AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Agat Ejendomme

Earnings Release Aug 30, 2017

Preview not available for this file type.

Download Source File

Selskabsmeddelelse nr. 6/2017

Aalborg, Danmark, 2017-08-30 10:01 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --

Resumé:

-- TK Development nedjusterer resultatforventningerne til året 2017/18 fra DKK
100–120 mio. før skat til nu DKK 50–60 mio. før skat.
-- Én af entreprenørerne til TK Developments projekt Strædet i Køge, Danmark,
valgte tidligere på måneden at indgive egen begæring om konkurs.
Konsekvenserne af denne konkurs er en forsinket åbning af projektets
detail-del, og betydelige meromkostninger til projektets færdiggørelse.
Salg af projektet til finske Citycon forventes effektueret senere på
efteråret 2017.
-- Et af koncernens øvrige igangværende projekter forventes tidsforskudt,
hvorefter indtjeningen på dette projekt forventes tidsforskudt fra
regnskabsåret 2017/18 til 2018/19.

TK Development nedjusterer resultatforventningerne til året 2017/18

Ledelsen i TK Development har valgt at nedjustere resultatforventningerne til
regnskabsåret 2017/18 fra DKK 100–120 mio. før skat til DKK 50–60 mio. før
skat. De nedjusterede resultatforventninger kan primært henføres til
ekstraordinære forhold relateret til en entreprenørkonkurs i projektet Strædet,
Køge, og sekundært til tidsforskydning i afleveringen af et andet projekt.

Én af entreprenørerne til TK Developments projekt Strædet i Køge, Danmark,
valgte tidligere i august måned at indgive egen begæring om konkurs. Konkursen
får indflydelse på en stor del af projektet, hvor detail-delen med 25-30
lejemål var forventet færdiggjort til åbning den 1. september 2017.
Butiksåbningerne bliver nu forsinket til senere på efteråret. Projektets
detail-del forventes fortsat overdraget til Citycon i dette efterår. Der
udarbejdes stadeopgørelser, og efter dialog med kurator, vurderingsfolk,
underentreprenører og øvrige potentielle entreprenører er det vurderingen, at
konkursen samlet set medfører udbedrings- og færdiggørelsesomkostninger, der
betydeligt overstiger de budgetterede beløb, ligesom der er meromkostninger til
forlænget byggetid og ekstraordinær byggestyring. Konkursen medfører samtidig,
at en del af projektets boliger først kan afleveres efter 1. februar 2018, og
dermed realiseres den forventede indtjening herpå i regnskabsåret 2018/19.

I et af koncernens øvrige igangværende projekter forventes en tidsforskydning,
hvorefter indtjeningen på dette projekt forventes tidsforskudt fra
regnskabsåret 2017/18 til 2018/19.

Konsekvensen af nedjusteringen er, at koncernens development-aktiviteter for
2017/18 forventes at bidrage med en egenkapitalforrentning på ca. 7-8 % mod
hidtil forventet ca. 15 %.

Kontaktdetaljer:

TK Development A/S

Adm. direktør Frede Clausen

T: +45 8896 1010.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.