indregnes med den effektive rente for det pågældende udlån.
Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodiseres over løbetiden.
Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgørelsen på transaktionsdagen.
Bankens netto rente- og gebyrindtægter samt kursreguleringer kan alene henføres til én aktivitet samt ét geografisk område.
Udgifter til personale omfatter løn og gager samt sociale udgifter, pensioner mv. til bankens personale, samt udgifter til pensionsordninger for tidligere bankdirektører.
Årets skat, som består af aktuel skat og ændring i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og i anden kapitalindkomst med den del der kan henføres til anden totalindkomst
Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt aconto skat.
Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser.
Udskudte skatteaktiver indregnes i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres.
Djurslands Bank A/S er sambeskattet med det 100 % ejede datterselskab Djurs-Invest ApS. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem selskaberne i forhold til disses skattepligtige indkomster.
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker måles ved første indregning til dagsværdi og måles efterfølgende til amortiseret kostpris.
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker omfatter tilgodehavender hos andre kreditinstitutter samt tidsindskud i centralbanker. Gælden består af kreditinstitutters anfordringsgæld og tidsindskud i Djurslands Bank.
Tilgodehavender og gæld hos kreditinstitutter og centralbanker måles til amortiseret kostpris.
Udlån, der indgår i en handelsbeholdning, måles til dagsværdi. Øvrige udlån måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi med fradrag af stiftelsesgebyrer mv., samt med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af indtrådte, men endnu ikke realiserede tab.
Alle engagementer vurderes individuelt med henblik på at konstatere, om der er objektiv indikation for værdiforringelse på grundlag af allerede indtrådte faktiske begivenheder.
Der foreligger objektiv indikation for værdiforringelse af tilgodehavender og udlån, hvis en eller flere af følgende begivenheder er indtruffet:
Konstateres en sådan objektiv indikation, og medfører dette en påvirkning af størrelsen af de forventede fremtidige betalingsstrømme, foretages nedskrivning.
Udlånet nedskrives i givet fald med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger.
Uanset størrelsen af engagementet vurderes nødlidende engagementer ligeledes individuelt, og nedskrivningen foretages på tilsvarende vis.
For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse.
Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Der opereres med 17 grupper fordelt på én gruppe af offentlige myndigheder, én gruppe af privatkunder og 15 grupper af erhvervskunder, idet erhvervskunderne er underopdelt i branchegrupper.
Den gruppevise vurdering er foretaget ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af brancheforeningen, Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling.
Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse.
Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/tvangsauktioner m.fl.
Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er i udgangspunktet beregnet på baggrund af tabs-data for hele pengeinstitutsektoren. Banken har derfor vurderet om modelestimaterne skal tilpasses kreditrisikoen for bankens egen udlånsportefølje.
Denne vurdering har medført en tilpasning af modelestimaterne til egne forhold, hvorefter det er de tilpassede estimater, som danner baggrund for beregningen af de gruppevise nedskrivninger. For hver gruppe af udlån og tilgodehavender fremkommer et estimat, som udtrykker den procentuelle værdiforringelse, som knytter sig til en given gruppe af udlån og tilgodehavender på balancedagen. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivninger og den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige betalinger.
Herudover har banken i den ledelsesmæssige vurdering af de gruppevise nedskrivninger, vurderet behovet for at korrigere for allerede indtrufne begivenheder, og i givet fald korrigeret herfor.
Risikoen på de af banken stillede garantier vurderes individuelt. På baggrund af det sandsynlige i at garantien vil medføre et træk på bankens ressourcer, herunder risikoen for om banken kan opnå dækning for den forventede betaling hos debitor, vurderes om der skal hensættes til den skønnede tabsrisiko.
Obligationer, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdien. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen på balancedagen.
Aktier, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen på balancedagen.
Illikvide og unoterede kapitalandele måles som hovedregel ligeledes til dagsværdi, hvor det ikke vurderes muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til kostpris.
