M&A Activity • Aug 21, 2017
Preview not available for this file type.
Download Source File SELSKABSMEDDELELSE
A.P. Møller - Mærsk A/S – Salg af Mærsk Olie og Gas A/S
A.P. Møller - Mærsk A/S (APMM) har i dag indgået aftale om salg af Mærsk Olie
og Gas A/S (”Maersk Oil”) til Total S.A. for USD 7,45 mia. ved en kombineret
aktie- og gældstransaktion.
Som vederlag modtager APMM en enterprise value pr. 30. juni 2017 på USD 7,45
mia. betalt med 97,5 mill. aktier i Total S.A. til en værdi af USD 4,95 mia.
svarende til ca. 3,76 % af Total S.A. (efter udstedelse af aktier til APMM).
Udover betaling i aktier overtager Total S.A. kortfristet gæld på USD 2,5 mia.
via overførsel af gæld fra APMM til Maersk Oil. Total S.A. betaler en rente på
3 % p.a. af enterprise value fra 30. juni 2017 og frem til closing. Total S.A.
overtager samtlige nedlukningsforpligtelser som pt. er opgjort til USD 2,9 mia.
Den kortfristede gæld vil blive tilbagebetalt til APMM i forbindelse med
closing eller kort tid derefter og provenuet vil blive benyttet til at
nedbringe gæld. Forudsat at nuværende investment grade niveau opretholdes,
forventer APMM at udlodde en væsentlig del af værdien af Total S.A. aktierne
til aktionærerne i APMM i løbet af 2018/19 som ekstraordinært udbytte,
aktietilbagekøb og/eller udlodning af Total S.A. aktier.
Total S.A. vil opretholde Maersk Oils stærke position i Nordsøen med betydelige
baser i København og Esbjerg og med Danmark som operationsbase for Total S.A.s
samlede aktiviteter i Danmark, Norge og Holland.
Transaktionen er betinget af godkendelser fra relevante myndigheder, herunder
Energi-, Forsynings- og Klimaministeren, konkurrencemyndigheder samt nødvendige
hørings- og informationsprocesser med Total S.A.’s medarbejderrepræsentanter.
Closing forventes at ske i 1. kvartal 2018. Opgjort pr. 30. juni 2017 udgør
avancen for APMM efter skat USD 2,8 mia. En del af avancen indregnes løbende
frem til closing og indregnes på closing.
Som følge af transaktionen bliver Maersk Oil omklassificeret til ”aktiver, der
besiddes med henblik på salg” i delårsrapporten for 3. kvartal 2017 for APMM.
APMMs forventninger til 2017 forbliver uændrede med undtagelse af effekten af
Maersk Oils omklassificering.
København, 21 august 2017
Kontaktpersoner:
Head of Investor Relations, Stig Frederiksen, tlf.: +45 3363 3106
Head of Corporate Communication, Energy Division, Louise Münter, tlf.: +45 3363
1912
Side 1 af 1
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.