Annual Report • Mar 29, 2017
Annual Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
Børsmeddelelse nr. 2/2017 29. marts 2017
Bestyrelsen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2016 for Fast Ejendom Danmark A/S.
Gennem 2016 har der været god efterspørgsel efter navnlig de mindre lejemål i Koncernens portefølje. I de områder, hvor Koncernens ejendomme er beliggende, er der dog stadig tale om et stagnerende lejeniveau og fortsat behov for trappeleje, rabatter og lignende i forbindelse med genudlejning. Hertil kommer et fortsat behov for opgradering af lejemålene for at kunne opfylde lejernes krav.
Resultatet af ejendommens drift er påvirket af investeringerne til opgradering og blev på 50,1 mio. kr. mod 51,9 mio. kr. i 2015. I kombination med en værdiregulering af porteføljen på 1,9 mio. kr. (2015: 4,6 mio. kr.) og finansieringsomkostninger på 12,9 mio. kr. (2015: 12,0) blev årets resultat 27,4 mio. kr. mod 33,0 mio. kr. i 2015.
Det gennemsnitlige vægtede forrentningskrav ved værdiansættelsen af Koncernens ejendomme er nedsat fra 7,3 pct. ultimo 2015 til 7,1 pct. ultimo 2016. Når ejendomsværdien ikke er steget markant som følge af det lavere afkastkrav skyldes det, at der samtidig under indtryk af markedssituationen er foretaget en nedsættelse af den vurderede markedsleje for en række af lejemålene.
Årets resultat medfører en forrentning af egenkapitalen på 9,9 pct. (2015: 13,3 pct.)
Koncernen har i løbet af året refinansieret låneporteføljen og sikret en ny 10 -årig afdragsfri periode på 47 pct. af restgælden. I forbindelse med refinansieringen er gælden nedbragt med et ekstraordinært afdrag på 80,8 mio. kr., som er finansieret af Koncernens likvide beholdninger.
I kort form kan årets resultater og forventningerne til 2017 opsummeres som følger:
Årets administrationsomkostninger blev uændret 9,2 mio. kr.
Resultatet før værdiregulering, finansielle poster og skat er 40,9 mio. kr. (2015: 42,6 mio. kr.) svarende til børsmeddelelse af 28. oktober 2016, hvor bestyrelsen forventede et resultat i niveauet 40 mio. kr.
Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der ikke betales udbytte for regnskabsåret 2016.
Selskabet afholder ordinær generalforsamling torsdag den 20. april 2017 fra kl. 16:00 på adressen c/o Kromann Reumert, Sundkrogsgade 5, 2100 København Ø.
Hele årsrapporten vedlægges i pdf format.
Med venlig hilsen
Niels Roth Bestyrelsesformand
For yderligere oplysninger venligst kontakt bestyrelsesformand Niels Roth, 40 11 02 11, eller direktør Lars Frederiksen, 40 36 41 09
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.