Dagsværdi opgøres ved anvendelse af modeller og tilgængelige data, som kun i mindre omfang er observerbare markedsdata, herunder f.eks. oplysninger om handler mv.
Kapitalandele i dattervirksomheder indregnes og måles efter indre værdis metode.
I resultatopgørelsen indregnes selskabets andel af virksomhedernes resultat efter skat. Nettoopskrivning af kapitalandele overføres til lovpligtig reserve i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen.
Samtlige puljeaktiver og -indlån indregnes i separate balanceposter. Afkast af puljeaktiver og udlodning til puljedeltagere føres under posten "Kursreguleringer".
Grunde og bygninger omfatter de to poster "Investeringsejendomme" og "Domicilejendomme". De ejendomme, hvori der er bankdrift, er kategoriseret som domicilejendomme, medens øvrige ejendomme er betragtet som investeringsejendomme.
Investeringsejendomme måles efter første indregning til dagsværdi opgjort ud fra afkastmetoden jf. bilag 9 i regnskabsbekendtgørelsen. Løbende værdiændringer indregnes i resultatopgørelsen.
Domicilejendomme måles i balancen til omvurderet værdi, som er dagsværdien opgjort ud fra afkastmetoden fratrukket akkumulerede afskrivninger og eventuelle tab ved nedskrivninger. Afkast og afkastprocent er afhængig af beliggenhed og stand mv. Omvurderinger gennemføres med tilstrækkelig regelmæssighed, så den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra den værdi, som ville blive fastsat ved anvendelse af dagsværdien på balancedagen.
Afskrivninger beregnes ud fra en forventet brugstid, som er sat til 50 år.
Afskrivningsgrundlaget er omvurderet værdi fratrukket en scrapværdi. Afskrivninger og tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen, medens stigninger i den omvurderede værdi indregnes i anden totalindkomst og bindes på posten "opskrivningshenlæggelser" i egenkapitalen, medmindre stigningen modsvarer en værdinedgang, der tidligere er indregnet i resultatopgørelsen.
I året er der ikke anvendt eksterne vurderingseksperter på bankens ejendomme.
Øvrige materielle aktiver og indretning af lejede lokaler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages lineære afskrivninger over en forventet levetid på 3-8 år. Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostprisen fratrukket en scrapværdi.
Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi, der som udgangspunkt er baseret på observerede markedspriser på balancedagen.
Afledte finansielle instrumenter indregnes under andre aktiver, henholdsvis andre passiver. Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter indregnes i resultatopgørelsen under kursreguleringer.
Indlån, udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud måles til amortiseret kostpris. Der foretages modregning af egenbeholdning af egne udstedte efterstillede kapitalindskud. Øvrige forpligtelser måles til nettorealisationsværdi
Forpligtelser, garantier og andre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på bankens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Forpligtelsen opgøres til nutidsværdien af de omkostninger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen. Pensionsforpligtelser hensættes på et statistisk aktuarmæssigt grundlag.
Garantier måles dog ikke lavere end den provision, som er modtaget for garantien periodiseret over garantiperioden.
Opskrivningshenlæggelser vedrører opskrivning af domicilejendomme med fradrag af udskudt skat på opskrivningen. Reserven opløses, når aktiverne sælges eller udgår.
Udbytte indregnes som en gældsforpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen. Det foreslåede udbytte for regnskabsåret vises som en særskilt post under egenkapitalen.
Anskaffelses- og afståelsessummer samt udbytte fra egne aktier indregnes direkte i overført overskud under egenkapitalen.
Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt bankens likvider ved årets begyndelse og slutning.
Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat.
Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af virksomheder samt aktiviteter vedrørende køb, forbedringer og salg af materielle anlægsaktiver.
Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af selskabets aktiekapital, efterstillede kapitalindskud og omkostninger forbundet hermed, køb af egne aktier samt betaling af udbytte.
Likvider omfatter kassebeholdningen og anfordringstilgodehavender hos centralbanker.
