Pre-Annual General Meeting Information • Mar 1, 2017
Preview not available for this file type.
Download Source FileSelskabsmeddelelse nr. 02-17
Søborg, den 1. marts 2017
Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i North Media A/S, CVR-nr. 66 59
01 19.
Generalforsamlingen finder sted på nedennævnte adresse:
Ingeniørforeningens Mødecenter A/S
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
fredag den 31. marts 2017 klokken 15.00
Dagsorden i henhold til vedtægternes § 8.2:
Forelæggelse af ledelsens beretning for det forløbne år.
Fremlæggelse af revideret årsrapport samt beslutning om godkendelse af
årsrapporten.
Beslutning om meddelelse af decharge for bestyrelse og direktion.
Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den
godkendte årsrapport.
Forslag fra bestyrelsen eller eventuelle forslag fra aktionærerne.
Ændring af selskabets vedtægter: Vedtægternes § 4.1 vedrørende bestyrelsens
bemyndigelse til at foretage kapitalforhøjelse ad en eller flere gange
indtil DKK 25.000.000,00 foreslås forlænget indtil den 31. marts 2022 som
følge af, at bemyndigelsen udløber den 9. marts 2017. Udkast til vedtægter
med ændringer, som foreslået af bestyrelsen, findes på Selskabets
hjemmeside www.northmedia.dk.
Valg af medlemmer til bestyrelsen.
Bestyrelsen stiller forslag om genvalg af den siddende bestyrelse:
Richard Bunck, Peter Rasztar, Steen Gede og Ulrik Holsted-Sandgreen.
Oplysninger om baggrund og kompetencer for de kandidater, der stiller op
til genvalg, kan findes på siderne 104 og 105 i årsrapporten for 2016.
Valg af revisorer.
Bestyrelsen stiller forslag om genvalg af Deloitte Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab. Forslaget er i overensstemmelse med anbefaling fra
revisionsudvalget og er ikke påvirket af tredjeparter.
Eventuelt.
Majoritetskrav
Vedtagelse af de under dagsordenens punkt 2-4 samt punkt 6-7 stillede forslag
kræver, at forslagene vedtages med simpelt stemmeflertal, jf. selskabslovens §
105.
Vedtagelse af det under dagsordenens punkt 5 stillede forslag kræver, at
forslaget vedtages med et stemmeflertal på 2/3 af såvel de afgivne stemmer som
af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.
Oplysninger til brug for tilmelding til og deltagelse i den ordinære
generalforsamling
Fra onsdag den 1. marts 2017 er følgende oplysninger vedrørende den ordinære
generalforsamling tilgængelige på www.northmedia.dk:
1) Nærværende indkaldelse indeholdende dagsorden for generalforsamlingen, de
fuldstændige forslag og det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen
for indkaldelsen.
2) De dokumenter der skal fremlægges på generalforsamlingen, herunder
årsrapporten for 2016.
3) Tilmeldingsblanket, fuldmagtsblanket og brevstemmeblanket.
Samtlige dokumenter kan downloades på www.northmedia.dk.
Ved skriftlig anmodning til North Media A/S, Gladsaxe Møllevej 28, 2860 Søborg,
att. Investor relations eller e-mail: [email protected] fremsendes
ovennævnte dokumenter tillige med almindelig brevpost.
Aktionærens ret til at deltage i og afgive stemmer på generalforsamlingen
fastsættes i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen,
som ligger 1 uge før generalforsamlingens afholdelse. Aktionæren skal således
senest fredag den 24. marts 2017 være noteret i ejerbogen som aktionær eller på
dette tidspunkt have givet behørig meddelelse herom med henblik på indførsel i
ejerbogen.
Aktionærer kan stille spørgsmål til bestyrelse og direktion på
generalforsamlingen. Spørgsmål til dagsordenen kan stilles via e-mail til
[email protected].
Du kan rekvirere adgangskort/fuldmagt til generalforsamlingen elektronisk via
e-mail til [email protected] eller via Investor Portalen på
www.northmedia.dk ved anvendelse af dit depotnummer og adgangskode/Nem-ID. Her
får du øjeblikkelig bekræftelse på tilmeldingen. Du kan også vælge at downloade
dokumenterne fra www.northmedia.dk, udfylde dem og sende dem pr. post. Uanset
medie skal din tilmelding være Computershare A/S i hænde senest mandag den 27.
marts 2017, klokken 23.59.
Bestilte adgangskort vil blive udleveret ved indgangen til generalforsamlingen.
Bemærk, at der ikke længere udsendes adgangskort pr. post.
Aktionæren har ret til at møde ved fuldmægtig og kan i øvrigt møde sammen med
en rådgiver.
Ønsker du at brevstemme, kan det ske elektronisk via Investor Portalen eller
ved at downloade brevstemmeblanketten fra www.northmedia.dk. Du skal udfylde,
datere og underskrive blanketten. Uanset medie skal brevstemmen være
Computershare A/S i hænde senest torsdag den 30. marts 2017, klokken 10.00.
Bemærk venligst, at du ikke kan tilbagekalde en brevstemme.
North Media A/S’ samlede aktiekapital udgør nominelt 100.275.000 kr. og er
fordelt på aktier med en pålydende værdi a kr. 5, der hver giver én stemme.
Med venlig hilsen
North Media A/S
Richard Bunck
Bestyrelsesformand
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.