M&A Activity • Mar 13, 2017
Preview not available for this file type.
Download Source FileStruer, 2017-03-13 08:05 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Selskabsmeddelelse nr. 16.16
Bang & Olufsen a/s (“Bang & Olufsen”) har indgået en aktieoverdragelsesaftale
med sin langvarige samarbejdspartner Tymphany Acoustic Technology HK Limited
("Tymphany"), hvorefter Bang & Olufsen frasælger samtlige aktier i dets
tjekkiske produktionsselskab Bang & Olufsen s.r.o. ("Transaktionen"). Salget af
produktionsselskabet udvider Bang & Olufsen og Tymphanys succesfulde
partnerskab og støtter op om Bang & Olufsens strategi med fokus på et agilt og
asset light footprint.
Cash flow effekt for Bang & Olufsen forventes at udgøre 123 mio kr. og den
regnskabsmæssige gevinst forventes at være 33 mio kr.
Tymphany er en betroet og nøje udvalgt leverandør til Bang & Olufsen og vil som
led i Transaktionen fortsat producere Bang & Olufsen's produkter i den
tjekkiske fabrik. Bang & Olufsen og Tymphany har som del af Transaktionen
indgået en længerevarende indkøbsaftale, som skal sikre stabilitet i den
fremtidige leverance af produkter med høj kvalitet, hvorfor Transaktionen
således ikke vil påvirke Bang & Olufsens driftsmæssige ydeevne. Med
Transaktionen får Bang & Olufsen yderligere mulighed for at styrke sine
kernekompetencer indenfor akustik, design, interaktion og kvalitet.
Samtlige af Bang & Olufsens medarbejdere i Tjekkiet overføres til Tymphany, når
handlen gennemføres for at sikre leverancen af unik innovation, visuel design
og håndværksmæssig dygtighed, som Bang & Olufsen er kendt for.
Den endelige gennemførelse af Transaktionen er betinget af visse godkendelser,
såsom godkendelse fra udlejer af den tjekkiske fabrik til overdragelse af
lejemålet til Tymphany, godkendelse fra de tjekkiske konkurrencemyndigheder
samt at der ikke indtræffer væsentlige ugunstige forandringer i Bang & Olufsen
s.r.o’s finansielle position. Det forventes, at Transaktionen gennemføres inden
for de næste måneder.
Ole Andersen
Henrik Clausen
Bestyrelsesformand CEO
For yderligere information, kontakt:
Investor Relations, Claus Højmark Jensen +45 2325 1067
Presse, Morten Juhl Madsen +45 4030 8986
Om Tymphany
Tymphany designer og producerer nogle af de mest innovative lydsystemer på
markedet til både forbrugere og professionelle. Virksomheden sælger ligeledes
en hel linje af højetalerenheder under mærket Peerless by Tymphany.
Virksomhedens rødder går tilbage til 1926, hvor Peerless blev grundlagt i
Danmark. Over de seneste 90 år har Tympany vokset sig til at være en førende
lyd ODM med over 4.200 ansatte. For mere information se venligst
http://www.tymphany.com.
Om Bang & Olufsen
Bang & Olufsen blev grundlagt i 1925 i Struer af Peter Bang og Svend Olufsen –
to unge, innovative ingeniører, der havde helliget sig lydgengivelse i høj
kvalitet. Siden da er brandet blevet et ikon for kvalitet og design i kraft af
en lang tradition for godt håndværk kombineret med højteknologisk forskning og
udvikling
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.