Hoved- og nøgletal er opstillet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens krav, samt i henhold til Den Danske Finansanalytikerforenings vejledninger.
På tidspunktet for offentliggørelse af denne årsrapport er en række bestemmelser under ændring i den danske IFRS-forenelige regnskabsbekendtgørelse. Baggrunden er fremkomsten af den internationale regnskabsstandard IFRS 9 Finansielle instrumenter, der er obligatorisk at anvende for IFRS-regnskabsaflæggere fra 1. januar 2018.
De overordnede bestemmelser i IFRS 9 vil tilsvarende blive indarbejdet i den danske regnskabsbekendtgørelse og suppleret af særlige danske nedskrivningsregler i regnskabsbekendtgørelsens bilag 10, der udfylder de overordnede principper i IFRS 9.
Den justerede danske regnskabsbekendtgørelse forventes at træde i kraft for regnskabsperioder, der begynder 1. januar 2018.
Regnskabsstandarden IFRS 9, som indarbejdes i de danske regnskabsregler, ændrer i væsentlig grad ved de gældende nedskrivningsregler.
Med IFRS 9 erstattes den gældende nedskrivningsmodel, der er baseret på indtrufne tab, af en nedskrivningsmodel baseret på forventede tab. Den nye forventningsbaserede nedskrivnings-model indebærer, at et finansielt aktiv på tidspunktet for første indregning nedskrives med et beløb svarende til det forventede kredittab i 12 måneder (stadie 1). Sker der efterfølgende en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for første indregning nedskrives aktivet med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i aktivets forventede restløbetid (stadie 2). Konstateres aktivet værdiforringet (stadie 3), nedskrives aktivet uændret med et beløb svarende til det forventede kredittab i aktivets restløbetid, men baseret på en øget tabssandsynlighed.
Der pågår et udviklingsarbejde forankret på Djurslands Banks itcentral Bankdata med deltagelse af de tilknyttede medlemsinstitutter samt brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter med henblik på at udvikle en IFRS 9 forenelig nedskrivningsmodel.
Modellen, som er under udvikling, påtænkes i særlig grad anvendt for kunder i stadie 1, og en delmængde af kunder i stadie 2. For svage stadie 2 kunder og stadie 3 kunder forventes nedskrivningsberegningen at blive foretaget ved en manuel, individuel vurdering af de finansielle aktiver fremfor ved en modelmæssig beregning.
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at foretage et rimeligt skøn over den regnskabsmæssige virkning af førstegangsanvendelsen af IFRS 9, for så vidt angår nedskrivningsreglerne. Det er dog i almindelighed forventningen, at de nye nedskrivningsregler for pengeinstitutterne samlet set vil føre til øgede nedskrivninger og dermed en større korrektivkonto, da alle udlån og garantier efter de nye regler vil få tilknyttet en nedskrivning svarende til det forventede kredittab i 12 måneder eller det forventede kredittab i aktivets restløbetid ved en betydelig stigning i kreditrisikoen.
Gruppevise nedskrivninger efter de gældende regler videreføres ikke under de nye regler, og det vil i nogen udstrækning mindske virkningen af IFRS 9. Hertil kommer, at de særlige danske nedskrivningsregler i regnskabsbekendtgørelsens bilag 10 rykker nedskrivningerne frem i tid, og derved delvist inddiskonterer virkningen af de kommende IFRS 9 nedskrivningsregler.
En negativ regnskabsmæssig påvirkning af de nye forventningsbaserede IFRS 9 nedskrivningsregler vil i udgangspunktet have tilsvarende effekt på kapitalgrundlaget. For at imødegå en utilsigtet effekt på kapitalgrundlaget, og dermed pengeinstitutternes muligheder for at understøtte kreditgivningen, har Europa-Kommissionen som et element i den reformpakke, som Kommissionen præsenterede den 23. oktober 2016 (kapitalkravspakken), foreslået en 5-årig overgangsordning således, at en negativ effekt af de nye IFRS 9 nedskrivningsregler først får fuld virkning på kapitalgrundlaget efter 5 år.
