Earnings Release • Aug 11, 2017
Preview not available for this file type.
Download Source FileFondsbørsmeddelelse 10/2017
Bedste halvårsresultat før skat i bankens historie. Basisresultat for hele 2017
forventes i den øvre del af det udmeldte interval på 70-85 mio. kr.
Bankens resultat før skat udgør 72,8 mio. kr., hvilket er en stigning på 88%,
og forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 15,3% p.a.
Det gode resultat for 1. halvår skyldes primært et stigende aktivitetsniveau
inden for boligfinansiering samt at den høje kundetilgang er fortsat ind i 2.
kvartal. Bankens samlede forretningsomfang er således steget 22,3% i forhold
til 1. halvår 2016. Den gunstige udvikling i samfundsøkonomien påvirker
kundeboniteten positivt og banken kan indtægtsføre nedskrivninger på udlån for
11,7 mio. kr. Resultatet anses som meget tilfredsstillende i det nuværende
nulrentemiljø.
-- Netto rente- og gebyrindtægter stiger med 6,1 mio. kr. (+4,0%).
-- Indtjening pr. omkostningskrone på 1,73 mod 1,33 i 1. halvår 2016.
-- Driftsudgifter stiger med 8,1 mio.kr. (+7,8%), heraf 6,3 mio. kr. til øgede
it-udgifter.
-- Basisresultat på 44,7 mio. kr. – hvilket er bedre end forventet for 1.
halvår 2017.
-- Nedskrivninger på udlån udgør en indtægt på 11,7 mio. kr. mod en udgift på
13,9 mio. kr. i 1. halvår 2016.
-- Positive kursreguleringer på 16,4 mio. kr. – en fremgang på 10,7 mio. kr. i
forhold
til 1. halvår 2016.
-- Udlån: Vækst i udlån fra ultimo 1. halvår 2016 til ultimo 1. halvår
2017 på 9,0%.
Vækst i gennemsnitlig udlån på 3,9%
-- Indlån: Vækst i indlån fra ultimo 1. halvår 2016 til ultimo 1. halvår
2017 på 28,0%.
Vækst i gennemsnitlig indlån på 22,5%
-- Kapitalprocent på 16,6% - solvensbehov opgjort til 11,6%.
For uddybende kommentarer henvises til vedlagte halvårsrapport.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til bankdirektør Lars Møller Kristensen på
telefon 86303149.
Med venlig hilsen
Djurslands Bank
Lars Møller Kristensen
Bankdirektør
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.