Samlet set vurderer Djurslands Bank virkningen af IFRS 9 på den kapitalmæssige overdækning til at være uvæsentlig ved reglernes ikrafttrædelse i 2018, mens virkningen på den kapitalmæssige overdækning fremadrettet vil være afdæmpet negativ i takt med, at virkningen af overgangsordningen udfases.
Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2016 for Djurslands Bank A/S
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl. Årsrapporten er herudover udarbejdet i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2016 samt af resultatet af bankens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2016 i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed.
Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som banken kan påvirkes af.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
Grenaa, den 8. februar 2017
Direktionen
Lars Møller Kristensen
Grenaa, den 8. februar 2017
Bestyrelsen
Peter Zacher Sørensen Ejner Søby Helle Bærentsen
Formand Næstformand
Jonas Krogh Balslev
Økonomichef
Tina Klausen Peter Pedersen Jan B. Poulsen
Bente Østergaard Høg Mikael Lykke Sørensen Uffe Vithen
Vi har revideret årsregnskabet for Djurslands Bank A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2016, der omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse, solvensopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2016 samt af resultatet af bankens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2016 i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder.
Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit "Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet". Vi er uafhængige af banken i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA's Etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af årsregnskabet for regnskabsåret 2016. Disse forhold blev behandlet som led i vores revision af årsregnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold.
Vi har opfyldt vores ansvar som beskrevet i afsnittet "Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet", herunder i relation til nedennævnte centrale forhold ved revisionen. Vores revision har omfattet udformning og udførelse af revisionshandlinger som reaktion på vores vurdering af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet. Resultatet af vores revisionshandlinger, herunder de revisionshandlinger vi har udført for at behandle nedennævnte forhold, danner grundlag for vores konklusion om årsregnskabet som helhed.
Risiko: En væsentlig del af bankens aktiver består af udlån til bankens kunder (48,6% af bankens samlede aktiver), som indebærer risici for tab i tilfælde af kundens manglende betalingsevne. I tilknytning hertil ydes garantier og andre finansielle produkter, som ligeledes indebærer risici for tab.
Revisionen har navnlig været fokuseret på bankens opgørelse af nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier m.v., da området indebærer væsentlige beløb og ledelsesmæssige skøn. Dette vedrører især vurdering af, om der er indtrådt indikation på værdiforringelse, realisationsværdi af modtagne sikkerheder samt kundens betalingsevne i tilfælde af misligholdelse.
Der indgår endvidere væsentlige ledelsesmæssige skøn i forbindelse med fastsættelse af metoder og parametre for opgørelse af gruppevise nedskrivninger.
Revision: Vores revision har omfattet bankens procedurer for opfølgning på udlån og registrering af indtrufne indikationer på værdiforringelse. Vi har ved analyser og stikprøvevise tests efterprøvet, hvorvidt indregning af nedskrivninger er sket i overensstemmelse med den anvendte regnskabspraksis.
Gennemgangen har blandt andet omfattet de største og mest risikofyldte udlån. For gruppevise nedskrivninger har vi gennemgået de anvendte metoder og forudsætninger samt ledelsesmæssige skøn i forbindelse hermed.
Vi har endvidere gennemgået og testet hvorvidt noteoplysninger vedrørende udlån, nedskrivninger og kreditrisici opfylder de relevante regnskabsregler.
Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.
Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.
I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.
Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til Lov om finansiel virksomhed og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder.
Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i Lov om finansiel virksomhed og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.
Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere bankens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere banken, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.
Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet.
Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:
Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.
Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed, og oplyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelighed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed og, hvor dette er relevant, tilhørende sikkerhedsforanstaltninger.
Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest betydelige ved revisionen af årsregnskabet for den aktuelle periode og dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet offentliggøres, eller i de yderst sjældne tilfælde, hvor vi fastslår, at forholdet ikke skal kommunikeres i vores revisionspåtegning, fordi de negative konsekvenser heraf med rimelighed ville kunne forventes at veje tungere end de fordele, den offentlige interesse har af sådan kommunikation.
Aarhus, den 8. februar 2017
Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab CVR-nr. 30 70 02 28
Jon Midtgaard Klaus Skovsen Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor
Det er min opfattelse, at årsregnskabet for Djurslands Bank A/S giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2016 samt af resultatet af bankens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2016 i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed.
Jeg har revideret årsregnskabet for Djurslands Bank A/S for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2016, der omfatter resultat- og totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse, solvensopgørelse, anvendt regnskabspraksis samt noter, herunder 5 års hoved- og nøgletal.
Årsregnskabet udarbejdes efter Lov om finansiel virksomhed.
Revisionen er udført på grundlag af Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder mv. og efter internationale standarder om revision vedrørende planlægning og udførelse af revisionsarbejdet.
Jeg har planlagt og udført revisionen for at opnå en høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Jeg har deltaget i revisionen af væsentlige og risikofyldte områder.
Det er min opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for min konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.
Min konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og jeg udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.
I tilknytning til min revision af årsregnskabet er det mit ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller min viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.
Mit ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed.
Baseret på det udførte arbejde er det min opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomheds krav. Jeg har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.
Grenaa, den 8. februar 2017
Jens Reckweg Revisionschef
Formand Niels Ejnar Rytter
Næstformand
Britta Andersen Gert Jakobsen Eva Bæk Pedersen Eigil Bjørn Sørensen Museumsdirektør, Randers Vognmand, Rodskov Afdelingsleder, Grenaa Slagtermester, Ebeltoft
Kaj Dahl Andersen Keld Hasle Jakobsen Finn Pedersen Else Brask Sørensen
Kim Andersen Hans Ulrik Jensen Kaj Pedersen Mikael Lykke Sørensen Tidl. folketingsmedlem Murermester, Auning Inspektør, Grenaa Ejendomsmægler, MDE Skanderborg Ebeltoft
Carsten Bach Werner Kaihøj Ole Pedersen Peter Zacher Sørensen Murermester, Ryomgård Afdelingschef, Højbjerg Direktør, Egå Advokat, Gjerrild
Jens Blach Benny Kristensen Leo Holm Petersen Morten Therkildsen Proprietær, Trustrup Direktør, Randers Direktør, Allingåbro Direktør, Grenaa
Bente Østergaard Høg Lars Martinussen Carsten Siegumfeldt Vice President, Allingåbro Møbelhandler, Auning Proprietær, Tørslev
Uffe Vithen Désirée Iuel Erik Pedersen Ejner Søby Direktør, Egå Konsulent, Glesborg Entreprenør, Ørsted Finanschef, Vivild
Kirstine Bille Lars Møller Klemmensen Peter Pedersen Poul Erik Sørensen
Hans Gæmelke Jakob Tolstrup Kristensen Connie Rasmussen Lise Torp Proprietær, Ørsted Associate partner, Risskov Senior consultant/CFO Projektleder, Skanderborg
Peter Høegh Hans Jørgen Laursen Jørn Schmidt Ole Tåsti
Mads Høgh Jonna Madsen Lars Stehouwer Direktør, Aarhus Sygeplejerske, Alligåbro Entreprenør, Egå
Bo Ibsen Solveig Skov Nielsen Peder Svenstrup Gårdejer, Allelev Gårdejer, Pederstrup Reg. revisor, Hornslet Skohandler, Grenaa
Finn Brødløs Bent Kristensen René Sønderby Povlsen Kristian Juul Thorsen Direktør, Ø. Bjerregrav Direktør, Mørke Købmand, Ugelbølle Direktør, Nimtofte
Risskov
Blikkenslagermester, Auning Statsaut. revisor, Tranbjerg Boghandler, Kolind Kommunikationsmedarbejder Grenaa
Faglærer, Balle Lagerchef, Nimtofte Gårdejer, Nimtofte Autoforhandler, Grenaa
Bygmester, Kolind Projektleder, Grenaa Brugsuddeler, Kolind Tømrermester, Allingåbro
Formand Peter Zacher Sørensen Advokat, Gjerrild
Bente Østergaard Høg Peter Pedersen Mikael Lykke Sørensen
Næstformand Ejner Søby Finanschef, Vivild
Helle Bærentsen Souschef, Egå*
* (Medarbejderrepræsentant)
Lars Møller Kristensen Bankdirektør
Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab, Aarhus
Revisionschef Jens Reckweg
Tina Klausen Jan B. Poulsen Uffe Vithen Afdelingsleder, Grenaa* Administrationsmedarbejder Direktør, Egå Grenaa*
Vice president, Allingåbro Gårdejer, Nimtofte Ejendomsmægler, MDE Ebeltoft
Grenaa
Privatafdeling Filialdirektør Claus Lindgaard Erhvervsafdeling Erhvervsdirektør Lene Holm Pedersen
Hinnerup afdeling Filialdirektør Jan Labich
Midtdjurs Filialdirektør Claus Rank Jensen Kolind afdeling Ryomgård afdeling
Norddjurs Afdelingsdirektør Peter Møller Auning afdeling Allingåbro afdeling Ørsted afdeling
Syddjurs Filialdirektør Jacob Skovgaard Ebeltoft afdeling Hornslet afdeling Rønde afdeling
Tranbjerg afdeling Filialdirektør Kasper Kortsen
Aarhus afdeling Filialdirektør Jonas Bloch Witting
Torvet 5, Grenaa [email protected]
Direktion Lars Møller Kristensen
Underdirektør Jesper Vernegaard
Kredit- og underdirektør Mogens P. Nielsen
Afdelingsdirektør It og Support Thomas Møller
Økonomichef Jonas Krogh Balslev
Finanschef Peter Fritz Nielsen
Revisionschef Jens Reckweg
| Team - trivsel - tryghed | Vi vil være en attraktiv arbejdsplads nu og i fremtiden. Vi lægger derfor stor vægt på personlig og faglig udvikling. Den enkelte medarbejders trivsel er væsentlig, så vi i fællesskab kan skabe stærke resultater. Vi møder udfordringer med et smil og bidrager alle til en god og positiv stemning. |
|---|---|
| Aktiv kunderådgivning | Vi vil være Danmarks bedste bank til uopfordret at give vores kunder økonomisk rådgivning. Vi afdækker kundernes behov og tilbyder individuelle og fleksible løsninger. Vi afholder altid planlagte og forberedte møder og giver vores kunder mere, end de forventer. |
| Engageret og effektiv | Vi er proaktive og yder en indsats, der gør en forskel. Hver enkelt medarbejder kan tage selvstændige beslutninger og dermed give hurtige svar. Vi er initiativrige og ser mulighederne. Gennem coaching og sparring finder vi utraditionelle veje og realiserer nye mål. |
| Sund fornuft i økonomien | Vi er en bank for kunder med sund fornuft i økonomien. Vi giver altid opdateret og kvalificeret rådgivning og finder økonomisk holdbare løsninger for vores kunder. At være kunde i Djurslands Bank skal altid være lig med økonomisk kvalitet. |
| Lokal og synlig | Vi er lokalbanken på Djursland og i Aarhus. Vi er aktive i lokalsamfundet og støtter synligt lokale aktiviteter og foreninger. Vi er utraditionelle i vores markedsføring og er en moderne virksomhed, der med vækst og arbejdspladser i lokalområdet er med til at udvikle det lokale fundament. |
Torvet 5 • 8500 Grenaa • Telefon 8630 3055 CVR. nr. 40 71 38 16
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.